Da denne Oversigt over Frankrigs Literatur ogsaa skulde retlede med Hensyn til den danske, famlede jeg mig frem paa følgende Maade:
I. Romantiken. Oehlenschlägers[I] Forhold til Fortiden svarer nøje til Victor Hugos[II]: kun at Middelalderens Genopstandelse i Digtningen lykkes langt bedre (Hakon Jarl[0001], Nordens Guder[0002]) paa Grund af den friske Oprindelighed i Snorre[III] og Edda[0003]. Grundtvigs[IV] Optrin af Nordens Kæmpeliv[0004] skylder ligeledes Edda[0005] og Sagaer sit Værd. Oehlenschlägers[V] Aladdin[0006] er det nordiske Sidestykke til Hugos[VI] Orientalerne[0007]. Gautier[VII] som Digter, Delacroix[VIII] som Maler søger til Østerland, som Oehlenschlager gør det i Ali og Gulhyndi[0008]. Steffens[IX] og Sibbern[X] svarer som paavirkede af Schelling[XI] til Cousin[XII]. Hauchs[XIII] Digtning henter ikke sjældent sit Æmne fra Tyskland, som Nodier’s[XIV] og Gérard de Nerval’s[XV]. Ingemanns[XVI] svage historiske Romaner svarer til de franske Efterligninger af Walter Scott[XVII] (A. de Vigny’s[XVIII] Cinq-Mars[0009], Dumas’[XIX] Musketerere[0010]). Oehlenschlägers[XX] Tragedier svarer til Hugo’s[XXI] Dramaer. Hos de Danske som hos Franskmændene Hadet til Forstanden som kold; kun forherliges Fantasien og Sværmeriet af de Danske, Lidenskaben af Franskmændene. Romantiken varer i Danmark (uden Revolutioner og Restaurationer) vel til 1848 omtrent som i Frankrig.
II. Fornuftskolen er i Danmark dels Dyrkelse af Folkets sunde Sans, dels Moraliseren. Grundtvig[XXII] med sin Folkelighed, sin Vurdering af Bondens uforfalskede Natur har Berøringspunkter med Rousseaus[XXIII] Elever. Moraliserende |295| Værker er Heibergs[XXIV] En Sjæl efter Døden[0011], Paludan-Müllers[XXV] Adam Homo[0012] og Kierkegaards[XXVI] Enten-Eller[0013]. Der er det Pudsige ved denne sidste Bogs Forsvar for Ægteskabet, at den forsvarer, hvad hos os slet Ingen angriber. Den kan kun forstaas ved den samtidige Bevægelse i europæisk Aandsliv, der nu hævder Moralens Almengyldighed som tidligere Lidenskabens Ret. Dens Forsvar for Protestantismen svarer til Octave Feuillets[XXVII] Forsvar for Katolicismen, kun at Feuillet er forsonlig, Kierkegaard[XXVIII] voldsom. Bjørnsons[XXIX] Bondenoveller, der fortsætter Grundtvig[XXX] og Blicher[XXXI], er med deres Harmoni og deres fredelige Forhold til alt Bestaaende et Udslag af Kærligheden til sund Fornuft; de har samme anti-Byronske Præg som Fornuftskolen. Bevægelsen kommer ti Aar senere til os. Men paa samme Tid har Bjørnson[XXXII] noget af Romantiken og noget af Realismen. Vi har ikke Mænd nok til de forskellige Rammer.
III. Virkelighedskunst. Der er endnu kun Tilløb til en Virkelighedskunst. Saaledes hos Bjørnson[XXXIII] i Arne[0014] og Sigurd Slembe[0015]. Der er Tilløb dertil ogsaa i Bergsøes[XXXIV] plumpe Benyttelse af Virkelighedstræk og i hans Effektjageri. Richardt[XXXV] svarer i vor Lyrik som Sprogkunstner til Parnassets Digtere, medens Heibergs[XXXVI] Filosofi og det meste af hans Poesi kan henregnes til Fornuftskolen. Brøchners[XXXVII] »Idealrealisme« danner en Overgang til Virkelighedsfilosofi. Ibsens[XXXVIII] Angreb paa det Bestaaende svarer til Realismen i det franske Drama. Han er Dumas[XXXIX] paa nordisk Grund. Han er i Kærlighedens Komedie[0016] disharmonisk som Spotter. Han fortsætter i Peer Gynt[0017] den moraliserende Retning med Hang til grove og raa Virkelighedseffekter (Forholdet til Anitra[xl]).
I Tyskland befinder man sig endnu paa det andet Stadium, synkende dybere og dybere i Folkelighed og Dialekt (fra Auerbach[XLI] til Claus Groth[XLII] og Fritz Reuter[XLIII]).
|296| Der behøves ikke for Læsere i vore Dage noget Fingerpeg til Paavisning af, hvor ufuldkomment og vilkaarligt dette Forsøg paa en Leddeling af den danske Literaturs Organisme var. Idet jeg gik ud fra Overbevisningen om, at det moderne europæiske Aandsliv i de forskellige Lande i det Væsenlige maatte gennemløbe de samme Stadier, og idet jeg til Støtte for denne Anskuelse havde adskillige utvetydige Overensstemmelser, oversaa jeg rent, at Ulighedernes overvejende Vægt gjorde den hele Jævnførelse ufrugtbar.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
