|91| Politisk havde jeg hidtil kun været svagt interesseret. Naturligvis havde jeg som Dreng med Opmærksomhed fulgt Krimkrigen, som min franske Onkel under et Besøg havde kaldt Kampen for Civilisation mod Barbari, endda den var en Kamp for Tyrkiet; nu fulgte jeg som Rus med Spænding det italienske Felttog og Oprørene mod østerrigske Hertuger og neapolitanske Bourboner; men Danmarks indre Politik havde lidet fængslende for mig. Straks som jeg kom til Universitetet, følte jeg mig under Paavirkning af Aander som Poul Møller[I] , J. L. Heiberg[II] , Søren Kierkegaard[III] i adskillig Afstand fra den Tro paa Folkemagten, som da allevegne blev forkyndt. Dette var dog ikke stort mere end en Stemning, som ikke udelukkede, at jeg følte mig i Samklang med hvad der den Gang kaldtes Frisind. Skønt jeg ikke sjældent var harmfuld over den nationalliberale og skandinavistiske Terrorisme, der ved lystige som ved alvorlige Sammenkomster i Studenterforeningen kom til Orde, var mine Følelser i den udenrigske Politik overfor Sverig-Norge som overfor Tyskland de samme, der næredes af hele den studerende Ungdom. Jeg skyldte hverken Sverig eller Norge nogen aandelig Berigelse; men mit Hjerte drog mig helt til Svenskere og Nordmænd, og i Christian Richardts[IV] dejlige Sang ved Nordisk Højtid Januar 1860 For Sverig og Norge[0001] fandt jeg Udtrykket for de ganske broderlige Følelser, jeg i mit Bryst husede for de to nordiske Nabofolk. Skønt jeg omvendt, saa ringe mit Kundskabsforraad endnu var, allerede havde modtaget et betydeligt Indtryk af tysk Kultur, havde den tyske Almenheds stedse fjendtligere Holdning overfor Danmark og den allerede dengang fra Tyskland truende Krigsfare i Forbindelse med Barndomserindringerne fra Krigen 1848-50 bevirket, at jeg i det daværende Tysk|92|land kun saa Fjendelandet. Et heftigt Sværmeri, jeg seksten Aar gammel havde følt for en dejlig tysk lille Pige, gjorde ingen Forandring heri.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.