Efter lang Tids Ophold i Kjøbenhavn havde jeg det Aar nogen Rejseuro i Blodet og saa mig lidt om, tog til Belgien, Holland, Norge, Berlin. Mine Indtryk fra Belgien og Holland har jeg beskrevet, saa jeg kan fatte mig kort derom*
.|306| Efter et Besøg hos Arthur Fitger[I] i Horn ved Bremen, rejste jeg til Liège, hvor der boede en ung, 21aarig Studerende Charles Saroléa[II], der havde korresponderet med mig og som havde lært sig Dansk, ja skrevet en lille Bog om Henrik Ibsen[III]. Han viste mig Byen og forklarede mig dens Forhold og Institutioner. Siden da er han bleven en fremragende Mand, der ved Universitetet i Edinburgh indtager en betydelig Stilling. – Jeg saa Byens Seværdigheder, Congo-Udstillingen og Vandfaldet ved Coo, og tog imod en artig Indbydelse af Professoren i Sanskrit, Hr. Monseur[IV]. Mit Hovedindtryk af Byen og Universitetet var det, at Klerikalismen der var enemægtig.
I Antwerpen faldt jeg ned i en Kres af ivrige Flamlændere, for hvem deres Sprog og Kultur i Modsætning til den franske var Livssagen, højtbegavede Mænd med Selvstændighed og Vid. Pol de Mont[V] var min ældste Bekendt, som indførte mig i Kresen. Lige saa nær kom jeg Musée Plantins udmærkede og lærde Direktør, Max Rooses[VI], Byens smukke, statelige, humoristiske Borgmester, Jan van Ryswyck[VII], og Digteren Frans Gittens[VIII], en energisk, ærgerrig, rigtudrustet Mand, der kunde de nordiske Sprog, ja talte ret flydende Dansk.
Den 1. Juli afholdt Malere, Skribenter, Digtere, Komponister, Literatur-Yndere, alle flamsksindede, alle radikale, en Fest for mig i Antwerpen. Pol de Mont[IX] holdt en smuk Tale paa Fransk, Max Rooses[X] en ved Sprogets Pragt og Glans ligefrem dejlig Tale paa Flamsk, og i det samme Sprog talte Jan van Ryswyck[XI] spøgende og muntert. Jeg talte efter Evne, idet jeg udtalte Haabet om at nederlandsk og skandinavisk Aand, der havde meget tilfælles og dog stod hinanden saa sørgelig fjernt, maatte komme i nærmere og varmere Forbindelse med hinanden.
I Gent tog Vuylsteke[XII] og Professor Frederick[XIII] sig af mig. |307| Den sidste kørte rundt med mig og viste mig alt. Han var og er den elskværdigste Type paa den Lærde, der, som stammende fra en Smaastat, er uden Hovmod, men personliggør en Smaastat med universel Kultur. Jeg skylder ham ikke ringe Belæring. Gittens[XIV] og hans fine, smukke unge Frue kørte med mig til Audenaarde, hvor den nu afdøde Musik-Entusiast og Musikhistoriker van der Straaten[XV] og hans jævnbyrdige Hustru, der medvirkede ved alle Mandens Arbejder, havde indbudt os, og hvor vi tilbragte en stemningsrig Dag.
I Bruxelles vistes der mig ligelig Gæstfrihed af den ældre Slægts Skribenter som Charles Potvin[XVI] og af den moderne Retnings Beskytter Edmond Picard[XVII]. Georges Eekhoud[XVIII], hvis energiske Prosa jeg kendte, førte mig om i den ældre By. Vi sad i et gammelt flamsk Ølhus, hvor Ølflaskerne serveredes som fin Bourgogne, liggende i Kurve. Hos Picard[XIX] havde jeg lært Emile Verhaeren[XX] at kende, med hvem jeg tilbragte en Aften da, og som forblev mig hengiven Livet igennem. Flygtigere var Bekendtskabet med Mænd som den ansete Kunstkritiker Octave Maus[XXI] og den store Billedhugger Meunier[XXII].
Der herskede i denne Kres stor kunstnerisk Forfinelse, men den var i alt Væsenligt fransk af Væsen som af Sprog, og overfor dens overudviklede Civilisation, som holdt ved Rops[XXIII], Odillon Redon[XXIV] og den daværende Huysmans[XXV], stod den romersk-katolske Kirkemagt over Landbefolkningen som ubrydelig.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
