Fra 1. Oktober 1873 optoges mine næste fem Maaneder af Forelæsninger om Reaktionen i Frankrig og Bogens Trykning. Jeg arbejdede anstrengt, plaget af Mismod, Fattigdom og Omgivelsernes Fjendskhed. Dette Parti af Værket var efter dets Anlæg det mest negative, det, hvori der var rigest Anledning til at give den Bitterhed, der havde ophobet sig i mit Sind, og Hadet til Menneskehedens Fordummere og Undertrykkere Luft. Jeg tænkte paa Samtidens Reaktion i Frankrig, mens jeg skrev om Fortidens. Jeg var dog saa langt fra at inddele Menneskene efter deres Stilling til et bestemt System af Ideer, at jeg næsten var forelsket i Joseph de Maistre[I], den europæiske Reaktions ypperste Talsmand, fordi han aldrig, som de Reaktionære, jeg personligt havde lært at kende, hyklede Frisind eller veg tilbage fra Følgeslutninger, men stod der som en hel Mand, klar, uforsagt, følgestreng, hos hvem alle de Egenskaber var kraftigt udfoldede, der hos hans Sildefødninger var hæmmede i Væksten. Jeg havde desværre i det første Udkast til Værket umuliggjort mig at anbringe ham i dets Midtpunkt, idet jeg for at lovprise ham paa de tyske Reaktionæres Bekostning havde indført ham allerede paa de sidste Sider af andet Bind. Senere bødede jeg derpaa og gav ham den Hovedplads i tredie Bind, som han havde Krav paa.
Imens jeg holdt mine Forelæsninger, hørte jeg en Dag, |152| at der i Revue des deux mondes stod en Artikel om mig og Emigrantliteraturen. Det voldte mig et Øjeblik heftig Glæde. Med den overvældende Anseelse, som Revue des deux mondes i hin Tid nød, hvor der overhovedet ikke fandtes noget andet fransk Tidsskrift, betydede det at være omtalt deri for mig en stor Forfremmelse. Det pegede efter min Opfattelse paa, at jeg var over Tærskelen til europæisk Ry.
Men Glæden varede kun, indtil jeg fik Artiklen at se. Den var undertegnet af Blaze de Bury[II], Direktøren Buloz’s[III] Svigersøn, en Forfatter, hvis Sagkundskab i tysk Literatur og i Musikens Historie ikke var ringe; men saa velment hans Artikel end var, den var overfladisk, indeholdt Trykfejl i Navnenes Skrivemaade og Fejltagelser i Fremstillingen af danske Forhold, der maatte skade mig ved den Ukyndighed, de røbede. Denne Ukyndighed blev da ogsaa grundigt udnyttet imod mig, som havde jeg Ansvaret for den Heftighed, hvormed Forfatteren tog mit Parti. Selv lagde man i Gengivelsen af Artiklen ikke ringere Uvidenhed for Dagen, som naar et Blad oversatte det Udtryk om mig, at jeg var de verte allure (kraftigt optrædende) ved at jeg var »noget grøn«.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
