I. højresiderne i kapitel 1 har i førsteudgaven klummetitlen »Den politiske Baggrund.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Keiserdømmets Krige Napoleonskrigene 1804-1815.
Restaurationen(s) dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Julikongedømmet(s) perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Pairsrettigheder dvs. medlemskab af pairskammeret, det franske parlaments aristokratiske førstekammer, 1814-1848.
Epopee der hentydes til Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler La comédie humaine, 1830-1856.
mærkværdig(ste) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Nationalgarden fransk borgervæbning oprettet i Paris i 1789 under Joseph La Fayettes kommando.
Algiers Erobring byen Algier blev indtaget som led i den franske kolonisering af Algeriet i 1830.
Statscoupet de forordninger, som den franske kong Karl 10. udstedte i strid med parlamentsflertallet, og som udløste
Julirevolutionen i 1830, hvilket efter en kort revolution ledte til, at Ludvig-Filip blev udnævnt til ny konge.
Restaurationen dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Julidynastiet perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
de italienske Revolutioner de mislykkede opstande i de italienske hertugdømmer Modena, Parma og Pavestaten i 1831, nedkæmpet af det østrigske overherredømme.
Julirevolutionen(s) væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
den polske Opstand(s) Novemberopstanden, national opstand i den russiske del af Polen i 1830, med dannelsen af en provisorisk regering, der styrede landet indtil russernes indtagelse af Warszawa i september 1831.
Valmy og Jemappes byer i Frankrig, hvor to slag udkæmpedes under Revolutionskrigene mellem det revolutionære Frankrig på den ene side og Østrig og Prøjsen på den anden henholdsvis 20.9. og 6.11.1792.
Le Roi Citoyen (fr.) Borgerkongen.
landflygtig Skolelærer efter at have lidt nederlag i slaget ved Neerwinden i Belgien i marts 1793 deserterede Ludvig-Filip og arbejdede bl.a. i en periode som skolelærer i Reichenau i Schweiz, før han vendte tilbage til Frankrig i 1815.
»den bedste Republik« udtryk tilskrevet Joseph La Fayette, som skal have udtalt ordene til støtte for Ludvig-Filip og det republikanske monarki; citeret i avisen Le moniteur universel, 8.8.1830.
den berømte Paraply billedet af Ludvig-Filip bærende sin paraply kendes fra utallige skildringer, bl.a. Victor Hugos roman Les misérables, 1862, kap. 3.
»Nous voulons … cheval« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 8): »Vi vil have en Magt, som sidder til Hest«; ordene er tillagt forfatteren Charles Nodier og citeres fx i Francis Weys biografi Vie de Charles Nodier, 1844
Wey 1844:21.
Nationalgarden fransk borgervæbning oprettet i Paris i 1789 under Joseph La Fayettes kommando.
Restaurationstiden(s) dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
II. højresiderne i kapitel 2 har i førsteudgaven klummetitlen »Slægten fra 1830.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Juste-milieu (fr.) den gyldne middelvej, betegnelse for den moderat-liberale politik under kong Ludvig-Filip, der balancerede mellem reaktion og radikalisme.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Keiserdømmet det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
»krone hans Flamme« (fr.: couronner sa flamme), poetisk udtryk, udbredt i 1600-tallet, med betydningen at belønne ens kærlighed med et ægteskab; optræder bl.a. i Jean Racines tragedie La thébaïde ou les frères ennemis, 1664, V, 4.
»Massakren paa Skios« Eugène Delacroix' maleri Scènes des massacres de Scio, først udstillet på Parisersalonen i 1824 (nu på Musée du Louvre i Paris).
»Biskoppen af Lüttich« Eugène Delacroix' maleri L'assassinat de l'évêque de Liège, først udstillet på Parisersalonen i 1830 (nu på Musée du Louvre i Paris).
»Friheden paa Barrikaden« Eugène Delacroix' maleri La liberté guidant le peuple, først udstillet på Parisersalonen i 1831 (nu på Musée du Louvre i Paris). Maleriet skildrer et slag under Julirevolutionen i 1830, hvor en ung kvinde kendt som Marianne, den franske republiks symbol, ses løfte et fransk flag mod himlen i triumf.
Lamartine der hentydes til Victor Hugos digte »La lyre et la harpe, à M. Alph. de L.«, Ode et Ballade, 1828, og »À M. de Lamartine«, Les feuilles d'automne, 1831.
Louis Boulanger der hentydes til Victor Hugos digte »Les deux archers« (»À M. Louis Boulanger«), Odes et ballades, 1828, »À mes amis L.B. et S.-B.« og »À mes amis S.-B. et L.B.«, begge i Les feuilles d’automne, 1831, »À Louis B.«, Les chants du crépuscule, 1835, og »À Louis B.«, Les rayons et les ombres, 1840.
Sainte-Beuve der hentydes til Victor Hugos digte »À mon ami S.-B.«, Odes et ballades, 1828, samt »À mes amis L.B. et S.-B.« og »À mes amis S.-B. et L.B.«, begge i Les feuilles d’automne, 1831.
David d'Angers der hentydes til Victor Hugos digte »À M. David, statuaire«, Les feuilles d'automne, 1831, og »Au statuaire David«, Les rayons et les ombres, 1840.
Hugo Théophile Gautier har så vidt vides ikke dedikeret noget digt til Victor Hugo.
Jehan du Seigneur der hentydes til Théophile Gautiers digt »À Jean Duseigneur«, trykt i tidsskriftet Le mercure de France, 22.10.1831.
Petrus Borel Théophile Gautier har så vidt vides ikke dedikeret noget digt til Petrus Borel.
Lamartine der hentydes til Alfred de Mussets digt »Lettre à M. de Lamartine«, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.3.1836, optrykt i Poésies complètes, 1840.
Sainte-Beuve der hentydes til Alfred de Mussets digt »À Sainte-Beuve«, trykt af Charles-Augustin Sainte-Beuve selv i Pensées d’août, 1837.
Nodier der hentydes til Alfred de Mussets digt »Réponse à M. Charles Nodier«, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1843, optrykt i Poésies nouvelles, 1850.
Romancero samling af episk-lyriske folkeviser (romancer) udbredt i 1400- og 1500-tallet i Spanien. Flere af Victor Hugos digte er inspireret af den spanske romancero, særligt »Romance mauresque« i Les orientales, 1829, og »Le romancero du cid«, »Bivar« og »Le cid exilé« i La légende des siècles, 1859-1883.
Barbar(en) her i betydningen udlænding.
(Montesquieu, Voltaire) der hentydes antagelig til Charles-Louis de Secondat Montesquieus brevroman Lettres persanes, 1721, om to persiske adelsmænds rejse gennem Frankrig samt til fx François de Voltaires tragedie Le fanatisme, ou Mahomet le prophète, 1736.
III. højresiderne i kapitel 3 har i førsteudgaven klummetitlen »Romantismen.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Gallisere(n) gøre gallisk (fransk).
Localfarve et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:35.
oplagt her i betydningen: trykt, optrykt.
I Aaret 1827 gjæstede … Hamlet der hentydes til skuespilleren Charles Kemble og hans engelske teatertrups opførelse af en række Shakespeare-værker på Théâtre de l'Odéon i Paris fra september 1827.
Boileaus lovgivende Myndighed der hentydes til Nicolas Boileaus indflydelsesrige værk om digterkunsten L'art poétique, 1674, som lægger vægt på, at de »noble« genrer som tragedie og epos skal forsøge at efterligne antikke forbilleder, ligesom også reglen om tidens, stedets og handlingens enhed i dramaet skal overholdes.
»Dømt til Døden … Middag.« citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 (efter Voltaires tragedie Socrate, 1759, III, 1)
Hugo 1912, 23:24.
»Jeg har Parlamentet … Lomme.« citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:24.
»Fra det Ophøiede … Skridt« citatet er tillagt Napoleon 1. af ærkebiskop af Melchen Dominique de Pradt; citeret efter fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:24-25.
oversee her antagelig betydningen: overskue.
»le Laid c’est le Beau« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 21): »Det Grimme er det Smukke«; talemåde tilskrevet Victor Hugo, egentlig en omskrivning af et citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827: »Le beau n'a qu'un type; le laid en a mille«
Hugo 1912, 23:18.
»Foul is fair« citat fra William Shakespeares tragedie Macbeth, ca. 1606, I, 1
Shakespeare 2005:971.
Localfarve et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:35.
»Salamanderen fremhæver … Sylfen« citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827. Der hentydes til en udbredt folketro om de tre elementar-ånder: ildånden salamanderen, luftånden sylfen og jordånden gnomen
Hugo 1912, 23:17.
»Lige overfor Kirkegaarden … Grimacer.« citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863
Hugo 1863, 1:141-142.
»Skulde Digteren … Palads?« citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:27.
Race(ns) her i betydningen: type.
pathetisk(e) her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
Calderonsk(e) efter den spanske 1600-talsdramatiker Pedro Calderón de la Barca.
»Feige, taabelige … Konge!« frit citeret efter Victor Hugos drama Hernani, 1830, II, 3
Hugo 1912, 23:562.
»Hierro« (sp.) jern (her i betydningen: sværd). Ordet var trykt på teaterbilletterne til førsteopførslen af Victor Hugos drama Hernani, 1830, og henviser til et spansk middelalderligt krigsråb anvendt som motto for Hugos digt »Cri de guerre du mufti«, Les orientales, 1829: »Hierro, despierta te ! / Cri de guerre des Almogavares. / Fer, réveille-toi !«
Hugo 1912, 24:661.
jo her i betydningen: ikke.
»en Bande vilde … Rygge.« citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863
Hugo 1863, 2:309-310.
»hvis han ikke tog sit skidne Stykke tilbage« citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863
Hugo 1863, 2:331.
Fire af mine Janitscharer … Charlet citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863
Hugo 1863, 2:331.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
reguleret som Versailleshavens Gange dvs. strengt og regelret, som kendetegner det symmetriske barokhaveanlæg til det franske slot Versailles fra slutningen af 1600-tallet.
Rubenshat en bredskygget hat med skyggen foldet op til den ene side (opkaldt efter den flamske maler Peter Paul Rubens).
»Lad en Idee … Hoved.« citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 2
Hugo 1912, 23:612.
den tredobbelte Krone bruges af paven i Rom og er pavestolens magtsymbol.
Restaurationstiden dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
»I Konger … forskjønnet.« sammensat citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 2
Hugo 1912, 23:614.
»Saa slukkes … Spanien.« citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 4
Hugo 1912, 23:629.
»Keiseren ligner … Vaabenskjold.« citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 4
Hugo 1912, 23:629.
fordrer Broncehjerter … sig ind frit citeret efter Victor Hugos drama Hernani, 1830, V, 3
Hugo 1912, 23:639.
Julirevolutionen(s) væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
IV. højresiderne i kapitel 4 har i førsteudgaven klummetitlen »Charles Nodier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Rædselsperioden perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
Wertheriade(r) værk inspireret af Johann Wolfgang von Goethes roman Die Leiden des jungen Werthers, 1774.
mærkværdig her i betydningen: bemærkelsesværdig.
»Den Fattiges … Bestjaalnes.« citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818
Nodier 1932, 1:190-191.
»Giv mig en … Eiendom.« citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818
Nodier 1932, 1:197.
»Hvad er det … Rige.« citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818
Nodier 1932, 1:188.
»Friheden er ikke … Livet.« citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818
Nodier 1932, 1:198.
»Glem ikke … Ørenringe.« citat af Francis Weys biografi Vie de Charles Nodier, 1844
Wey 1944:29.
Hans Bedømmelse af … »Han d’Islande« Charles Nodiers anmeldelse af Victor Hugos roman stod i tidsskriftet La quotidienne, 12.3.1823.
Revolutionstiden(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
»De veed, Frue … derinde.« citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863
Hugo 1863, 2:97.
»Hvilken Historie! … Sandheden,« citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863
Hugo 1863, 2:98.
Belkis … Dronning af Saba den smukke sydarabiske sagndronning Balkis (Belkis), som rejste til kong Salomon for at få del i hans visdom (Det Gamle Testamente, Første Kongebog 10,1 ff.). Jf. Charles Nodiers roman La fée aux miettes, 1832, og fx Gérard de Nervals rejsefortællinger Voyage en orient, 1851.
Her er, siger Nodier … som han sammensat citat fra Charles Nodiers artikel »Du fantastique en littérature«, trykt i tidsskriftet Revue de Paris, oktober 1830
Nodier 1832, 5:98.
Figaro hovedpersonen i Pierre-Augustin Caron de Beaumarchais' dramatiske trilogi Le barbier de Séville, 1775, Le mariage de Figaro, 1784 og La mère coupable, 1794. Karakteren er desuden udødeliggjort i operaer af Wolfgang Amadeus Mozart og Gioacchino Rossini.
»en Skythers … Digter.« citat fra Prosper Mérimées portræt af Charles Nodier oprindeligt holdt som tale i Det Franske Akademi, 6.2.1845, trykt i Portraits historiques et littéraires, 1874
Mérimée 1928, 4:136.
Dronning af Saba den smukke sydarabiske sagndronning, som rejste til kong Salomon for at få del i hans visdom (Det Gamle Testamente, Første Kongebog 10,1 ff.).
Salomon konge i Jerusalem i midten af 900-tallet f.Kr. (Det Gamle Testamente, Første Kongebog kap. 3-11 og Anden Krønikebog, kap. 1-9).
Many a good … marriage citat fra William Shakespeares komedie Twelfth Night, or What You Will, 1601, I, 5.
Shakespeare 2005:723.
»Ak, Belkis … graa.« citater fra Charles Nodiers roman La fée aux miettes, 1832
Nodier 1835, 4:312-314.
Derpaa gik vor Helt … Trapperne omskrevet efter Charles Nodiers roman Histoire du roi de Bohême et de ses sept chateaux, 1830
Nodier 1830:107.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Hexesabbaths-Ballader heksemotivet er udbredt i Victor Hugos tidlige digte og kendes især i »La ronde du sabbat«, Odes et ballades, 1828.
Swedenborgsk efter den svenske naturforsker og teosof Emanuel Swedenborg, hvis doktriner spillede en betydelig rolle for Honoré de Balzac, særligt for romanen Séraphîta, 1834.
La Comédie humaine Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
V. højresiderne i kapitel 5 har i førsteudgaven klummetitlen »Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
slog med Lidenskab ind i samme Tone der hentydes til fx Louis-Sébastien Merciers bog Mon bonnet de nuit, bd. 3, 1785, s. 279 ff.
Villemain og senere Guizot fulgte Sporet der hentydes til fx Abel-François Villemains afhandling Essai biographique et littéraire sur Shakspeare, 1838, og François Guizots udgave Oeuvres complètes de Shakspeare, 1821, samt Guizots monografier De Shakspeare et de la poésie dramatique, 1822, og Shakspeare et son temps, 1852.
»Tal Fransk! … Adjutanter!« sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825
Stendhal 1854:215.
»The table is full« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 42): »Bordet er fuldt«; citat fra William Shakespeares tragedie Macbeth, ca. 1606, III, 4
Shakespeare 2005:982.
»Aarhundredets Fordring« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825
Stendhal 1854:117.
Romantismens Program der hentydes til Adolphe Thiers artikel »Paris beaux-art. Exposition de 1824«, trykt i avisen Le globe, 17.9.1824 og 26.9.1824.
Localfarven et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:35.
Ampère definerer Klassicismen der hentydes til Jean-Jacques Ampères artikel »Essais sur la littérature romantique«, trykt i avisen Le globe, 9.7.1825.
en strengere Definition der hentydes til artiklen »Du romantisme considéré historiquement«, ikke anonym, men signeret M.D. [Marcelin Desloges], trykt i avisen Le globe, 1.10.1825.
»Romantismen er … Folket« citater fra Louis Vitets artikel »De l'indépendance en matière de goût«, trykt i avisen Le globe, 2.4.1825.
»Romantismen er Liberalismen i Litteraturen« sammensat citat fra fortalen til Victor Hugos drama Hernani, 1830
Hugo 1912, 23:523.
»Bevægelsen er nu naaet til Hr. Hugo.« citat fra Charles de Rémusats anmeldelse af Victor Hugos drama Cromwell, 1827, trykt i avisen Le globe, 26.1.1828 og 2.2.1828.
Waverley-Romanerne en serie på 26 populære historiske romaner af Walter Scott, 1814-1832.
La Motte Fouqué … Retning der hentydes til Friedrich de la Motte Fouqués ridderroman Die Fahrten Thiodulfs, des Isländers, 1815.
Ingemann … Fortællinger der hentydes til B.S. Ingemanns romantiske, konge- og fædrelandsdyrkende romaner Valdemar Seier, 1826, Erik Menveds Barndom, 1828, Kong Erik og de Fredløse, 1833, og Prinds Otto af Danmark og hans Samtid, 1835.
»La Comédie humaine« Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856. Et forord blev tilføjet otte-binds-udgaven fra 1842 ff.
Balzac 1976, 1:7-20.
glimrende er i betydningen: lysende, glansfuld.
Kampene i Vendée der hentydes til det kontrarevolutionære oprør under Vendéekrigen, 1793-1796, organiseret af den overvejende katolsksindede bondebefolkning i departementet Vendée i Vestfrankrig.
Revolutionstiden Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
en stor historisk Roman der hentydes til Victor Hugos roman Notre-Dame de Paris, 1831.
Strassburger Dom Johann Wolfgang von Goethes vurdering af domkirken i Strasbourg og dens tyske arkitekt Erwin von Steinbach (ca. 1244-1318) er skildret i essayet »Von deutscher Baukunst«, 1772.
Roeskilde Domkirke Adam Oehlenschlägers digt »Roeskilde Domkirke«, Poetiske Skrifter, 1805.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Karl den 10des Ministre … dømte der hentydes til det retslige opgør som følge af Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen.
»Efter Walter Scotts … Homer.« citat fra Victor Hugos anmeldelse »Sur Walter Scott. A propos de Quentin Durward«, først trykt i tidsskriftet La muse française, juli 1823, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834
Hugo 1934, 45:119.
άναγϰη ananke (gr.) tvang el. nødvendighed; personifikation af naturnødvendigheden i den græske mytologi. Ordet er ridset på væggen af Notre-Dame-kirken af den fiktive person ærkediakon Claude Frollo i Victor Hugos roman Notre-Dame de Paris, 1831
Hugo 1904, 1:225.
»som Forfatter til … Tragedier« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825
Stendhal 1854:35.
Sainte-Beuve i »Globe« der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Édouard Louvets pamflet Byron et la liberté. Hymne de mort, 1824, trykt i avisen Le globe, 30.12.1824.
en Artikel der hentydes til Victor Hugos artikel »Sur George Gordon, Lord Byron«, først trykt i tidsskriftet La muse française, 15.6.1824, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834.
et Digt Alphonse de Lamartines digt Le dernier chant du pélerinage d'Harold, 1825, en nydigtet slutning på George Gordon Byrons (Lord Byrons) Childe Harold's Pilgrimage, 1812-1818.
»Forskjellen mellem Byrons … lidt« citat at Victor Hugos artikel »Sur George Gordon, Lord Byron«, først trykt i tidsskriftet La muse française, 15.6.1824, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834
Hugo 1934, 45:131.
en storartet Reise Alphonse de Lamartine foretog i 1832-1833 en længere rejse til bl.a. Grækenland, Libanon og Syrien, skildret i rejesberetningen Voyage en orient, 1835.
Goethe’s i Venedig der hentydes til Johann Wolfgang von Goethes digte Venetianische Epigramme, skrevet 1790, udgivet i Friedrich Schillers Musen-Almanach für das Jahr 1796.
»Frøken Byron« udtryk tilskrevet Antoine-Augustin Préault; citeret i Auguste Vacqueries artikel om Alfred de Musset i 4. udg. af Profils et grimaces, 1864
Vacquerie 1864:218.
Søskolen (eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
Walpurgisnachts(drømmenes) Valborgsaften, natten til 1. maj, hvor heksene ifølge folketroen samledes på Blocksberg. Der hentydes antagelig til »Walpurgisnachtstraum oder Oberons und Titanias goldne Hochzeit«, den tredjesidste scene i Johann Wolfgang von Goethes Faust. Eine Tragödie, første del, 1808.
»Hvor mange … Medbør!« citat fra Duvergier de Haurannes artikel »Du Robin des bois«, trykt i avisen Le globe, 8.2.1825.
Agamemnon myrde sin Datter der hentydes antagelig til Jean Racines drama Iphigénie, opført 1674, om den græske sagnkonge Agamemnon, som på vej mod krigen i Troja blev tvunget af guderne til at ofre sin datter Ifigenia, hvis han ville have god vind til rejsen.
det franske Akademi(s) (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
»disse Elskere af … Berlichingen« citat fra tale af Louis-Simon Auger i Det Franske Akademi, gengivet i Pierre-François Tissots artikel »Institut. Séance de l'Académie française pour la réception de l'archevêque de Paris et de M. Soumet«, trykt i tidsskriftet Le mercure français du dix-neuvième siècle, bd. 7, 1824, s. 409.
Apollo fra Belvedere marmorstatue af Apollon, Apollo di Belvedere, formentlig en romersk kopi af en græsk original fra 300-tallet f.Kr. (nu på Musei Vaticani i Rom).
den hellige Christopher Skt. Kristoffer, katolsk martyr og skytshelgen for bl.a. rejsende og gartnere.
Delacroix’s Maleri … Mephistopheles muligvis hentydes der til Eugène Delacroix' litografi »Faust et Méphistophélès galopant dans la nuit du sabbat«, trykt i Philipp Albert Stapfers franske oversættelse af Faust, tragédie de M. Goethe, 1828.
»Fiesco« … Ancelot der hentydes til Jacques-François Ancelots tragedie Fiesque, 1824, efter Friedrich Schillers Die Verschwörung des Fiesko zu Genua, 1783.
»Wallenstein« … Liadières der hentydes til Pierre-Chaumont Liadières' tragedie Walstein, 1829, inspireret af Friedrich Schillers Wallenstein-trilogi, 1798-1799.
han priser Werners »Luther« … Schiller der hentydes til en beskrivelse i Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825
Stendhal 1854:91.
Maleri af den hellige Antonius’s Fristelser der hentydes til henholdsvis Pieter Bruegel d.æ.s maleri ca. 1550/1575, og David Teniers d.y.s række af malerier fra midten af 1600-tallet af den kristne eneboer Skt. Antonius, der ifølge overleveringen flyttede ud i en klippehule i den libyske ørken, hvor han kæmpede mod Djævelens mange fristelser.
VI. højresiderne i kapitel 6 har i førsteudgaven klummetitlen »Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Keisertiden det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
en Sygdom André Chénier led af tilbagevendende angreb af nyresten.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Glycère, Rose, Amélie der hentydes til André Chéniers digt »Et c’est Glycère, amis, chez qui la table est prête ?«, Oeuvres complètes, 1819
Chénier 1862:232.
Rædselsregimente perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
Navnet Camille André Chénier skrev adskillige digte om Camille, heriblandt 12 elegier i Oeuvres completes, 1819.
de nordamerikanske Fristaters Sag Den Nordamerikanske Frihedskrig, 1775-1783, som førte til de amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik. Krigen støttedes officielt af Frankrig med indgåelsen af den fransk-amerikanske alliance i 1778.
»af de atten Aarhundreder … Aag« citeret i Louis Becq de Fouquières' forord »André Chénier. Sa vie et ses oeuvres«, Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier
Chénier 1862:XXIX.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
en bekjendt Elegi der hentydes til digtet »[Domingue,] île charmante, Amphitrite, ta mère,«, i Louis Becq de Fouquières udgave dedikeret til »D'.R.«, i en note identificeret som Madame d’Arcy
Chénier 1862:271.
Rædselsregimente perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
en Bladartikel André Chéniers artikel »Le parti des Jacobins«, trykt i avisen Journal de Paris, 11.5.1792
Chénier 1840:144-148.
Jakobinerklubben politisk bevægelse på den revolutionære venstrefløj under Den Franske Revolution.
»ædle Mordere … forstaae« citat fra et brev fra André Chénier til broren Marie-Joseph Chénier
Chénier 1840:259.
sin haansprudende Hymne … Chateauvieux der hentydes til André Chéniers kontroversielle digt »Hymne aux Suisses de Chateauvieux«, trykt i avisen Journal de Paris, 15.4.1792. Digtet er en parodi på de mange ceremonielle oder og hymner udgivet under Den Franske Revolution.
44,000 Altre tallet sigter til de 44.000 kommuner, de mindste administrative enheder, som Frankrig var inddelt i under Den Franske Revolution.
»Folkets Ven« tilnavnet spiller på titlen på Jean-Paul Marats populære revolutionære avis L'ami du peuple, 1789-1792. Marat blev dræbt af en ung pige fra Normandiet, Charlotte Corday, og blev siden opfattet som martyr for Den Franske Revolution og stedt til hvile under stor højtidelighed i Panthéon, for blot et år efter at blive fjernet derfra igen.
»O herlige Pige! … Uhyre« citat fra André Chéniers digt »À Marie-Anne-Charlotte Corday«, Oeuvres complètes, 1819
Chénier 1862:440.
Harmodios(’s) og Aristogeiton(’s) to athenere, der i 514 f.Kr. slog den athenske tyran Hipparkhos ihjel. En statuegruppe i marmor, en romersk kopi af græsk original (nu i Museo Archeologico Nazionale i Napoli).
Fanny … Kjærlighedsdigte otte digte til Fanny er trykt i Oeuvres complètes, 1819
Chénier 1862:276 ff..
»skrevet mod Friheden … Tyranniet« citeret i Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819
Chénier 1819:XIX-XX.
»Som en sidste Solstraale … Navn [...]« citat fra André Chéniers digt »Comme un dernier rayon, comme un dernier zéphyre«, Oeuvres complètes, 1819
Chénier 1862:451.
den 7de Thermidor 1794 ifølge den franske revolutionskalender datoen 25.7.1794. Maximilien Robespierre blev guillotineret 28.7.1794.
»Ak! jeg har intet gjort for Efterverdenen« citeret i Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819
Chénier 1819:XXI.
»Pourtant j’avais quelque chose là!« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 68): »Jeg havde dog noget dèr!«; citeret efter Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819
Chénier 1819:XXI.
Elvire(r) navnet på den elskede i Alphonse de Lamartines digte Méditations poétiques, 1820-1823.
Orgiet fremstod … Elegi der hentydes antagelig til André Chéniers »Et c’est Glycère, amis, chez qui la table est prête ?« (»Élegie XXIX«), Oeuvres complètes, 1819.
parisk Marmor marmor fra øen Paros i Grækenland.
Revolutionstiden Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Blomster paa Himlens Enge der hentydes til Alphonse de Lamartines udtryk »Beaux astres! fleurs du ciel« i digtet »Les étoiles«, Nouvelles méditations poétiques, 1823
Lamartine 1963:126.
»deres Vægt, deres Former, deres Afstande« citat fra André Chéniers ufuldendte digt »Hermès«
Chénier 1862:346.
Naturtilstanden der hentydes til Jean-Jacques Rousseaus forestilling om naturtilstanden, menneskets tilstand forud for civilisationen og mulighed for at vende tilbage dertil, bl.a. i værket Émile, ou de l'éducation, 1762.
Læredigt om Naturen der hentydes til André Chéniers ufuldendte digt »Hermès«, som var inspireret af Lukrets' didaktiske epos »De rerum natura« (Om verdens natur). Jf. Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819.
»Himlen i dens Vrede« … Fingre« eksemplerne er taget fra Charles-Augustin Sainte-Beuves skønlitterære værk Vie, poésies et pensées de Joseph Delorme, 1829
Sainte-Beuve 1861:165.
»Apollo, du frelsende … Datter.« sammensat citat fra André Chéniers digt »[Le jeune] Malade«, Oeuvres complètes, 1819
Chénier 1862:46-54.
thessalisk fra Thessalien, græsk region mellem Epiros i vest og Det Ægæiske Hav i øst.
Eglaia Aglaia, en af de tre chariter, ifølge græsk mytologi de tre gudinder for ynde.
VII. højresiderne i kapitel 7 har i førsteudgaven klummetitlen »De Vigny's Poesier og Hugos østerlandske Digte.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Lyde her i betydningen: fejl.
Digte af André … Poesier der hentydes til André Chéniers digtfragment »Accours, jeune Chromis, je t'aime, et je suis belle«, trykt i en note til den reviderede udg. af François-René de Chateaubriands Génie du christianisme, i Oeuvres complètes, bd. 12, 1827, s. 371.
O Seigneur … terre! GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 75): »Jeg har levet mægtig og ensom til min Død. / O Herre! lad mig nu sove ind i Jordens Skød!«; citat fra Alfred de Vignys digt »Moïse«, Poèmes antiques et modernes, 1826
Vigny 1986, 1:10.
Car la bonté … menteur GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 75): »Mandens Godhed er stærk og hans Mandsblidhed knuser, / tilgivende, det Væsen, der kun Løgn og Svaghed huser.«; citat fra Alfred de Vignys digt »La colère de Samson«, Les destinées, 1864
Vigny 1986, 1:141.
A voir ce que … faiblesse GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 75): »Tænk, hvad vi var paa Jord, og hvad vi efterlader Næsten. / Føl, Taushed kun er stor, og Svaghed hele Resten.«; citat fra Alfred de Vignys digt »La mort du loup«, Les destinées, 1864
Vigny 1986, 1:145.
»O min Stjerne … Reder! citater fra Victor Hugos digt »À Mademoiselle J«, Les chants du crépuscule, 1835
Hugo 1909, 17:263-265.
den græske Frihedskrig Grækenlands væbnede kamp for at opnå selvstændighed fra Det Osmanniske Rige, 1821-1829.
»forgyldte med en Solstraale« citat fra Victor Hugos digt »La sultane favorite«, Les orientales, 1829
Hugo 1912, 24:675.
Hetman(er) titel på en øverstkommanderende i Polen-Litauen i 1500- og 1600-tallet, i Rusland primært anvendt som benævnelse for en kosakleder.
Race(n) her i betydningen: (national)kulturelt tilhørsforhold.
Sodoma og Gomorrha ifølge Første Mosebog i Det Gamle Testamente byer ved Det Døde Hav, som Gud ødelagde på grund af indbyggernes usædelighed.
Navarino Navarinobugten, hvor Slaget ved Navarino udkæmpedes 20.10.1827, under Den Græske Frihedskrig. Stedet er hyldet af Victor Hugo i digtet »Navarin«, Les orientales, 1829.
»Ingen,« hedder det … Ingenting.« sammensat citat fra fortalen til Victor Hugos digtsamling Les orientales, 1829
Hugo 1912, 24:615.
Pluton ifølge græsk mytologi tilnavn til underverdenens gud Hades.
Frihedskrigen Den Græske Frihedskrig, Grækenlands væbnede kamp for at opnå selvstændighed fra Det Osmanniske Rige, 1821-1829.
Tyrkerkrigen Den Russisk-tyrkiske Krig, 1828-1829.
»Nedsablingen paa Skios« Eugène Delacroix' maleri Scènes des massacres de Scio, 1824 (nu på Musée du Louvre i Paris); maleriet viser tyrkernes hævntogt efter et oprørsforsøg blandt grækerne på øen Chios i foråret 1822 under Den Græske Frihedskrig.
