I Kjøbenhavn fortsatte jeg mellem Paaske og Pintse den Serie af Foredrag om Goethe[I], jeg havde begyndt. Men skønt den anden Række stod over den første, var Interessen hos Publikum betydeligt kølnet. Straks derefter udarbejdede jeg Afhandlingen Aristokratisk Radikalisme til Trykken. Den affødte en Polemik med Høffding, som førtes med unødig Skarphed fra begge Sider. Min Modstander havde ikke det rette Indtryk af hvad Nietzsches[II] Skrifter vilde komme til at betyde som Indsats i Samtidens aandelige Liv, og betragtede det som en Særhed af mig at tillægge dem saa megen Vægt. Jeg for min Del lod mig forlede til drillende Spotterier.
Jeg lod min Modpart beholde det sidste Ord, et lille, ikke vulgært, Koketteri, jeg har tilladt mig i mine talrige Polemiker. Det svarer, i modsat Form, til Franskmændenes gamle Raab i Slaget ved Fontenoy: Messieurs les Anglais, tirez les premiers!
Efter Sædvane spildte jeg megen Tid paa Korrektur af Oversættelser, den amerikanske af Bogen om Rusland, den tyske af Afhandlingen om Aladdin, Oversættelser, der begge |257| krævede et dygtigt Arbejde, og neppe mindre Tid paa Modtagelse eller Afvisning af Plagerier om Foredrag. Atter og atter havde jeg Anledning til at studse over, i hvilken Grad det var lykkedes at overbevise mine Landsmænd og Landsmandinder om Demokratiets Velsignelser. En Dame, der anmodede mig om Foredrag i Kvindevalgretsforeningen, aftvang mig den Tilstaaelse, at jeg ikke ventede nogen særlig Frelse for Menneskeslægten af den almindelige Stemmeret, og at det for mig ikke i nogen høj Grad kom an paa, om alene de Tobenede af Mandkøn eller tillige de af Kvindekøn stemte. Naar James Watt[III], sagde jeg, har opfundet Dampmaskinen og Stephenson[IV] Lokomotivet, saa kommer hele Vælgerfolket op at køre. Kun opfindes disse Goder ikke ved Hjælp af Vælgerfolkets Stemmesedler. – Henrik Ibsen[V] sagde dengang til Grev Prozor[VI], at han under Udarbejdelsen af En Folkefjende havde tænkt paa mig som Model. Jeg havde været godtroende som Stockmann og var bleven skeptisk som han. Et nedslaaende Indtryk gjorde det paa mig, da jeg i Juli 1889 erfor, at Indtryk fra Polen til da var gaaet i 770 Eksemplarer, Indtryk fra Rusland i 700. Efter at have skrevet i 22 Aar og efter i fire Aar ikke at have udgivet nogen Bog var jeg ikke naaet videre frem end til dette kummerlige Salg. Lidet anede jeg dog den Gang, at jeg efter at have skrevet i 42 Aar – tyve Aar derefter – skulde, naar en billig Udgave af Samlede Skrifter undtages, have nøjagtigt samme ringe Tal af Købere i de nordiske Lande tilsammen. Det var imidlertid kun retfærdigt. Havde jeg Mistillid til Vælgerfolket, saa var til Gengæld jeg det uendeligt ligegyldig, og jeg havde intet at beklage mig over. Jeg anførte imidlertid dengang sentimentalt for mig selv Victor Hugo’s[VII] Vers:
|258| Dog mere end de smaa Forhold, der trykkede mig personligt, nedsloges jeg af Europas hele Tilstand i Hundredaaret for Udbruddet af den franske Revolution.
Natten efter den 14. Juli skrev jeg:
Hundredaarsdagen for Bastillens Indtagelse. Hvor ofte i Aarenes Løb drømt om den Dag og om hvorledes den vilde blive fejret af Europas Folk. Og nu! I Skuffelsernes og Reaktionens Tidsalder blot Mismod. Jeg vilde ikke være med at fejre Dagen paa Skodsborg, og jeg kom ikke til Paris, som engang var mit Haab. Jeg sad her Søndag i den kvalme By, drak ved Bordet et Glas Champagne med Børnene og lærte dem at sige: Leve Friheden! Det var Alt. Hvilken Jammer i Europa og intet Lysglimt! Folk synger i Nabolavet Marseillaisen: abreuve nos sillons. Min Religion er mig for hellig til at profaneres med Fraser og Skraal og Viser.
Disse Sommernætter i Kjøbenhavn, mens jeg begyndte Udarbejdelsen af Det unge Tyskland, ene i den øde By, træt af Søvnløshed og Sovemidler, var ikke hyggelige. Jeg finder dette Udbrud 4. August Kl. 1 Nat: »Nu forstyrret af Hyl fra Højrepartiet, der paa Sunddampere vender tilbage fra Sommerfest. O denne larmende og smagløse Menneskehob!« –
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
