Snart var jeg igen i min Berlinske Kres. Den var i Oprør over min Bismarckartikel*
. Det samme Omkvæd gentoges i det Uendelige. Hvor jeg gik og stod, taltes kun om |16| Artiklen, om hvad der havde staaet imod mig i den Avis og hvad i den, om hvad A. og B. og C. og D. havde sagt om den, hvor forbitret E. og hvor rasende F. havde været – indtil det Hele gik af Kog som en Pot Mælk.Treu[I] tog mig med til det arkæologiske Selskabs aarlige Winckelmannsfest, der fejredes i Anledning af den store Kunstelskers Fødselsdag den 9. December. Jeg havde saa megen Kærlighed til Winckelmann[II] fra mit første Studenteraar, at jeg gerne deltog i Festen. Der blev holdt Taler af Curtius[III] , Treu[IV] , Conze[V] og flere. Arveprinsen af Meiningen[VI] , den russiske Gesandt, Samleren Hr. Saburof[VII] og Ministeren Gossler[VIII] var tilstede. Treu’s[IX] Foredrag om det olympiske Zeustempels Metoper var særligt godt.
Jeg havde i denne Tid to Arbejder for: en Studie over Brødrene Goncourt[X] og en større Afhandling om Schack Staffeldt[XI] , hvilken F. L. Liebenberg[XII] , hvem jeg ugerne negtede noget, havde bedet mig om til en ny Udgave af Staffeldts[XIII] Digte.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.