Da Alexander Kielland[I] skulde tilbage til Stavanger og jeg skulde til Bergen, aftalte vi at gøre Rejsen sammen. I det Øjeblik, jeg om Aftenen gik ombord paa Skibet, raabte en Del halvdrukne unge Bøller, der stod paa Bryggen: »Ugudeligheden gaar ombord! Den fri Kærlighed gaar ombord!« saa jeg kunde glæde mig ved at være kendt.
Kielland[II] fik hurtigt brygget Æggetoddy, og vi tilbragte Aftenen paa Skibet godt. Næste Dag passerede vi i smukt Vejr Drøbak, Arendal, Lillesund, disse norske Kystbyer, der alle ligner hverandre, og kom om Aftenen til Christianssand, hvor vi maatte vente syv Timer for den regelrette Postbefordrings Skyld.
Kystens Skær var mærkværdige. Klokken fire om Morgenen begyndte Skibet at gaa, og der var mellem Flekkefjord og Egersund heftig Søgang. Jæderrejsen foretog jeg da med Jernbanen. Landskabet mindede mig om Gustave Dorée’s[III] Illustrationer til Dantes[IV] Helvede; det var som et Jernlandskab, ikke en Busk, ikke et Straa. Fjældene stod mørke, uhyggelige uden et Solglimt. Saa kom der et Sted, hvor det fraadende Hav saas, og et Sted, hvor den gule Sand, med Marehalm som paa Jyllands Vestkyst, begyndte. |366| Oppe i Læ af et Fjæld var der ganske sort af Mennesker, der samlede sig om en lille Præstemand. Det var Missionsfolk med den baade i og for sig og ved Kiellands[V] Hjælp navnkundige Lars Oftedal[VI] i deres Midte. Han var ikke da endnu afsløret som Hykler.
Efter mange Stationer naaede vi Stavanger, hvor jeg tilbragte Aftenen i Kiellands[VII] lille Hus »Cigarkassen« og hvor hans unge Frue var Værtinde. Han drøftede med mig Planen til sin Bog Arbejdsfolk.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
