Flygtigt saa jeg i Wien mangen en Verdensmandsskikkelse, der gjorde Indtryk, saaledes en Dr. Jacques, der vistnok var Borgerrepræsentant, en rank, fin, ældre Mand, med et ualmindeligt Væsen. Hos den Storindustrielle Lobmeyr[I] tilbragte jeg nogle Timer i udmærket Selskab. Der var bl. A. de tidligere Ministre Carl v. Stremayr[II] og Julius Glaser[III], da Generalprokurator ved Højesteret, en højt begavet og frisindet Jurist, der viste sig at være nøje inde i den danske Forfatningsstrid; fremdeles Billedhuggeren Kaspar Zumbusch[IV], Ophavsmand til Mindesmærkerne for Beethoven[V], for Maria Theresia[VI] og senere for Radetzky[VII], en smuk Mand med Ansigtstræk, der var ædle som hans Kunst. Endelig lærte jeg der personligt at kende min berømte Landsmand Theophilus Hansen[VIII], som var ganske hjemme i denne Kres og den næste Dag viste mig et af sine Værker i Wien, Parlamentsbygningen, fra øverst til nederst. Han var endnu af den gamle Skole, for hvem alt skulde være græsk. Aaret efter kom han til Kjøbenhavn og bad mig i sin Ubekendtskab med Forholdene om at staa ham bi med Antagelsen af hans Plan til Genopførelsen af Christiansborg, der havde mødt Modstand hos |101| den mægtige Meldahl[IX]. Han troede mig i Stand til at understøtte ham.
Han var rørende i sin Entusiasme for Danmark, som han saa tidligt havde forladt. Alt begejstrede ham i Danmark, ogsaa den da projekterede Selvbeskatning til Fordel for Kjøbenhavns Befæstning. Hvor ser man Sligt! sagde han. – Han vidste ikke, at Sligt var sket andre Steder med bedre Held.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
