Tinsoldaterne havde kaldt de krigerske Instinkter til Live. Med Gyngehesten fulgte efterhaanden mere og mere Krigstilbehør. En blank Hjælm til at spænde fast under Hagen, med hvilken man saa’ helt statelig ud; et Kyrads af |27| virkeligt Metal som Hestgardens, og en kort Stødkaarde i Læderskede, som kaldtes med det fremmede Ord Hirschfänger, og var et frygteligt Vaaben for Ens smaa Brødre[I], naar de ubarmhjertigt nedsabledes med den. Sad man paa Gyngehesten iført al denne Pragt, saa drømte Sindet vilde Drømme om krigersk Storhed, Drømme, der blev spundne videre fra Aar til Aar, indtil de i otte-ni Aars Alderen fik ny og usund Næring af de Ingemannske[II] Romaner.
Tilhest i Spidsen for en udsøgt Skare mod talløse Fjender, der kæmper som fortvivlede! Gyngehesten gaar voldsomt op og ned. Fjenden vakler, han begynder at vige. Gyngehesten holdes an. Der vinkes med Hirschfängeren ad de Meniges Flokke. Fjenden bliver slagen og flyer; det gælder nu om at forfølge ham. Gyngehesten sættes i rasende Bevægelse. Sejr over det Hele. Indtog i Hovedstaden; Jubel og Blomsterkranse for Sejrherren og hans Mænd.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