»O Konge! … Fod.« citater fra Victor Hugos digt »La ville prise«, Les orientales, 1829
Hugo 1912, 24:700.
»Min Daggert drypper … Sadelknap« citat fra Victor Hugos digt »Marche turque«, Les orientales, 1829.
»Jeg lider kun den … Sværmen.« citater fra Victor Hugos digt »Marche turque«, Les orientales, 1829
Hugo 1912, 24:680-682.
Localfarven et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:35.
Buonaberdi Bounaberdi, Napoleon Bonapartes navn i den arabiske tradition. Jf. Victor Hugos digt »Bounaberdi«, Les orientales, 1829.
Sodoma og Gomorrha ifølge Første Mosebog i Det Gamle Testamente byer ved Det Døde Hav, som Gud ødelagde på grund af indbyggernes usædelighed.
hin Gran … Himlen der hentydes til Heinrich Heines digt »Erklärung« i afsnittet »Die Nordsee«, Buch der Lieder, 1827.
το δεινον to deinon (gr.) det frygtelige, forfærdelige.
Digt om Jordkloden der hentydes til Victor Hugos digt »Une terre au flanc maigre, âpre, avare, inclément«, Les contemplations, 1856.
VIII. højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Hugo og Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
tarvelig(t) her i betydningen: nøjsom, beskeden.
»Altid« … »Overalt« der hentydes til et vers af Victor Hugos digt »Date lilia«: »À qui j’ai dit : toujours ! et qui m’a dit : partout !«, Les chants du crépuscule, 1835
Hugo 1909, 17:308.
»Hvis du nogensteds … Tilflugt.« sammensat citat fra Victor Hugos digt »Date lilia«, Les chants du crépuscule, 1835
Hugo 1909, 17:307-308.
»Lad Børnene blive! … Aandedrag!« sammensat citat fra Victor Hugos digt »Laissez. – Tous ces enfants sont bien là. – Qui vous dit«, Les feuilles d’automne, 1831
Hugo 1909, 17:54-55.
»O jeg var som gal … Øieblik!« citat fra Victor Hugos digt »Oh ! Je fus comme fou dans le premier moment«, Les contemplations, 1856
Hugo 1905, 3:222.
»Hun havde … staa.« citat fra Victor Hugos digt »Elle avait pris ce pli dans son âge enfantin«, Les contemplations, 1856
Hugo 1905, 3:223.
»Da hun var ganske lille … sig.« sammensat citat fra Victor Hugos digt »O souvenirs ! printemps ! aurore !«, Les contemplations, 1856
Hugo 1905, 3:229-330.
Naar Digteren sidder … Bundløse der hentydes til Victor Hugos digt »La pente de la rêverie«, Les feuilles d'automne, 1831.
Reactionstiden(s) tiden efter Napoleons magtovertagelse i 1799 præget af en modstand mod Den Franske Revolution og de sociale, moralske og religiøse forandringer, som den havde medført.
Digteren bestiger en Høi … Klage der hentydes til digtet »Ce qu'on entend sur la montagne«, Les feuilles d'automne, 1831.
sødt for Tanken at strande citat fra afslutningsversene af Giacomo Leopardis digt »L'infinito« (Uendeligheden), 1826
Leopardi 1860:42.
det legitime Kongedømme forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
den sociale Republik et ikke realiseret politisk ideal blandt socialister i tiden, bl.a. udtalt som hovedformålet med den fejlsagne opstand i maj 1839, lanceret af den republikanske gruppering Société des saisons.
Keiserdømmet det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
Pair medlem af Pairskammeret, det franske parlaments aristokratiske førstekammer i 1815-1848.
Kjærlighedshistorie … Pairskammeret der hentydes til Victor Hugos mangeårige affære med den unge forfatterinde Léonie d’Aunet. Forholdet blev afsløret i juli 1845, og Léonie blev straffet med fængsel for ægteskabsbrud, mens Hugo gik fri på grund af sin immunitet som fransk parlamentariker.
Julidagene væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Deputeretkammeret(s) det franske parlaments andetkammer, 1814-1848.
Deutz, der for Penge udleverede … Berry der hentydes til Marie-Caroline de Berry, som sammen med en gruppe såkaldte legitimister forsøgte at omstyrte Julimonarkiet og kong Ludvig-Filip og indsætte sin søn Henri Chambord på tronen. Opstanden blev nedkæmpet af regeringstropper under ledelse af indenrigsminister Adolphe Thiers, og Berry blev angivet af sin rådgiver Simon Deutz, hvorefter hun blev fængslet.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
»med Blomster … Hjærtet« citat fra Victor Hugos digt »Sur le bal de l'hôtel de ville«, Les chants du crépuscule, 1835
Hugo 1909, 17:218.
Julikongedømmet perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Restaurationen dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Juliregjeringen(s) regeringen efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
»Ogsaa Bonaparte … smaat.« sammensat citat fra Victor Hugos tale i handelsretten 19.12.1832
Hugo 1908, 14:373-374.
»Ogsaa jeg gjør Vers.« udsagn tillagt Alfred de Musset; citeret i Paul de Mussets Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877
Musset 1877:78.
en Parnassien en af parnassisterne, en gruppe franske digtere inspireret af bl.a. Théophile Gautier og Leconte de Lisle, centreret omkring tidsskriftet Le parnasse contemporain, som reagerede mod romantikken gennem en bevidst dyrkelse af formen og den såkaldte l'art pour l'art (kunsten for kunstens egen skyld).
pathetisk(e) her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
»Den, som ikke … nei.« sammensat citat fra Alfred de Mussets digt »Après une lecture«, Poésies nouvelles, 1850
Musset 1957:425.
mere gal end Ofelia … Rosmarinkransen der hentydes til den gale Ophelias ord i William Shakespeares tragedie Hamlet, efter at Hamlet har myrdet hendes far, Polonius: »There’s rosemary, that’s for remembrance. Pray you, love, remember« (IV, 5).
Napoleonstiden tiden fra Napoleon Bonapartes magtovertagelse ved militærkup i 1799 til hans endelige fald som Kejser Napoleon 1. i juni 1815.
Keiserdømmet det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
»Men,« hedder det … Frihed« citat fra Alfred de Mussets roman La confession d’un enfant du siècle, 1836
Musset 1960:68.
Notre Dame (fr.) vor frue, Jomfru Maria.
»O Christus! jeg …Vemod!« sammensat citat fra Alfred de Mussets episke digt »Rolla«, Poésies complètes, 1840
Musset 1957:274.
»Aldrig har nogen Adamssøn … Konger.« citat fra Alfred de Mussets episke digt »Rolla«, Poésies complètes, 1840
Musset 1957:277.
»Sover du fornøiet … dig.« sammensat citat fra Alfred de Mussets episke digt »Rolla«, Poésies complètes, 1840
Musset 1957:283-285.
IX. højresiderne i kapitel 9 har i førsteudgaven klummetitlen »Musset og George Sand.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
aristotelisk(e) efter den oldgræske filosof Aristoteles og hans lære. Der hentydes til de normative krav for digterkunsten formuleret i Aristoteles' Poetikken, ca. 325 f.Kr., bl.a. reglen om handlingens, tidens og stedets enhed.
Keiserdømmet(s) det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
Akademiet Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Saint-Simonisterne(s) tilhængere af saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
Julikongedømmet perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Virak her i den oprindelige betydning: (overdreven) smiger.
»Brødre! raabte … Høet« citat fra Alfred de Mussets digt »Don Paez«, Contes d’Espagne et d’Italie, 1830
Musset 1957:8.
»Og paa deres … Fødder.« citat fra Alfred de Mussets digt »Le lever«, Contes d’Espagne et d’Italie, 1830
Musset 1957:74.
»I vore Dage … Sminker.« sammensat citat fra Alfred de Mussets digt »La coupe et les lèvres«, Un spectacle dans un fauteuil, 1833
Musset 1957:158.
det kjæmpende Grækenland Den Græske Frihedskrig, Grækenlands væbnede kamp for at opnå selvstændighed fra Det Osmanniske Rige, 1821-1829.
»holdt mere af Porten … Paros.« citat fra Alfred de Mussets digt »Mardoche«, Contes d’Espagne et d’Italie, 1830. Porten (Den Høje Port) var betegnelsen for regeringssædet i Konstantinopel i Osmannerriget (1453-1923)
Musset 1957:89.
i sin første Ungdom … Elskerinde Alfred de Musset skildrer i sine tidligste kærlighedsdigte en affære med en ung kvinde, muligvis
Angélique Félicité Anaïs Bosio. Jf. fx digtet »Madame la marquise«, Contes d'Espagne et d'Italie, 1830.
»Celui-là au moins n’a jamais menti« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 100): »Han idetmindste har aldrig løjet!«; citat fra Hippolyte Taines afhandling Histoire de la littérature anglaise, 1863-1864
Taine 1869, 5:466.
»mere svimmel … Fe« citat fra Alfred de Mussets digt »Après une lecture«, Poésies nouvelles, 1850
Musset 1957:425.
»strikkede« sine Romaner udtrykket genfindes i den franske forfatter og kritiker Louis Ulbachs (Ferragus') hæfte Nos contemporains. George Sand, 1870
Ferragus 1870:83.
»Alt vel overveiet … Nysgjerrighed« citat fra et brev fra George Sand til Charles-Augustin Sainte-Beuve 10.3.1833; citeret i Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains, 1846
Sainte-Beuve 1869, 1:510.
haardnakket Taushed anekdoten om Jean-Gaspard Debureau fra Funambules-teatret i Paris har som pointe, at denne tidens berømteste franske klovn altid arbejdede med en anerkendt genial mimik uden at tale, og derfor havde ingen i det pågældende selskab hørt hans stemme.
»Alt vel overveiet … Nysgjerrighed« citat fra et brev fra George Sand til Charles-Augustin Sainte-Beuve 10.3.1833; citeret i Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains, 1846
Sainte-Beuve 1869, 1:510.
Falskhed! dit Navn er Kvinde … Mand udsagnene spiller på et citat fra William Shakespeares tragedie Hamlet (I, 2): »frailty, thy name is woman« (eng.) svaghed, dit navn er kvinde
Shakespeare 2005:686.
den Protest … presselove der hentydes til Alfred de Mussets censurkritiske digt »La loi sur la presse«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.9.1835.
Saint-Simonismen en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
»tegnet af Leonardo … Mozart« citat fra fortalen til Alexandre Dumas d.y.s komedie Le fils naturel, 1858
Dumas d.y. 1869, 3:15.
X. højresiderne i kapitel 10 har i førsteudgaven klummetitlen »Alfred de Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Hjemkomst fra Italien der hentydes til Alfred de Musset og elskerinden George Sands rejse til Italien fra december 1833 til april 1834.
Nessusdragt en kjortel med forgiftet blod fra kentauren Nessos, som Deianira ifølge den græske mytologi uforvarende kom til at give til sin mand, halvguden Herkules, hvorefter han døde.
Revolution, der pegede … Farvand der hentydes til Julirevolutionen, den væbnede opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
»Mig fattes Sindsro … Oprør.« citat fra Alfred de Mussets komedie Les caprices de Marianne, 1833, I, 4
Musset 1958:234.
Dalila Sammenligningen mellem den tidlige Alfred de Mussets kvindeskikkelser og Dalila tilskrives den franske forfatter og redaktør Prosper Chalas, som citeres i Alfred de Mussets bror, Paul de Mussets, Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877, s. 81.
duftigs(te) her i betydningen: ulegemlig, antydende noget virkelighedsfjernt.
J’aime, et je sais … assez GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 112): »Jeg elsker, og kan svare med ligegyldig Mine, / Jeg elsker; Intet røber det for Vennernes Flok. / Min Løndom er mig kær, og kær er mig min Pine; / og jeg elsker uden Haab om at vinde dig fra dine, / men ikke uden Lykke – jeg ser dig, det er nok.«; citat fra Alfred de Mussets digt »À Ninon« (»Si je le vous disais, pourtant, que je vous aime«), trykt i novellen Emmeline, 1837
Musset 1960:393.
glimrende her i negativ betydning som noget, der udsender opsigtsvækkende, men stadig skiftende eller blinkende lys.
Ak, udbryder Goethe … Naturlige! citat fra et brev fra Johann Wolfgang von Goethe til hans veninde, hofdamen Charlotte von Stein, 2.12.1777
Goethe 1986, 1:241.
»Aa, er Du der … Dig?« citat fra Alfred de Mussets komedie Bettine, 1851, I, 5
Musset 1958:866.
Boccacio’sk Novelle Alfred de Mussets komedie Carmosine bygger på en novelle fra den italienske forfatter Giovanni Boccaccios novellecyklus Il Decameron, ca. 1350, 10. dag, 7. fortælling.
»Jeg selv, Carmosine … skyldig.« citat fra Alfred de Mussets komedie Carmosine, 1850, III, 8
Musset 1958:851.
»Det er da Eder …mig.« citater fra Alfred de Mussets komedie Carmosine, 1850, III, 9
Musset 1958:853-854.
Julikongedømmet perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Meunier’s Attentat paa Kongen … Sonet der hentydes til Alfred de Mussets sonet »Au Roi, après l'attentat de Meunier«, Poésies complètes, 1840. Sonetten omhandler det fjerde attentatforsøg på Ludvig-Filip, udført 27.12.1836 af en ung mand ved navn Meunier. Jf. Paul de Mussets Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877, s. 177-178.
»De kommer lige fra … Dem.« citeret i Paul de Mussets Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877
Musset 1877:180.
Svar paa Beckers »Rheinlied« der hentydes til Alfred de Mussets digt »Le Rhin allemand. Réponse à la chanson de Becker«, først trykt i avisen La presse, 6.6.1841, og samme dag i tidsskriftet Revue de Paris. Digtet er et spotsk svar til Nikolaus Becker, der i sit digt »Der deutsche Rhein« året forinden havde erklæret den omstridte flod Rhinen for uomtvisteligt og for altid tysk.
XI. højresiderne i kapitel 11 har i førsteudgaven klummetitlen »George Sand.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»Jeg troer« … Sandhed« sammensat citat fra indledningen til George Sands roman La mare au diable, 1846
Sand 1846:8-9.
Siden naar er … Ret citat fra indledningen til George Sands roman Le compagnon du tour de France, 1840
Sand 1869, 1:1-2.
»La comédie humaine« Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
»Hr. Dudevant erfo’r … tilgive« citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
»et Kunstnerliv« citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
»alle de infameste … Hemmeligheder« citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
»Det er altsaa Deres … Handlemaade!« citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Restaurationen dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
glimrende er i betydningen: lysende, glansfuld.
mandlige Modstykke … Lescaut Manon Lescaut er heltinden i den franske forfatter Abbé Prévosts roman Histoire du chevalier des Grieux et de Manon Lescaut, 1731/1753, om den unge adelsmand Des Grieux, som opgiver sin arv og stand til fordel for den smukke, men troløse Manon, og som må ty til større og større forbrydelser for at kunne tilfredsstille Manons trang til materiel velstand.
»forsonlige og eftergivende Hang« citat fra George Sands roman Indiana, 1832
Sand 1858:97.
»det stiltiende Forbeholds« udtrykket opsummerer en passage i George Sands roman Indiana, 1832. Der hentydes til forestillingen om »mental reservation«, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt ens tanker må omfatte noget mere og/eller andet end det, man faktisk giver udtryk for, forudsat at man ikke direkte lyver; især udbredt inden for jesuitternes moralteologi
Sand 1858:97.
»ikke utaknemmelig … Ulykke« citat fra George Sands roman Indiana, 1832
Sand 1858:98.
»Jeg tjener ikke … hverandre« citat fra George Sands roman Indiana, 1832
Sand 1858:221.
»Ak Fortvivlelsen … Skum!« citater fra George Sands roman Lélia, 1833
Sand 1862:158-161.
(i Fortalen fra 1842) … Samfund gengivet efter fortalen til 1842-udgaven af George Sands roman Indiana
Sand 1858:11.
Brevet til Nisard … Samfundsindretning der hentydes til et brev fra George Sand til Désiré Nisard, trykt som nr. 12 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837
Sand 1971, 2:939.
»Jeg troer, at … gode« citat fra George Sands roman Horace, 1841
Sand 1847:184.
Byronske efter den engelske digter George Gordon Byron (Lord Byron).
»Ingen menneskelig Skabning … Mand« citat fra George Sands roman Jacques, 1834
Sand 1844:327.
»Borel vilde … Menneskers« citat fra George Sands roman Jacques, 1834
Sand 1844:326-327.
Afskeden fra Alfred de Musset i Venedig der hentydes til George Sands foreløbige brud med forfatteren Alfred de Musset, med hvem hun havde en kærlighedsaffære 1833-1835. Under et ophold i Venedig i vinteren 1834 forlod Sand Musset til fordel for den unge læge Pietro Pagello. Episoden er bl.a. skildret af Musset i den selvbiografiske roman La confession d'un enfant du siècle, 1836, og af Sand i Elle et lui, 1859.
»L’âme romantique … classique« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 131): »Den romantiske Aandsretning besjælede hendes Frembringelser, men Stilen forblev klassisk«; citat fra Émile Zolas essays Documents littéraires, 1881
Zola 1926:217.
»Hør en Historie … Conte!« sammensat citat fra et brev fra George Sand til François Rollinat, trykt som nr. 5 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837
Sand 1971, 2:771-772.
»Det er især naar … Manden« citat fra Delphine de Girardins essay om George Sand, oprindeligt trykt under pseudonymet Le Vicomte de Launay i avisen La presse, 8.3.1837. De Girardin parafraserer Georges-Louis Leclerc Buffons berømte ord »le style c'est l'homme même« (fr.) stilen er manden, i en tale i Det Franske Akademi i 1753
Girardin 1857, 1:89.
bruni (fr.) brun, solbrændt.
»Si vous ne rêvez … veux« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 133): »Hvis du ikke drømmer om Militærstanden, hvis du ikke sluger Bøger om Krig og Kort over Krigsskuepladser; hvis du ikke kysser de gamle Soldaters Spor, ikke græder ved Fortællingen om deres Kampe, ikke dør af Længsel efter at se Sligt og af Skam over ikke at have set det, skønt det ikke er din Skyld, saa kast hurtigt Uniformen, som du vanærer. Hvis det at være med blot i et eneste Slag ikke henriver dig; hvis du ikke føler Attraa efter at deltage i alle mulige; hvis du er adspredt; hvis du ikke skælver for, at Regn vil kunne forhindre dit Regiment i at manøvrere – saa giv din Plads til en ung Mand, der er saadan, som jeg kræver ham«; citat fra et skrift af Fyrsten af Ligne
Ligne 1809, 2:154-155.
»føler sig ilde … Paraply« citat fra et brev fra George Sand til Éverard (Michel Louis-Chrysostome), trykt som nr. 6 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837
Sand 1971, 2:781.
»som kun er en Poet … Kvindemenneske« citat fra et brev fra George Sand til Éverard (Michel Louis-Chrysostome), trykt som nr. 6 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837
Sand 1971, 2:806.
»Har nogen af Jer … med!« sammensat citat fra et brev fra George Sands til Éverard (Michel Louis-Chrysostome), trykt som nr. 6 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837
Sand 1971, 2:806-807.
l’ancien régime (fr.) den gamle regeringsform, styret i Frankrig før revolutionen i 1789.
»Nuvel!« slutter … Historie.« citater fra George Sands novelle »La marquise«, 1832
Sand 1852:230.
Non hic piscis omnium egentlig: piscis hic non est omnium (lat.) denne fisk er ikke for alle. Udtrykket stammer fra André-François Deslandes' filosofiske værk Pigmalion, ou La statue animée, 1741 (med henvisning til en passage i den romerske filosof Ambrosius Theodosius Macrobius' Saturnalia, ca. 400). Det kendes dog især fra Denis Diderots anonymt og ulovligt udgivne aforismesamling Pensées philosophiques, 1746, hvor det optræder som motto på titelbladet.
»Hvorledes mon Menneskekjød … smage!« der henvises til en diskussion om det moralsk forkastelige i at spise menneskekød i et brev fra George Sand til Charles-Augustin Sainte-Beuve, citeret i Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains, 1869-1871
Sainte-Beuve 1869, 1:511-512.
»Lucretia Floriani var … Intet.« citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847
Sand 1855:169-170.
»Jeg veed, at man … elske.« citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847
Sand 1855:67-68.
»Den sidste Kjærlighed … værdigt?« citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847
Sand 1855:130.
underholde her i betydningen: opretholde, vedligeholde.
»Hun havde villet … den.« citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847
Sand 1855:127.
»Jeg har aldrig søgt … mig.« sammensat citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847
Sand 1855:38.
Auerbach’ske Landsbyhistorier der hentydes til Berthold Auerbachs folkelig-realistiske bondefortællinger Schwarzwälder Dorfgeschichten, 1843-1854.
Naturfromhedens Apostel der hentydes til den hollandske filosof Baruch de Spinozas panteistiske begreb om 'Deus sive Natura' (lat.) Gud eller naturen; forestillingen, at Gud og naturen er ensbetydende, og at skaberen er uadskillelig fra det skabte.
XII. højresiderne i kapitel 12 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Il peignit l’arbre … assassines GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 141): »Han malte Træet, set fra Røddernes Side, / Drabskampen mellem Planterne, der stride og lide«; citat fra Victor Hugos digt »Le satyre«, La légende des siècles, 1859 (egentlig: Il peignit l'arbre vu du côté des racines, / Le combat souterrain des plantes assassines)
Hugo 1950:420.
»Frankrigs Have« tilnavn til den frodige tidligere region Touraine i Vestfrankrig, dannet af forfatteren François Rabelais i romanen La vie très horrifique du grand Gargantua, père de Pantagruel, 1534
Rabelais 1823:71-72.
Rastignac Eugène de Rastignac, en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856; han er hovedpersonen i Le père Goriot, 1835, og optræder tillige i adskillige af de andre romaner.
»Jeg sendte dig ikke … betalt?« citat fra et brev fra Honoré de Balzac til hans søster, 1822
Balzac 1876, 1:60-61.
»verve« (fr.) inspiration, ildfuldhed.
Planternes Metamorfose … Faarehjerneskal der hentydes til Johann Wolfgang von Goethes to metamorfoselærer. Dels teorien om planternes metamorfose, et forsøg på ud fra den italienske kunst samt grækernes skulpturelle færdigheder at finde frem til urplanten, trykt som Versuch die Metamorphose der Pflanzen zu erklären, 1790. Dels teorien om, hvordan dyrs kranieknogler i virkeligheden er omdannede hvirvelknogler, en idé Goethe fik, efter at han i Venedig havde fundet et kløvet fårekranium, beskrevet i det posthumt udgivne fragment »Versuch über die Gestalt der Tiere«. Fundet viste for Goethe , at dyr og mennesker har ens knoglebygning, hvilket gør menneskene til en del af naturen i stedet for at være gudsskabt og dermed anderledes end dyrene. De to teorier danner inspiration for Goethes digte »Die Metamorphose der Pflanzen«, 1798, og »Die Metamorphose der Tiere«, 1799-1800.
»Samvittighedsnag … Gjældsfængsel.« citat fra Honoré de Balzacs roman La peau de chagrin, 1831
Balzac 1979, 10:200.
spotte(de) her i betydningen: forhåne.
O Inca! ô roi infortuné et malheureux! citat fra Honoré de Balzacs roman Louis Lambert, 1832
Balzac 1980, 11:603.
Man sammenligne f. Ex. sammenstillingen er hentet fra Charles de Spoelberch de Lovenjouls kritiske værk Histoire des oeuvres de H. de Balzac, 1879. Lovenjoul sammenklipper citater fra forskellige værker af Théophile Gautier og Honoré de Balzac
Lovenjoul 1968:397-399.
oversee(r) her i betydningen: overskue.
»Le baron inclina … gagner.« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 147): »Baronen bøjede sørgmodigt sit Hoved. – Godt, det kan jeg lide, udbrød Josefa og rejste sig begejstret. Det er en almindelig Ødelæggelse! Det er Sardanapal! det er stort, det er komplet! Man er en Slubbert, men man har Hjerte. Véd du, at jeg holder mer af En der som du æder Alting op for Fruentimmernes Skyld end af de kolde hjerteløse Pengemænd, der ødelægger Tusinder af Familier med deres Jernbaneskinner [...] De er ikke som du, min Gamle; du er en Mand med Lidenskaber; dig kunde man faa til at sælge dit Fædreland! Derfor, ser du, er jeg parat til at gøre hvadsomhelst for dig. Du er min Far! du har sat mig i Omløb! det er helligt. Hvad behøver du? Hundredtusind Francs! Jeg skal sprænge mit Nervesystem for at fortjene dem til dig.–«; sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman La cousine Bette, 1846
Balzac 1977, 7:358-359.
»hendes Øren vare Slavinde- og Moder-Øren« sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le lys dans la vallée, 1836
Balzac 1978, 9:996.
pinligste her i betydningen: mest pinefulde.
»Undertiden,« fortæller … Kinder.« citat fra Théophile Gautiers biografi Honoré de Balzac, 1859
Gautier 1859:79-80.
»mere end en Moder … anden« citat fra et brev fra Honoré de Balzac til Laure de Berny (Louise)
Balzac 1876, 1:371.
»at rane Selskabslivet … Forhold« citat fra et brev fra Honoré de Balzac til Laure de Berny (Louise)
Balzac 1876, 1:344.
XIII. højresiderne i kapitel 13 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Dronning Marguerites og Brantômes Anekdoter der henvises til den franske abbed og forfatter Pierre de Bourdeille Brantôme, som tilbragte sine tidligste år ved Marguerite af Navarras hof, hvor hans mor var hofdame. I værket Vies des dames galantes, 1655, giver han en række kyniske og slibrige anekdoter fra datidens frivole elskovsliv.
Brændehuggeren i Fabelen der hentydes til fablen kendt fra Jean de La Fontaine som Le bûcheron et Mercure, 1668. Den bygger på Æsops fabel om skovhuggeren og hans økse, nr. 173, og optræder desuden i François Rabelais' fjerde bog om Gargantua og Pantagruel. Le quart livre des faicts et dicts héroïques du bon Pantagruel, 1552.
»Tænk paa Kvinden … Kvinde!« citat fra prologen til Honoré de Balzacs novellesamling Les cent contes drolatiques. Troisieme dixain, 1837
Balzac 1990, 1:314.
»Mennesket«, hedder … os« citat fra Honoré de Balzacs roman La peau de chagrin, 1831
Balzac 1879, 10:85.
»Jeg læste videre … godt.« sammensat citat fra et brev fra Johann Wolfgang von Goethe til kansler Friedrich von Müller, bl.a. citeret i Friedrich Wilhelm Riemers udgave Mittheilungen über Goethe, bd. 2, 1841, s. 650
Goethe 1880:289.
Pinlige her i betydningen: pinefulde, uudholdelige.
mærkværdig(ste) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
»Dette Produkt … muligt« citat fra et brev fra Johann Wolfgang von Goethe til kansler Friedrich von Müller
Goethe 1880:287.
XIV. højresiderne i kapitel 14 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»Jeg har altid« … Huden« citat fra Théophile Gautiers selvbiografiske artikel »Autobiographie«, trykt i tidsskriftet L'illustration, 9.3.1867
Gautier 1874:6.
Venus fra Milo marmorstatue fra ca. 150-100 f.Kr. af kærlighedsgudinden Afrodite (lat.: Venus), fundet på den græske ø Milos i 1820 og bragt til Paris som gave til den franske konge.
Toilette her i betydningen: fine klæder, kjole.
uden Lyde her i betydningen: fejlfri.
Revolutionstiden Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Rædselsperioden perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
»mellem en første og … Enke« citat fra Honoré de Balzacs novelle »La paix du ménage«, 1830
Balzac 1976, 2:96.
Slaget ved Wagram(s) slag ved den østrigske by Wagram 5.-6.7.1809, hvor Napoleon 1. besejrede den østrigskehær.
Restaurationstiden dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Borgerkongedømmet(s) perioden under den sidste franske konge, Ludvig-Filip, kaldet Borgerkongen, 1830-1848.
Julikongemagten(s) perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
»Hvad han har tilkjæmpet … Pennen« citeret i Edmond Werdets biografi Portrait intime de Balzac, 1859
Werdet 1859:331.
det legitime Kongedømme forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
Keisertiden(s) det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
»Histoire des Treize« romangruppe af Honoré de Balzac, omfattende Ferragus, 1833, Ne touchez pas à la hache (senenere med tItlen La duchesse de Langeais), 1833, og La fille aux yeux d'or, 1834.
Julikongedømmet(s) perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
XV. højresiderne i kapitel 15 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
mærkværdig her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Rastignac('s) Eugène de Rastignac, en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856; han er hovedpersonen i Le père Goriot, 1835, og optræder tillige i adskillige af de andre romaner.
»Jo koldere De … sidste.« sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835.
Balzac 1976, 3:116-117.
»Man maa enten bryde … dele« sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835
Balzac 1976, 3:140.
»Endnu to eller tre … utaknemmelig.« sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835
Balzac 1976, 3:185.
hans Hjerte svulmer … Side udtrykket er et citat fra GB's anmeldelse af Johan Ludvig Heibergs romantiske skuespil Pottemager Walter, 1814, først trykt i tidsskriftet Illustreret Tidende, 7.3.1869, optrykt i Samlede Skrifter, bd. 1, 1899 (heri s. 465). Sidste del af citatet optræder desuden igen i GB's Levnet, bd. 3, 1908, s. 123
Brandes 1899, 1:465.
»Medens han klædte sig … større.« citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835
Balzac 1976, 3:262.
»Faderkjærlighedens Christus« citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835
Balzac 1879, 3:231.
Min Gud! Græde … Goriot citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835
Balzac 1976, 3:176.
Juvenalske (Satire) efter Decimus Junius Juvenalis, ca. 65-ca. 135, romersk digter, kendt for sine 16 satirer over hans samtidige romere.
»hele Paris« (fr:: tout Paris), de fornemme kredse i Paris.
»Jeg bliver styg … Hovedgjærde,« citater fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835
Balzac 1976, 3:263.
XVI. højresiderne i kapitel 16 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»Jeg er Sønderbryder … Geni citeret i Edmond Werdets biografi Portrait intime de Balzac, 1859
Werdet 1859:82.
Det menneskelige Skuespil (fr.: La comédie humaine), Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
Rembrandt’ske (Raderinger) efter Rembrandt Harmenszoon van Rijn, hollandsk maler, raderer og tegner.
Toilette(r) her i betydningen: fine klæder, kjole.
I Faust’s Sted … Helena der hentydes til den berømte episode i myten om Faust, kendt fra bl.a. den tyske folkebog Historia von D. Johann Fausten, 1587, hvor den trolddomskyndige Faust, efter at have indgået en pagt med Djævelen, fremtryller den skønne Helena fra den græske mytologi, med hvem han får en søn. Episoden indgår i Johann Wolfgang von Goethes Faust. Der Tragödie zweiter Teil, 1832.
Vidocq den samtidige tidligere forbryder, senere parisisk politichef, François Eugène Vidocq dannede inspiration for Honoré de Balzacs karakter Vautrin, som optræder i diverse romaner i romanrækken La comédie humaine, 1830-1856.
