I Vinter- og Foraarsmaanederne 1881 var jeg optaget af Arbejdet med at oversætte Hovedstrømningers første Del paa Tysk og omarbejde dens Indledning for det fremmede Publikum, dernæst med at nedskrive enkelte Stykker af den planlagte Bog om den franske Romantik paa Dansk og Tysk, fremdeles med paa Tysk at udarbejde eller gennemrette de mange store Essays, jeg udgav i Frankfurt under Navn af Moderne Geister. Forlæggeren Löning[I], i hvem der spirede en Sindssyge, som snart brød ud, var utaalelig i sine Krav, saa Arbejdet, der forud var mig meget vanskeligt, yderligere vanskeliggjordes ved de Ændringer, han forlangte, og som affødte en besværlig, irriterende Brevveksling.
Juli og August Maaned, under hvilke jeg boede paa Landet i Tyskland, anvendtes til Omarbejdelse og Udvidelse |3| af de gamle Studier over Lassalle[II] fra 1874-75, da Forlæggeren Hegel[III] endelig gik ind paa Udgivelsen af en Bog om ham.
Forgæves afbrød jeg Arbejdet nogen Tid i Haab om nye Oplysninger fra Dr. Oldenberg[IV]; denne lod mig fra Marienbad vide, at de Notitser, jeg havde udbedt mig fra ham, vilde fylde Ark og tage ham mange Dage. Først senere fik jeg mundligt meddelt hvad han vidste, men hvad kun delvis egnede sig til at offenliggøres.
Til Nytte under Udarbejdelsen var mig den tidligere nævnte Sagfører Martini fra Danzig, en gammel Revolutionær fra 1848, der rørte mig ved den Taknemmelighed, han nærede imod mig for mit ældste tyske Skrift om Lassalle[V]. Han havde allerede været prøjsisk Dommer i 48, da han tog Del i Opstanden i Baden og derfor blev dømt til nitten Maaneders Fængsel. Det forfriskede mit Sind at staa i Forbindelse med en saadan Mand. Han følte, jeg delte hans lidenskabelige Frihedsbegejstring, og han delte min, om den end var anderledes artet.
Jeg havde snart samtidigt at rette Korrekturer paa Hovedstrømninger I paa Tysk, Lassalle paa Dansk, Moderne Geister paa Tysk. Desuden skrev jeg Correspondancer til det danske Morgenbladet, der fra 1. Januar 1881 aabnede sig for mig, men rigtignok var saa daarligt stillet, at det blot kunde betale mellem 3 og 4 Øre pr. Linje, og til Kristiania-Dagbladet, hvor jeg i en Artikel Norske Anmeldere om dansk Literatur, der affødte en hel Fejde, tog Niels Lyhne i Forsvar mod en Del norske Bedømmere af danske Bøger og Forhold, bl. a. Damerne Fru Vullum[VI] og Fru Mathilde Schiøtt[VII]. Man stod vildfarende overfor hvad man kaldte Jacobsens[VIII] Pessimisme. Det foresvævede den norske Almenhed, at et tragisk Livssyn maaske kunde egne sig for et nedslaaet og formentlig forfinet Land som Danmark eller for et politisk undertrykt og sædelig opløst Land som Frankrig under Kejser|4|dømmet, men ikke havde nogen Retsgrund i et sundt og ungdomsfrisk Land som Norge, hvor baade Politiken og Moralen var i Orden. Den naive norske Selvtilfredshed, som i Henrik Ibsen[IX] havde en haardnakket Bekæmper, saa Kendetegnet paa et Grundsyns Sundhed deri, at det var lyst.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
