Imidlertid var Lejligheden i Unter den Zelten, tredie Sal, blevet snevrere. En lille Pige[I] havde i nogen Tid optaget Plads. Da en anden lille Pige[II] kom til Verden, blev det nødvendigt for mig at gøre et eller andet Skridt for at opnaa en lidt rundeligere Indtægt end den, Humboldtakademiet afgav. Jeg mindedes Schillers[III] Ord af Sangen om Klokken:
Jeg besluttede at holde en Række Forelæsninger i Kristiania, hvor jeg fire Aar tidligere havde vakt Røre og faaet en god Modtagelse; jeg havde i den franske Romantik et umaadeligt Stof, som kunde bearbejdes, udvides, sammentrænges stedse paany. Jeg rejste da til Norge.
Mellem Nässjö og Laxå havde jeg til Rejsefælle i Vognen en lille Teolog fra Lunds Universitet, som indlod sig med mig og klagede over den forfærdelige Ugudelighed, der i den senere Tid udbredte sig i de nordiske Lande. Hovedmændene er tre, sagde han, en for hvert Land: Victor Rydberg[IV] hos os, Bjørnson[V] i Norge og Georg Brandes[VI] i Danmark; men han er den værste, en sand Pest. – Jeg gav Manden Ret, og vogtede mig vel for at give mig til Kende. Imidlertid var der Folk i Kupéen, der kendte mig, og en af dem sagde, da Teologen var steget ud, smilende til mig: Det roade doctorn att drifva med unga herren.
I Kristiania, hvor jeg ankom første Maj, traf jeg en formelig Vennekres; blandt det skrivende Folk Thommessen[VII], Lars Holst[VIII], Vullum[IX], Henrik Jæger[X], blandt Kunstnerne Skram|359|stad[XI], Skeibrok[XII], Frits Thaulow[XIII], Ross[XIV] og min Ven fra Berlin Christian Krohg[XV], blandt Universitetsmændene Skavlan[XVI], Sars[XVII], Lyng[XVIII], Schiøtt[XIX], endelig en gammel god Bekendt fra Dresden, Konsul Falsen[XX].
Fra mange Sider mødte mig den overordentlige norske Gæstfrihed, som altid rører en Dansk. Det glade, ubundne Liv i Kristiania var mig tilmed nyt.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
