Ogsaa Maupassant[I] lærte jeg under dette Ophold at kende; men medens Zola[II] da stod i sin fulde Kraft, var Maupassant[III] allerede ramt af den Sygdom, der fældede ham. Han pintes af ulidelig Hovedpine og kunde ikke tale med nogen mer end kort Tid ad Gangen. Det kunde dog ikke ses paa ham, naar man ikke vidste det. Hans kraftige Skikkelse var rank og fast; det energiske Hoved med det korte studsede Haar havde en mandig Skønhed.
Han talte om, at han kun holdt af at leve i sin Kutter, se fjerne og fremmede Egne. Længe havde han blot villet indaande Søluft; nu havde Lægerne tilraadet ham Bjergluft. Paa Spørgsmaalet om han slet ingen Lyst sporede til engang at se Norden, svarte han med ligefrem Skræk: Norden! |268| hvor der er koldt? Der vil jeg aldrig hen. Jeg afskyer Kulde, føler mig kun tilpas, hvor Himlen er klar og Solen varmer. – Da han vilde forære mig noget af sit, gav han mig Valget mellem Sur l’Eau og La Maison Tellier. Jeg foretrak den sidste.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