Benvenuto Cellini … Perseus der hentydes til den italienske billedhugger Benvenuto Cellinis hovedværk, bronzestatuen Perseus med Medusas hoved, 1554, i Loggia dei Lanzi i Firenze. Cellini nævner selv i sin levnedsbeskrivelse La Vita di Benvenuto di Maestro Giovanni Cellini , trykt posthumt 1728, at han til metallet bl.a. anvendte genstøbte skåle og tallerkener.
»Ved Hjælp af Sammenlægning … Hele.« citat fra Johann Wolfgang von Goethes dagbog, 26.2.1780
Goethe 1966, 2:226.
»følte deres Pjalter … Støvler« citat fra Honoré de Balzacs novelle »Facino Cane«, 1836
Balzac 1977, 6:1020.
»Jeg reiser til Alençon … Grandet.« citaterne stammer fra Hippolyte Taines essay om Balzac i Nouveaux essais de critique et d'histoire, 1865. Som kilde til det sidste citat angiver Taine den samtidige forfatter Edmond Werdet
Taine 1865:94.
Felix de Vandenesse en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856.
Frøken de Grandville Marie-Angélique de Vandenesse, født de Granville, en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856.
»uden at han havde den mindste … levere« citat fra Théophile Gautiers biografi Honoré de Balzac, 1859
Gautier 1859:100.
»Jeg sætter mig til mit Arbeid … Selvmord« sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman La cousine Bette, 1846
Balzac 1877, 7:242.
Curtius Marcus Curtius, romersk sagnhelt, som ifølge sagnet i 362 f.Kr. ofrede sig selv til Hades ved at ride ned i en kløft på Forum Romanum, hvorefter kløften lukkede sig.
»La comédie humaine« Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
»Naar man«, siger han … Historie« sammensat citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff.
Balzac 1976, 1:9.
Persien tidligere (indtil 1935) navn for Iran.
»uheldigvis have forsømt … os« citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff.
Balzac 1976, 1:11.
Compositionens Enhed en teori af den franske zoolog Étienne Geoffroy Saint-Hilaire, der hævder, at fx organer opretholder samme placering i forhold til hinanden på tværs af arter. Honoré de Balzac dedikerede sin roman Le père Goriot, 1835, til Saint-Hilaire »som et vidnesbyrd om beundring for hans arbejde og hans geni«.
»Samfundet gjør … hverandre« citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff.
Balzac 1879, 1:8.
glimrende er i betydningen: lysende, glansfuld.
»Om tre Dage skulde … Familie« sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Eugénie Grandet, 1833
Balzac 1976, 3:1148.
Atriderne(s berømte Familie) den græske sagnkonge Atreus' to sønner Agamemnon og Menelaos, bl.a. kendt fra Homers Iliaden.
»Skjøndt Lord Byron … Vauquer« citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835
Balzac 1976, 3:233.
Montesquieu’s berømte Bog om Romerriget der hentydes til den franske politiske filosof Charles-Louis de Secondat Montesquieus værk Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence, 1734.
»Troja og Napoleon … Kvaler« citat fra Honoré de Balzacs roman La grandeur et la décadence de César Birotteau, 1837
Balzac 1877, 6:81.
»Saaledes døde en af … Sands« citat fra Honoré de Balzacs roman Un ménage de garçon (La rabouilleuse), 1842
Balzac 1976, 4:510.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Kritik af Bogen der hentydes til Jules Janins anmeldelse af Honoré de Balzacs Un grand homme de province à Paris, tredje bind af romanen Illusions perdues, trykt i tidsskriftet Revue de Paris, 21.7.1839.
en Proces der hentydes til Honoré de Balzacs sagsanlæg mod tidsskriftet Revue de Paris' direktør François Buloz, som uden forfatterens tilladelse havde solgt en uautoriseret version af tredje del af romanen Le lys dans la vallée, 1836, til det sanktpetersborgske tidsskrift Revue étrangère. Balzacs forsvar er trykt som »Historique du procès auquel a donné lieu Le lys dans la vallée« i avisen Chronique de Paris, 2.6.1836.
»lille Presse« (fr.: la petite presse), populærpressen.
»For hver Sætning … Haandmænge« sammensat citat fra Honoré de Balzacs Un grand homme de province à Paris, 1839, andet bind af romanen Illusions perdues, 1837-1843
Balzac 1877, 5:365.
»I de sidste to Timer … Slag.« citat fra Honoré de Balzacs Un grand homme de province à Paris, 1839, andet bind af romanen Illusions perdues, 1837-1843
Balzac 1877, 5:378-379.
Louisd’or fransk guldmønt introduceret under Ludvig 13, præget fra 1640-1794.
pidsket med Skorpioner en grusomt udspekuleret (prygle)straf. Udtrykket er egentlig et bibelcitat fra 1 Kg 12,14 i Det Gamle Testamente, Første Kongebog 12,14.
XVII. højresiderne i kapitel 17 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»Han levede af 50,000 … Kaffe.« let omskrevet citat fra ra Hippolyte Taines Notes sur Paris. Vie et opinions de M. Frédéric-Thomas Graindorge, 1867, en beskrivelse af Paris, fortalt af en fiktiv amerikansk forretningsmand
Taine 1867:170.
Swedenborgske (Roman) efter den svenske naturforsker og teosof Emanuel Swedenborg, hvis doktriner spillede en betydelig rolle for Honoré de Balzac.
Lille-Rusland tidligere betegnelse for Ukraine.
tre Maaneder senere … Lig Honoré de Balzac døde som følge af hjertesygdom 18.8.1850, hvilket var fem og ikke tre måneder efter hans bryllup med Ewelina Hańska.
Man mindedes blandt hans … Døden citeret i Théophile Gautiers essay om Honoré de Balzac i hans essaysamling Portraits contemporains, 1874
Gautier 1874:128.
»fordi de dannede Stilen« citat fra Théophile Gautiers biografi Honoré de Balzac, 1859
Gautier 1859:57.
hans Navn er Legio hans navn er kendt af utallige mennesker.
»Comédie humaine« Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
10,000 Stadier lange Maleri der hentydes til et argument i Aristoteles' Poetikken, ca. 325 f.Kr., kap. 7, som lyder, at det skønne må have den rette størrelse, og at et maleri fx ikke kan være tusinde mile langt, fordi det da ikke ville kunne overskues af øjet.
Den dyriske Magnetisme mesmerismen, teori udviklet i 1770'erne af den østrigske læge Franz A. Mesmer, som antog, at en mystisk magnetisk kraft udgik fra alle levende skabninger, planter som dyr, og øvede indflydelse på mennesker. Honoré de Balzacs inspiration af mesmerismen ses bl.a. i romanerne La peau de chagrin, 1831, Louis Lambert, 1832, Séraphîta, 1834, og særligt Ursule Mirouët, 1841.
»et Fluidum … Love« sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman La peau de chagrin, 1831
Balzac 1977, 10:150.
billigt her i betydningen: passende.
»hvad enten han vidste … Race.« citat fra Victor Hugos tale ved Honoré de Balzacs begravelse 20.8.1850, optrykt i Hugos tekstsamling Actes et paroles, 1875
Hugo 1875, 1:421.
Race her i betydningen: type.
»det eneste fuldstændige … Tendenser« citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff.
Balzac 1976, 1:12.
XVIII. højresiderne i kapitel 18 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
To Udtryk af Gottfried Keller citater fra andenudgaven af den schweiziske forfatter Gottfried Kellers delvis selvbiografiske roman Der grüne Heinrich, 1879-1880
Keller 2015:465.
Michel Angelo’s Moses marmorskulptur udført 1513-1516 af den italienske billedhugger Michelangelo, i kirken San Pietro in Vincoli i Rom.
Leonardo’s Mona Lisa La Gioconda, portrætmaleri udført ca. 1503-1506 af den italienske maler Leonardo da Vinci (nu på Musée du Louvre i Paris).
Keiserdømmet(s) det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
Slaget ved Marengo … Berlin der hentydes til en række militære slag og erobringer under Revolutions- og Napoleonskrigene med Napoleon som henholdsvis førstekonsul og kejser: erobringen af Milano 2.6.1800; sejren over østrigerne ved den norditaliensk landsby Spinetta Marengo 14.6.1800; sejren over Prøjsen og Saksen ved den tyske by Jena 14.10.1806 samt erobringen af Berlin 27.10.1806.
Moskwas Brand … Rusland der hentydes til den voldsomme brand anstiftet af russerne selv, da Moskva blev erobret af de franske styrker under Napoleon 1.s russiske felttog 14.9.1812. Eftersom franskmændene fandt en nedbrændt by rømmet for mennesker, var eneste mulighed et tilbagetog gennem den russiske vinter med store militære tab til følge.
den franske Revolution Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
glimrende her i negativ betydning som noget, der udsender opsigtsvækkende, men stadig skiftende eller blinkende lys.
»det vandrende Taarn« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845
Colomb 1997:20.
»Denne Skuffelse« … staae« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845
Colomb 1997:15.
Slaget ved Waterloo Napoleon 1.s sidste slag ved den nu belgiske landsby Waterloo 18.6.1815, hvor han blev besejret af en britisk-prøjsisk-nederlandsk hær.
»Dette haarde Ord … Proclamationer!« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:70.
den unge franske General i Italien der hentydes til Napoleon Bonaparte, der var leder af den franske hærs Italiensfelttog i 1796 og 1797.
18de Brumaire ifølge den franske revolutionskalender datoen 9.11.1799. På denne og den følgende dag gennemførte Napoleon Bonaparte det såkaldte Brumairekup, der afskaffede republikken og indførte konsulatet.
Inspectør over Revuerne stilling inden for den millitære administration indført under Den Franske Revolution og siden fortsat af Napoleon Bonaparte: Inspektøren havde ansvar for aflønning og forvaltning af tropperne.
Daru dicterede ham et Brev … l'er citeret i Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845
Colomb 1997:26.
det samme Træk findes … Romanen passagen optræder i let varieret form i Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:448.
Horats-Oversættelse og … Prosa der hentydes til Pierre Darus oversættelse af den romerske digter Horats udgivet som Oeuvres d'Horace traduites en vers, 1797, samt hans mange historiske værker fx Histoire de la république de Venise, 1819-1822, og Histoire de Bretagne, 1826.
Keiserdømmet(s) det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
Felttog i Italien Aar 1800 der hentydes til Napoleon Bonapartes andet Italiensfelttog,1799-1800, med bl.a Slaget ved Marengo 14.6.1800.
det østerrigske Aag … Marengo der hentydes til Napoleon Bonapartes erobring af Milano 2.6.1800 og den efterfølgende sejr over østrigerne ved den norditaliensk landsby Spinetta Marengo 14.6.1800.
en pudsig Anmærkning … Noir« der hentydes til en redaktionel fodnote trykt i 1854-udgaven af Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir: »L'auteur était sous-lieutenant au 6e dragons en 1800.«
Stendhal 1854:21.
Waterlooslaget Napoleon 1.s sidste slag ved den nu belgiske landsby Waterloo 18.6.1815, hvor han blev besejret af en britisk-prøjsisk-nederlandsk hær.
Freden ved Amiens fredstraktaten mellem Frankrig og Storbritannien 25.3.1802 som afslutning på Revolutionskrigene.
»Ideologi« (fr.: idéologie), begrebet er dannet af den franske filosof Antoine Destutt de Tracy i 1796 og udviklet i firbindsværket Éléments d’idéologie, 1801-1815.
Jenaslaget slag ved den tyske by Jena, hvor Napoleon 1. besejrede den prøjsiske og saksiske hær 14.10.1806.
Triumftog ind i Berlin der hentydes til Napoleon 1.s erobring af Berlin 27.10.1806.
»le feu sacré« (fr.) den hellige ild, gejsten.
»Det var godt gjort« citatet findes gengivet i lidt forskellig form i diverse samtidige litteraturhistorier. Her citeres formentlig fra Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855
Stendhal 1855, 1:XXII.
Felttoget mod Rusland Napoleon 1.s invasion af Rusland 24.6.-12.12.1812.
Race(r) her i betydningen: type.
»Hvor et Menneske dog … Roman« sammensat citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til vennen Félix Faure, 24.8.1812
Stendhal 1855, 1:13.
Branden der hentydes til den voldsomme brand anstiftet af russerne selv, da Moskva blev erobret af de franske styrker under Napoleon 1.s russiske felttog 14.9.1812. Eftersom franskmændene fandt en nedbrændt by rømmet for mennesker, var eneste mulighed et tilbagetog gennem den russiske vinter med store militære tab til følge.
»Ilden nærmede sig … Liv« sammensat citat angiveligt fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) dagbog 14.-15.9.1812, citeret i et brev til vennen Félix Faure, 4.10.1812
Stendhal 1855, 1:17.
engelsk Oversættelse af »Paul og Virginie« muligvis hentydes til James Cobbs libretto til den populære Paul and Virginia A Musical Entertainment. In Two Acts, 1800. Stykket er baseret på Jacques-Henri Bernardin de Saint-Pierres roman Paul et Virginie, men det kan Stendhal næppe have læst i engelsk oversættelse under Moskvas brand, eftersom den først udkom fire år senere i 1816.
»De er en modig Mand … idag« citeret i Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855
Stendhal 1855, 1:X.
Lyksalighedens Ø (gr.: Elysion), ifølge græsk og romersk mytologi et paradisisk sted, hvor særligt udvalgte lever evigt.
Napoleons Forsvar … Fald der hentydes til Napoleon 1.s nederlag til stormagterne Storbritannien, Rusland, Østrig og Prøjsen med indtagelsen af Paris 30.3.1814. Efter nederlaget blev han tvunget til at abdicere og forvist til øen Elba, hvorefter den bourbonske Ludvig 18. regerede Franskrig, indtil Napoleon i marts 1815 vendte tilbage i et forsøg på at retablere kejserdømmet.
de hundrede Dage betegnelse for perioden fra Napoleon 1.s tilbagevenden fra eksilet på Elba 20.3.1815 til det endelige nederlag ved Waterloo 18.6.1815.
Kjærlighedsforbindelse … Carbonaro den hentydes til Marie-Henri Beyles (Stendhals) ulykkelige forelskelse i borgerfruen Matilde Dembowski, som han mødte i Milano i 1818. Matilde var involveret i den såkaldte Carboneria, en forbudt patriotisk bevægelse, der bl.a. spillede en rolle i de mislykkede italienske revolutioner mod det østrigske overherredømme i 1820-1821. På grund af sin forbindelse blev også Beyle beskyldt for at sympatisere med Carbonerismen og blev udvist af Milano i juni 1821, hvorefter han vendte tilbage til Paris.
Fangen paa St. Helena dvs. Napoleon 1., som efter sit endelige nederlag i 1815 blev forvist til den britiske koloni Sankt Helena, hvor han døde i 1821. Førsteudgaven af Stendhals værk Histoire de la peinture en Italie, 1817, bærer dedikationen: »Au plus grand / des souverains existants, / à l'homme juste / qui eût été libéral par son cœur, / quand même la politique / ne lui eût pas dit / que c'est aujourd'hui / le seul moyen de régner«.
Keiserdømmet det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
det orientalske Spørgsmaal der hentydes til den såkaldte orientalske krise under Den Egyptisk-osmanske Krig, 1839-1841. Osmannerne havde med støtte fra Rusland, Storbritannien, Østrig og Prøjsen krævet, at Egypten skulle trække sig tilbage fra de besatte områder i Syrien og Arabien, men dette krav afvistes af Egypten med støtte fra Frankrig. For at undgå krig endte franskmændene imidlertid med at skifte side, hvorefter de britiske og østrigske styrker indtog Syrien.
XIX. højresiderne i kapitel 19 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
pathetisk her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
»Ce qui excuse Dieu pas.« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 190): »Hvad der undskylder Gud, det er, at han ikke eksisterer«; citeret i Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt i pamfletten »H.B.«, 1850
Mérimée 1998:6.
»den eneste sande Religion« … »(Læserens)« der hentydes muligvis til en diskussion om den sande religion mod slutningen af Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830. GB's formulering er et citat fra Auguste Bussières essay »Poètes et romanciers modernes de la France XLVIII. Henri Beyle (M. de Stendhal)« fra tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1843, s. 286.
»ikke at spise Trøfler … Maven« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) essay De l'amour, 1822. Stendhal skriver specifikt om François-René de Chateaubriands teologiske værk Génie du christianisme, 1802
Stendhal 1853:202.
Brev af 28. Decbr. 1829 der hentydes til et længere brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Monsieur S… S…, hvori der fortælles en historie om en løjtnant, som vælger at springe i Seinen for at redde en druknende flodskipper
Stendhal 1855, 2:81-87.
Race(r) her i betydningen: (national)kulturelt tilhørsforhold.
Hvis den saakaldte … mig citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til vennen Félix Faure, 16.7.1813
Stendhal 1855, 1:28.
une langue sacrée (fr.) et indviet sprog. Udtrykket stammer fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejsedagbog Promenades dans Rome, 1829
Stendhal 1973:633.
»en eneste Læser … Ordet« sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) kunsthistoriske værk Histoire de la peinture en Italie, 1817
Stendhal 1854:121.
To the happy few dedikationen afslutter Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839, og desuden også Promenades dans Rome, 1829, og Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 2:493.
med een Undtagelse faktisk udkom flere af Marie-Henri Beyles bøger og desuden adskillige af hans noveller ikke under pseudonymet Stendhal. Foruden Histoire de la peinture en Italie, 1817, som udsendtes i eget navn, udkom den første roman, Armance, 1827, uden forfatterangivelse, og siden publiceredes bl.a. novellerne »La duchesse de Palliano«, 1838, og »L'abbesse de Castro«, 1839, under pseudonymet F. de Lagenevais.
»den elskværdige Oberst« der hentydes til Oberst L.B. i Marie-Henri Beyles (Stendhals) essay De l'amour, 1822
Stendhal 1853:54.
Cularo navnet på den galliske by Grenoble indtil år 381.
et offenligt Forslag henvendelsen er citeret i Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845
Colomb 1997:73.
Juliregjeringen perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
odi profanum vulgus et arceo GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 193): »Jeg hader Mængden og holder den i Afstand«.
Talemåden stammer fra den romerske digter Horats Oder (III, 1, 1) og udgør mottoet til tredje bog af Marie-Henri Beyles (Stendhals) kunsthistoriske værk Histoire de la peinture en Italie, 1817
Stendhal 1854:127.
»Det sidste østerrigske … gaves.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:25-26.
udsætte sit Liv her i betydningen: sætte sit liv på spil.
»le divin imprévu« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejseessay Mémoires d’un touriste, 1838
Stendhal 1992:46.
»Da jeg har … Klasser.« citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til direktøren for moms og afgifter i Montbrison, 14.9.1820
Stendhal 1855, 1:152-153.
mærkværdige her i betydningen: bemærkelsesværdige.
le héros que j’ai adoré GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 195): »den Helt, som jeg har tilbedt«; citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til George Gordon Byron (Lord Byron), 23.6.1823. En note i brevudgaven Correspondance inédite de Stendhal, 1855, angiver, at det er uvist, hvorvidt brevet har været afsendt
Stendhal 1855, 1:244.
»O St. Helena! … strandet.« citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til hans fætter og biograf Romain Colomb, 10.7.1818
Stendhal 1855, 1:81.
»Energiens Historie i Italien« planen om at skrive energiens historie i Italien er beskrevet i detaljer i et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til hans fætter og biograf Romain Colomb, 25.11.1817
Stendhal 1855, 1:46-48.
»saasnart der er Tale … Nyt.« citat fra et uadresseret brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal), 2.3.1814
Stendhal 1855, 1:34.
»Jeg var dengang forelsket … Droschke.« citatet og omstændighederne omkring forbindelsen til George Gordon Byron (Lord Byron) er citeret i en passage i et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Romain Colomb, 24.8.1829
Stendhal 1855, 2:71.
gjøre sig Rede her i betydningen: skaffe klarhed over en bestemt situation.
»Vi see mellem Kl. 12 … skjøn.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) dagbogsoptegnelse fra slaget ved Bautzen under Napoleonskrigene, 21.5.1813
Stendhal 1855, 1:25.
Kjærlighedens Fødsel … erstatte. sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) essay De l'amour, 1822
Stendhal 1853:4-7.
glimrende er i betydningen: lysende, glansfuld.
Taine eller Bourget … De Affectibus Paul Bourgets sammenligning med Baruch de Spinozas tanker i tredje del af værket Etica, 1677, er trykt i essayet »Stendhal (Henri Beyle)«, La nouvelle revue, 15.8.1882, optrykt i Essais de psychologie contemporaine, 1883, s. 284. Bourget anfører i øvrigt, at Hippolyte Taine også ser en analogi mellem Marie-Henri Beyle (Stendhal) og Spinoza. Der hentydes formentlig til Taines bemærkninger i essayet »Étude sur Stendhal«, først trykt i tidsskriftet La nouvelle revue de Paris, 1.3.1864, optrykt i andenudgaven af Essais de critique et d'histoire, 1866, s. 44.
De Affectibus (lat.) om følelserne.
Racepsychologi her i betydningen: nationalpsykologi, dvs. kortlægning af nationalkarakteren.
»Bønderne var ude … Aviser.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:318.
jakobinske (Aviser) tilhørende den såkaldte Jakobinerklub, en politisk bevægelse på den revolutionære venstrefløj under Den Franske Revolution. Blandt de kendteste aviser var lægen og videnskabsmanden Jean-Paul Marats L'ami du peuple, 1789-1792.
»Hvem der vil Maalet … Liv sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:497.
»Den Lykke, du … Vellyst.« citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til vennen Félix Faure, 2.10.1812
Stendhal 1855, 1:15.
skræmmede ved sin Cynisme … Italien Marie-Henri Beyles (Stendhals) møde med forfatterparret George Sand og Alfred de Musset på båden mellem Lyon og Avignon på parrets rejse til Italien i 1830 er skildret i Sands selvbiografi Histoire de ma vie, 1854-1855
Sand 1971, 2:204-205.
»Min Ømfindtlighed … forstaaer.« citeret i Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845
Colomb 1997:76.
XX. højresiderne i kapitel 20 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»Og naar de Unge … Præster!« citat fra Alfred de Mussets roman La confession d’un enfant du siècle, 1836
Musset 1960:68.
»Julien svarede meget … sagde.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:260.
O Napoleon! … sig.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:348.
Cerebralmenneske dvs.: forstandsmenneske.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
»En Dag, hvor jeg bliver … vred. citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Madame G…, 30.9.1822
Stendhal 1855, 1:205.
ved Waterloo der hentydes til Napoleon 1.s sidste slag ved den nu belgiske landsby Waterloo 18.6.1815, hvor han blev besejret af en britisk-prøjsisk-nederlandsk hær.
»Den Pligt, jeg … Uveiret,« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:691.
»Min Tante mener … existere.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:179.
Mosca, der af de Samtidige … Metternich forestilling om at grev Mosca skulle være modelleret efter den østrigske kansler Klemens von Metternich introduceredes af Honoré de Balzac i hans essay »Étude sur M. Beyle«, først trykt i tidsskriftet Revue parisienne, 25.9.1840, optrykt som forord til La chartreuse de Parme i Stendhals samlede værker, 1853
Stendhal 1853:17.
»Det tilkommer ikke os … ud.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:151.
»Med Skam og Skræk … Julien.« let omskrevet citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:330.
»Havde man heldt … Halvforelskelser?« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:550-551.
»Dette Skuespil … Tro« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:318.
»Men hvad der er pudsigt … paa.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:410.
»Da denne Opgave … tilbage.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:155.
vol. I, Afdel. II, S. 208–9 GB's henvisning gælder andenudgaven fra 1847 af Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817.
»Det var en af de ædle … Forbrydelse.« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:362-363.
»Jeg føler mig selv … mulig« sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:512.
jeg tager en eller anden … d’esprit) citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Honoré de Balzac, 30.10.1840
Stendhal 1855, 1:299.
»Hun gjorde ikke den … synes« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:439.
Brander her i betydningen: ordspil, (bevidst dårlig) ordvittighed.
»Jeg vil blive læst omkring 1880« citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Honoré de Balzac, 30.10.1840
Stendhal 1855, 1:293.
Om Fabrice bemærker han … Aand der hentydes til en formulering i Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839
Stendhal 1952, 2:95.
Restaurationstiden(s) dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
»l’homme malheureux en … société« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:526.
rosende siger om en Oldtidsforfatter … Runding der hentydes til et brev fra Paul-Louis Courier til M. et Madame Thomassin, 25.8.1809
Courier 1834:257.
Slaget ved Farsalus slag ved den græske bystat Farsalos (Farsala), hvor Julius Cæsar i 48 f.Kr. besejrede Pompejus.
»Da jeg forfattede … Sind« citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Honoré de Balzac, 30.10.1840
Stendhal 1855, 1:295.
Code civil fransk civillovbog, udarbejdet efter Napoleons ordre, udgivet 21.3.1804 under titlen Code civil des Français.
mærkværdig(t) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
»det sneer i mit Hjerte« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejseessay Mémoires d’un touriste, 1838. Der hentydes antagelig til en formulering i begyndelsen af Honoré de Balzacs roman Le lys dans la vallée, 1836: »Une seconde tombée de neige retarda la floraison des germes semés en mon âme«
Stendhal 1992:35.
»Ce raisonnement, si juste … ardente« sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:661.
»Dans les hautes classes … fenêtre« citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:661.
kun Pedanter og Præster snakke om Døden Marie-Henri Beyles (Stendhals) udsagn er citeret i Auguste Bussières essay »Poètes et romanciers modernes de la France XLVIII. Henri Beyle (M. de Stendhal)«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1843, s. 270.
De bedste Artikler om Beyle … Vigtigmageri der hentydes til Honoré de Balzacs essay »Étude sur M. Beyle«, først trykt i tidsskriftet Revue parisienne, 25.9.1840, optrykt som forord til La chartreuse de Parme i Stendhals samlede værker, 1853; Hippolyte Taines »Étude sur Stendhal«, først trykt i tidsskriftet La nouvelle revue de Paris, 1.3.1864, optrykt i andenudgaven af Essais de critique et d'histoire, 1866; Prosper Mérimées »Notes et souvenirs«, trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855, samt omarbejdet i Portraits historiques et littéraires, 1874; Romain Colombs biografi Mon cousin Stendhal, 1845; Charles-Augustin Sainte-Beuves »M de Stendhal«, først trykt i avisen Le moniteur, 2. og 9.1.1854, optrykt i Causeries du lundi, bd. 9, 1854; Auguste Bussières »Poètes et romanciers modernes de la France XLVIII. Henri Beyle (M. de Stendhal)«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1843; Émile Zolas »Stendhal«, trykt i Les romanciers naturalistes, 1881; Paul Bourgets »Stendhal (Henri Beyle)«, først trykt i tidsskriftet La nouvelle revue, 15.8.1882, optrykt i Essais de psychologie contemporaine, 1883.
XXI. højresiderne i kapitel 21 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
de haanlige Ord om Mérimée der hentydes til Victor Hugos essay om Napoleon 3.s erobring af magten i Frankrig, Histoire d’un crime, 1877-1878, tredje del, kap. 4.
det andet Keiserdømme(s) det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
»Victor Hugo raconté … Mérimée« historien om Prosper Mérimée, som hjalp med at tilberede makaroni, er citeret i Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, bd. 2, 1863, s.132. Historien om, hvordan Victor Hugo dannede det nævnte anagram er citeret i Eugène de Mirecourts (Charles Jean Baptiste Jacquots) Les contemporains. Mérimée, 1857, s. 33.
»den daarlige Maves Ædruelighed« citeret i Henri Blaze de Burys forord til Prosper Mérimées breve til grevinde Lise Przezdziecka, udgivet i andenudgaven af Lettres à une autre inconnue, 1875
Mérimée 1875:XXXIX.
Lessings Principer i »Laokoon« der hentydes til den tyske oplysningsdigter Gotthold Ephraim Lessings teoretiske værk Laokoon, oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie, 1766. Litteraturen fremstiller ifølge Lessing sine ord efter hinanden i tid og udgør derfor en handlingsorienterede struktur, hvorimod maleriets lader sine farver og former optræde side om side og skildrer derved øjeblikkets spænding som samtidighed.
det franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
Julidagene 1830 væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Schweizer her i betydningen: skildvagt.
»Mange Tak, men jeg er ellers Royalist« citat fra Jule Sandeaus tale til Louis de Loménie, holdt i Det Franske Akademi, 8.1.1874
Recueil des discours 1876, 1:496.
flere lærde Meddelelser … Frankrig der hentydes til Prosper Mérimées fire beretninger fra tjenesterejser som inspektør for historiske mindesmærker: Notes d'un voyage dans la midi de la France, 1835, Notes d'un voyage dans l'ouest de la France, 1836, Notes d'un voyage en Auvergne, 1838, og Notes d'un voyage en Corse, 1840.
Académie des inscriptions Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, fransk lærd selskab, stiftet 1663 med den opgave at varetage humanvidenskaberne, særligt historie og arkæologi. Prosper Mérimée indvalgtes som medlem 17.11.1843.
det franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
det andet Keiserdømme(s) det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
Keiserrigets Sammenstyrtning der hentydes til det andet franske kejserriges fald med Napoleon 3.s nederlag i 1870 under Den Fransk-tyske Krig.
d’Haussonville … 1877 Othenin d'Haussonvilles artikel »Prosper Mérimée. A propos de lettres inédites«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1879.
»gjøre det Onde … Skyld« citat fra et brev fra Prosper Mérimée til Jenny Dacquin, udgivet i hans Lettres à une inconnue, 1874
Mérimée 1874, 1:8.
en Artikel … 1852) der hentydes til Prosper Mérimées åbne brev »Le Procès de M. Libri«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.4.1852. Retssagen fik det udfald, at Libri, der i mellemtiden var flygtet til England, blev idømt 10 års fængsel in absentia, mens Mérimée for sit forsvar af ham blev idømt en fængselsstraf på 15 dage.
Keiserdømmet det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
»Jeg svarede … nødvendig)« citat fra et brev fra Prosper Mérimée til Jenny Dacquin, 20.7.1859, udgivet i hans Lettres à une inconnue, 1874
Merimée 1874, 2:59.
»det Gode, Sande og Skjønne« de tre højeste værdier i den sokratiske tradition.
»Han var født med … Nogen« citat fra Prosper Mérimées novelle »Le vase étrusque«, 1830
Mérimée 1951:251.
XXII. højresiderne i kapitel 22 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle og Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
sin biografiske Notits … tilfælles der hentydes til en formulering i Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855
Stendhal 1855, 1:V.
Han holdt, som han … Charakterer der hentydes til en formulering i forordet til Prosper Mérimées roman Chronique du règne de Charles IX, 1829
Mérimée 1951:1.
»i hvilken de stærke … Kniven« citat fra den tyske forfatter Paul Heyses novelle »Frau von F.«, Frau von F. und römische Novellen, 1881
Heyse 2015:10.
Race(eiendommelighed) her i betydningen: type.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
»Lad os overlade høitidelige … havde« citatet stammer ikke fra Prosper Mérimées essay om Don Quixote, men fra hans anmeldelse af George Ticknors monografi History of Spanish Literature, først trykt som »De la littérature espagnole« i tidsskriftet Revue des deux monde, 15.4.1851, optrykt i Mélanges historiques et littéraires, 1855
Mérimée 1855:253.
