Den Sommer var der Orientalistkongres i Kjøbenhavn. Af de Fremmede her søgte mig især Angelo de Gubernatis[I], |260| en aandrig Mand og en paalidelig Ven, der en halv Snes Aar senere i Rom var mig til megen Glæde og Nytte, desuden min gamle Bekendt og Ven fra Berlin, Ludwig Geiger[II]. Angelo de Gubernatis[III] fornøjede mig ved at skænke mig sine indiske Dramer med denne Paaskrift: Al poeta della critica. Den sagde mere end et stort Essay, der samtidig stod om mig i Frankfurter Zeitung og et andet, der fremkom i New York Times.
I det Efteraar udkom der et Flyveskrift af en Præst, hvori for fuldt Alvor blandt Menneskerettighederne var anført »Retten til at elskes«. Ifald den gaves, turde den være de fleste Kvinder vigtigere end Stemmeretten, der paa det Tidspunkt begyndte at ligge dem paa Hjerte i Norden.
I August Maaned fik jeg den Mindelse om Alder, at mine Øjne, der altid havde været udmærkede, til min Overraskelse og Uro svigtede mig, naar jeg vilde læse. Ved Henvendelse til en Øjenlæge erfor jeg, at dette var en naturlig Hændelse, der fulgte med de Aar, hvori jeg stod. Jeg maatte til min Sorg begynde at bruge Briller, naar jeg vilde læse ved Lys.
Da det viste sig umuligt for mig at faa den store Bog Det unge Tyskland færdig i 1889, besluttede jeg foreløbig at samle og bearbejde de mindre Afhandlinger, jeg havde skrevet. Det blev to Bind Danske Personligheder og Fremmede Personligheder. Hele Manuskriptet var indleveret til Trykkeriet før jeg i Septembers Slutning rejste til Frankrig.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
