Dansk Politik sysselsatte mig som alt berørt i det Aar meget. Jeg skrev paany adskillige politiske Artikler, saaledes en Kærlighedserklæring til de syv Ministre. Meget harmede mig den taabelige, imod Hørups[I] Vilje foretagne, Indbringelse af den provisoriske Finanslov som privat Lovforslag. Den skete for at imødekomme en Stemning i Folket. En dengang som Politiker meget omtalt Mand udviklede mig, at han fandt den modsatte Anskuelse, den at de Menige skulde rette sig efter Officererne, »aristokratisk«. Samme Politiker bavlede om, at Oprøret var nær forestaaende. Det private Lovforslag havde den ene Virkning, at Højre endnu engang ved Venstres Hjælp kom ud af en Knibe.
Jeg holdt en Række stærkt besøgte Forelæsninger ved Universitetet om dansk og tysk Romantik; hver Forelæsning maatte holdes to Gange.
Siden jeg var begyndt at sysle med flamsk Literatur, ankom der i nogen Tid næsten daglig en eller anden Bog fra Flandern. Den Parallel, Drachmann[II] havde draget mellem denne Bevægelse og den af ham indvarslede, saakaldte »danske«, der snart døde hen, bragte mig til at agte paa, hvor aldeles uensartede de to Bevægelser var.
Lidt byrdefulde var de stadige Opfordringer fra Udlandet til at skrive snart dette, snart hint og til at holde Foredrag snart her, snart hist. De sidste kom fra Moskva som fra Hamborg og Ringsted, de første mangfoldige Steder fra. Man bad mig alene fra Polen bl. a. aabne en ny Revue i Varshav, skrive en Protest mod Masseuddrivelsen af Polakker fra Posen og bidrage til et literært Æresminde for Mickiewicz[III] ; jeg maa have sendt en Artikel; thi i et Brev fra Redaktionen finder jeg denne Artighed: Votre article |144| au dire de tout le monde est l’ornement de la collection. Tous les »spécialistes« de Mickiewicz[IV] baissent la tête devant leur maître étranger.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.