»Denne Bog var et … Sancho Pansa« sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Don Quichotte«, trykt i serien Nouveaux lundis i avisen Le moniteur universel, 16.5.1864
Sainte-Beuve 1867, 8:37.
»Man er ikke Digter uden Lyrik« let omskrivning af citat fra Johan Ludvig Heibergs essay »Lyrisk Poesie«, Intelligensblade, nr. 26-27, 15.4.1843
Heiberg 1861, 4:419.
Bondefortællingerne der hentydes til George Sands romaner La mare au diable, 1846, François le champi, 1848, La petite Fadette, 1849, og Les beaux messieurs Bois-Doré, 1857.
»Souvent vous ne me semblez … toucher.« citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Monsieur P… M…, 26.12.1829
Stendhal 1855, 2:80.
Beyle’s … Waterloo-Slaget der hentydes til Marie-Henri Beyles (Stendhals) beskrivelse af Napoleon 1.s slag ved Waterloo i det tredje kapitel af romanen La chartreuse de Parme, 1839.
»med en meget devot Næsetone« citat fra Prosper Mérimées novelle La double méprise, 1833
Mérimée 1951:315.
»Det var en Bønnebog … ind.« citat fra Prosper Mérimées novelle »Arsène Guillot«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.3.1844.
Encyclopædisterne(s) medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, 1751-1772, heriblandt Denis Diderot, François de Voltaire og Jean-Jacques Rousseau.
Epikuræismen livsfilosofi med udgangspunkt i Epikurs lære om opnåelsen af lyst og undgåelse af ulyst som målet for et lykkeligt liv.
sin store Afhandling … Historie« der hentydes til Prosper Mérimées anmeldelse af George Grotes historiske værk History of Greece, 1846-1856, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.4.1847 (bind 1-2), 1.8.1848 (bind 3-4), 1.6.1849 (bind 5-6), 15.5.1850 (bind 7-8), 15.5.1853 (bind 9-10) og 15.7.1856 (bind 11-12).
Slaget ved Thermopylæ slag ved det græske bjergpas Thermopylæ, hvor den græske hær i 480 f.Kr. blev besejret af perserne.
»saa prosaisk han end er« let omskrevet citat fra Prosper Mérimées anmeldelse af George Grotes historiske værk History of Greece, 1846-1856, bd. 5-6, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.6.1849, s. 848.
Barbar(erne) her i betydningen udlænding, dvs. ikke-græsk.
»Maaskee, men det var … Østerrig« citat fra Prosper Mérimées anmeldelse af George Grotes historiske værk History of Greece, 1846-1856, bd. 5-6, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.6.1849, s. 849.
Piemonteser(ne) indbygger i den norditalienske region Piemonte.
Beyle copierer den upaalidelige … Cenci der hentydes til Marie-Henri Beyles (Stendhals) novelle Les Cenci, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.7.1837, optrykt i Chroniques italiennes, 1855. Historien handler om den unge Beatrix, som for at undgå, at hendes far skal begå incest mod hende, får ham myrdet, hvorefter hun selv bliver henrettet for sit fadermord.
»De andre Folk sige … Boileau« citat fra forordet til førsteudgaven af Victor Hugos digtsamling Les orientales, 1829
Hugo 1912, 24:618.
»les vainvifs« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 223): »de livligt Forfængelige«. Begrebet bruges i Marie-Henri Beyles (Stendhals) kunsthistoriske værk Histoire de la peinture en Italie, 1817
Stendhal 1854:226.
Gives der noget mere … Dybde? let omskrevet citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830
Stendhal 1952, 1:521.
Le plus vilain pays … France citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejsedagbog Promenades dans Rome, 1829
Stendhal 1973:599.
le qu’en dira-t-on (fr.) sladderen (egentlig: hvad vil man synes om det?).
»Jeg har hele mit Liv … Alt« citat fra et brev fra Prosper Mérimée til Madame de Beaulaincourt, 13.9.1870; citeret i den franske historiker Othenin d'Haussonvilles artikel »Prosper Mérimée. A propos de lettres inédites«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1879, s. 768.
»Deraf udsprang« … sig« citat fra Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt i pamfletten »H.B.«, 1850
Mérimée 1998:25-26.
en Provindsdames Angst … I 72 der hentydes til en beskrivelse i et brev fra Prosper Mérimée til Jenny Dacquin, 27.8.1842, udgivet i hans Lettres à une inconnue, 1874
Merimée 1874, 1:72.
Den Bedragne er tidt … Ikke-Bedragne citat tillagt den græske førsokratiske filosof og retoriker Gorgias, ifølge Plutarchs Moralia 348c.
Akademiet Det Franske Akademi, fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
»Naar jeg seer en Mand … derfor« af Marie-Henri Beyles (Stendhals) papirer, citeret i hans fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845
Colomb 1997:79-80.
Ingen Dag uden en Linie egentlig: ingen dag uden et penselstrøg (lat.: Nulla dies sine linea), talemåde med oprindelse hos Plinius d.æ., desuden kendt ikke som Marie-Henri Beyles (Stendhals), men Émile Zolas motto.
Monumentbeskrivelser der hentydes antagelig til Prosper Mérimées beskrivelser af historiske mindesmærker i sine beretninger fra tjenesterejser: Notes d'un voyage dans la midi de la France, 1835, Notes d'un voyage dans l'ouest de la France, 1836, Notes d'un voyage en Auvergne, 1838, og Notes d'un voyage en Corse, 1840.
Oversættelser fra Russisk der hentydes til Prosper Mérimées oversættelser af bl.a. Alexander Pushkins fortællinger »La dame de pique«, 1849, »Les bohémiens«, 1852, »Le hussard«, 1852, og »Le coup de pistolet«, 1856; af Nikolaj Gogols »L'inspecteur général«, 1853; og af Ivan Turgenevs »Apparitions«, 1869, »Le juif«, 1869, »Pétouchkof«, 1869, »Le chien, 1869«, og »Étrange histoire«, 1870.
historiske Undersøgelser og Værker der hentydes til Prosper Mérimées historiske værker bl.a. Essai sur la guerre sociale, 1841, Études sur l'histoire romaine, 1844, Histoire de Don Pèdre Ier, roi de Castille, 1848, og Épisode de l'histoire de Russie, les faux Démétrius, 1853.
der satte Werner’s »Luther« … Dramer Marie-Henri Beyles (Stendhals) beskrivelse af Zacharias Werners tragedie Martin Luther, oder die Weihe der Kraft, 1807, er trykt i afhandlingen Racine et Shakspeare, 1823/1825
Stendhal 1854:91-96.
XXIII. højresiderne i kapitel 23 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»For mig« … Kjærlighedssager.« sammensat citat fra Prosper Mérimées drama La famille Carvajal, 1828
Mérimée 1865:410.
»Aber der Tod, Ihr Herrn … nicht.« let omskrevet citat fra Friedrich Schillers epigram »Der Genius mit der umgekehrten Fackel«, 1796
Schiller 1871, 11:186.
»La mort sans phrase« (fr.) død uden frase (dvs. uden omsvøb); talemåde oprindeligt som kommentar til den franske politiker Emmanuel-Joseph Sieyès' lakoniske votum: 'la mort', da han i Nationalkonventet i 1792 uden yderligere begrundelse stemte for kong Ludvig 16.s henrettelse.
»Jeg har aldrig kjendt … Sentimentaliteten.« citat fra Prosper Mérimées forord til brevudgaven Correspondance inédite de Victor Jacquemont avec sa famille et ses amis, 1867, optrykt i Portraits historiques et littéraires, 1874
Merimée 1928, 4:104.
den udgives for spansk der hentydes til Prosper Mérimées første samling korte, satiriske dramaer Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825, udgivet under pseudonymet Clara Gazul, en fiktiv spansk skuespillerinde.
»Ines Mendo« der hentydes til Prosper Mérimées to dramaer »Inès Mendo, ou Le préjugé vaincu« og »Inès Mendo, ou Le triomphe du préjugé«, begge trykt i Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825.
»de oplyste Spaniere« citat fra prologen til Prosper Mérimées drama »Une femme est un diable«, Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825
Mérimée 1978:77.
Dona Maria … Feil citat fra Prosper Mérimées drama »L’occasion«, først trykt i tidsskriftet Revue de Paris, november 1829, optrykt i 1830-udgaven af Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole
Mérimée 1978:215.
»Lettres de Dupuis et Cotonet« der hentydes til Alfred de Mussets fire breve til tidsskriftet Revue des deux mondes direktør skrevet under dobbeltpseudonymet Dupuis og Cotonet, trykt i Revue des deux mondes, 15.9.1836, 1.12.1836, 15.3.1837 og 15.5.1837.
»Og saa har vi Spanien … o. s. v.« citat fra Alfred de Museets første brev til tidsskriftet Revue des deux mondes direktør skrevet under dobbeltpseudonymet Dupuis og Cotonet, trykt i Revue des deux mondes, 15.9.1836
Musset 1960:827.
Castillaner(e) castilianer, person fra Castilien i det centrale Spanien.
Andalusierinde(r) kvinde fra den sydspanske region Andalusien.
den Skole, der … satanisk der hentydes til Robert Southeys negativt ladede benævnelse af George Gordon Byrons (Lord Byrons) litterære retning, første gang anvendt i forordet til Southeys digt A Vision of Judgement, 1821.
Reactionstiden(s) tiden efter Napoleons magtovertagelse i 1799 præget af en modstand mod Den Franske Revolution og de sociale, moralske og religiøse forandringer, som den havde medført.
»immanueliske« af Immanuel (hebr.: Gud med os), et drengebarn, hvis fødsel profeteres i Esajas' Bog 7,14 i Det Gamle Testamente, som et tegn på, at Gud vil beskytte Davids slægt; i Matthæusevangeliet 1,22-23 i Det Nye Testamente udlagt som en forudsigelse af Jesu fødsel.
Mérimées Rædselsnoveller der hentydes til Prosper Mérimées noveller, fx »La Vénus d'Ille«, 1837, og særligt »Lokis«, 1868-1869.
Loménie holdt Lovtalen der hentydes til Louis-Léonard Loménies tale ved sin optagelse i Det Franske Akademi, 8.1.1874
Recueil des discours 1876, 1:451-492.
Loménie holdt Lovtalen der hentydes til Louis-Léonard Loménies tale ved sin optagelse i Det Franske Akademi, 8.1.1874
Recueil des discours 1876, 1:451-492.
»med fire eller fem Børn at opdrage« citat fra Louis-Léonard Loménies tale ved sin optagelse i Det Franske Akademi, 8.1.1874
Recueil des discours 1876, 1:490.
XXIV. højresiderne i kapitel 24 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
debuterede i spansk Forklædning der hentydes til Prosper Mérimées første samling korte, satiriske dramaer Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825, udgivet under pseudonymet Clara Gazul, en fiktiv spansk skuespillerinde.
Clytemnestra Klytaimnestra, græsk mytologisk dronning i Mykene, gift med Agamemnon.
Clara Gazul en fiktiv spansk skuespillerinde under hvis pseudonym Prosper Mérimée udgav sin debut, en række korte satiriske dramaer med titlen Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825.
»Localfarven« et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:35.
Illyrier indbygger i Illyrien (Illyricum), antik betegnelse for de dele af Balkanhalvøen, som strækker sig ned langs Adriaterhavskysten, dvs. det nuværende Slovenien, Kroatien, Serbien, Montenegro og Albanien.
Billedet af Karl den 9des … Bartholomæusnatten der hentydes til Prosper Mérimées blodige beskrivelse af massakren på de protestantiske huguenotter natten mellem 24.8. og 25.8.1572 i den historiske roman Chronique du règne de Charles IX, 1829.
Sulla den romerske feltherre portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Études sur l'histoire romaine, 1844.
Catilina den romerske politiker portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Études sur l'histoire romaine, 1844.
Don Pedro den Grusomme af Castillien den portugisiske konge portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Histoire de Don Pédre Ier, roi de Castille, 1848.
den første, falske Demetrius russisk bedrager, som kortvarigt vandt magten ved at hævde at være Ivan 4. af Ruslands yngste søn. Han portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Épisode de l'histoire de Russie, les faux Démétrius, 1853.
»Jeg arbeider for Tiden … Madrigaler« citat fra Molières komedie Les précieuses ridicules (9. scene), 1660
Molière 1971, 1:275.
Ingemannsk efter den danske romantiske digter B.S. Ingemann.
Schiller øieblikkeligt fik Øie paa der hentydes til Friedrich Schillers ufuldendte drama Demetrius oder Die Bluthochzeit zu Moskau, 1804-1805.
Roman fra Karl den 9des Tid der hentydes til Prosper Mérimées roman Chronique du règne de Charles IX, 1829.
»Den stakkels Kvinde … Øieblik.« citat fra Prosper Mérimées novelle La double méprise, 1833
Mérimée 1951:339.
Agamemnon(s) græsk sagnkonge, som på vej til krigen i Troja blev tvunget af jagtgudinden Artemis til at ofre sin yndlingsdatter Ifigenia mod at få god vind. Efter sin hjemkomst blev han myrdet af sin kone, Klytaimnestra, og hendes elsker, Aigisthos, men blev senere hævnet af de overlevende børn, Orestes og Elektra. Sagnet optræder i Homers Iliaden og har siden givet stof til tragedier af Aischylos, Sofokles og Euripides.
Elektra ifølge græsk mytologi datter af Agamemnon og Klytaimnestra, har hovedrollen i en række klassiske tragedier bl.a. Sofokles' Elektra, ca. 410 f.Kr.
sofoklæiske (unge Pige) efter den græske tragediedigter Sofokles.
Elektra, Antigone eller Ifigenia græske sagnprinsesser, Antigone og Ifigenia kendes særligt i fransk klassisk dramatik fra Jean Racines tragedie La thébaïde, opført 1664, og Iphigénie, opført 1674.
»Localfarve« et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:35.
Bonapartes Fødeø den franske ø Korsika, hvor Napoleon Bonaparte blev født i byen Ajaccio i 1769.
Libri-Processen der hentydes til retssagen mod Prosper Mérimées ven den italienske matematiker og professor i Paris Guglielmo Libri-Carucci dalla Sommaja, som flygtede til England og i 1850 blev dømt in absentia for tyveri af titusinder af bøger og manuskripter fra de franske biblioteker. Mérimée, der troede på Libris uskyld, offentliggjorde til hans forsvar et åbent brev, »Le Procès de M. Libri«, i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.4.1852, men blev selv idømt en fængselsstraf på 15 dage for fornærmelse mod magistraten.
illyriske (Folkesange) efter Illyrien (Illyricum), antik betegnelse for de dele af Balkanhalvøen, som strækker sig ned langs Adriaterhavskysten, dvs. det nuværende Slovenien, Kroatien, Serbien, Montenegro og Albanien.
»i det Naadens Aar 1827« … Romantiker citatet og den følgende karakteristik stammer fra forordet til andenudgaven af Prosper Mérimées digtsamling La Guzla, 1842
Mérimée 1842:347.
»fem eller sex slaviske Ord« citat fra forordet til andenudgaven af Prosper Mérimées digtsamling La Guzla, 1842. Den omtalte rejsebog angives her at være den venetianske forfatter Alberto Fortis' Viaggio in Dalmazia, 1774
Mérimée 1842:348.
Mérimée udtaler sig imidlertid i et Brev der hentydes til et brev fra Prosper Mérimée til vennen Albert Stapfer, citeret i Louis-Léonard Loménies tale, da han overtog pladsen efter Mérimée i Det Franske Akademi, 8.1.1874
Recueil des discours 1876, 1:467-468.
»Vi bleve opmærksomme paa … skjult« citat fra Johann Wolfgang von Goethes artikel »La Guzla, poésies illyriques«, trykt i hans tidsskrift Über Kunst und Altertum, 1828, hæfte 2. Prosper Mérimées digtsamling La Guzla blev oprindeligt udgivet under pseudonymet Hyacinth Maglanovich, men ifølge Goethe røber titlen sin forfatter ved sit slægtskab med det tidligere pseudonym 'Gazul' fra Mérimées debutbog Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825
Goethe 1999, 22:454.
slaviske Poesier paa Tydsk der hentydes til Wilhelm Gerhards digtoversættelser Wila. Serbische Volkslieder und Heldenmärchen, 1828.
XXV. højresiderne i kapitel 25 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Inspektøren over Frankrigs Mindesmærker Prosper Mérimée besad stillingen som øverste ansvarlig for de franske historiske monumenter i 1834-1860.
spanske Theaters og de illyriske … Digter der hentydes til Prosper Mérimées to første, pseudonyme bogudgivelser Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825, en række korte satiriske dramaer udgivet under navn af den spanske skuespillerinde Clara Gazul, samt La Guzla, ou Choix de poesies illyriques, 1827, en samling påståede slaviske folkeviser oversat af gusle-spilleren (et slavisk strengeinstrument) Hyacinthe Maglanović.
det første Keiserdømme det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
»Hvor jeg er lykkelig! … Ynde.« citat fra Prosper Mérimées novelle »Le vase étrusque«, 1830
Mérimée 1951:254.
»En lykkelig Elsker er … Elsker.« citat fra Prosper Mérimées novelle »Le vase étrusque«, 1830
Mérimée 1951:254.
»Vi kom hurtigt til Redoutens … længe.« citat fra Prosper Mérimées novelle »L’enlèvement de la redoute«, 1829
Mérimée 1951:218.
»Capitainen gav den halvdrukne … Overlegenhed.« citat fra Prosper Mérimées novelle »Tamango«, 1829
Mérimée 1951:225.
»Med disse Ord gik … medgjørlig.« citat fra Prosper Mérimées novelle »Tamango«, 1829
Mérimée 1951:231.
»Stakkels Arsène, hun beder for os« slutordene af Prosper Mérimées novelle »Arsène Guillot«, 1844
Mérimée 1951:608.
Keiserinden Eugénie de Montijo (1826-1920), gift med Napoleon 3., kejserinde 1853-1870. Prosper Mérimées novelle »La chambre bleue« er dedikeret til »Madame de La Rhune«, som han kaldte kejserinden.
»Historien har en stor Feil … var« citeret i den franske historiker Othenin d'Haussonvilles artikel »Prosper Mérimée. A propos de lettres inédites«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1879, s. 771.
XXVI. højresiderne i kapitel 26 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée og Gautier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»Jeg har en stor Søn paa … Elev« citat fra et brev fra Prosper Mérimées far, Léonor Mérimée, til vennen baron François-Xavier Fabre, citeret i Maurice Tourneux' biografi Prosper Mérimée, ses portraits, ses dessins, sa bibliothèque, 1879
Tourneux 1879:44.
glimrende er i betydningen: lysende, glansfuld.
pathetisk her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
St. Georgs (ital.: San Giorgio), Donatellos marmorstatue, ca. 1415-1417, oprindeligt lavet til kirken Orsanmichele i Firenze (nu i Museo Nazionale del Bargello).
Brødrene Goncourt de franske forfattere Edmond de Goncourt (1822-1896) og Jules de Goncourt (1830-1870).
»Det Værste er, at … forældet« citat fra Émile Zolas litteraturkritiske værk Les romanciers naturalistes, 1881
Zola 1881:374-375.
mærkværdig her i betydningen: bemærkelsesværdig.
L’un, comme Calderon … fondu GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 249): »En helder som Calderon eller Mérimée smeltet Bly over Virkeligheden … tager Form over Menneskeskikkelsen og kaster sin Afstøbning af Livet i dets Nøgenhed op paa Skuepladsen. Intet Mejselslag paa den mørke Afbildning. Intet uden en Broncemaske, saaledes som Gud selv har støbt den«; citat fra Alfred de Mussets digt »La coupe et les lèvres«, Un spectacle dans un fauteuil, 1833
Musset 1957:158.
det andet Keiserdømme(s) det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
det andet Keiserdømme(s) det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
Quand Cromwell … fanatiques!« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 250): »Naar Cromwell tager over til Irland, angiver Guizot Tallet paa de Nedsablede og nævner, hvad Stand de tilhørte, og det er Alt. Og dog hvilke smukke Blodbade! Hvilken Lejlighed til at gennemtrænge Læseren med det kolde Raseri, der førte Fanatikernes Kaarder!«; citat fra Hippolyte Taines essay »M. Guizot. Histoire de la révolution d'Angleterre«, trykt i tidsskriftet Revue de l’instruction publique, 1856
Taine 1858:132.
Byronske Satanisme der hentydes til Robert Southeys negativt ladede benævnelse af George Gordon Byrons (Lord Byrons) litterære retning, første gang anvendt i forordet til Southeys digt A Vision of Judgement, 1821.
XXVII. højresiderne i kapitel 27 har i førsteudgaven klummetitlen »Th. Gautier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
castiliansk efter landskabet Castilien i det centrale Spanien.
Phøbus Apollo Føbus (gr. Foibos) betyder 'strålende' og brugtes som tilnavn til Apollon som lysets gud.
getagne her formentlig i betydningen: plaget, lammet.
»Hierro« (sp.) jern (her i betydningen: sværd). Ordet var trykt på teaterbilletterne til førsteopførslen af Victor Hugos drama Hernani, 1830, og henviser til et spansk middelalderligt krigsråb anvendt som motto for Hugos digt »Cri de guerre du mufti«, Les orientales, 1829: »Hierro, despierta te ! / Cri de guerre des Almogavares. / Fer, réveille-toi !«
Hugo 1912, 24:661.
»Hvis man,« fortæller … Lærred.« sammensat citat fra Théophile Gautiers litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874
Gautier 1874:94-95.
Kunsten for Kunstens Skyld! (fr:: l'art pour l'art), litterært slagord, som udtrykker den æstetiske holdning, at kunsten ikke skal tjene religiøse, moralske el. andre ydre formål. Populariseret af Théophile Gautier (under lidt andre formuleringer) i forordet til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836.
det legitime Kongedømme forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
Localfarven et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827
Hugo 1912, 23:35.
kunde kvæle en Hest … Mand gengivet efter fortalen til Alexandre Dumas d.y.s komedie Le fils naturel, 1858
Dumas d.y. 1869, 3:19.
Angrebet paa Bergen-op-Zoom det mislykkede britiske angreb på de franske tropper i den hollandske by Bergen op Zoom under Napoleonskrigene 8.3.1814.
»Nu kommer Du ikke ud … Maupin« citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879
Bergerat 1879:47.
bourbonsk tilhørende fyrsteslægten Bourbon, som regerede Frankrig fra 1589 til 1792 og igen 1814/1815-1830.
Decadence-Tiden(s) der hentydes antagelig til Désiré Nisards begreb om den dekadente latinske litteratur efter den latinske guldalder, særligt Lucan og Martial, i afhandlingen Études de moeurs et de critique sur les poètes latins de la décadence, 1834.
det store Aarhundrede(s) (fr.: le grand siècle), betegnelse for 1600-tallet, særligt om Ludvig 14. og hans tid.
afrikansk Blod i sine Aarer den romerske forfatter Lucius Apulejus var født i Madaura i Numidien i det nuværende Algeriet.
Augustæiske Tidsalder(s) (efter den romerske kejser Augustus), tiden 31 f.Kr.-14 e.Kr. præget af de tre store digtere Virgil, Horats og Ovid.
Sølvalder(-Poeterne) perioden efter den latinske guldalder, dvs. 14-180 e.Kr.
Aristoteles’s Regler de normative krav for digterkunsten formuleret i Aristoteles' Poetikken, ca. 325 f.Kr., bl.a. reglen om handlingens, tidens og stedets enhed.
Elle a dans sa laideur … amer GB tilføjer en prosaoversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 257): »Hun havde i sin pirrende Grimhed et Gran af Salt fra det Hav, op af hvilket nøgen og udæskende det bitre Svælgs Venus steg«; citat fra Théophile Gautiers digt »Carmen«, Émaux et Camées, 4. udg., i et fællesbind med titlen Poesies nouvelles, 1863
Gautier 1863:117.
Hernani’s Horn der hentydes til slutningen af femte og sidste akt af Victor Hugos drama Hernani, 1830, hvor en hornblæsning langt borte forkynder hovedpersonens nær forestående død; her vel blot med den betydning, at Hugos drama fik Théophile Gautier til at blive digter i stedet for maler og kunstner, som han ellers var gået i gang med at uddanne sig til.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
upopulær her i betydningen: ufolkelig, elitær.
Epikuræisme livsfilosofi med udgangspunkt i Epikurs lære om opnåelsen af lyst og undgåelse af ulyst som målet for et lykkeligt liv.
»smukt Solskin, en Kvinde, en Hest« citat fra Théophile Gautiers digt »Sonnet V«, Albertus, ou L’âme et le péché, 1833
Gautier 1833:233.
Je suis jeune … velours GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 258): »Jeg er ung; i mine Aarer det rige Purpur ruller. / Mit Haar er kulsort og mine Blikke Ild. / Og mit Bryst uden Slim som uden Hostebulder / aander i dybe Drag Himlens Luft, ren og mild. // Til den lunefulde Vind, der bær Zigøjnerlandets Grøde, / utalte jeg kaster mine Døgn, al Livets Gøgl; / og tit, mellem Flasker, har den blege Morgenrøde / overrasket mig løsende en Maske af Fløjl«; citat fra Théophile Gautiers digt »Fatuité«, Poesies diverses, 1838-1845
Gautier 1845:305.
Tout passe … airains citat fra Théophile Gautiers digt »L’art«, Émaux et Camées, 2. udg., 1858
Gautier 1858:215.
XXVIII. højresiderne i kapitel 28 har i førsteudgaven klummetitlen »Th. Gautier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
sine Balletter Théophile Gautier er forfatter eller medforfatter til librettoer til seks balletter: Giselle, ou Les Willis, opført 1841, La Péri, opført 1843, Pâquerette, opført 1851, Gemma, opført 1854, Yanko le bandit, opført 1858, og Sacountala, opført 1858. Alle er udgivet i samlingen Théâtre. Mystères, comédies et ballets, 1872.
Det er bekjendt … tilgode Judith Gautiers passion for Kina og Japan ses afspejlet i hendes romankunst, dramatik og lyrik, fx i hendes tidlige oversættelser og gendigtninger af klassisk kinesisk poesi udgivet under pseudonymet Judith Walter som Le livre de jade, 1867.
»the golden book of beauty« let omskrevet citat fra Algernon Charles Swinburnes digt »Sonnet (with a copy of Mademoiselle de Maupin)«, trykt i Alphonse Lemerre (red.): Le tombeau de Théophile Gautier, 1873
Swinburne 1878:97.
»Det er«, siger han … stoltest« citat fra Théophile Gautiers selvbiografiske artikel »Autobiographie«, trykt i tidsskriftet L'illustration, 9.3.1867
Gautier 1874:11.
»Jeg er en Kjærnekarl … Fuldkommenhed« citeret i forordet til Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879
Bergerat 1879:IX.
»Jeg er et Menneske fra … den« sammensat citat fra Théophile Gautiers roman Mademoiselle de Maupin, 1835-1836
Gautier 1866:193-195.
»Taine, De synes mig … Ord« citeret i forordet til Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879
Bergerat 1879:VII-VIII.
»Liebe denkt in … fern« GB oversætter i Samlede Skrifters udgave af Den romantiske skole i Tydskland (bd. 4, s. 300): »Elskov tænker sødt i Toner. / Den er Tanker altfor fjerne …«; digtet findes i beskåret form i Ludwig Tiecks Phantasus (bd. 3, 1816, s. 523). I sin fulde form fremkom det – der i senere udgaver fik titlen »Liebe« – første gang i Tiecks udgave af Wilhelm Heinrich Wackenroders Phantasien über die Kunst, für Freunde der Kunst, 1799
Wackenroder 1799:245-246.
»L’art pour l’art« (fr.) kunst for kunstens skyld, litterært slagord, som udtrykker den æstetiske holdning, at kunsten ikke skal tjene religiøse, moralske el. andre ydre formål. Udtrykket blev populariseret af Théophile Gautier (under lidt andre formuleringer) i forordet til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836.
»Nei, I Dumrianer … Ting« sammensat citat fra Théophile Gautiers forord til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836
Gautier 1866:18.
»Hvis der i et Maleri … deraf« sammensat citat fra Théophile Gautiers forord til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836
Gautier 1866:2.
»En yderst komisk Varietet … over)« sammensat citat fra Théophile Gautiers forord til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836
Gautier 1866:4-5.
Lessings »Laokoon« har en Lacune der hentydes til den tyske oplysningsdigter Gotthold Ephraim Lessings teoretiske værk Laokoon, oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie, 1766. Litteraturen fremstiller ifølge Lessing sine ord efter hinanden i tid og udgør derfor en handlingsorienterede struktur, hvorimod maleriets lader sine farver og former optræde side om side og skildrer derved øjeblikkets spænding som samtidighed.
»Siden vi have … fransk« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Théophile Gautier«, trykt i serien Nouveaux lundis i avisen Le moniteur universel, 30.11.1863
Sainte-Beuve 1866, 6:329.
Ach die zärtlichen Herzen! … Natur! GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 264): »Ak, de følende Hjerter! En Fusker formaar dem at røre. / Lykken, jeg attraar, det er, dig at berøre, Natur!«; citat fra Johann Wolfgang von Goethes Venetianische Epigramme, nr. 31, trykt i Friedrich Schillers Musen-Almanach für das Jahr 1796
Goethe 2000:181.
Esthers Bryllup … Dresden antagelig sammenblander GB her to malerier af den hollandske maler Rembrandt Harmenszoon van Rijns: De bruiloft van Simson (Samsons Bryllup), 1638, som er udstillet på Staatliche Kunstsammlungen i Dresden og Ahasveros en Haman aan het feestmaal van Esther (Ahasverus og Haman til gilde hos Ester), 1660, der siden midten af 1700-tallet har befundet sig i Moskva.
»Det er en nøiagtig Skildring … Sjælstilstand« citeret i Ernest Feydeaus portrætbog Théophile Gautier. Souvenirs intimes, 1874
Feydeau 1874:211.
»Ak«, siger en … Slire« sammensat og noget omskrevet citat fra Théophile Gautiers roman Le capitaine Fracasse, 1863
Gautier 2002, 1:777-778.
»Men, Théo … Spanien?« citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879
Bergerat 1879:124.
»En Kongetiger er smukkere end … Monumenter« citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879
Bergerat 1879:128-129.
»et Indtryk af Liv ikke Livet … grimt« citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879
Bergerat 1879:131.
L’art pour l’art kunsten for kunstens skyld, litterært slagord, som udtrykker den æstetiske holdning, at kunsten ikke skal tjene fx religiøse, moralske el. andre ydre formål; populariseret af Théophile Gautier (under lidt andre formuleringer) i bl.a.forordet til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836.
Galatea populært navn givet til den figur af idealkvinden, som den cypriotiske Pygmalion ifølge græsk mytologi i sin foragt for virkelige kvinders laster skar af elfenben (senere udlagt som marmor). Ifølge Ovids Metamorfoser, ca. år 8, forelskede Pygmalion sig så meget i figuren, at han bad kærlighedsgudinden Afrodite gøre den levende, og de fik sammen datteren Pafos.
tre hundrede Bind citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879
Bergerat 1879:132-133.
Keiserdømmet det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
den »sataniske« … Baudelaire tilnavn til den franske digter Charles Baudelaire, hvis digte ofte kredser om Satan og det onde, fx »Les litanies de Satan«, Les fleurs du mal, 1857.
