Imidlertid gik Eksamen sin Gang. Som virkelige Kuriosa meddeles her de Opgaver, der blev mig stillede. De tre til skriftlige Udarbejdelser lød:
Hvorvidt kan Poesien kaldes den ideale Historie?Paa hvilken Maade maa Spinozas og Fichtes filosofiske Grundanskuelse føre til Miskendelse af Skønhedsideen?I hvilket Forhold staar det Komiske til sine Grænser og forskellige Modsætninger?De tre Spørgsmaal, der skulde besvares ved Universitetsforelæsninger, var saaledes affattede:
Gennem Digterværker i vor Literatur at oplyse, hvorvidt Poesien tør sætte sig den Opgave at fremstille Ideen i en Form, der falder sammen med den filosofiske Forstaaelse?At paavise de ejendommelige Bidrag til en filosofisk Bestemmelse af Ideen, som Æstetiken særlig yder.|166|Hvilke ere Fortrinene og Manglerne ved den Schillerske Tragedie?Disse Opgaver tør vel i Forening med Hovedopgaven kaldes et Stykke Tidshistorie; de tegner bestemt den datidige Videnskabeligheds Art med dens særegne filosofiske Sprogbrug. Der er neppe mere end en eller højst to af dem, som kunde tænkes stillede i vore Dage.
Efter den sidste (og bedste) Forelæsning om Schiller[III], der blev holdt med seks Timers Varsel d. 25. April, raadslog Dommerne, Hauch[IV], Nielsen[V] og Brøchner[VI], en ti Minutters Tid, hvorpaa Tilhørerne blev kaldte ind og R. Nielsen[VII] oplæste følgende Kendelse:
»Kandidaten har saavel ved sin større Afhandling som ved de mindre skriftlige Prøver og de mundtlige Forelæsninger lagt en saadan Sagkundskab, Aandsmodenhed og Originalitet i Behandlingen af sine Æmner for Dagen, at vi med Hensyn hertil enstemmig have tilkendt ham Karakteren admissus cum laude præcipua«.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
