Jeg indgav da min Ansøgning om at turde underkaste mig en Magisterkonferens; den utrættelige Brøchner[I] havde allerede omtalt Sagen for Dekanus, der vidste Besked om Alt og om, hvor megen Hast Eksaminanden havde. Paa Grund af Universitetets langsomme Forretningsgang fik jeg imidlertid først nogle Uger derefter min Hovedopgave, der til min Forfærdelse var saaledes affattet: »At bestemme Vekselforholdet mellem det Patetiske og det Symbolske i Almindelighed, for derigennem at belyse Modsætningen mellem Shakespeares[II] Tragedier og Dantes[III] Divina Commedia[0001] samt de mulige Afveje, der maatte fremkomme ved en ensidig Overvægt af et af hine to Elementer.«
Denne Opgave, der var givet af R. Nielsen[IV], er beteg|163|nende for den mod al Historie ligegyldige, rent spekulative Maade, hvorpaa Æstetiken i hin Tid blev drevet ved Kjøbenhavns Universitet. Den var desuden formuleret med utilgivelig Skødesløshed; det var umuligt af den at se, hvad der skulde forstaas ved det Vekselforhold, hvorfra der blev gaaet ud, og som forudsattes givet. Endog en saa spekulativ Grubler som Frederik Paludan-Müller[V] kaldte Opgaven rent ud meningsløs. Det saa ud som forestilte dens Ophavsmand sig Shakespeares[VI] Dramer og Dantes[VII] Epos opstaaede ved en Art kunstrigtig Blanding af patetiske Elementer med symbolske, og som vilde han gøre opmærksom paa Farerne ved at ombytte det rette Forhold, saa f. Eks. Symbolet fik Overvægten i Tragedien, Patos i Epopeen, eller paa Farerne ved at overdrive dette Forhold, saa der blev for megen tragisk Patos, for megen episk Symbolik. Men der fattedes jo ganske en videnskabelig Begrebsbestemmelse af Udtrykkene. Jeg maatte anvende et helt Kapitel til Undersøgelse af, hvad Meningen var med det Problem, som blev mig stillet.
Afhandlingen, til hvis Udarbejdelse der var indrømmet seks Uger, blev, 188 Foliosider stor, afleveret i rette Tid. Den blev paa Grund af selve Spørgsmaalets Urimelighed aldrig offenliggjort.
I en Efterskrift hed det: »Jeg beder mine højtærede Dommere betænke, i hvilken Tid denne Afhandling er udarbejdet, en Tid saa bevæget, som ingen Yngre har oplevet nogen, og hvori jeg for min Del ofte flere Dage igennem har været ude af Stand til at arbejde, og vilde have skammet mig ved at kunne det.«
Til Forklaring heraf følgende Optegnelse paa et Blad Papir fra hine Dage:
Søndag d. 17. Januar. Idag fik jeg Brev om, at jeg kunde hente min Hovedopgave imorgen Kl. 5.
|164| Mandag d. 1. Februar. Idag fik vi Efterretning om, at Tyskerne er gaaede over Ejderen og at de første Skud er vekslede.
Lørdag d. 6. Februar. Idag fik vi den rædsomme, uforstaaelige, men kun altfor visse Efterretning, at Danevirke er opgivet uden Sværdslag. Dette Indtryk er ubeskriveligt, overvældende.
Torsdag d. 18. Februar. Det maa vel nu desværre betragtes som vist, at Jens Paludan-Müller[VIII], min kære Ven, er falden ved Oversø, den 5. Februar.
Den 28. Februar. I Dag fik vi Vished. – Nat 1½ færdig med Afhandlingen.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