Keiserdømmet det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
»Les Parnassiens« parnassisterne, en gruppe franske digtere inspireret af bl.a. Théophile Gautier og Leconte de Lisle, centreret omkring tidsskriftet Le parnasse contemporain, som reagerede mod romantikken gennem en bevidst dyrkelse af formen og den såkaldte l'art pour l'art (kunsten for kunstens egen skyld).
en Skildring af Theatrets Publicum … »Hernani« der hentydes til den aldrende Théophile Gautiers ræsonnement over de omfattende protester i forbindelse med førsteopførslen af Victor Hugos nybrydende romantiske drama Hernani i 1830, »Première représentation d’Hernani«, trykt posthumt i det litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874.
XXIX. højresiderne i kapitel 29 har i førsteudgaven klummetitlen »Sainte-Beuve.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
den hele Periodes ypperste Aand der sigtes muligvis til Karl Hillebrands benævnelse af Charles-Augustin Sainte-Beuve som »Unser aller Meister« i det historiske værk Aus dem Jahrhundert der Revolution, 1881
Hillebrand 1881:354.
vakte Goethes Opmærksomhed … »Globe« Charles-Augustin Sainte-Beuve begyndte at skrive for avisen Le globe allerede i 1823. Her hentydes dog til første del af hans anmeldelse af Victor Hugos digtsamling Odes et ballades, 2.1.1827, som Johann Wolfgang Goethe ifølge Johann Peter Eckermann fandt meget talentfuld
Eckermann 1837, 1:278.
mærkværdig(t) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Søskolen (eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
den sensualistiske Filosofi(s) filosofisk lære om, at al erkendelse stammer fra sansning og angår sanseindtryk.
tarvelig her i betydningen: nøjsom, beskeden.
Synderinde(rne) her i betydningen: prostitueret.
to Artikler om Victor Hugo’s … ballades« der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Victor Hugos digtsamling Odes et ballades i avisen Le globe 2.1. og 9.1.1827. Anmeldelsen førte Sainte-Beuve ind i kredsen omkring Hugo og hans litterære gruppe La Cénacle.
»Emigrantlitteraturen«, 2den Udg. S. 100 ff. fremstillingen fremgår af 1. udg. s. 77 ff.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
gammelfranske Versemaal tolvstavelsesverset blev i 1400-tallet med Charles d'Orléans kendt som Aleksandrinere (efter et gammelfransk digt om Alexander den Store) og udvikledes senere i 1500-tallet af digterne omkring gruppen La Pléiade med bl.a. Pierre de Ronsard.
Søskolen (eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
»Cénacle« Le Cénacle, litterært selskab grundlagt i 1827 med Victor Hugo som hovedskikkelse. Andre medlemmer var Alphonse de Lamartine, Alfred de Vigny, Alfred de Musset, Théophile Gautier og Charles-Augustin Sainte-Beuve.
»un Werther jacobin et carabin« citeret i et efterord til 1861-udgaven af Charles-Augustin Sainte-Beuves skønlitterære værk Vie, poésies et pensées de Joseph Delorme
Sainte-Beuve 1861:299.
næste Digtsamling Charles-Augustin Sainte-Beuves digtsamling Les consolations, 1830.
»Jeg har drevet en Smule … Midler« citat fra brev af Charles-Augustin Sainte-Beuve, 12.7.1863
Sainte-Beuve 1877, 1:322.
den filosofiske Spiritualisme(s) filosofisk lære, der bestemmer ånden som den sande virkelighed og det materielt-stoflige som ytringsformer af det åndelige; i Frankrig især ført an af Théodore Jouffroy og Victor Cousin.
de Forelæsninger, som Jouffroy … 1828 filosoffen Théodore Jouffroy måtte på grund af helbredsproblemer afbryde sin undervisning i 1820 og blev i 1822 midlertidigt afsat fra sin stilling som docent ved Collège de Bourbon, men afholdt herefter private forelæsninger i sit hjem for en række fremtrædende personer i tiden.
Sensualisme(n) filosofisk lære om, at al erkendelse stammer fra sansning og angår sanseindtryk.
et Parti af Slutningen i »Volupté« det 23. kapitel af Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté er angiveligt komponeret på baggrund af et langt brev fra Henri Lacordaire, daværende elev på præsteseminariet Saint-Sulpice i Issy-les-Moulineaux nær Paris, i hvilket han beretter om sine oplevelser. Forholdet er beskrevet i et brev fra Charles-Augustin Sainte-Beuves dateret 25.1.1863, trykt i et appendiks til 8. udg. af Volupté
Sainte-Beuve 1874:405-406.
»som af alle er det bedste … Kvinder« citatet har ikke kunnet identificeres.
oversee(r) her i betydningen: overskue.
»Hvor Ungdommen af Naturen … seet.« sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834
Sainte-Beuve 1834, 1:156-157.
»Hvor de menneskelige … saaledes.« sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834
Sainte-Beuve 1834, 1:160.
»Jeg søgte paa een Gang … hende.« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834
Sainte-Beuve 1834, 1:166-167.
»Et Troppecorps defilerer … Lykke.« sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834
Sainte-Beuve 1834, 1:235.
»I disse Øieblikke, da den … Brødre.« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834
Sainte-Beuve 1834, 1:254-255.
den engelske Søskole(s) (eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
en politisk Flygtning … en Polak efter Novemberopstanden i den russiske del af Polen i 1830 rykkede Rusland ind over grænsen og indtog 6.9.1831 Warszawa, hvorefter en stor del af den polske hær flygtede, ligesom mange af de politiske ledere emigrerede, især til Frankrig.
»Han steg ombord i Baaden … Blik.« GB's prosaoversættelse af citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves digt »À Madame la C. de T.«, Pensées d’août, 1837
Sainte-Beuve 1840:363.
»Men Kvinden, o … Skjæbne!« GB's prosaoversættelse af sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves digt »À Madame la C. de T.«, Pensées d’août, 1837
Sainte-Beuve 1840:363-364.
»De er meget ensom … bort.« GB's prosaoversættelse af sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves digt »À Madame la C. de T.«, Pensées d’août, 1837
Sainte-Beuve 1840:364.
spotte(s) her i betydningen: forhåne, afvise hånligt.
XXX. højresiderne i kapitel 30 har i førsteudgaven klummetitlen »Sainte-Beuve.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Cénacle Le Cénacle, litterært selskab grundlagt i 1827 med Victor Hugo som hovedskikkelse. Andre medlemmer var Alphonse de Lamartine, Alfred de Vigny, Alfred de Musset, Théophile Gautier og Charles-Augustin Sainte-Beuve.
Restaurationen(s) dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
ledsage Digteren til Grækenland Alphonse de Lamartine foretog i 1832-1833 en længere rejse til bl.a. Grækenland, Libanon og Syrien, skildret i rejseberetningen Voyage en orient, 1835.
Saint-Simonisterne(s) tilhængere af saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
»A chacun selon … œuvres« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 280): »Enhver bør lønnes efter sit Kald, ethvert Kald lønnes efter hvad det frembringer«.
en Artikel fra 1831 kort efter at avisen Le globe var erhvervet af saint-simonisten Pierre Leroux, skrev Charles-Augustin Sainte-Beuve en artikel, signeret af Leroux, som hyldede den franske socialist Saint-Simon, trykt 18.1.1831.
den Artikel, han i 1852 skrev der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves tredelte artikel »Armand Carrel«, først trykt i avisen Le moniteur, 3.5., 10.5. og 17.5.1852, optrykt i Causeries du lundi, bd. 6, 1853
Sainte-Beuve 1853, 6:69-85.
tre hele Aar skrev i »National« Charles-Augustin Sainte-Beuve skrev i 1832-1834 for den liberale, republikanske avis Le national, grundlagt i 1830 af Adolphe Thiers, Armand Carrel, François-Auguste Mignet og Auguste Sautelet.
L’Abbaye des Bois … Chateaubriand det gamle Bernardinerkloster i Paris var i 1819-1849 hjemsted for den franske selskabsdame Juliette Récamier, der blev kendt for sine storslåede litterære saloner, som hun holdt i det nedlagte kloster sammen med François-René de Chateaubriand.
en Artikel om Ballanche der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Poètes et philosophes modernes de la France. XV. M Ballanche«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.9.1834.
legitimistisk(e) forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
en af sine Artikler … Frafald der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Félicité de Lamennais'
»Affaires de Rome«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.11.1836. Efter Julirevolutionen i 1830 helligede den tidligere kirketro Lamennais sig kampen for ytrings- og trosfrihed samt for adskillelsen af kirke og stat og blev som følge heraf fordømt af pave Gregor 16.
Sainte-Beuves Artikel om … Akademiet der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Réception de M. le comte Alfred de Vigny à l'Académie française«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.2.1846.
Akademiet Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
Lettres parisiennes der henvises til Delphine de Girardins Lettres parisiennes, 1843; Lettre II, dateret 25.2.1845
Girardin 1857, 4:170.
Julimonarchiet(s) perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Saint-Simonisterne tilhængere af saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
det andet Keiserdømme det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
Orleanist(er) tilhænger af det konstitutionelle monarki anført af en nyere gren af den bourbonske fyrsteslægt, Huset Orléans, særligt af Ludvig-Filip, som var konge fra 1830 til 1848.
Legitimist(er) tilhængere af den såkaldte legitimisme, forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
han afslog at skrive en Artikel om … César« historien om artiklen er beskrevet i den franske journalist Pierre Vésiniers Étude critique sur l'histoire de Jules César de Napoléon III, 1865
Vésinier 1865:6-7.
Keiserdømmet det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
Sandhed og Ærlighed … male let omskrevet citat, gengivet af Charles-Augustin Sainte-Beuve i artiklen »Franklin«, først trykt i avisen Le constitutionel, 15.11.1852, optrykt i Causeries du lundi, bd. 7, 1853
Sainte-Beuve 1853, 7:110.
XXXI. højresiderne i kapitel 31 har i førsteudgaven klummetitlen »Sainte-Beuve og den moderne Kritik.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
den blodrige, sundere … Tydsker dvs. reformatoren Martin Luther, som i opgør mod det katolske pavedømme grundlagde den evangelisk-lutherske kirke.
»Jeg veed ikke hvad … anden.« citat fra Louis Ulbachs (Ferragus') biografi Nos contemporains. Sainte-Beuve, 1869
Ferragus 1869:72.
Balzac, der var ægget … ham der hentydes navnlig til Honoré de Balzacs kritiske anmeldelse »Sur M. Sainte-Beuve à propos de Port-Royal«, trykt i tidsskriftet Revue parisienne, 25.8.1840.
»han kunde, da han … Artikler« citeret i Louis Ulbachs (Ferragus') biografi Nos contemporains. Sainte-Beuve, 1869
Ferragus 1869:68.
pathetisk her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
»Hvad er det da … Grund?« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »M. de Rémusat, passé et présent«, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.10.1847, optrykt i Derniers portraits littéraires, 1858
Sainte-Beuve 1858:320.
Han har et Sted skildret … Tornebusken beskrivelsen angår den franske teolog abbed Saint-Cyran (Jean Duvergier de Hauranne) og fremgår af Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840
Sainte-Beuve 1953, 1:305.
»Man har kaldt ham en … Tornebusk.« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840. Der hentydes til synet af den brændende tornebusk i Anden Mosebog 3,2-24 i Det Gamle Testamente, hvor Moses blev udpeget af Gud til at lede israeliterne ud af Egypten til Kanaan
Sainte-Beuve 1953, 1:370.
»En Akademiker har fundet ham … yndefuld.« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »M. Nisard«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.11.1836
Sainte-Beuve 1870, 3:349.
Akademiker her i betydningen: medlem af Det Franske Akademi.
»Det er en Hare med et Ørneblik.« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves nekrolog over Victor Cousin, trykt i avisen Le constitutionnel, 14.1.1867
Sainte-Beuve 1868, 10:452.
»Hvad han virker … Transfiguration.« citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artkel »M. Alfred de Musset«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1833
Sainte-Beuve 1870, 2:188.
Akademiet Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
»Ja der existerer virkelig … Død.« sammensat citat fra sidste del af Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Hippolyte Taines litteraturhistorie Histoire de La litterature anglaise, trykt i avisen Le constitutionnel, 13.6.1864. Taines værk var indstillet til Det Franske Akademis pris Prix Bordin, men to af akademiets medlemmer, Félix Dupanloup og Frédéric-Alfred de Falloux, nedlagde protest, hvorfor det endte med, at prisen slet ikke blev udddelt dette år
Sainte-Beuve 1867, 8:136-137.
Virak her iden oprindelige betydning: (overdreven) smiger.
Hans store Bog der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves kritiske værk Chateaubriand et son groupe littéraire sous l’Empire. Cours professé à Liége en 1848-1849, 1861.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
»Nous sommes mobiles et … mobiles.« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 291): »Vi er selv omskiftelige og vi bedømmer omskiftelige Væsener«. Citatet står som motto til 1870-udgaven af Charles-Augustin Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains og stammer fra den franske forfatter Gabriel Sénac de Meilhans fortælling Les deux cousins, 1790
Meilhan 1790:39-40.
C’est le M. de Saint-Cyran … lui-méme GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 292): »Det er til Hr. de Saint-Cyran, som han var i sin modne og fuldtfærdige Skikkelse, at jeg nu gaar over; det er om ham, at det Følgende er sandt. Hvis noget af det Foregaaende ikke mere passer paa ham, saa forkaste man det blot, som han selv under sin Udviklingsgang har forkastet det«; citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840
Sainte-Beuve 1953, 1:361.
Certes on peut tailler dans … vitale GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 292): »Man kan ganske vist skære en Calvinist ud af Hr. de Saint-Cyran, men paa den Betingelse, at man skærer mangt et Stykke levende Liv bort af hans Skikkelse«; citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840
Sainte-Beuve 1953, 1:363.
»Kunsten – og især … vinde.« sammensat citat fra et brev fra Charles-Augustin Sainte-Beuve til den franske moralfilosof Ernest Bersot, 9.5.1863
Sainte-Beuve 1877 1:1315-316.
»Kritiken«, skrev … ere.« sammensat citat fra Émile Montéguts artikel »La nouvelle littérature française. Les romans de M. Victor Cherbuliez«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.5.1867, s. 486-487. Udtrykket »den tiende Muse« sigter til muse nr. 10 i forhold til de traditionelle 9 muser i græsk mytologi.
XXXII. højresiderne i kapitel 32 har i førsteudgaven klummetitlen »Dramaet: Vitet, Dumas, Vigny, Hugo.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
succès d’estime (fr.) behersket bifald.
»Dramatiske Scener« der hentydes til Louis (Ludovic) Vitets dramaer: Les Barricades, scènes historiques, 1826, Les états de Blois, 1827, og La mort de Henri III, 1829. Udgivet samlet som La Ligue, 1844.
Normalskolen École normale de l'an III, fransk eliteuniversitet, grundlagt i 1794 (siden 1845: École Normale Supérieure).
»Aide toi – le ciel t’aidera« (fr.) hjælp dig selv, så vil himlen hjælpe dig, forening på den politiske venstrefløj i opposition til den bourbonske restauration, grundlagt af Ludovic Vitet, ca. 1824-1832.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Inspektør for Frankrigs historiske Mindesmærker offentligt embede med ansvar for den franske kulturarv, især de historiske monumenter. Ludovic Vitet besad stillingen 25.11.1830-27.5.1834.
Deputeretkammeret det franske parlaments andetkammer, 1814-1848.
Statsraadet (fr.: Conseil d'État), Frankrigs øverste forvaltningsdomstol og rådgivende organ for regeringen i lovgivningsspørgsmål, oprettet i 1799.
Akademiet Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
Biografi af Grev Duchâtel der hentydes til Louis Vitets biografi over Charles Tanneguy Duchâtel, Le Comte Duchâtel, 1875.
Delaroche’s iøvrigt saa … 3die der hentydes til Paul Delaroches maleri L'assassinat du duc de Guise, 1834 (nu på Musée Condé i Chantilly).
Mignon’er (fr.: Les Mignons), polemisk betegnelse for en gruppe unge mænd, som Henrik 3. holdt ved sit hof og angiveligt havde et seksuelt forhold til.
»Kongen ønsker at … Monseigneur!« citat fra Ludovic Vitets drama Les états de Blois, 1827
Vitet 1827:302.
»Jeg kan ikke lade Kongen vente længer« citat fra Ludovic Vitets drama Les états de Blois, 1827
Vitet 1827:303.
Republikens Krige Revolutionskrigene, 1792-1802, mellem det revolutionære Frankrig på den ene side og bl.a. Østrig, Prøjsen, Storbritannien og siden Rusland på den anden. Thomas-Alexandre Dumas var general i revolutionshæren og blev øverstkommanderende for den såkaldte Alpehær i 1793.
Mignon’er (fr.: Les Mignons), polemisk betegnelse for en gruppe unge mænd, som Henrik 3. holdt ved sit hof og angiveligt havde et seksuelt forhold til.
Regentskabstiden(s) formynderregentskabet, i fransk historie perioden mellem den 5-årige Ludvig 15.s tronbestigelse i 1715 og hans myndighedsalder i 1723. I perioden blev landet styret af hertug Philippe d'Orléans.
»Det lidenskabelige Drama … Staal.« sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831
Dumas d.æ. 1831:20.
»Andre Mennesker«, siger han … udtale« sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831
Dumas d.æ. 1831:11.
»Lad det være Love eller … saaledes« citat fra Alexandre Dumas d.æ. drama Antony, 1831
Dumas d.æ. 1831:11.
Hvorfor«, svarer han … Pande« sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831
Dumas d.æ. 1831:11.
»Hun har afvist mig … hende« sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831
Dumas d.æ. 1831:26.
Den begeistrede Ungdom rev … Reliquier anekdoten fortælles i Alexandre Dumas d.æ.s erindringer Mes mémoires, 1852-1855
Dumas d.æ. 1884, 8:114.
Byronsk efter den engelske forfatter George Gordon Byron (Lord Byron).
»Je lui résistais … assassiné« citeret i Alexandre Dumas d.æ.s erindringer Mes mémoires, 1852-1855
Dumas d.æ. 1884, 8:116.
Montagnard brusque et … temps GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 334): »Bjergboer, kort for Hovedet og god. Nidkær og besjælet af Blodhævnstanken som af en anden Sjæl; ledet af den som af Skæbnen. En kraftig, sørgmodig og dybt følsom Karakter. Hadende og elskende med Voldsomhed. Vild af Natur og civiliseret som mod sin Vilje af Hoffet og hans Tids Velopdragenhed«; citat fra Alfred de Vignys drama La maréchale d'Ancre, 1831
Vigny 1986, 1:[627].
»ude af Stand til Alt … Sendelse,« let omskrevet citat fra Alfred de Vignys forord »Dernière nuit de travail du 29 au 30 juin 1834« til dramaet Chatterton, 1835
Vigny 1986, 1:753.
»harmonisk Lava« citat fra Alfred de Vignys forord »Dernière nuit de travail du 29 au 30 juin 1834« til dramaet Chatterton, 1835
Vigny 1986, 1:753.
»skabt til i Stjernene at … os« citat fra Alfred de Vignys drama Chatterton, 1835
Vigny 1986, 1:807.
de Friskarehøvdinger, der … Trods der hentydes til det kontrarevolutionære oprør under Vendéekrigen, organiseret af den overvejende katolsksindede bondebefolkning i departementet Vendée i Vestfrankrig, 1793-1796.
Smlgn. Madame de Girardin … 31 situation er beskrevet i et brev fra Delphine de Girardin dateret 30.11.1838.
XXXII der hentydes til Victor Hugos digt »À Louis B«, Les chants du crépuscule, 1835.
»Unge Menneske!« citat fra Victor Hugos drama Les burgraves, 1843
Hugo 1905, 2:533.
»Der gives ikke mere unge Mænd« citeret i Théophile Gautiers litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874
Gautier 1874:59.
»Tonerne rislede fra … Svamp« citat fra Victor Hugos digt »Dans l’église de ***«, Les chants du crépuscule, 1835
Hugo 1909, 17:287.
»Taffelets Dug var … Liglagen« citat fra Victor Hugos digt »Dans l’église de ***«, Les chants du crépuscule, 1835
Hugo 1909, 17:289.
»Den gamle Kvinde … Ryg« citat fra Victor Hugos digt »Il n’avait pas vingt ans…«, trykt som nr. XIII i Les chants du crépuscule, 1835
Hugo 1909, 17:234.
»Denne Digter spinder Guld … o. s. v.« let omskrevet citat fra Alexandre Rodolphe Vinets artikel, »Ponsard. Lucréce. Tragédie«trykt i Études sur la littérature française au dix-neuvième siècle, 1849-1851
Vinet 1851, 2:610.
L’école du bon sens (fr.) fornuftens skole; nyklassicistisk bevægelse centreret omkring dramatikerne François Ponsard og Émile Augier med det formål at berige dramaet med almindelige typer hentet fra det virkelige samfundsliv frem for romantikkens helte.
Théophile Gautier og … protesterte Théophile Gautiers anmeldelse af François Ponsards drama Lucrèce, 1843, er først trykt i avisen La presse, 2.5.1843, optrykt i hans Histoire de l'art dramatique en France depuis vingt-cinq ans, bd. 3, 1859, s. 47-53; Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) anmeldelse af en genopførelse af stykket er først trykt i avisen Le courrier français, 2.10.1843, optrykt i hans Oeuvres en prose. Romans et contes, critique théatrale, lettres, 1878, s. 190-194.
Iphigenia, Merope, Emilia, Chimene, Fædra den franske skuespillerinde Elisabeth Félix (Rachel) spillede på Théâtre-Français bl.a. Ériphile i Jean Racines drama Iphigénie, 1674 (1838), Émilie i Pierre Corneilles Cinna ou la Clémence d'Auguste, 1641 (1838), Chimene i Pierre Corneilles Le cid, 1636 (1842), og titelrollen i Jean Racines Phèdre, 1677 (1843).
»Man sad aandeløs … Torvet« en evt. skriftlig kilde til citatet har ikke kunnet identificeres.
Lève-toi Laodice! (fr:) rejs dig, Laodice!; åbningsreplikken af François Ponsards drama Lucrèce, 1843
Ponsard 1843:3.
XXXIII. højresiderne i kapitel 33 har i førsteudgaven klummetitlen » Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Lethe(strømmens) Glemselens flod, ifølge græsk mytologi den flod i underverdenen, som de døde må drikke af, før de kan genfødes.
Aanden, som levendegjør Jesu-ord citeret i Det Nye Testamente, Paulus' Andet Brev til Korintherne 3,17.
Tendenspoesi poesi, som tjener andre formål end det digteriske, fx politiske eller religiøse.
Faust(digtet) myten om den trolddomskyndige intellektuelle, som sælger sin sjæl til djævelen, kendes oprindeligt fra den tyske folkebog Historia von D. Johann Fausten, 1587. Historien er fortolket og genfortalt i romaner, digte, skuespil, operaer og musik og kendes især fra Johann Wolfgang von Goethes drama fra 1790/1808 og 1832.
Goethe’s berømte Digt … Panama i femte og sidst akt af Johann Wolfgang von Goethes Faust. Der Tragödie zweiter Teil, 1832, bygger Faust som gammel mand sit slot på et inddæmmet landområde i havet og udkaster samtidig en vision om at tørlægge en større sump, hvor millioner af mennesker skal kunne bo. Henri de Saint-Simon rejste i 1778 som attenårig til Amerika for at kæmpe i Den amerikanske uafhængighedskrig, men forlod desillusioneret hæren, hvorefter han kastede sig over forskellige ingeniørprojekter bl.a. med en idé om at etablere en Panamakanal.
Pair af Frankrig en arvelig titel inden for den franske adelsstand, som bl.a. gav sæde i Pairskammeret, det franske parlaments aristokratiske førstekammer i 1815-1848.
Grande af Spanien titel tilhørende den højeste adel i Spanien.
Assistenshuset (fr.: Le mont-de-piété) offentligt lånekontor beliggende rue des Blancs-Manteaux i Paris.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Saint-Simonistisk(e) efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
hans Projekt til ved … Arbeider i andet brev af Henri de Saint-Simons Lettres d'un habitant de Genève à ses contemporains, 1803, udfoldes tanken om en sådan subskriptionsordning, hvor hver subskribent mod en pengedonation får lov til at nominere tre videnskabsmænd eller kunstnere, som skal indtræde i et 'Newtons råd', der har til hensigt at følge verdens fremskridt.
Prinds af Blodet titel givet til overhovederne for de nærmeste sidelinjer til det franske kongehus.
slæbt for Domstolene Henri de Saint-Simon blev i februar 1820 indklaget for den såkaldte domstol cour d'assises for sin regeringskritiske tekst Parabole, 1820, men sagen endte med fuld frifindelse.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
à chacun selon sa capacité! (fr.) enhver [bør lønnes] efter sin evne; citeret i det af saint-simonisterne kollektivt udgivne skrift Doctrine de Saint-Simon. Exposition, 1829-1830
Doctrine de Saint-Simon: 41.
Julimonarchiet perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Saint-Simonismen en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
en Notits, der viser … Saint-Simon notitsen optræder på et udateret dagbogsblad gengivet i Victor Hugos Littérature et philosophie mêlées, 1834
Hugo 1934, 45:107.
Fourier’s samtidige Utopier den socialistiske tænker Charles Fourier gjorde sig til talsmand for et samfund baseret på selvforsynende landbrugskooperativer, såkaldte falanstères. Hans teorier er bl.a. udgivet som Théorie des quatre mouvements et des destinées générales, 1808, Traité de l’association agricole domestique, 1822, og Le nouveau monde industriel, 1829-1830.
Saint-Simonistisk(e) efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
Restaurationen dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
har han ikke glemt sin Ungdoms Ærefrygt for Kirken formuleringen trækker på argumentet i Alphonse de Lamartines artikel »Explications données par M. de Lamartine sur ses opinions religieuses«, først trykt i det katolske tidsskrift Annales de philosophie chrétienne, bd. 13, 1836, s. 425-428, optrykt som »Post-Scriptum« til udgaven af digtet Jocelyn i Oeuvres complètes, bd. 4, 1860.
»Den menneskelige Karavane … Bred.« citat fra Alphonse de Lamartines episke digt Jocelyn, 1836
Lamartine 1963:724-725.
Saint-Simonistisk(e) efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
den kommende Omvæltning Februarrevolutionen, væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
Schellingsk(e) efter den tyske filosof Friedrich von Schelling.
turde ikke herj i betydningen: skulle ikke, måtte ikke.
underhold(t) her i betydningen: holde i gang, vedligeholde.
Saint-Simonismen en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
den fjerde Stand de besiddelsesløse håndværkere og landarbejdere.
Julikongedømmet perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Bousingot’erne (fr.: Les Bousingot) matroshattene; betegnelse (ofte nedsættende) for politisk og litterær oprører af republikansk observans i tiden efter Julirevolutionen i 1830.
Juste-milieu (fr.) den gyldne middelvej, betegnelse for den moderat-liberale politik under kong Ludvig-Filip, der balancerede mellem reaktion og radikalisme.
»Ingen af disse Mænd« … slet.« citat fra George Sands roman Horace, 1841
Sand 1847:62.
Arbeideropstanden d. 5te Juni 1832 Juniopstanden 5.-6.6.1832, hvor republikanske oprørere forgæves forsøgte at udnytte den politiske situation efter statsminister Casimir Périers død 16.5. til at afsætte kong Ludvig-Filip.
»Les amis du peuple« (fr.: Folkets venner), republikansk sammenslutning centreret omkring bl.a. Godefroy Cavaignac, dannet efter Julirevolutionen i 1830 med det formål at forsøge at forhindre Ludvig-Filips indsættelse på tronen.
»Deres Ideer« … o. s. v.« sammensat citat fra George Sands roman Horace, 1841
Sand 1847:202-203.
Restaurationstiden(s) dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Saint-Simonismen en socialistisk utopisk doktrin opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
»det i Sandhed religiøse Ægteskab.« citat fra George Sands roman Horace, 1841
Sand 1847:145.
Part og Dommer … Tilfælde? formuleringerne optræder i George Sands roman Le compagnon du tour de France, 1840, kap. XXVII
Sand 1869, 2:77.
Artiklen om Bagersvendene der hentydes til George Sands artikel »Lettre à propos des ouvriers boulangers«, trykt i avisen L'éclaireur de l'Indre, 28.9.1844.
Brevene fra en Schwarzwalder Bonde der hentydes til George Sands artikel »Lettre d'un paysan de la Vallée Noire« (signeret Blaise Bonnin), trykt i avisen L'éclaireur de l'Indre, 5. og 12.10.1844.
Revolutionen i 1848 Februarrevolutionen, væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
Elle se sent, elle … agis.« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 316): »Folkets enstemmige Røst kender og føler nu sin Magt. Den vil bringe Jer til Tavshed; den vil fare hen over Jere Hoveder som Pustet fra Gud; den vil omgive Jer Nationalforsamling, og hvad den vil sige til den, er dette: »Hidtil var du ikke ukrænkelig; men her er vi med Vaaben, der er pyntede med Blomster, og vi erklærer dig for ukrænkelig. Arbejd og virk; vi omgiver dig med fire hundredtusind Bajonetter, med en Million Viljer. Intet Parti, ingen Rænker vil naa til dig. Saml dig og handl!««; citat fra George Sands artikel »La majorité et l’unanimité«, trykt i avisen La cause du peuple, 23.4.1848
Sand 1879:286.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
»Republiken, som endnu … døe.« sammensat citat fra Victor Hugos dagbogsoptegnelser, trykt som »Journal des idées et des opinions d'un révolutionnaire de 1830«, Littérature et philosophie mêlées, 1834
Hugo 1934, 45:91.
»Der er en Sætning … strax.« citeret efter Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863
Hugo 1863, 2:343.
Polens Undergang Polen blev i 1700-tallet over flere omgange delt mellem Prøjsen, Rusland og Østrig, men blev
af Napoleon 1. delvist genoprettet som Hertugdømmet Warszawa i 1807. Efter Napoleon 1.s fald fik flere landsdele selvstyre, om end dette varede kort. Landsdelene Kongeriget Polen og Republikken Krakow blev annekteret af henholdsvis Rusland i 1832 og Østrig i 1846.
Italiens Trældom Italien var i begyndelsen af 1800-tallet delt i en række mindre kongeriger og fyrstedømmer, der var under fremmed overherredømme. Flere gange kom det til opstande, fx de mislykkede oprør mod østrigerne i bl.a. Palermo og Napoli i 1820-1821 samt i Modena, Parma og Pavestaten i 1831.
Man kastede den dristige … Fængsel Felicité de Lamennais blev som konsekvens af udgivelsen af det kristen-kommuniske debatskrift Le pays et le gouvernement, 1840, anholdt og efter en spektakulær retssag idømt et års fængsel.
Februarrevolutionen væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
»Lader Eder ikke bedrage … Gjerning!« citat fra Felicité de Lamennais' religiøse skrift Paroles d'un croyant, 1834
Lamennais 1836-1837, 11:75-76.
»Bonden bærer Dagens … Europa.« citat fra Felicité de Lamennais' religiøse skrift Paroles d'un croyant, 1834
Lamennais 1836-1837, 11:149-150.
