Til Sommerfornøjelserne hørte Skovture. De foregik nogle Gange i Løbet af den smukke Aarstid. Naar Vejret syntes tillidvækkende, blev nogle Wienervogne lejede for Familien, Slægtninge og Venner, og en Søndag Formiddag blev i hver Vogn Magasinet pakket fuldt af gode Sager. Dug og Servietter medtoges, Brød, Smør, Æg og Laks, Pølse, Steg og Kaffe foruden nogle Flasker Vin. Saa kørtes der til et eller andet Skovløberhus, hvor man for gode Ord og Betaling fik varmt Vand paa Maskine, og dèr blev Dagens Maaltid krydret ved den gode Appetit, som Skovluften gav.
Fra en af disse Ture bevarede jeg som Lille en pinlig og lærerig Erindring. Næste Dag sagde Moder[I] til mig: Du bar dig rigtig dumt ad igaar og gjorde dig til Nar. – Hvorved? – Du gik hele Tiden foran de Store, som spadserede, og sang i vilden Sky. For det Første skulde ikke du gaa i Spidsen, for det Andet skulde du ikke forstyrre de Andre ved at synge. Disse Ord gjorde et uudsletteligt Indtryk paa mig, fordi jeg var mig bevidst, at jeg i ingen Henseende havde villet gøre mig gældende eller gøre mig vigtig. Jeg kunde kun dunkelt huske, at jeg havde sunget; jeg havde gjort det for min Fornøjelse, ikke for at man skulde lægge Mærke til mig.
Jeg erfor derved, at man uden Uartighed eller Indbildskhed kunde tage sig saare ilde ud, begreb, at de Andre, paa hvem jeg ikke havde tænkt, havde set paa mig med ugunstige Øjne, havde fundet mig besværlig og latterlig, Moder[II] især, og jeg fornam en dyb Ydmygelse ved Tanken.
Efterhaanden gik det op for mig, at der ikke var Nogen, hvem det var vanskeligere at handle til Behag end Moder[III]. Ingen var sparsommere med Bifald end hun, og al Følsomhed var hende en Gru. Hun traadte mig i Møde som den |48| overlegne Forstand, rettede og opdrog mig gennem Satire. Tanterne kunde man imponere, aldrig hende. Den dybe Sky hun havde for at røbe Følelser eller snakke om dem, den Kløgt, der boede bag hendes Pande, det gennemført Kritiske, Skarptskuende i hendes Anlæg, det spotske Lune, der var saa fremtrædende hos hende især i hendes Ungdom, gjorde, at jeg overfor hende havde en Fornemmelse, der virkede styrkende paa Karakteren, den, at hun ikke blot havde en Moders Hjerte for mig, men at et saare godt Hoveds to kloge og prøvende Øjne saa ned paa mig. Rationel, som hun helt igennem var, mødte hun mine sværmeriske Tilbøjeligheder, de religiøse som de filosofiske, med urokkelig Fornuft, og fristedes jeg undertiden af ringere Menneskers Overvurdering af mine Evner til selv at overvurdere dem, var det hende, som med ubøjelig Fasthed gjorde Overbevisningen om mit Væsens Begrænsning gældende. Intet af hvad der var svagt i mig, trivedes i min Moders[IV] Nærhed.
Heri laa det, at jeg i Overgangsaarene fra Dreng til Yngling, de Aar, hvori Drengen føler større Trang til Imødekommen end til Kritik og til Forkælelse end til Overlegenhed, søgte og fandt Forstaaelse lige saa meget hos en lidt yngre Søster af min Moder som hos denne selv. Denne min Moster[V] var lutter Hjerte. Hun havde et ildfuldt, begejstret Sind, stor Ømhed og Godhed, de livfuldeste Følelser for Alt, hvad der fortjente Medfølelse og ikke mindst for mig, og hun havde ikke Moders[VI] kritiske Forstand. Hendes Dømmekraft kunde omtaages af Hidsighed; hun kunde undertiden lade sig henrive til ukloge Skridt; hun havde ikke Moders[VII] Ligevægt og lige saa lidt hendes Satire. Hun egnede sig da fortræffeligt til Fortrolig for en stor Dreng, hvem hun lod forstaa, at hun ansaa ham for fremragende begavet. Da disse faa Overgangsaar var omme, indtog Moder[VIII] atter fuldt ud sin Plads i min Bevidsthed, og Forholdet mellem os |49| forblev i alt Væsenligt det samme, selv efter at jeg var bleven hende meget overlegen i Kundskaber og hun i Et og Andet min Lærling. Det berørte mig derfor stærkt, da mangfoldige Aar derefter min yngre Broder[IX] med et vist Vemod sagde til mig: Forekommer det ikke ogsaa dig, at Moder[X] begynder at blive gammel? – Nej, slet ikke, svarte jeg, hvad opfatter du som Tegn derpaa? – Jeg synes, Gud hjælpe mig, hun begynder at beundre os.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
