Et fremmed Element kom paa dette Tidspunkt ind i den kjøbenhavnske Kres af Studerende, til hvilken jeg hørte. En Dag traadte ind til mig en Yngling med nøddebrunt Ansigt, lille og tætbygget, der efter faa Ugers Ophold i Kjøbenhavn allerede talte nogenlunde Dansk. Det var en ung Armenier, som havde set sig grundigt om i Verden og hvis Oprindelse var meget blandet. Hans Fader havde i Ispahan ægtet en Dame af tysk-hollandsk Afstamning. Til sit sjette Aar havde han boet i Batavia. Da Familien saa flyttede til Europa, blev han sat i Skole i Genf. Der var han paa Fransk bleven opdraget til Købmand, men da han røbede overordenlige sproglige Evner, var han bleven sendt et Aar eller halvandet ad Gangen til de fire tyske Universiteter i Halle, Erlangen, Göttingen og Leipzig. 22 Aar gammel var han nu kommen til Kjøbenhavn for at afskrive Pehlvi- og Sanskrit-Haandskrifter, som Rask[I] og Westergaard[II] havde medbragt til Europa. Han kunde talrige Sprog, havde desuden mangesidige Kundskaber, sang tyske Studenterviser med nydeligt Foredrag, blev indført og indbudt allevegne og gjorde Lykke ved sit fremmedartede Udseende og sin gode Forstand. Han medførte nye Synspunkter, var lærerig, og bragte et Pust fra den store Verden med sig. Saa flittig han end tilforn havde været, fristedes han imidlertid af det kjøbenhavnske Selskabsliv til Lediggang. Hans Midler slap op; han fortalte, at den aarlige Sum, han plejede at modtage med et Skib fra Indien, i Aar paa uforklarlig Maade var udebleven, hutlede sig under mange Vanskeligheder igennem, sultede, laante Smaasummer, og forsvandt, pludseligt som han var kommen.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
