Verden udvidede sig. Undervisningen blev flersidigere. Der var megen Undervisning udenfor Skolen. Af Lærerinden i Tegning, en elskværdig ung Pige, der med Sortkridt kunde tegne Fingal i Hjelm, lærte jeg at se paa Tingene i Verden, hvorledes de stod mod hinanden, dækkede hverandre og viste sig i Perspektiv – af Lærerinden i Musik, min gode Faster, at kende Noder og Nøgler, at spille først Smaastykker, saa Sonater, tohændigt, dernæst firhændigt. Men ak! Hverken i Synets eller Hørelsens Kunst viste jeg mig nogensinde mer end middelmaadig. Aldrig kom jeg hverken i Tegning eller i Klaverspil videre end til en aandløs Rigtighed. Og neppe synderligt større Anlæg udviste jeg, naar jeg paa lyse Søndagformiddage, der lidet indbød til Dansens Glæder, med mange andre smaa Purke og Tøse opstilledes til Dans i den kongelige Danser Hr. Hoppes[I] Sal, og lærte at indtage første til femte Position, og at svinge Pigerne i Polka-Mazurka. Jeg blev en ivrig, men aldrig nogen udmærket Danser.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