»Unge Soldat! Hvor gaaer Du hen? … Soldat!« sammensat citat fra Felicité de Lamennais' religiøse skrift Paroles d'un croyant, 1834
Lamennais 1836-1837, 11:137-140.
Saint-Simonismen en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
den store Revolution Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Scapin (ital.: Scappino), fast karakter med oprindelse i den italienske maskekomedie commedia dell'arte, kendes navnlig fra Molière's komedie Les fourberies de Scapin, 1661.
Figaro fast karakter i Pierre Beaumarchais dramaer bl.a. Le barbier de Séville, 1775, og Le mariage de Figaro, 1784.
fire rørende Verslinier der hentydes til Victor Hugos digt til forsvar for Armand Barbès: »Au roi Louis Philippe«, Les rayons et les ombres, 1840. Barbès blev dømt til døden efter det mislykkede republikanske kupforsøg mod kong Ludvig-Filip 12.-13.5.1839, men dommen blev efter bl.a. Hugos intervention omstødt til livsvarig fængsel
Hugo 1909, 17:555.
Marquis, depuis vingt ans … l’école sammensat citat fra Victor Hugos digt »En marche«, Les contemplations, 1856
Hugo 1905, 3:264.
saint-simonistisk(e) efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
Revolutionen af 1848 Februarrevolutionen, væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
XXXIV. højresiderne i kapitel 34 har i førsteudgaven klummetitlen »De Oversete og Glemte.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
George Sand’s Levnet der hentydes til George Sands selvbiografi Histoire de ma vie, 1854-1855.
en yndefuld Sonet der hentydes til Félix Arvers sonet »Un secret«, berømmet under titlen »Le sonnet d'Arvers«, Mes heures perdues, 1833.
en Ode den polsk-russisk-franske diplomat og forfatter Ksaverij Ksaverijevitj Labenskij blev i samtiden især kendt for de to digtsamlinger udgivet under pseudonymet Jean Polonius: Poésies, 1827, og Empédocle, vision poétique, 1829, samt for langdigtet udgivet under eget navn: Erostrate, 1840.
den Udgave af Ronsard … Hugo der hentydes til en berømt folio-udgave af Pierre de Ronsards digte fra 1609, som Charles-Augustin Sainte-Beuves forærede Victor Hugo, med digte skrevet i marginen af tidens romantiske digtere. Udgaven er beskrevet i Oeuvres inédites de P. de Ronsard, bd. 1, 1855, s. 11-12.
Pour que l’encens … brûle (fr.) for at røgelsen dufter, må røgelsen brænde; citat fra Ernest Fouinets digt »La magie de la voix«, Les annales romantiques, 1832
Annales romantiques 1832:155.
saint-simonistisk(e) efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
de Vigny’s Drama Théophile de Ferrières fortælling »Lord Chatterton« ligger i parodisk forlængelse af Alfred de Vignys drama Chatterton, 1835.
et ungdommeligt beundrende Digt der hentydes til Alfred de Mussets digt »À Ulric G.«, Poésies complètes, 1840.
Musset 1958:79.
mærkværdig her i betydningen: bemærkelsesværdig.
»Det var i October 1827 … Digtere.« sammensat citat fra Victor Hugos artikel »Ymbert Galloix«, først trykt i tidsskriftet Europe littéraire, 2.12.1833, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834
Hugo 1934, 45:168.
Søskolen (eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
»O min eneste Ven! … Engelsk.« sammensat citat fra brev af Jacques-Imbert Galloix, dateret Paris, 11.12.1827; citeret i Victor Hugos artikel »Ymbert Galloix«, først trykt i tidsskriftet Europe littéraire, 2.12.1833, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834
Hugo 1934, 45:172-180.
Gaspard de la Nuit titel på Louis (Aloysius) Bertrands digtsamling udgivet året efter forfatterens død af tuberkulose: Gaspard de la nuit. Fantaisies à la manière de Rembrandt et de Callot, 1842.
Julirevolutionen væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Keiserdømmet(s) det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
»Jeg foretrækker Eders … dragen.« citat fra et indlæg af Louis (Aloysius) Bertrand i tidsskriftet Le spectateur 7.8.1832, citeret i Charles Asselineaus forord til 1868-udgaven af Bertrands Gaspard de la nuit
Bertrand 1868:XIX-XX.
»Les bousingots« (fr.) matroshattene; betegnelse (ofte nedsættende) for politiske og litterære oprørere af republikansk observans i tiden efter Julirevolutionen i 1830.
mærkværdig(e) her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Madame de Montbazon var en … Hyacinth«: GB's oversættelse af Louis (Aloysius) Bertrands digt: »Madame de Montbazon«, Gaspard de la nuit, 1842. Mottoet har ikke kunnet genfindes i Saint-Simons Mémoires complets et authentiques, 1829-1830
Bertrand 1868:179-180.
[det sextende] Aarhundrede GB må mene det syttende århundrede.
Comme une louve … demain GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 330): »Som Ulvinden, der slunken vender hjem fra sin Jagt / og skærende Tænder gaar i Dale, over Bakker, / saaledes jeg fortvivlet og dybt elendig flakker / alene med mig selv; ingen Haand i min blev lagt. / ingen Røst har »Paa Gensyn imorgen!« til mig sagt.«; citat fra Pétrus Borels digt »Désespoir«, Rhapsodies, 1832
Borel 1832:27.
»Hvis Nogen skulde spørge … med!« sammensat citat fra Pétrus Borels fortale til digtsamlingen Rhapsodies, 1832
Borel 1832:IX-XIV.
Caraïb caribier, indbygger i Caribien.
Encyclopædisterne medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, 1751-1772, heriblandt Denis Diderot, François de Voltaire og Jean-Jacques Rousseau.
Bastillens Indtagelse stormen på Bastille Saint-Antoine ved Den Franske Revolutions udbrud 14.7.1789. Den tidligere befæstning i Paris var opført i 1300-tallet og anvendtes som byens våbenarsenal og statsfængsel.
Er Liget blevet gjenkjendt? … ud! citat fra Pétrus Borels novelle »Dina, la belle juive«, Champavert. Contes immoraux, 1833
Borel 1833:286-287.
Huguenot(inde) tilhænger af Jean Calvins protestantiske reformation i 1500- og 1600-tallets Frankrig.
Colonisations-Inspektør Pétrus Borel blev december 1845 udnævnt til inspecteur de la colonisation i Fransk Algeriet, hvor han boede til sin død.
Algier dvs. Algeriet, fransk koloni 1830-1962.
»Naar kommer den næste … mere« sammensat citat fra Théophile Gautiers litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874
Gautier 1874:69.
»som de foragter han … Tvillingsøster« citat fra fortalen til Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digtsamling Feu et flamme, 1833
O’Neddy 1833:VIII-IX.
Jésus, en souffrant … suicide GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 334): »Jesus har, idet han led Martyriet, givet et stort Eksempel paa Selvmord«; citat fra et brev fra George Sand til François Rollinat, trykt som nr. 5 i hendes rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837
Sand 1971, 2:764.
Va que la mort soit … exécuteur GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 334): » Døden som Tilflugt kommer. / Gaa i Forløserens Spor! / Vær paa én Gang som Dommer, / Bøddel og Offer stor!«; citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Nuit quatrième. Nécropolis«, Feu et flamme, 1833
O’Neddy 1833:39.
Folie her i betydningen: (forskønnende) baggrund.
»En Bjergenes Søn … vilde!« citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Les deux lames«, Poésies posthumes, 1877
O’Neddy 1877:182.
»Jeg lider, altsaa er jeg« citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Velléités philosophiques«, Poésies posthumes, 1877. Udtrykket spiller på René Descartes såkaldte første vished i værket Meditationes de prima philosophia, 1641, af eftertiden ofte formuleret »cogito ergo sum« (lat.) jeg tænker, altså er jeg
O’Neddy 1877:476.
Or, qu’est ce que … indifférence GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 335): » Og hvad er saa det Sande? Livskvalen, der os rammer. / Et Pust - al Fryd er slukt; et Drømmesyn var Lykken. / Hver Attraa, hvert et Haab, naar Lykken vender Ryggen, / modner os stedse mere til Kval ved deres Flammer. // Uvished er det Sande, Uvidenhed det Sande, / en stadig Famlen om, der alle Veje prøver; / det er en Festconcert, der Rædsler overdøver, / det Haardhed er og Kulde og Glemslens stigende Vande.«; citat fra sonet af Théophile Dondey (Philothée O'Neddys), Poésies posthumes, 1877
O’Neddy 1877:488-489.
Forsvar for »Les burgraves« der hentydes til Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) anmeldelse af Victor Hugos drama »Les burgraves«, først trykt i avisen La patrie, 13.3.1843, optrykt i hans Oeuvres en prose. Romans et contes, critique théatrale, lettres, 1878, s. 215-224.
i Anledning af Ponsards Lucrèce der hentydes til Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) anmeldelse af en genopførelse af François Ponsards drama Lucrèce, 1843, først trykt i avisen Le courrier français, 2.10.1843, optrykt i hans Oeuvres en prose. Romans et contes, critique théatrale, lettres, 1878, s. 190-194.
han fik sin Artikel tilbage Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) artikel om Victor Hugos drama, »L'émeute aux burgraves«, blev udgivet posthumt i hans Oeuvres en prose, 1878.
Et qui tendra … vainqueur citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Le cul-de-jatte«, nr. XXXIV, Poésies posthumes, 1877
O’Neddy 1877:283.
en Feuilleton der hentydes til Théophile Gautiers kapitel »Autres médaillons. Philothée O'Neddy«, i det litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874, s. 62-69.
enfants perdus (fr.) fortabte børn, et udtryk brugt i militært slangsprog om soldater, der i kamp sættes på en livsfarlig opgave eller post, som de sandsynligvis ikke kommer levende fra; samtidig en allusion til Heinrich Heines digt »Enfant perdü«, trykt i digtsamlingen Romanzero, 1851, som det sidste digt i digtcyklussen »Lazarus«.
XXXV. højresiderne i kapitel 35 har i førsteudgaven klummetitlen »Slutning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
»Æren, det er Pligtens Poesi« udtrykket stammer fra Alfred de Vignys dagbog fra 1835, udgivet i Journal d'un poète, 1867
De Vigny 1993, 2:1021.
mærkværdig her i betydningen: bemærkelsværdig.
duftig her i betydningen: ulegemlig, antydende noget virkelighedsfjernt.
Restaurationen dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Juste-milieu (fr.) den gyldne middelvej, betegnelse for den moderat-liberale politik under kong Ludvig-Filip, der balancerede mellem reaktion og radikalisme.
Julikongedømmet perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
Hang her i betydningen: tilbøjelighed.
Ecole de bon sens egentlig: l’école du bon sens (fr.) fornuftens skole; nyklassicistisk bevægelse centreret omkring dramatikerne François Ponsard og Émile Augier med det formål at berige dramaet med almindelige typer hentet fra det virkelige samfundsliv frem for romantikkens helte.
2 kommentarer er ikke tilknyttet databasen
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
Litteratur
Francis Wey: Vie de Charles Nodier, 1844.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes de Victor Hugo. Poésie, vol. 1-14, 1905-1941.
.
Litteratur
William Shakespeare: The Complete Works, Stanley Wells & Gary Taylor (red.), 2005 (Second Edition).
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Adèle Hugo: Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, vol. 1-2, 1863.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Adèle Hugo: Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, vol. 1-2, 1863.
.
Litteratur
Adèle Hugo: Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, vol. 1-2, 1863.
.
Litteratur
Adèle Hugo: Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, vol. 1-2, 1863.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Charles Nodier: Oeuvres de Charles Nodier, vol. 1-12, 1832-1837.
.
Litteratur
Charles Nodier: Oeuvres de Charles Nodier, vol. 1-12, 1832-1837.
.
Litteratur
Charles Nodier: Oeuvres de Charles Nodier, vol. 1-12, 1832-1837.
.
Litteratur
Charles Nodier: Oeuvres de Charles Nodier, vol. 1-12, 1832-1837.
.
Litteratur
Francis Wey: Vie de Charles Nodier, 1844.
.
Litteratur
Adèle Hugo: Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, vol. 1-2, 1863.
.
Litteratur
Adèle Hugo: Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, vol. 1-2, 1863.
.
Litteratur
Charles Nodier: Oeuvres de Charles Nodier, vol. 1-12, 1832-1837.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Oeuvres complètes, vol 1-12, Pierre Trahard og Édouard Champion (red.), 1927-1933.
.
Litteratur
William Shakespeare: The Complete Works, Stanley Wells & Gary Taylor (red.), 2005 (Second Edition).
.
Litteratur
Charles Nodier: Oeuvres de Charles Nodier, vol. 1-12, 1832-1837.
.
Litteratur
Charles Nodier: Histoire du roi de Bohême et de ses sept châteaux, 1830.
.
Litteratur
Stendhal: Racine et Shakspeare, 1854.
.
Litteratur
William Shakespeare: The Complete Works, Stanley Wells & Gary Taylor (red.), 2005 (Second Edition).
.
Litteratur
Stendhal: Racine et Shakspeare, 1854.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Stendhal: Racine et Shakspeare, 1854.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Auguste Vacquerie: Profils et grimaces, 1864.
.
Litteratur
Stendhal: Racine et Shakspeare, 1854.
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
André de Chénier: Oeuvres en prose, Eugène Hugo (red.), 1840.
.
Litteratur
André de Chénier: Oeuvres en prose, Eugène Hugo (red.), 1840.
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
André de Chénier: Oeuvres complètes d'André de Chénier, Henri de Latouche (red.), 1819.
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
André de Chénier: Oeuvres complètes d'André de Chénier, Henri de Latouche (red.), 1819.
.
Litteratur
André de Chénier: Oeuvres complètes d'André de Chénier, Henri de Latouche (red.), 1819.
.
Litteratur
Alphonse de Lamartine: Oeuvres poétiques, Marius-François Guyard (red.), 1963.
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
C.A. Sainte-Beuve: Vie, poésies et pensées de Joseph Delorme, 1861 (Nouvelle édition très augmentée).
.
Litteratur
André de Chénier: Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier, Louis Becq de Fouquières (red.), 1862.
.
Litteratur
Alfred de Vigny: Oeuvres complètes, vol. 1-2, François Germain, André Jarry, Alphonse Bouvet (red.), 1986-1993.
.
Litteratur
Alfred de Vigny: Oeuvres complètes, vol. 1-2, François Germain, André Jarry, Alphonse Bouvet (red.), 1986-1993.
.
Litteratur
Alfred de Vigny: Oeuvres complètes, vol. 1-2, François Germain, André Jarry, Alphonse Bouvet (red.), 1986-1993.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Giacomo Leopardi: Canti, 1860.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Paul de Musset: Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Oeuvres complètes en prose, Maurice Allem (red.), 1960.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Hippolyte Taine: Histoire de la littérature anglaise, vol. 1-5, 1866-1869 (Deuxième édition revue et augmentée).
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Ferragus (Louis Ulbach): George Sand, Nos contemporains, 1870.
Victor Hugo: La Légende des siècles. La Fin de Satan. Dieu, Jacques Truchet (red.), 1950.
.
Litteratur
François Rabelais: La vie de Gargantua et de Pantagruel, IV, 1823.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: Correspondance de H. de Balzac, 1819-1850, vol. 1-2, 1876.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Charles vicomte de Spoelberch de Lovenjoul: Histoire des oeuvres de H.de Balzac, 1968.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Théophile Gautier: Honoré de Balzac, 1859.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: Correspondance de H. de Balzac, 1819-1850, vol. 1-2, 1876.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: Correspondance de H. de Balzac, 1819-1850, vol. 1-2, 1876.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: Oeuvres diverses, vol. 1-2, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1990-1996.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Johann Wolfgang Goethe: Sechsunddreissig Briefe von Goethe, Ludwig Geiger (red.), Goethe-Jahrbuch, 1880, 225-289.
.
Litteratur
Johann Wolfgang Goethe: Sechsunddreissig Briefe von Goethe, Ludwig Geiger (red.), Goethe-Jahrbuch, 1880, 225-289.
.
Litteratur
Théophile Gautier: Portraits contemporains, 1874.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Edmond Werdet: Portrait intime de Balzac, 1859.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Georg Brandes: Samlede Skrifter, vol. 1-18, 1899-1910.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Edmond Werdet: Portrait intime de Balzac, 1859.
.
Litteratur
Johann Wolfgang Goethe: Begegnungen und Gespräche, Ernst Grumach, Renate Grumach (red.), 1965-.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Hippolyte Taine: Nouveaux essais de critique et d'histoire, 1865.
.
Litteratur
Théophile Gautier: Honoré de Balzac, 1859.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Hippolyte Taine: Notes sur Paris. Vie et opinions de M. Frédéric-Thomas Graindorge, 1867.
.
Litteratur
Théophile Gautier: Portraits contemporains, 1874.
.
Litteratur
Théophile Gautier: Honoré de Balzac, 1859.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Victor Hugo: Actes et Paroles, vol. 1-4, 1875-1885.
.
Litteratur
Honoré de Balzac: La Comédie humaine, vol 1-12, Pierre-Georges Castex et al. (red.), 1976-1981.
.
Litteratur
Gottfried Keller: Der grüne Heinrich. Zweite, überarbeitete Fassung von 1880, Karl-Maria Guth (red.), 2015.
.
Litteratur
Romain Colomb: Mon Cousin Stendhal. Notice Sur La Vie Et Les Ouvrages de Henri Beyle, 1997.
.
Litteratur
Romain Colomb: Mon Cousin Stendhal. Notice Sur La Vie Et Les Ouvrages de Henri Beyle, 1997.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Romain Colomb: Mon Cousin Stendhal. Notice Sur La Vie Et Les Ouvrages de Henri Beyle, 1997.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Le Rouge et le noir. Chronique du 19e siecle, 1854.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: HB. Suivi de XIX lettres à Stendhal, Victor Del Litto (red.), 1998.
.
Litteratur
Stendhal: De l'amour, 1853.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Voyages en Italie, Victor Del Litto (red.), 1973.
.
Litteratur
Stendhal: Histoire de la peinture en Italie, 1854.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: De l'amour, 1853.
.
Litteratur
Romain Colomb: Mon Cousin Stendhal. Notice Sur La Vie Et Les Ouvrages de Henri Beyle, 1997.
.
Litteratur
Stendhal: Histoire de la peinture en Italie, 1854.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Voyages en France, Victor Del Litto (red.), 1992.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: De l'amour, 1853.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
George Sand: Oeuvres autobiographiques, vol. 1-2, Georges Lubin (red.), 1970-1971.
.
Litteratur
Romain Colomb: Mon Cousin Stendhal. Notice Sur La Vie Et Les Ouvrages de Henri Beyle, 1997.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Oeuvres complètes en prose, Maurice Allem (red.), 1960.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: La Chartreuse de Parme, 1853.
.
Litteratur
Stendhal: La Chartreuse de Parme, 1853.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Paul-Louis Courier: Lettres inédites, écrites de France et d'Italie, 1834.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Stendhal: Voyages en France, Victor Del Litto (red.), 1992.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Lettres à une autre inconnue, 1875.
.
Litteratur
(uden forfatter): Recueil des discours, rapports et pièces diverses lus dans les séances publiques et particulières de l'Académie française, 1870-1879, vol. 1-2, 1876-1880.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Lettres à une inconnue, vol. 1-2, 1874.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Lettres à une inconnue, vol. 1-2, 1874.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Paul Heyse: Frau von F. / Getheiltes Herz, Gesammelte Novellen Band 24, 2015.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Mélanges historiques et littéraires, 1855.
Johan Ludvig Heiberg: Prosaiske Skrifter, vol. 1-11, 1861-1862.
.
Litteratur
Stendhal: Correspondance inédite de Stendhal, vol. 1-2, 1855.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Stendhal: Histoire de la peinture en Italie, 1854.
.
Litteratur
Stendhal: Romans et nouvelles, vol. 1-2, Henri Martineau (red.), 1952.
.
Litteratur
Stendhal: Voyages en Italie, Victor Del Litto (red.), 1973.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: HB. Suivi de XIX lettres à Stendhal, Victor Del Litto (red.), 1998.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Lettres à une inconnue, vol. 1-2, 1874.
.
Litteratur
Romain Colomb: Mon Cousin Stendhal. Notice Sur La Vie Et Les Ouvrages de Henri Beyle, 1997.
.
Litteratur
Stendhal: Racine et Shakspeare, 1854.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Théâtre de Clara Gazul, comediènne espagnole, suivi de La Jacquerie et de La Famille Carvajal, 1865.
.
Litteratur
Friedrich Schiller: Schillers sämmtliche Schriften. Historisch-kritische Ausgabe, vol. 1-15, Karl Goedeke et al. (red.), 1867-1876.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Oeuvres complètes, vol 1-12, Pierre Trahard og Édouard Champion (red.), 1927-1933.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Théâtre de Clara Gazul. Romans et nouvelles, Jean Mallion og Pierre Salomon (red.), 1978.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Théâtre de Clara Gazul. Romans et nouvelles, Jean Mallion og Pierre Salomon (red.), 1978.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Oeuvres complètes en prose, Maurice Allem (red.), 1960.
.
Litteratur
(uden forfatter): Recueil des discours, rapports et pièces diverses lus dans les séances publiques et particulières de l'Académie française, 1870-1879, vol. 1-2, 1876-1880.
.
Litteratur
(uden forfatter): Recueil des discours, rapports et pièces diverses lus dans les séances publiques et particulières de l'Académie française, 1870-1879, vol. 1-2, 1876-1880.
.
Litteratur
(uden forfatter): Recueil des discours, rapports et pièces diverses lus dans les séances publiques et particulières de l'Académie française, 1870-1879, vol. 1-2, 1876-1880.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Chronique du règne de Charles IX, suivie de La Double méprise, et de La Guzla, 1842.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Chronique du règne de Charles IX, suivie de La Double méprise, et de La Guzla, 1842.
.
Litteratur
(uden forfatter): Recueil des discours, rapports et pièces diverses lus dans les séances publiques et particulières de l'Académie française, 1870-1879, vol. 1-2, 1876-1880.
.
Litteratur
Johann Wolfgang Goethe: Sämtliche Werke. Briefe, Tagebücher und Gespräche, vol. 1-40, Hendrik Birus et al. (red.), 1987-2013.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Prosper Mérimée: Romans et nouvelles, Henri Martineau (red.), 1951.
.
Litteratur
Maurice Tourneux: Prosper Mérimée. Ses portraits, ses dessins, sa bibliothèque, 1879.
.
Litteratur
Émile Zola: Les romanciers naturalistes, 1881.
.
Litteratur
Alfred de Musset: Poésies complètes, Maurice Allem (red.), 1957.
.
Litteratur
Hippolyte Taine: Essais de critique et d'histoire, 1858.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
.
Litteratur
Théophile Gautier: Histoire du romantisme, suivie de Notices romantiques, et d'une Etude sur la poésie française, 1830-1868, 1874.
.
Litteratur
Victor Hugo: Oeuvres complètes, vol. 1-45, Paul Meurice et al. (red.), 1904-1952.
højresiderne i kapitel 1 har i førsteudgaven klummetitlen »Den politiske Baggrund.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Napoleonskrigene 1804-1815.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
dvs. medlemskab af pairskammeret, det franske parlaments aristokratiske førstekammer, 1814-1848.
der hentydes til Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler La comédie humaine, 1830-1856.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
fransk borgervæbning oprettet i Paris i 1789 under Joseph La Fayettes kommando.
byen Algier blev indtaget som led i den franske kolonisering af Algeriet i 1830.
de forordninger, som den franske kong Karl 10. udstedte i strid med parlamentsflertallet, og som udløste Julirevolutionen i 1830, hvilket efter en kort revolution ledte til, at Ludvig-Filip blev udnævnt til ny konge.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
de mislykkede opstande i de italienske hertugdømmer Modena, Parma og Pavestaten i 1831, nedkæmpet af det østrigske overherredømme.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Novemberopstanden, national opstand i den russiske del af Polen i 1830, med dannelsen af en provisorisk regering, der styrede landet indtil russernes indtagelse af Warszawa i september 1831.
byer i Frankrig, hvor to slag udkæmpedes under Revolutionskrigene mellem det revolutionære Frankrig på den ene side og Østrig og Prøjsen på den anden henholdsvis 20.9. og 6.11.1792.
(fr.) Borgerkongen.
efter at have lidt nederlag i slaget ved Neerwinden i Belgien i marts 1793 deserterede Ludvig-Filip og arbejdede bl.a. i en periode som skolelærer i Reichenau i Schweiz, før han vendte tilbage til Frankrig i 1815.
udtryk tilskrevet Joseph La Fayette, som skal have udtalt ordene til støtte for Ludvig-Filip og det republikanske monarki; citeret i avisen Le moniteur universel, 8.8.1830.
billedet af Ludvig-Filip bærende sin paraply kendes fra utallige skildringer, bl.a. Victor Hugos roman Les misérables, 1862, kap. 3.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 8): »Vi vil have en Magt, som sidder til Hest«; ordene er tillagt forfatteren Charles Nodier og citeres fx i Francis Weys biografi Vie de Charles Nodier, 1844 Wey 1844:21.
fransk borgervæbning oprettet i Paris i 1789 under Joseph La Fayettes kommando.
dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
højresiderne i kapitel 2 har i førsteudgaven klummetitlen »Slægten fra 1830.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
(fr.) den gyldne middelvej, betegnelse for den moderat-liberale politik under kong Ludvig-Filip, der balancerede mellem reaktion og radikalisme.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
(fr.: couronner sa flamme), poetisk udtryk, udbredt i 1600-tallet, med betydningen at belønne ens kærlighed med et ægteskab; optræder bl.a. i Jean Racines tragedie La thébaïde ou les frères ennemis, 1664, V, 4.
Eugène Delacroix' maleri Scènes des massacres de Scio, først udstillet på Parisersalonen i 1824 (nu på Musée du Louvre i Paris).
Eugène Delacroix' maleri L'assassinat de l'évêque de Liège, først udstillet på Parisersalonen i 1830 (nu på Musée du Louvre i Paris).
Eugène Delacroix' maleri La liberté guidant le peuple, først udstillet på Parisersalonen i 1831 (nu på Musée du Louvre i Paris). Maleriet skildrer et slag under Julirevolutionen i 1830, hvor en ung kvinde kendt som Marianne, den franske republiks symbol, ses løfte et fransk flag mod himlen i triumf.
der hentydes til Victor Hugos digte »La lyre et la harpe, à M. Alph. de L.«, Ode et Ballade, 1828, og »À M. de Lamartine«, Les feuilles d'automne, 1831.
der hentydes til Victor Hugos digte »Les deux archers« (»À M. Louis Boulanger«), Odes et ballades, 1828, »À mes amis L.B. et S.-B.« og »À mes amis S.-B. et L.B.«, begge i Les feuilles d’automne, 1831, »À Louis B.«, Les chants du crépuscule, 1835, og »À Louis B.«, Les rayons et les ombres, 1840.
der hentydes til Victor Hugos digte »À mon ami S.-B.«, Odes et ballades, 1828, samt »À mes amis L.B. et S.-B.« og »À mes amis S.-B. et L.B.«, begge i Les feuilles d’automne, 1831.
der hentydes til Victor Hugos digte »À M. David, statuaire«, Les feuilles d'automne, 1831, og »Au statuaire David«, Les rayons et les ombres, 1840.
Théophile Gautier har så vidt vides ikke dedikeret noget digt til Victor Hugo.
der hentydes til Théophile Gautiers digt »À Jean Duseigneur«, trykt i tidsskriftet Le mercure de France, 22.10.1831.
Théophile Gautier har så vidt vides ikke dedikeret noget digt til Petrus Borel.
der hentydes til Alfred de Mussets digt »Lettre à M. de Lamartine«, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.3.1836, optrykt i Poésies complètes, 1840.
der hentydes til Alfred de Mussets digt »À Sainte-Beuve«, trykt af Charles-Augustin Sainte-Beuve selv i Pensées d’août, 1837.
der hentydes til Alfred de Mussets digt »Réponse à M. Charles Nodier«, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1843, optrykt i Poésies nouvelles, 1850.
samling af episk-lyriske folkeviser (romancer) udbredt i 1400- og 1500-tallet i Spanien. Flere af Victor Hugos digte er inspireret af den spanske romancero, særligt »Romance mauresque« i Les orientales, 1829, og »Le romancero du cid«, »Bivar« og »Le cid exilé« i La légende des siècles, 1859-1883.
her i betydningen udlænding.
der hentydes antagelig til Charles-Louis de Secondat Montesquieus brevroman Lettres persanes, 1721, om to persiske adelsmænds rejse gennem Frankrig samt til fx François de Voltaires tragedie Le fanatisme, ou Mahomet le prophète, 1736.
højresiderne i kapitel 3 har i førsteudgaven klummetitlen »Romantismen.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
gøre gallisk (fransk).
et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:35.
her i betydningen: trykt, optrykt.
der hentydes til skuespilleren Charles Kemble og hans engelske teatertrups opførelse af en række Shakespeare-værker på Théâtre de l'Odéon i Paris fra september 1827.
der hentydes til Nicolas Boileaus indflydelsesrige værk om digterkunsten L'art poétique, 1674, som lægger vægt på, at de »noble« genrer som tragedie og epos skal forsøge at efterligne antikke forbilleder, ligesom også reglen om tidens, stedets og handlingens enhed i dramaet skal overholdes.
citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 (efter Voltaires tragedie Socrate, 1759, III, 1) Hugo 1912, 23:24.
citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:24.
citatet er tillagt Napoleon 1. af ærkebiskop af Melchen Dominique de Pradt; citeret efter fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:24-25.
her antagelig betydningen: overskue.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 21): »Det Grimme er det Smukke«; talemåde tilskrevet Victor Hugo, egentlig en omskrivning af et citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827: »Le beau n'a qu'un type; le laid en a mille« Hugo 1912, 23:18.
citat fra William Shakespeares tragedie Macbeth, ca. 1606, I, 1 Shakespeare 2005:971.
et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:35.
citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827. Der hentydes til en udbredt folketro om de tre elementar-ånder: ildånden salamanderen, luftånden sylfen og jordånden gnomen Hugo 1912, 23:17.
citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863 Hugo 1863, 1:141-142.
citat fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:27.
her i betydningen: type.
her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
efter den spanske 1600-talsdramatiker Pedro Calderón de la Barca.
frit citeret efter Victor Hugos drama Hernani, 1830, II, 3 Hugo 1912, 23:562.
