Hos Simson[I] traf jeg i Slutningen af 1878 for første Gang en Familie, i hvis rigt udstyrede Hus jeg under hele mit Ophold i Berlin blev som hjemme og i hvilket jeg lærte |300| en Mængde betydelige og lærerige Mennesker at kende. Dr. Carl Bernstein[II], der snart blev udnævnt til juridisk Professor ved Universitetet i Berlin, var ligesom hans Hustru[III] født i Odessa og opdraget paa Russisk, men var naturaliseret Tysker og havde habiliteret sig som Universitetsdocent. Han var mangesidigt dannet, sad især inde med den grundigste og omfangsrigeste franske Kultur. Ham søgte Russere og Franskmænd i Berlin foruden de Indfødte.
Rig og gæstfri som han var, aabnede han sit Hus for sine talrige Bekendte. Da han erfor, at jeg boede skraas overfor ham, bad han mig øjeblikkeligt at holde godt Naboskab for Fremtiden og viste mig fra den første Dag af vort Bekendtskab til sin Død et inderligt, opmærksomt Venskab, en taktfuld Hengivenhed, der gjorde tryg og veltilpas. Hans Hustru[IV] og hans Søster[V] gav det store Hus, han førte, dets Tiltrækning.
I hans smukke Lejlighed fandtes værdifulde gamle italienske Malerier i sjældne florentinske Rammer overfor Billeder af Sisley[VI] og Monet[VII], men især en Bogsamling af Rang. Carl Bernstein[VIII] var en Bogelsker uden Lige. Han havde de sjældneste og fineste Sager, og alle hans Bøger var smagfuldt indbundne, mest i Maroquin. Han besad f. Eks. de første Tryk af alle Goethes[IX] Skrifter og mange første Tryk af Schillers[X] og andre ældre Digteres, saaledes bundne. Han ejede Bibliofil-Udgaver af Fortidens berømte Bøger som Erasmus af Rotterdams[XI], og han havde læst, hvad han besad, i Modsætning til de Bogelskere, hvem Indholdet er ret ligegyldigt.
Forbunden med Carl Bernstein[XII] var ved et hjerteligt Ungdomsvenskab Georg Treu[XIII], da Assistent ved Museet i Berlin, tidligere ved Eremitagen i St. Petersborg, nu den navnkundige Direktør for Skulptursamlingen i Dresden. Georg Treu[XIV] var ligesom Bernstein oprindeligt Russer, og de to |301| unge Mænd havde kendt hinanden Livet igennem. Treu havde en Tid lang ledet de tyske Udgravninger i Olympia og paa Stedet fundet de to eneste Hoveder af Skopas[XV], som kendes. Han medbragte i det Bernsteinske Hus en Sum af Kunstforstand og nye Ideer om Kunst, som afgav et Gæringselement i Samtalerne. Før nogen anden kæmpede han for farvet Billedhuggerkunst i Nutiden, efterviste ogsaa, at Grækerne ingen anden havde kendt. Da Bernstein[XVI] hos mig havde gjort Klingers[XVII] Bekendtskab og denne snart var en hyppig Gæst i Huset, blev Treu[XVIII] tidligt opmærksom paa Klingers[XIX] store Evner og har Livet igennem, maaske mer end nogen anden, virket for at bane den en Tid lang omstridte Kunstner Vejen til skyldig Anerkendelse.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
