Sønnen[I] i Huset havde i sin Tid bedt mig læse Ovids[II] Elegier med sig, og det var det nærmere Bekendtskabs Udgangspunkt. I Byen, om Vinteren, var vi to unge kun sjældnere sammen med Familien. Men anderledes ved Sommertid. Konferensraaden[III] havde opført et Landsted i Rungsted paa en Grund, som tilhørte hans Broder[IV], der var Landmand, Ejer af Rungstedgaard, Rungstedlund og Folehavegaard, en forstandig og praktisk Herre. I denne Villa, der var smuktbeliggende med Udsigt over Havet, blev jeg som Sønnens[V] Ven jævnlig indbudt til at tilbringe nogle Sommerdage, ja undertiden en hel Maaned ad Gangen. Fra |94| først af var jeg naturligvis Familien ligegyldig; den tog kun mod mig for Sønnens[VI] Skyld; men efterhaanden vandt jeg Fodfæste. Den smukke, kloge og muntre Frue[VII] (født Bramsen) tog sig moderligt af min Ungdom, og de unge Døtre[VIII] viste mig en Velvilje, jeg var dem taknemmelig for.
Husets Herre fortalte undertiden en og anden Anekdote, f. Eks. denne om Heibergs[IX] overgivne Streger som ung. Naar han tog i Skoven og blev sulten, plejede han at skaffe sig Levnedsmidler fra Magasinerne paa de Wienervogne, der holdt ved Klampenborg, medens Herskaberne spadserede i Dyrehaven og Kuskene sad paa en Beværtning. En Dag havde han sammen med Møhl[X] og David[XI] saaledes bemægtiget sig en stor Lagkage; de unge Mennesker havde sat vel Halvdelen af den tillivs og atter anbragt den i Magasinet, da Familien vendte tilbage til sin Vogn, opdagede Heiberg[XII], hvem den kendte, og nu indbød de Unge paa et Stykke Kage og et Glas Vin. Da man til sin Skræk opdagede den Ødelæggelse, der var anrettet paa Lagkagen, vilde Familien selv intet have af den, og de alt forud stoppede Ransmænd blev nu tvungne til at dele Resten af Kagen imellem sig.
Der hørtes tidt Musik i Villaen; undertiden blev jeg opfordret til at læse højt og gjorde da mit Bedste ved Valg af gode, mindre kendte Ting og omhyggelig Oplæsning. Samlivet i fri Luft bragte mig nogle Glimt af det Sjældne, saa heftigt Attraaede, stille Tilfredshed. Men det var især ene med Naturen, at jeg var helt veltilpas.
Et løsrevet Dagbogsblad fra hine Dage viser, hvorledes jeg følte uprøvede Kræfter gære i mit Væsen:
Paa Vejen herned var Himlen broget med vældige, mangefarvede Skyer. Jeg drev i Skoven idag mellem Eg og Bøg og saa Solen forgylde Blade og Stammer, lagde mig ned under et Træ med min græske Homer[XIII] og læste første og anden Bog af Odysseen. Gik frem og tilbage paa Kløvermarken, svælgede i Kløver, indaandede den og sugede Blomsternes |95| Saft. Jeg har den gamle, herlige Udsigt fra mit Vindu. Hele Havet i al dets Fladhed bevægede sig ind imod mig og hilste mig, da jeg kom. Det brusede og skummede mildt. Hveen laa klart for mit Blik. Nu rusker Blæsten udenfor mit Vindu, Søen er vild, den mørke Himmel har et Skær af Maanen....
Østenvind og Regn. Gik ad Vallerød til i den stærke Blæst. Himlen blev klar; en mørkerød Farveplet betegnede Solens Sted under Synskresen. Maanen er nu hurtigt staaet op, er fra rød bleven gul og ser dejlig ud. Jeg beruser mig i Naturanskuelse. Gaar til Folehave og føler mig, som Guderne hos Homer[XIV], lethenlevende....
Jeg kan aldrig blive søvnig i den fri Natur en stormfuld Aften. Hvilte mig lidt, stod op Kl. 4, gik i Stormskridt ad frygteligt opblødte Veje til Humlebæk, til Gurre Ruiner og Sø, gennem Skoven til Fredensborg Have, tilbage til Humlebæk og tog derfra med Dampskibet herhjem til Rungsted. Gik saa op paa Højen. Landskabets stille Skønhed. Følelse af, at Naturen hæver selv den Sunkne til renere Egne. Tog Odysseen, og gik ad Markvejen til Stenbordet; kølig og frisk Luft, Harmoni og Herlighed over Naturen. »Vildt flyver Høg«. Gik op i Hørsholm solbeskinnede Skov, saa paa det sørgmodige Udtryk i Hestenes og Faarenes Ansigter....
Jeg slog Smut og gav de Andre Gaader at gætte. En Kone kom og bad om lidt Hjælp til hendes Mands Begravelse; han havde faaet saa let en Død. (Hun siges at have slaaet ham ihjel med en Træsko.) Sad under en Kæmpebyge paa Rungstedlund; havde saa en herlig Kørsel efter den umaadelige Regn op til Folehave og derpaa til Hørsholm. Alt var dejligt og frisk som i et fortryllet Land. Hvilken Friskhed! Kirken og Træerne spejlede sig i Søen. Mit Skjoldmærke er tre Lykkeærter.
Til Vedbæk og tilbage. Vi skulde ro en Tur. Fruen[XV] gik ind derpaa, men da vi vel havde faaet en stor, tung og kluntet Baad, var de alle ængstelige. Saa knak Ludvigs[XVI] Aaretold og han faldt bagover. Det var naturligt; thi han roede alt for dybt. Saa tog jeg begge Aarerne og roede ene dem alle. Det var trættende at ro den tunge Baad med saa mange; men Havet var saa usigelig dejligt, Aftenen blikstille. Sølvstænk paa Vandet synlige for den opmærksomme og indviede Naturens Elsker. Krusning af Vestenvinden (φριξ). Gravede Grus og gik op til Folehave. Plukkede Blomster og Jordbær; mine Fingre lugter endnu saa godt af Jordbær....
Gik saa ud ved Nattetid. Min Fantasi rejste sig omkring mig. Sommernat, men vinterkoldt, Skyerne bunkede i Synskresen. Sæt, jeg der i Stormen og Kulden og Mørket mødte en, jeg véd. Hen over Kornet hviskede eller hvislede Vinden et Navn. Bølgerne slog et lille kort Slag mod Kysten. Kun Havet er Natur, Landet paa tusinde Maader af Menneskehænder berøvet sit Naturpræg; men Havet er nu som for Aar|96|tusinder siden. En stærk Taage steg. Birkene bøjede deres Hoveder og sov ind. Men jeg kan høre Græsset gro og Stjernerne synge.
Efterhaanden blev Forholdet til Ludvig David[XVII] stedse hjerteligere, og denne viste sig som en trofast Ven. Da det et Par Aar efter at Venskabet var stiftet, saa temmelig mørkt ud for mig, idet min Fader som Købmand havde lidt store Tab og ikke mere kunde støtte mig i den Grad som før, indbød Ludvig David[XVIII] mig til helt at flytte hen i Forældrenes[XIX] Lejlighed og blive boende der som Søn af Huset – et Tilbud, jeg vel afslog, men som rørte mig dybt, især da jeg erfor, at Tilbudet ikke var gjort, før hele Familien var hørt derom.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