(sp.) jern (her i betydningen: sværd). Ordet var trykt på teaterbilletterne til førsteopførslen af Victor Hugos drama Hernani, 1830, og henviser til et spansk middelalderligt krigsråb anvendt som motto for Hugos digt »Cri de guerre du mufti«, Les orientales, 1829: »Hierro, despierta te ! / Cri de guerre des Almogavares. / Fer, réveille-toi !« Hugo 1912, 24:661.
her i betydningen: ikke.
citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863 Hugo 1863, 2:309-310.
citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863 Hugo 1863, 2:331.
citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863 Hugo 1863, 2:331.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
dvs. strengt og regelret, som kendetegner det symmetriske barokhaveanlæg til det franske slot Versailles fra slutningen af 1600-tallet.
en bredskygget hat med skyggen foldet op til den ene side (opkaldt efter den flamske maler Peter Paul Rubens).
citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 2 Hugo 1912, 23:612.
bruges af paven i Rom og er pavestolens magtsymbol.
dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
sammensat citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 2 Hugo 1912, 23:614.
citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 4 Hugo 1912, 23:629.
citat fra Victor Hugos drama Hernani, 1830, IV, 4 Hugo 1912, 23:629.
frit citeret efter Victor Hugos drama Hernani, 1830, V, 3 Hugo 1912, 23:639.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
højresiderne i kapitel 4 har i førsteudgaven klummetitlen »Charles Nodier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
værk inspireret af Johann Wolfgang von Goethes roman Die Leiden des jungen Werthers, 1774.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818 Nodier 1932, 1:190-191.
citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818 Nodier 1932, 1:197.
citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818 Nodier 1932, 1:188.
citat fra Charles Nodiers roman Jean Sbogar, 1818 Nodier 1932, 1:198.
citat af Francis Weys biografi Vie de Charles Nodier, 1844 Wey 1944:29.
Charles Nodiers anmeldelse af Victor Hugos roman stod i tidsskriftet La quotidienne, 12.3.1823.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863 Hugo 1863, 2:97.
citat fra Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863 Hugo 1863, 2:98.
den smukke sydarabiske sagndronning Balkis (Belkis), som rejste til kong Salomon for at få del i hans visdom (Det Gamle Testamente, Første Kongebog 10,1 ff.). Jf. Charles Nodiers roman La fée aux miettes, 1832, og fx Gérard de Nervals rejsefortællinger Voyage en orient, 1851.
sammensat citat fra Charles Nodiers artikel »Du fantastique en littérature«, trykt i tidsskriftet Revue de Paris, oktober 1830 Nodier 1832, 5:98.
hovedpersonen i Pierre-Augustin Caron de Beaumarchais' dramatiske trilogi Le barbier de Séville, 1775, Le mariage de Figaro, 1784 og La mère coupable, 1794. Karakteren er desuden udødeliggjort i operaer af Wolfgang Amadeus Mozart og Gioacchino Rossini.
citat fra Prosper Mérimées portræt af Charles Nodier oprindeligt holdt som tale i Det Franske Akademi, 6.2.1845, trykt i Portraits historiques et littéraires, 1874 Mérimée 1928, 4:136.
den smukke sydarabiske sagndronning, som rejste til kong Salomon for at få del i hans visdom (Det Gamle Testamente, Første Kongebog 10,1 ff.).
konge i Jerusalem i midten af 900-tallet f.Kr. (Det Gamle Testamente, Første Kongebog kap. 3-11 og Anden Krønikebog, kap. 1-9).
citat fra William Shakespeares komedie Twelfth Night, or What You Will, 1601, I, 5. Shakespeare 2005:723.
citater fra Charles Nodiers roman La fée aux miettes, 1832 Nodier 1835, 4:312-314.
omskrevet efter Charles Nodiers roman Histoire du roi de Bohême et de ses sept chateaux, 1830 Nodier 1830:107.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
heksemotivet er udbredt i Victor Hugos tidlige digte og kendes især i »La ronde du sabbat«, Odes et ballades, 1828.
efter den svenske naturforsker og teosof Emanuel Swedenborg, hvis doktriner spillede en betydelig rolle for Honoré de Balzac, særligt for romanen Séraphîta, 1834.
Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
højresiderne i kapitel 5 har i førsteudgaven klummetitlen »Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der hentydes til fx Louis-Sébastien Merciers bog Mon bonnet de nuit, bd. 3, 1785, s. 279 ff.
der hentydes til fx Abel-François Villemains afhandling Essai biographique et littéraire sur Shakspeare, 1838, og François Guizots udgave Oeuvres complètes de Shakspeare, 1821, samt Guizots monografier De Shakspeare et de la poésie dramatique, 1822, og Shakspeare et son temps, 1852.
sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825 Stendhal 1854:215.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 42): »Bordet er fuldt«; citat fra William Shakespeares tragedie Macbeth, ca. 1606, III, 4 Shakespeare 2005:982.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825 Stendhal 1854:117.
der hentydes til Adolphe Thiers artikel »Paris beaux-art. Exposition de 1824«, trykt i avisen Le globe, 17.9.1824 og 26.9.1824.
et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:35.
der hentydes til Jean-Jacques Ampères artikel »Essais sur la littérature romantique«, trykt i avisen Le globe, 9.7.1825.
der hentydes til artiklen »Du romantisme considéré historiquement«, ikke anonym, men signeret M.D. [Marcelin Desloges], trykt i avisen Le globe, 1.10.1825.
citater fra Louis Vitets artikel »De l'indépendance en matière de goût«, trykt i avisen Le globe, 2.4.1825.
sammensat citat fra fortalen til Victor Hugos drama Hernani, 1830 Hugo 1912, 23:523.
citat fra Charles de Rémusats anmeldelse af Victor Hugos drama Cromwell, 1827, trykt i avisen Le globe, 26.1.1828 og 2.2.1828.
en serie på 26 populære historiske romaner af Walter Scott, 1814-1832.
der hentydes til Friedrich de la Motte Fouqués ridderroman Die Fahrten Thiodulfs, des Isländers, 1815.
der hentydes til B.S. Ingemanns romantiske, konge- og fædrelandsdyrkende romaner Valdemar Seier, 1826, Erik Menveds Barndom, 1828, Kong Erik og de Fredløse, 1833, og Prinds Otto af Danmark og hans Samtid, 1835.
Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856. Et forord blev tilføjet otte-binds-udgaven fra 1842 ff. Balzac 1976, 1:7-20.
er i betydningen: lysende, glansfuld.
der hentydes til det kontrarevolutionære oprør under Vendéekrigen, 1793-1796, organiseret af den overvejende katolsksindede bondebefolkning i departementet Vendée i Vestfrankrig.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
der hentydes til Victor Hugos roman Notre-Dame de Paris, 1831.
Johann Wolfgang von Goethes vurdering af domkirken i Strasbourg og dens tyske arkitekt Erwin von Steinbach (ca. 1244-1318) er skildret i essayet »Von deutscher Baukunst«, 1772.
Adam Oehlenschlägers digt »Roeskilde Domkirke«, Poetiske Skrifter, 1805.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
der hentydes til det retslige opgør som følge af Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen.
citat fra Victor Hugos anmeldelse »Sur Walter Scott. A propos de Quentin Durward«, først trykt i tidsskriftet La muse française, juli 1823, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834 Hugo 1934, 45:119.
ananke (gr.) tvang el. nødvendighed; personifikation af naturnødvendigheden i den græske mytologi. Ordet er ridset på væggen af Notre-Dame-kirken af den fiktive person ærkediakon Claude Frollo i Victor Hugos roman Notre-Dame de Paris, 1831 Hugo 1904, 1:225.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825 Stendhal 1854:35.
der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Édouard Louvets pamflet Byron et la liberté. Hymne de mort, 1824, trykt i avisen Le globe, 30.12.1824.
der hentydes til Victor Hugos artikel »Sur George Gordon, Lord Byron«, først trykt i tidsskriftet La muse française, 15.6.1824, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834.
Alphonse de Lamartines digt Le dernier chant du pélerinage d'Harold, 1825, en nydigtet slutning på George Gordon Byrons (Lord Byrons) Childe Harold's Pilgrimage, 1812-1818.
citat at Victor Hugos artikel »Sur George Gordon, Lord Byron«, først trykt i tidsskriftet La muse française, 15.6.1824, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834 Hugo 1934, 45:131.
Alphonse de Lamartine foretog i 1832-1833 en længere rejse til bl.a. Grækenland, Libanon og Syrien, skildret i rejesberetningen Voyage en orient, 1835.
der hentydes til Johann Wolfgang von Goethes digte Venetianische Epigramme, skrevet 1790, udgivet i Friedrich Schillers Musen-Almanach für das Jahr 1796.
udtryk tilskrevet Antoine-Augustin Préault; citeret i Auguste Vacqueries artikel om Alfred de Musset i 4. udg. af Profils et grimaces, 1864 Vacquerie 1864:218.
(eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
Valborgsaften, natten til 1. maj, hvor heksene ifølge folketroen samledes på Blocksberg. Der hentydes antagelig til »Walpurgisnachtstraum oder Oberons und Titanias goldne Hochzeit«, den tredjesidste scene i Johann Wolfgang von Goethes Faust. Eine Tragödie, første del, 1808.
citat fra Duvergier de Haurannes artikel »Du Robin des bois«, trykt i avisen Le globe, 8.2.1825.
der hentydes antagelig til Jean Racines drama Iphigénie, opført 1674, om den græske sagnkonge Agamemnon, som på vej mod krigen i Troja blev tvunget af guderne til at ofre sin datter Ifigenia, hvis han ville have god vind til rejsen.
(fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
citat fra tale af Louis-Simon Auger i Det Franske Akademi, gengivet i Pierre-François Tissots artikel »Institut. Séance de l'Académie française pour la réception de l'archevêque de Paris et de M. Soumet«, trykt i tidsskriftet Le mercure français du dix-neuvième siècle, bd. 7, 1824, s. 409.
marmorstatue af Apollon, Apollo di Belvedere, formentlig en romersk kopi af en græsk original fra 300-tallet f.Kr. (nu på Musei Vaticani i Rom).
Skt. Kristoffer, katolsk martyr og skytshelgen for bl.a. rejsende og gartnere.
muligvis hentydes der til Eugène Delacroix' litografi »Faust et Méphistophélès galopant dans la nuit du sabbat«, trykt i Philipp Albert Stapfers franske oversættelse af Faust, tragédie de M. Goethe, 1828.
der hentydes til Jacques-François Ancelots tragedie Fiesque, 1824, efter Friedrich Schillers Die Verschwörung des Fiesko zu Genua, 1783.
der hentydes til Pierre-Chaumont Liadières' tragedie Walstein, 1829, inspireret af Friedrich Schillers Wallenstein-trilogi, 1798-1799.
der hentydes til en beskrivelse i Marie-Henri Beyles (Stendhals) afhandling Racine et Shakspeare, 1823/1825 Stendhal 1854:91.
der hentydes til henholdsvis Pieter Bruegel d.æ.s maleri ca. 1550/1575, og David Teniers d.y.s række af malerier fra midten af 1600-tallet af den kristne eneboer Skt. Antonius, der ifølge overleveringen flyttede ud i en klippehule i den libyske ørken, hvor han kæmpede mod Djævelens mange fristelser.
højresiderne i kapitel 6 har i førsteudgaven klummetitlen »Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
André Chénier led af tilbagevendende angreb af nyresten.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
der hentydes til André Chéniers digt »Et c’est Glycère, amis, chez qui la table est prête ?«, Oeuvres complètes, 1819 Chénier 1862:232.
perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
André Chénier skrev adskillige digte om Camille, heriblandt 12 elegier i Oeuvres completes, 1819.
Den Nordamerikanske Frihedskrig, 1775-1783, som førte til de amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik. Krigen støttedes officielt af Frankrig med indgåelsen af den fransk-amerikanske alliance i 1778.
citeret i Louis Becq de Fouquières' forord »André Chénier. Sa vie et ses oeuvres«, Poésies de André Chénier. Édition critique, étude sur la vie et les oeuvres d'André Chénier Chénier 1862:XXIX.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
der hentydes til digtet »[Domingue,] île charmante, Amphitrite, ta mère,«, i Louis Becq de Fouquières udgave dedikeret til »D'.R.«, i en note identificeret som Madame d’Arcy Chénier 1862:271.
perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
André Chéniers artikel »Le parti des Jacobins«, trykt i avisen Journal de Paris, 11.5.1792 Chénier 1840:144-148.
politisk bevægelse på den revolutionære venstrefløj under Den Franske Revolution.
citat fra et brev fra André Chénier til broren Marie-Joseph Chénier Chénier 1840:259.
der hentydes til André Chéniers kontroversielle digt »Hymne aux Suisses de Chateauvieux«, trykt i avisen Journal de Paris, 15.4.1792. Digtet er en parodi på de mange ceremonielle oder og hymner udgivet under Den Franske Revolution.
tallet sigter til de 44.000 kommuner, de mindste administrative enheder, som Frankrig var inddelt i under Den Franske Revolution.
tilnavnet spiller på titlen på Jean-Paul Marats populære revolutionære avis L'ami du peuple, 1789-1792. Marat blev dræbt af en ung pige fra Normandiet, Charlotte Corday, og blev siden opfattet som martyr for Den Franske Revolution og stedt til hvile under stor højtidelighed i Panthéon, for blot et år efter at blive fjernet derfra igen.
citat fra André Chéniers digt »À Marie-Anne-Charlotte Corday«, Oeuvres complètes, 1819 Chénier 1862:440.
to athenere, der i 514 f.Kr. slog den athenske tyran Hipparkhos ihjel. En statuegruppe i marmor, en romersk kopi af græsk original (nu i Museo Archeologico Nazionale i Napoli).
otte digte til Fanny er trykt i Oeuvres complètes, 1819 Chénier 1862:276 ff..
citeret i Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819 Chénier 1819:XIX-XX.
citat fra André Chéniers digt »Comme un dernier rayon, comme un dernier zéphyre«, Oeuvres complètes, 1819 Chénier 1862:451.
ifølge den franske revolutionskalender datoen 25.7.1794. Maximilien Robespierre blev guillotineret 28.7.1794.
citeret i Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819 Chénier 1819:XXI.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 68): »Jeg havde dog noget dèr!«; citeret efter Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819 Chénier 1819:XXI.
navnet på den elskede i Alphonse de Lamartines digte Méditations poétiques, 1820-1823.
der hentydes antagelig til André Chéniers »Et c’est Glycère, amis, chez qui la table est prête ?« (»Élegie XXIX«), Oeuvres complètes, 1819.
marmor fra øen Paros i Grækenland.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
der hentydes til Alphonse de Lamartines udtryk »Beaux astres! fleurs du ciel« i digtet »Les étoiles«, Nouvelles méditations poétiques, 1823 Lamartine 1963:126.
citat fra André Chéniers ufuldendte digt »Hermès« Chénier 1862:346.
der hentydes til Jean-Jacques Rousseaus forestilling om naturtilstanden, menneskets tilstand forud for civilisationen og mulighed for at vende tilbage dertil, bl.a. i værket Émile, ou de l'éducation, 1762.
der hentydes til André Chéniers ufuldendte digt »Hermès«, som var inspireret af Lukrets' didaktiske epos »De rerum natura« (Om verdens natur). Jf. Henri de Latouches forord »Sur la vie et les ouvrages d'André Chénier«, Oeuvres complètes d'André de Chénier, 1819.
eksemplerne er taget fra Charles-Augustin Sainte-Beuves skønlitterære værk Vie, poésies et pensées de Joseph Delorme, 1829 Sainte-Beuve 1861:165.
sammensat citat fra André Chéniers digt »[Le jeune] Malade«, Oeuvres complètes, 1819 Chénier 1862:46-54.
fra Thessalien, græsk region mellem Epiros i vest og Det Ægæiske Hav i øst.
Aglaia, en af de tre chariter, ifølge græsk mytologi de tre gudinder for ynde.
højresiderne i kapitel 7 har i førsteudgaven klummetitlen »De Vigny's Poesier og Hugos østerlandske Digte.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
her i betydningen: fejl.
der hentydes til André Chéniers digtfragment »Accours, jeune Chromis, je t'aime, et je suis belle«, trykt i en note til den reviderede udg. af François-René de Chateaubriands Génie du christianisme, i Oeuvres complètes, bd. 12, 1827, s. 371.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 75): »Jeg har levet mægtig og ensom til min Død. / O Herre! lad mig nu sove ind i Jordens Skød!«; citat fra Alfred de Vignys digt »Moïse«, Poèmes antiques et modernes, 1826 Vigny 1986, 1:10.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 75): »Mandens Godhed er stærk og hans Mandsblidhed knuser, / tilgivende, det Væsen, der kun Løgn og Svaghed huser.«; citat fra Alfred de Vignys digt »La colère de Samson«, Les destinées, 1864 Vigny 1986, 1:141.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 75): »Tænk, hvad vi var paa Jord, og hvad vi efterlader Næsten. / Føl, Taushed kun er stor, og Svaghed hele Resten.«; citat fra Alfred de Vignys digt »La mort du loup«, Les destinées, 1864 Vigny 1986, 1:145.
citater fra Victor Hugos digt »À Mademoiselle J«, Les chants du crépuscule, 1835 Hugo 1909, 17:263-265.
Grækenlands væbnede kamp for at opnå selvstændighed fra Det Osmanniske Rige, 1821-1829.
citat fra Victor Hugos digt »La sultane favorite«, Les orientales, 1829 Hugo 1912, 24:675.
titel på en øverstkommanderende i Polen-Litauen i 1500- og 1600-tallet, i Rusland primært anvendt som benævnelse for en kosakleder.
her i betydningen: (national)kulturelt tilhørsforhold.
ifølge Første Mosebog i Det Gamle Testamente byer ved Det Døde Hav, som Gud ødelagde på grund af indbyggernes usædelighed.
Navarinobugten, hvor Slaget ved Navarino udkæmpedes 20.10.1827, under Den Græske Frihedskrig. Stedet er hyldet af Victor Hugo i digtet »Navarin«, Les orientales, 1829.
sammensat citat fra fortalen til Victor Hugos digtsamling Les orientales, 1829 Hugo 1912, 24:615.
ifølge græsk mytologi tilnavn til underverdenens gud Hades.
Den Græske Frihedskrig, Grækenlands væbnede kamp for at opnå selvstændighed fra Det Osmanniske Rige, 1821-1829.
Den Russisk-tyrkiske Krig, 1828-1829.
Eugène Delacroix' maleri Scènes des massacres de Scio, 1824 (nu på Musée du Louvre i Paris); maleriet viser tyrkernes hævntogt efter et oprørsforsøg blandt grækerne på øen Chios i foråret 1822 under Den Græske Frihedskrig.
citater fra Victor Hugos digt »La ville prise«, Les orientales, 1829 Hugo 1912, 24:700.
citat fra Victor Hugos digt »Marche turque«, Les orientales, 1829.
citater fra Victor Hugos digt »Marche turque«, Les orientales, 1829 Hugo 1912, 24:680-682.
et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:35.
Bounaberdi, Napoleon Bonapartes navn i den arabiske tradition. Jf. Victor Hugos digt »Bounaberdi«, Les orientales, 1829.
ifølge Første Mosebog i Det Gamle Testamente byer ved Det Døde Hav, som Gud ødelagde på grund af indbyggernes usædelighed.
der hentydes til Heinrich Heines digt »Erklärung« i afsnittet »Die Nordsee«, Buch der Lieder, 1827.
to deinon (gr.) det frygtelige, forfærdelige.
der hentydes til Victor Hugos digt »Une terre au flanc maigre, âpre, avare, inclément«, Les contemplations, 1856.
højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Hugo og Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
her i betydningen: nøjsom, beskeden.
der hentydes til et vers af Victor Hugos digt »Date lilia«: »À qui j’ai dit : toujours ! et qui m’a dit : partout !«, Les chants du crépuscule, 1835 Hugo 1909, 17:308.
sammensat citat fra Victor Hugos digt »Date lilia«, Les chants du crépuscule, 1835 Hugo 1909, 17:307-308.
sammensat citat fra Victor Hugos digt »Laissez. – Tous ces enfants sont bien là. – Qui vous dit«, Les feuilles d’automne, 1831 Hugo 1909, 17:54-55.
citat fra Victor Hugos digt »Oh ! Je fus comme fou dans le premier moment«, Les contemplations, 1856 Hugo 1905, 3:222.
citat fra Victor Hugos digt »Elle avait pris ce pli dans son âge enfantin«, Les contemplations, 1856 Hugo 1905, 3:223.
sammensat citat fra Victor Hugos digt »O souvenirs ! printemps ! aurore !«, Les contemplations, 1856 Hugo 1905, 3:229-330.
der hentydes til Victor Hugos digt »La pente de la rêverie«, Les feuilles d'automne, 1831.
tiden efter Napoleons magtovertagelse i 1799 præget af en modstand mod Den Franske Revolution og de sociale, moralske og religiøse forandringer, som den havde medført.
der hentydes til digtet »Ce qu'on entend sur la montagne«, Les feuilles d'automne, 1831.
citat fra afslutningsversene af Giacomo Leopardis digt »L'infinito« (Uendeligheden), 1826 Leopardi 1860:42.
forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
et ikke realiseret politisk ideal blandt socialister i tiden, bl.a. udtalt som hovedformålet med den fejlsagne opstand i maj 1839, lanceret af den republikanske gruppering Société des saisons.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
medlem af Pairskammeret, det franske parlaments aristokratiske førstekammer i 1815-1848.
der hentydes til Victor Hugos mangeårige affære med den unge forfatterinde Léonie d’Aunet. Forholdet blev afsløret i juli 1845, og Léonie blev straffet med fængsel for ægteskabsbrud, mens Hugo gik fri på grund af sin immunitet som fransk parlamentariker.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
det franske parlaments andetkammer, 1814-1848.
der hentydes til Marie-Caroline de Berry, som sammen med en gruppe såkaldte legitimister forsøgte at omstyrte Julimonarkiet og kong Ludvig-Filip og indsætte sin søn Henri Chambord på tronen. Opstanden blev nedkæmpet af regeringstropper under ledelse af indenrigsminister Adolphe Thiers, og Berry blev angivet af sin rådgiver Simon Deutz, hvorefter hun blev fængslet.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
citat fra Victor Hugos digt »Sur le bal de l'hôtel de ville«, Les chants du crépuscule, 1835 Hugo 1909, 17:218.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
regeringen efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
sammensat citat fra Victor Hugos tale i handelsretten 19.12.1832 Hugo 1908, 14:373-374.
udsagn tillagt Alfred de Musset; citeret i Paul de Mussets Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877 Musset 1877:78.
en af parnassisterne, en gruppe franske digtere inspireret af bl.a. Théophile Gautier og Leconte de Lisle, centreret omkring tidsskriftet Le parnasse contemporain, som reagerede mod romantikken gennem en bevidst dyrkelse af formen og den såkaldte l'art pour l'art (kunsten for kunstens egen skyld).
her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
sammensat citat fra Alfred de Mussets digt »Après une lecture«, Poésies nouvelles, 1850 Musset 1957:425.
der hentydes til den gale Ophelias ord i William Shakespeares tragedie Hamlet, efter at Hamlet har myrdet hendes far, Polonius: »There’s rosemary, that’s for remembrance. Pray you, love, remember« (IV, 5).
tiden fra Napoleon Bonapartes magtovertagelse ved militærkup i 1799 til hans endelige fald som Kejser Napoleon 1. i juni 1815.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
citat fra Alfred de Mussets roman La confession d’un enfant du siècle, 1836 Musset 1960:68.
(fr.) vor frue, Jomfru Maria.
sammensat citat fra Alfred de Mussets episke digt »Rolla«, Poésies complètes, 1840 Musset 1957:274.
citat fra Alfred de Mussets episke digt »Rolla«, Poésies complètes, 1840 Musset 1957:277.
sammensat citat fra Alfred de Mussets episke digt »Rolla«, Poésies complètes, 1840 Musset 1957:283-285.
højresiderne i kapitel 9 har i førsteudgaven klummetitlen »Musset og George Sand.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
efter den oldgræske filosof Aristoteles og hans lære. Der hentydes til de normative krav for digterkunsten formuleret i Aristoteles' Poetikken, ca. 325 f.Kr., bl.a. reglen om handlingens, tidens og stedets enhed.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
tilhængere af saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
her i den oprindelige betydning: (overdreven) smiger.
citat fra Alfred de Mussets digt »Don Paez«, Contes d’Espagne et d’Italie, 1830 Musset 1957:8.
citat fra Alfred de Mussets digt »Le lever«, Contes d’Espagne et d’Italie, 1830 Musset 1957:74.
sammensat citat fra Alfred de Mussets digt »La coupe et les lèvres«, Un spectacle dans un fauteuil, 1833 Musset 1957:158.
Den Græske Frihedskrig, Grækenlands væbnede kamp for at opnå selvstændighed fra Det Osmanniske Rige, 1821-1829.
citat fra Alfred de Mussets digt »Mardoche«, Contes d’Espagne et d’Italie, 1830. Porten (Den Høje Port) var betegnelsen for regeringssædet i Konstantinopel i Osmannerriget (1453-1923) Musset 1957:89.
Alfred de Musset skildrer i sine tidligste kærlighedsdigte en affære med en ung kvinde, muligvis Angélique Félicité Anaïs Bosio. Jf. fx digtet »Madame la marquise«, Contes d'Espagne et d'Italie, 1830.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 100): »Han idetmindste har aldrig løjet!«; citat fra Hippolyte Taines afhandling Histoire de la littérature anglaise, 1863-1864 Taine 1869, 5:466.
citat fra Alfred de Mussets digt »Après une lecture«, Poésies nouvelles, 1850 Musset 1957:425.
udtrykket genfindes i den franske forfatter og kritiker Louis Ulbachs (Ferragus') hæfte Nos contemporains. George Sand, 1870 Ferragus 1870:83.
citat fra et brev fra George Sand til Charles-Augustin Sainte-Beuve 10.3.1833; citeret i Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains, 1846 Sainte-Beuve 1869, 1:510.
anekdoten om Jean-Gaspard Debureau fra Funambules-teatret i Paris har som pointe, at denne tidens berømteste franske klovn altid arbejdede med en anerkendt genial mimik uden at tale, og derfor havde ingen i det pågældende selskab hørt hans stemme.
citat fra et brev fra George Sand til Charles-Augustin Sainte-Beuve 10.3.1833; citeret i Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains, 1846 Sainte-Beuve 1869, 1:510.
udsagnene spiller på et citat fra William Shakespeares tragedie Hamlet (I, 2): »frailty, thy name is woman« (eng.) svaghed, dit navn er kvinde Shakespeare 2005:686.
der hentydes til Alfred de Mussets censurkritiske digt »La loi sur la presse«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.9.1835.
en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
citat fra fortalen til Alexandre Dumas d.y.s komedie Le fils naturel, 1858 Dumas d.y. 1869, 3:15.
højresiderne i kapitel 10 har i førsteudgaven klummetitlen »Alfred de Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der hentydes til Alfred de Musset og elskerinden George Sands rejse til Italien fra december 1833 til april 1834.
en kjortel med forgiftet blod fra kentauren Nessos, som Deianira ifølge den græske mytologi uforvarende kom til at give til sin mand, halvguden Herkules, hvorefter han døde.
der hentydes til Julirevolutionen, den væbnede opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
citat fra Alfred de Mussets komedie Les caprices de Marianne, 1833, I, 4 Musset 1958:234.
Sammenligningen mellem den tidlige Alfred de Mussets kvindeskikkelser og Dalila tilskrives den franske forfatter og redaktør Prosper Chalas, som citeres i Alfred de Mussets bror, Paul de Mussets, Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877, s. 81.
her i betydningen: ulegemlig, antydende noget virkelighedsfjernt.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 112): »Jeg elsker, og kan svare med ligegyldig Mine, / Jeg elsker; Intet røber det for Vennernes Flok. / Min Løndom er mig kær, og kær er mig min Pine; / og jeg elsker uden Haab om at vinde dig fra dine, / men ikke uden Lykke – jeg ser dig, det er nok.«; citat fra Alfred de Mussets digt »À Ninon« (»Si je le vous disais, pourtant, que je vous aime«), trykt i novellen Emmeline, 1837 Musset 1960:393.
her i negativ betydning som noget, der udsender opsigtsvækkende, men stadig skiftende eller blinkende lys.
citat fra et brev fra Johann Wolfgang von Goethe til hans veninde, hofdamen Charlotte von Stein, 2.12.1777 Goethe 1986, 1:241.
citat fra Alfred de Mussets komedie Bettine, 1851, I, 5 Musset 1958:866.
Alfred de Mussets komedie Carmosine bygger på en novelle fra den italienske forfatter Giovanni Boccaccios novellecyklus Il Decameron, ca. 1350, 10. dag, 7. fortælling.
citat fra Alfred de Mussets komedie Carmosine, 1850, III, 8 Musset 1958:851.
citater fra Alfred de Mussets komedie Carmosine, 1850, III, 9 Musset 1958:853-854.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
der hentydes til Alfred de Mussets sonet »Au Roi, après l'attentat de Meunier«, Poésies complètes, 1840. Sonetten omhandler det fjerde attentatforsøg på Ludvig-Filip, udført 27.12.1836 af en ung mand ved navn Meunier. Jf. Paul de Mussets Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877, s. 177-178.
citeret i Paul de Mussets Biographie de Alfred de Musset, sa vie et ses oeuvres, 1877 Musset 1877:180.
der hentydes til Alfred de Mussets digt »Le Rhin allemand. Réponse à la chanson de Becker«, først trykt i avisen La presse, 6.6.1841, og samme dag i tidsskriftet Revue de Paris. Digtet er et spotsk svar til Nikolaus Becker, der i sit digt »Der deutsche Rhein« året forinden havde erklæret den omstridte flod Rhinen for uomtvisteligt og for altid tysk.
højresiderne i kapitel 11 har i førsteudgaven klummetitlen »George Sand.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
sammensat citat fra indledningen til George Sands roman La mare au diable, 1846 Sand 1846:8-9.
citat fra indledningen til George Sands roman Le compagnon du tour de France, 1840 Sand 1869, 1:1-2.
Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
citat fra artikel i den retsvidenskabelige avis La gazette des tribunaux, 30.-31.7.1836.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
er i betydningen: lysende, glansfuld.
Manon Lescaut er heltinden i den franske forfatter Abbé Prévosts roman Histoire du chevalier des Grieux et de Manon Lescaut, 1731/1753, om den unge adelsmand Des Grieux, som opgiver sin arv og stand til fordel for den smukke, men troløse Manon, og som må ty til større og større forbrydelser for at kunne tilfredsstille Manons trang til materiel velstand.
citat fra George Sands roman Indiana, 1832 Sand 1858:97.
udtrykket opsummerer en passage i George Sands roman Indiana, 1832. Der hentydes til forestillingen om »mental reservation«, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt ens tanker må omfatte noget mere og/eller andet end det, man faktisk giver udtryk for, forudsat at man ikke direkte lyver; især udbredt inden for jesuitternes moralteologi Sand 1858:97.
citat fra George Sands roman Indiana, 1832 Sand 1858:98.
citat fra George Sands roman Indiana, 1832 Sand 1858:221.
citater fra George Sands roman Lélia, 1833 Sand 1862:158-161.
gengivet efter fortalen til 1842-udgaven af George Sands roman Indiana Sand 1858:11.
der hentydes til et brev fra George Sand til Désiré Nisard, trykt som nr. 12 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837 Sand 1971, 2:939.
citat fra George Sands roman Horace, 1841 Sand 1847:184.
efter den engelske digter George Gordon Byron (Lord Byron).
citat fra George Sands roman Jacques, 1834 Sand 1844:327.
citat fra George Sands roman Jacques, 1834 Sand 1844:326-327.
der hentydes til George Sands foreløbige brud med forfatteren Alfred de Musset, med hvem hun havde en kærlighedsaffære 1833-1835. Under et ophold i Venedig i vinteren 1834 forlod Sand Musset til fordel for den unge læge Pietro Pagello. Episoden er bl.a. skildret af Musset i den selvbiografiske roman La confession d'un enfant du siècle, 1836, og af Sand i Elle et lui, 1859.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 131): »Den romantiske Aandsretning besjælede hendes Frembringelser, men Stilen forblev klassisk«; citat fra Émile Zolas essays Documents littéraires, 1881 Zola 1926:217.
sammensat citat fra et brev fra George Sand til François Rollinat, trykt som nr. 5 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837 Sand 1971, 2:771-772.
citat fra Delphine de Girardins essay om George Sand, oprindeligt trykt under pseudonymet Le Vicomte de Launay i avisen La presse, 8.3.1837. De Girardin parafraserer Georges-Louis Leclerc Buffons berømte ord »le style c'est l'homme même« (fr.) stilen er manden, i en tale i Det Franske Akademi i 1753 Girardin 1857, 1:89.
(fr.) brun, solbrændt.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 133): »Hvis du ikke drømmer om Militærstanden, hvis du ikke sluger Bøger om Krig og Kort over Krigsskuepladser; hvis du ikke kysser de gamle Soldaters Spor, ikke græder ved Fortællingen om deres Kampe, ikke dør af Længsel efter at se Sligt og af Skam over ikke at have set det, skønt det ikke er din Skyld, saa kast hurtigt Uniformen, som du vanærer. Hvis det at være med blot i et eneste Slag ikke henriver dig; hvis du ikke føler Attraa efter at deltage i alle mulige; hvis du er adspredt; hvis du ikke skælver for, at Regn vil kunne forhindre dit Regiment i at manøvrere – saa giv din Plads til en ung Mand, der er saadan, som jeg kræver ham«; citat fra et skrift af Fyrsten af Ligne Ligne 1809, 2:154-155.
citat fra et brev fra George Sand til Éverard (Michel Louis-Chrysostome), trykt som nr. 6 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837 Sand 1971, 2:781.
citat fra et brev fra George Sand til Éverard (Michel Louis-Chrysostome), trykt som nr. 6 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837 Sand 1971, 2:806.
sammensat citat fra et brev fra George Sands til Éverard (Michel Louis-Chrysostome), trykt som nr. 6 i Sands rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837 Sand 1971, 2:806-807.
(fr.) den gamle regeringsform, styret i Frankrig før revolutionen i 1789.
citater fra George Sands novelle »La marquise«, 1832 Sand 1852:230.
egentlig: piscis hic non est omnium (lat.) denne fisk er ikke for alle. Udtrykket stammer fra André-François Deslandes' filosofiske værk Pigmalion, ou La statue animée, 1741 (med henvisning til en passage i den romerske filosof Ambrosius Theodosius Macrobius' Saturnalia, ca. 400). Det kendes dog især fra Denis Diderots anonymt og ulovligt udgivne aforismesamling Pensées philosophiques, 1746, hvor det optræder som motto på titelbladet.
der henvises til en diskussion om det moralsk forkastelige i at spise menneskekød i et brev fra George Sand til Charles-Augustin Sainte-Beuve, citeret i Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains, 1869-1871 Sainte-Beuve 1869, 1:511-512.
citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847 Sand 1855:169-170.
citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847 Sand 1855:67-68.
citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847 Sand 1855:130.
her i betydningen: opretholde, vedligeholde.
citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847 Sand 1855:127.
sammensat citat fra George Sands roman Lucrezia Floriani, 1847 Sand 1855:38.
der hentydes til Berthold Auerbachs folkelig-realistiske bondefortællinger Schwarzwälder Dorfgeschichten, 1843-1854.
der hentydes til den hollandske filosof Baruch de Spinozas panteistiske begreb om 'Deus sive Natura' (lat.) Gud eller naturen; forestillingen, at Gud og naturen er ensbetydende, og at skaberen er uadskillelig fra det skabte.
højresiderne i kapitel 12 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 141): »Han malte Træet, set fra Røddernes Side, / Drabskampen mellem Planterne, der stride og lide«; citat fra Victor Hugos digt »Le satyre«, La légende des siècles, 1859 (egentlig: Il peignit l'arbre vu du côté des racines, / Le combat souterrain des plantes assassines) Hugo 1950:420.
tilnavn til den frodige tidligere region Touraine i Vestfrankrig, dannet af forfatteren François Rabelais i romanen La vie très horrifique du grand Gargantua, père de Pantagruel, 1534 Rabelais 1823:71-72.
Eugène de Rastignac, en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856; han er hovedpersonen i Le père Goriot, 1835, og optræder tillige i adskillige af de andre romaner.
citat fra et brev fra Honoré de Balzac til hans søster, 1822 Balzac 1876, 1:60-61.
(fr.) inspiration, ildfuldhed.
der hentydes til Johann Wolfgang von Goethes to metamorfoselærer. Dels teorien om planternes metamorfose, et forsøg på ud fra den italienske kunst samt grækernes skulpturelle færdigheder at finde frem til urplanten, trykt som Versuch die Metamorphose der Pflanzen zu erklären, 1790. Dels teorien om, hvordan dyrs kranieknogler i virkeligheden er omdannede hvirvelknogler, en idé Goethe fik, efter at han i Venedig havde fundet et kløvet fårekranium, beskrevet i det posthumt udgivne fragment »Versuch über die Gestalt der Tiere«. Fundet viste for Goethe , at dyr og mennesker har ens knoglebygning, hvilket gør menneskene til en del af naturen i stedet for at være gudsskabt og dermed anderledes end dyrene. De to teorier danner inspiration for Goethes digte »Die Metamorphose der Pflanzen«, 1798, og »Die Metamorphose der Tiere«, 1799-1800.
citat fra Honoré de Balzacs roman La peau de chagrin, 1831 Balzac 1979, 10:200.
her i betydningen: forhåne.
citat fra Honoré de Balzacs roman Louis Lambert, 1832 Balzac 1980, 11:603.
sammenstillingen er hentet fra Charles de Spoelberch de Lovenjouls kritiske værk Histoire des oeuvres de H. de Balzac, 1879. Lovenjoul sammenklipper citater fra forskellige værker af Théophile Gautier og Honoré de Balzac Lovenjoul 1968:397-399.
her i betydningen: overskue.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 147): »Baronen bøjede sørgmodigt sit Hoved. – Godt, det kan jeg lide, udbrød Josefa og rejste sig begejstret. Det er en almindelig Ødelæggelse! Det er Sardanapal! det er stort, det er komplet! Man er en Slubbert, men man har Hjerte. Véd du, at jeg holder mer af En der som du æder Alting op for Fruentimmernes Skyld end af de kolde hjerteløse Pengemænd, der ødelægger Tusinder af Familier med deres Jernbaneskinner [...] De er ikke som du, min Gamle; du er en Mand med Lidenskaber; dig kunde man faa til at sælge dit Fædreland! Derfor, ser du, er jeg parat til at gøre hvadsomhelst for dig. Du er min Far! du har sat mig i Omløb! det er helligt. Hvad behøver du? Hundredtusind Francs! Jeg skal sprænge mit Nervesystem for at fortjene dem til dig.–«; sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman La cousine Bette, 1846 Balzac 1977, 7:358-359.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le lys dans la vallée, 1836 Balzac 1978, 9:996.
her i betydningen: mest pinefulde.
citat fra Théophile Gautiers biografi Honoré de Balzac, 1859 Gautier 1859:79-80.
citat fra et brev fra Honoré de Balzac til Laure de Berny (Louise) Balzac 1876, 1:371.
citat fra et brev fra Honoré de Balzac til Laure de Berny (Louise) Balzac 1876, 1:344.
højresiderne i kapitel 13 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der henvises til den franske abbed og forfatter Pierre de Bourdeille Brantôme, som tilbragte sine tidligste år ved Marguerite af Navarras hof, hvor hans mor var hofdame. I værket Vies des dames galantes, 1655, giver han en række kyniske og slibrige anekdoter fra datidens frivole elskovsliv.
der hentydes til fablen kendt fra Jean de La Fontaine som Le bûcheron et Mercure, 1668. Den bygger på Æsops fabel om skovhuggeren og hans økse, nr. 173, og optræder desuden i François Rabelais' fjerde bog om Gargantua og Pantagruel. Le quart livre des faicts et dicts héroïques du bon Pantagruel, 1552.
citat fra prologen til Honoré de Balzacs novellesamling Les cent contes drolatiques. Troisieme dixain, 1837 Balzac 1990, 1:314.
citat fra Honoré de Balzacs roman La peau de chagrin, 1831 Balzac 1879, 10:85.
sammensat citat fra et brev fra Johann Wolfgang von Goethe til kansler Friedrich von Müller, bl.a. citeret i Friedrich Wilhelm Riemers udgave Mittheilungen über Goethe, bd. 2, 1841, s. 650 Goethe 1880:289.
her i betydningen: pinefulde, uudholdelige.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
citat fra et brev fra Johann Wolfgang von Goethe til kansler Friedrich von Müller Goethe 1880:287.
højresiderne i kapitel 14 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
citat fra Théophile Gautiers selvbiografiske artikel »Autobiographie«, trykt i tidsskriftet L'illustration, 9.3.1867 Gautier 1874:6.
marmorstatue fra ca. 150-100 f.Kr. af kærlighedsgudinden Afrodite (lat.: Venus), fundet på den græske ø Milos i 1820 og bragt til Paris som gave til den franske konge.
her i betydningen: fine klæder, kjole.
her i betydningen: fejlfri.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
perioden 1793-1794 under Den Franske Revolution, ledet af bl.a. Maximilien Robespierre, hvor tusindvis af såkaldte modstandere af revolutionen blev henrettet.
citat fra Honoré de Balzacs novelle »La paix du ménage«, 1830 Balzac 1976, 2:96.
slag ved den østrigske by Wagram 5.-6.7.1809, hvor Napoleon 1. besejrede den østrigskehær.
dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
perioden under den sidste franske konge, Ludvig-Filip, kaldet Borgerkongen, 1830-1848.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
citeret i Edmond Werdets biografi Portrait intime de Balzac, 1859 Werdet 1859:331.
forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
romangruppe af Honoré de Balzac, omfattende Ferragus, 1833, Ne touchez pas à la hache (senenere med tItlen La duchesse de Langeais), 1833, og La fille aux yeux d'or, 1834.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
højresiderne i kapitel 15 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
Eugène de Rastignac, en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856; han er hovedpersonen i Le père Goriot, 1835, og optræder tillige i adskillige af de andre romaner.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835. Balzac 1976, 3:116-117.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835 Balzac 1976, 3:140.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835 Balzac 1976, 3:185.
udtrykket er et citat fra GB's anmeldelse af Johan Ludvig Heibergs romantiske skuespil Pottemager Walter, 1814, først trykt i tidsskriftet Illustreret Tidende, 7.3.1869, optrykt i Samlede Skrifter, bd. 1, 1899 (heri s. 465). Sidste del af citatet optræder desuden igen i GB's Levnet, bd. 3, 1908, s. 123 Brandes 1899, 1:465.
citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835 Balzac 1976, 3:262.
citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835 Balzac 1879, 3:231.
citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835 Balzac 1976, 3:176.
efter Decimus Junius Juvenalis, ca. 65-ca. 135, romersk digter, kendt for sine 16 satirer over hans samtidige romere.
(fr:: tout Paris), de fornemme kredse i Paris.
citater fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835 Balzac 1976, 3:263.
højresiderne i kapitel 16 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
citeret i Edmond Werdets biografi Portrait intime de Balzac, 1859 Werdet 1859:82.
(fr.: La comédie humaine), Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
efter Rembrandt Harmenszoon van Rijn, hollandsk maler, raderer og tegner.
her i betydningen: fine klæder, kjole.
der hentydes til den berømte episode i myten om Faust, kendt fra bl.a. den tyske folkebog Historia von D. Johann Fausten, 1587, hvor den trolddomskyndige Faust, efter at have indgået en pagt med Djævelen, fremtryller den skønne Helena fra den græske mytologi, med hvem han får en søn. Episoden indgår i Johann Wolfgang von Goethes Faust. Der Tragödie zweiter Teil, 1832.
den samtidige tidligere forbryder, senere parisisk politichef, François Eugène Vidocq dannede inspiration for Honoré de Balzacs karakter Vautrin, som optræder i diverse romaner i romanrækken La comédie humaine, 1830-1856.
der hentydes til den italienske billedhugger Benvenuto Cellinis hovedværk, bronzestatuen Perseus med Medusas hoved, 1554, i Loggia dei Lanzi i Firenze. Cellini nævner selv i sin levnedsbeskrivelse La Vita di Benvenuto di Maestro Giovanni Cellini , trykt posthumt 1728, at han til metallet bl.a. anvendte genstøbte skåle og tallerkener.
citat fra Johann Wolfgang von Goethes dagbog, 26.2.1780 Goethe 1966, 2:226.
citat fra Honoré de Balzacs novelle »Facino Cane«, 1836 Balzac 1977, 6:1020.
citaterne stammer fra Hippolyte Taines essay om Balzac i Nouveaux essais de critique et d'histoire, 1865. Som kilde til det sidste citat angiver Taine den samtidige forfatter Edmond Werdet Taine 1865:94.
en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856.
Marie-Angélique de Vandenesse, født de Granville, en fiktiv karakter i Honoré de Balzacs romanrække La comédie humaine, 1830-1856.
citat fra Théophile Gautiers biografi Honoré de Balzac, 1859 Gautier 1859:100.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman La cousine Bette, 1846 Balzac 1877, 7:242.
Marcus Curtius, romersk sagnhelt, som ifølge sagnet i 362 f.Kr. ofrede sig selv til Hades ved at ride ned i en kløft på Forum Romanum, hvorefter kløften lukkede sig.
Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff. Balzac 1976, 1:9.
tidligere (indtil 1935) navn for Iran.
citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff. Balzac 1976, 1:11.
en teori af den franske zoolog Étienne Geoffroy Saint-Hilaire, der hævder, at fx organer opretholder samme placering i forhold til hinanden på tværs af arter. Honoré de Balzac dedikerede sin roman Le père Goriot, 1835, til Saint-Hilaire »som et vidnesbyrd om beundring for hans arbejde og hans geni«.
citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff. Balzac 1879, 1:8.
er i betydningen: lysende, glansfuld.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman Eugénie Grandet, 1833 Balzac 1976, 3:1148.
den græske sagnkonge Atreus' to sønner Agamemnon og Menelaos, bl.a. kendt fra Homers Iliaden.
citat fra Honoré de Balzacs roman Le père Goriot, 1835 Balzac 1976, 3:233.
der hentydes til den franske politiske filosof Charles-Louis de Secondat Montesquieus værk Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence, 1734.
citat fra Honoré de Balzacs roman La grandeur et la décadence de César Birotteau, 1837 Balzac 1877, 6:81.
citat fra Honoré de Balzacs roman Un ménage de garçon (La rabouilleuse), 1842 Balzac 1976, 4:510.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
der hentydes til Jules Janins anmeldelse af Honoré de Balzacs Un grand homme de province à Paris, tredje bind af romanen Illusions perdues, trykt i tidsskriftet Revue de Paris, 21.7.1839.
der hentydes til Honoré de Balzacs sagsanlæg mod tidsskriftet Revue de Paris' direktør François Buloz, som uden forfatterens tilladelse havde solgt en uautoriseret version af tredje del af romanen Le lys dans la vallée, 1836, til det sanktpetersborgske tidsskrift Revue étrangère. Balzacs forsvar er trykt som »Historique du procès auquel a donné lieu Le lys dans la vallée« i avisen Chronique de Paris, 2.6.1836.
(fr.: la petite presse), populærpressen.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs Un grand homme de province à Paris, 1839, andet bind af romanen Illusions perdues, 1837-1843 Balzac 1877, 5:365.
citat fra Honoré de Balzacs Un grand homme de province à Paris, 1839, andet bind af romanen Illusions perdues, 1837-1843 Balzac 1877, 5:378-379.
fransk guldmønt introduceret under Ludvig 13, præget fra 1640-1794.
en grusomt udspekuleret (prygle)straf. Udtrykket er egentlig et bibelcitat fra 1 Kg 12,14 i Det Gamle Testamente, Første Kongebog 12,14.
højresiderne i kapitel 17 har i førsteudgaven klummetitlen »Balzac.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
let omskrevet citat fra ra Hippolyte Taines Notes sur Paris. Vie et opinions de M. Frédéric-Thomas Graindorge, 1867, en beskrivelse af Paris, fortalt af en fiktiv amerikansk forretningsmand Taine 1867:170.
efter den svenske naturforsker og teosof Emanuel Swedenborg, hvis doktriner spillede en betydelig rolle for Honoré de Balzac.
tidligere betegnelse for Ukraine.
Honoré de Balzac døde som følge af hjertesygdom 18.8.1850, hvilket var fem og ikke tre måneder efter hans bryllup med Ewelina Hańska.
citeret i Théophile Gautiers essay om Honoré de Balzac i hans essaysamling Portraits contemporains, 1874 Gautier 1874:128.
citat fra Théophile Gautiers biografi Honoré de Balzac, 1859 Gautier 1859:57.
hans navn er kendt af utallige mennesker.
Honoré de Balzacs kolossale romanrække på mere end 90 færdiggjorte titler, 1830-1856.
der hentydes til et argument i Aristoteles' Poetikken, ca. 325 f.Kr., kap. 7, som lyder, at det skønne må have den rette størrelse, og at et maleri fx ikke kan være tusinde mile langt, fordi det da ikke ville kunne overskues af øjet.
mesmerismen, teori udviklet i 1770'erne af den østrigske læge Franz A. Mesmer, som antog, at en mystisk magnetisk kraft udgik fra alle levende skabninger, planter som dyr, og øvede indflydelse på mennesker. Honoré de Balzacs inspiration af mesmerismen ses bl.a. i romanerne La peau de chagrin, 1831, Louis Lambert, 1832, Séraphîta, 1834, og særligt Ursule Mirouët, 1841.
sammensat citat fra Honoré de Balzacs roman La peau de chagrin, 1831 Balzac 1977, 10:150.
her i betydningen: passende.
citat fra Victor Hugos tale ved Honoré de Balzacs begravelse 20.8.1850, optrykt i Hugos tekstsamling Actes et paroles, 1875 Hugo 1875, 1:421.
her i betydningen: type.
citat fra Honoré de Balzacs forord til otte-binds-udgaven af romanrækken La comédie humaine fra 1842 ff. Balzac 1976, 1:12.
højresiderne i kapitel 18 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
citater fra andenudgaven af den schweiziske forfatter Gottfried Kellers delvis selvbiografiske roman Der grüne Heinrich, 1879-1880 Keller 2015:465.
marmorskulptur udført 1513-1516 af den italienske billedhugger Michelangelo, i kirken San Pietro in Vincoli i Rom.
La Gioconda, portrætmaleri udført ca. 1503-1506 af den italienske maler Leonardo da Vinci (nu på Musée du Louvre i Paris).
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
der hentydes til en række militære slag og erobringer under Revolutions- og Napoleonskrigene med Napoleon som henholdsvis førstekonsul og kejser: erobringen af Milano 2.6.1800; sejren over østrigerne ved den norditaliensk landsby Spinetta Marengo 14.6.1800; sejren over Prøjsen og Saksen ved den tyske by Jena 14.10.1806 samt erobringen af Berlin 27.10.1806.
der hentydes til den voldsomme brand anstiftet af russerne selv, da Moskva blev erobret af de franske styrker under Napoleon 1.s russiske felttog 14.9.1812. Eftersom franskmændene fandt en nedbrændt by rømmet for mennesker, var eneste mulighed et tilbagetog gennem den russiske vinter med store militære tab til følge.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
her i negativ betydning som noget, der udsender opsigtsvækkende, men stadig skiftende eller blinkende lys.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845 Colomb 1997:20.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845 Colomb 1997:15.
Napoleon 1.s sidste slag ved den nu belgiske landsby Waterloo 18.6.1815, hvor han blev besejret af en britisk-prøjsisk-nederlandsk hær.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:70.
der hentydes til Napoleon Bonaparte, der var leder af den franske hærs Italiensfelttog i 1796 og 1797.
ifølge den franske revolutionskalender datoen 9.11.1799. På denne og den følgende dag gennemførte Napoleon Bonaparte det såkaldte Brumairekup, der afskaffede republikken og indførte konsulatet.
stilling inden for den millitære administration indført under Den Franske Revolution og siden fortsat af Napoleon Bonaparte: Inspektøren havde ansvar for aflønning og forvaltning af tropperne.
citeret i Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845 Colomb 1997:26.
passagen optræder i let varieret form i Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:448.
der hentydes til Pierre Darus oversættelse af den romerske digter Horats udgivet som Oeuvres d'Horace traduites en vers, 1797, samt hans mange historiske værker fx Histoire de la république de Venise, 1819-1822, og Histoire de Bretagne, 1826.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
der hentydes til Napoleon Bonapartes andet Italiensfelttog,1799-1800, med bl.a Slaget ved Marengo 14.6.1800.
der hentydes til Napoleon Bonapartes erobring af Milano 2.6.1800 og den efterfølgende sejr over østrigerne ved den norditaliensk landsby Spinetta Marengo 14.6.1800.
der hentydes til en redaktionel fodnote trykt i 1854-udgaven af Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir: »L'auteur était sous-lieutenant au 6e dragons en 1800.« Stendhal 1854:21.
Napoleon 1.s sidste slag ved den nu belgiske landsby Waterloo 18.6.1815, hvor han blev besejret af en britisk-prøjsisk-nederlandsk hær.
fredstraktaten mellem Frankrig og Storbritannien 25.3.1802 som afslutning på Revolutionskrigene.
(fr.: idéologie), begrebet er dannet af den franske filosof Antoine Destutt de Tracy i 1796 og udviklet i firbindsværket Éléments d’idéologie, 1801-1815.
slag ved den tyske by Jena, hvor Napoleon 1. besejrede den prøjsiske og saksiske hær 14.10.1806.
der hentydes til Napoleon 1.s erobring af Berlin 27.10.1806.
(fr.) den hellige ild, gejsten.
citatet findes gengivet i lidt forskellig form i diverse samtidige litteraturhistorier. Her citeres formentlig fra Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855 Stendhal 1855, 1:XXII.
Napoleon 1.s invasion af Rusland 24.6.-12.12.1812.
her i betydningen: type.
sammensat citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til vennen Félix Faure, 24.8.1812 Stendhal 1855, 1:13.
der hentydes til den voldsomme brand anstiftet af russerne selv, da Moskva blev erobret af de franske styrker under Napoleon 1.s russiske felttog 14.9.1812. Eftersom franskmændene fandt en nedbrændt by rømmet for mennesker, var eneste mulighed et tilbagetog gennem den russiske vinter med store militære tab til følge.
sammensat citat angiveligt fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) dagbog 14.-15.9.1812, citeret i et brev til vennen Félix Faure, 4.10.1812 Stendhal 1855, 1:17.
muligvis hentydes til James Cobbs libretto til den populære Paul and Virginia A Musical Entertainment. In Two Acts, 1800. Stykket er baseret på Jacques-Henri Bernardin de Saint-Pierres roman Paul et Virginie, men det kan Stendhal næppe have læst i engelsk oversættelse under Moskvas brand, eftersom den først udkom fire år senere i 1816.
citeret i Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855 Stendhal 1855, 1:X.
(gr.: Elysion), ifølge græsk og romersk mytologi et paradisisk sted, hvor særligt udvalgte lever evigt.
der hentydes til Napoleon 1.s nederlag til stormagterne Storbritannien, Rusland, Østrig og Prøjsen med indtagelsen af Paris 30.3.1814. Efter nederlaget blev han tvunget til at abdicere og forvist til øen Elba, hvorefter den bourbonske Ludvig 18. regerede Franskrig, indtil Napoleon i marts 1815 vendte tilbage i et forsøg på at retablere kejserdømmet.
betegnelse for perioden fra Napoleon 1.s tilbagevenden fra eksilet på Elba 20.3.1815 til det endelige nederlag ved Waterloo 18.6.1815.
den hentydes til Marie-Henri Beyles (Stendhals) ulykkelige forelskelse i borgerfruen Matilde Dembowski, som han mødte i Milano i 1818. Matilde var involveret i den såkaldte Carboneria, en forbudt patriotisk bevægelse, der bl.a. spillede en rolle i de mislykkede italienske revolutioner mod det østrigske overherredømme i 1820-1821. På grund af sin forbindelse blev også Beyle beskyldt for at sympatisere med Carbonerismen og blev udvist af Milano i juni 1821, hvorefter han vendte tilbage til Paris.
dvs. Napoleon 1., som efter sit endelige nederlag i 1815 blev forvist til den britiske koloni Sankt Helena, hvor han døde i 1821. Førsteudgaven af Stendhals værk Histoire de la peinture en Italie, 1817, bærer dedikationen: »Au plus grand / des souverains existants, / à l'homme juste / qui eût été libéral par son cœur, / quand même la politique / ne lui eût pas dit / que c'est aujourd'hui / le seul moyen de régner«.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
der hentydes til den såkaldte orientalske krise under Den Egyptisk-osmanske Krig, 1839-1841. Osmannerne havde med støtte fra Rusland, Storbritannien, Østrig og Prøjsen krævet, at Egypten skulle trække sig tilbage fra de besatte områder i Syrien og Arabien, men dette krav afvistes af Egypten med støtte fra Frankrig. For at undgå krig endte franskmændene imidlertid med at skifte side, hvorefter de britiske og østrigske styrker indtog Syrien.
højresiderne i kapitel 19 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 190): »Hvad der undskylder Gud, det er, at han ikke eksisterer«; citeret i Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt i pamfletten »H.B.«, 1850 Mérimée 1998:6.
der hentydes muligvis til en diskussion om den sande religion mod slutningen af Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830. GB's formulering er et citat fra Auguste Bussières essay »Poètes et romanciers modernes de la France XLVIII. Henri Beyle (M. de Stendhal)« fra tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1843, s. 286.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) essay De l'amour, 1822. Stendhal skriver specifikt om François-René de Chateaubriands teologiske værk Génie du christianisme, 1802 Stendhal 1853:202.
der hentydes til et længere brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Monsieur S… S…, hvori der fortælles en historie om en løjtnant, som vælger at springe i Seinen for at redde en druknende flodskipper Stendhal 1855, 2:81-87.
her i betydningen: (national)kulturelt tilhørsforhold.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til vennen Félix Faure, 16.7.1813 Stendhal 1855, 1:28.
(fr.) et indviet sprog. Udtrykket stammer fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejsedagbog Promenades dans Rome, 1829 Stendhal 1973:633.
sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) kunsthistoriske værk Histoire de la peinture en Italie, 1817 Stendhal 1854:121.
dedikationen afslutter Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839, og desuden også Promenades dans Rome, 1829, og Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 2:493.
faktisk udkom flere af Marie-Henri Beyles bøger og desuden adskillige af hans noveller ikke under pseudonymet Stendhal. Foruden Histoire de la peinture en Italie, 1817, som udsendtes i eget navn, udkom den første roman, Armance, 1827, uden forfatterangivelse, og siden publiceredes bl.a. novellerne »La duchesse de Palliano«, 1838, og »L'abbesse de Castro«, 1839, under pseudonymet F. de Lagenevais.
der hentydes til Oberst L.B. i Marie-Henri Beyles (Stendhals) essay De l'amour, 1822 Stendhal 1853:54.
navnet på den galliske by Grenoble indtil år 381.
henvendelsen er citeret i Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845 Colomb 1997:73.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 193): »Jeg hader Mængden og holder den i Afstand«. Talemåden stammer fra den romerske digter Horats Oder (III, 1, 1) og udgør mottoet til tredje bog af Marie-Henri Beyles (Stendhals) kunsthistoriske værk Histoire de la peinture en Italie, 1817 Stendhal 1854:127.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:25-26.
her i betydningen: sætte sit liv på spil.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejseessay Mémoires d’un touriste, 1838 Stendhal 1992:46.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til direktøren for moms og afgifter i Montbrison, 14.9.1820 Stendhal 1855, 1:152-153.
her i betydningen: bemærkelsesværdige.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 195): »den Helt, som jeg har tilbedt«; citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til George Gordon Byron (Lord Byron), 23.6.1823. En note i brevudgaven Correspondance inédite de Stendhal, 1855, angiver, at det er uvist, hvorvidt brevet har været afsendt Stendhal 1855, 1:244.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til hans fætter og biograf Romain Colomb, 10.7.1818 Stendhal 1855, 1:81.
planen om at skrive energiens historie i Italien er beskrevet i detaljer i et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til hans fætter og biograf Romain Colomb, 25.11.1817 Stendhal 1855, 1:46-48.
citat fra et uadresseret brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal), 2.3.1814 Stendhal 1855, 1:34.
citatet og omstændighederne omkring forbindelsen til George Gordon Byron (Lord Byron) er citeret i en passage i et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Romain Colomb, 24.8.1829 Stendhal 1855, 2:71.
her i betydningen: skaffe klarhed over en bestemt situation.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) dagbogsoptegnelse fra slaget ved Bautzen under Napoleonskrigene, 21.5.1813 Stendhal 1855, 1:25.
sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) essay De l'amour, 1822 Stendhal 1853:4-7.
er i betydningen: lysende, glansfuld.
Paul Bourgets sammenligning med Baruch de Spinozas tanker i tredje del af værket Etica, 1677, er trykt i essayet »Stendhal (Henri Beyle)«, La nouvelle revue, 15.8.1882, optrykt i Essais de psychologie contemporaine, 1883, s. 284. Bourget anfører i øvrigt, at Hippolyte Taine også ser en analogi mellem Marie-Henri Beyle (Stendhal) og Spinoza. Der hentydes formentlig til Taines bemærkninger i essayet »Étude sur Stendhal«, først trykt i tidsskriftet La nouvelle revue de Paris, 1.3.1864, optrykt i andenudgaven af Essais de critique et d'histoire, 1866, s. 44.
(lat.) om følelserne.
her i betydningen: nationalpsykologi, dvs. kortlægning af nationalkarakteren.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:318.
tilhørende den såkaldte Jakobinerklub, en politisk bevægelse på den revolutionære venstrefløj under Den Franske Revolution. Blandt de kendteste aviser var lægen og videnskabsmanden Jean-Paul Marats L'ami du peuple, 1789-1792.
sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:497.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til vennen Félix Faure, 2.10.1812 Stendhal 1855, 1:15.
Marie-Henri Beyles (Stendhals) møde med forfatterparret George Sand og Alfred de Musset på båden mellem Lyon og Avignon på parrets rejse til Italien i 1830 er skildret i Sands selvbiografi Histoire de ma vie, 1854-1855 Sand 1971, 2:204-205.
citeret i Marie-Henri Beyles (Stendhals) fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845 Colomb 1997:76.
højresiderne i kapitel 20 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
citat fra Alfred de Mussets roman La confession d’un enfant du siècle, 1836 Musset 1960:68.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:260.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:348.
dvs.: forstandsmenneske.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Madame G…, 30.9.1822 Stendhal 1855, 1:205.
der hentydes til Napoleon 1.s sidste slag ved den nu belgiske landsby Waterloo 18.6.1815, hvor han blev besejret af en britisk-prøjsisk-nederlandsk hær.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:691.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:179.
forestilling om at grev Mosca skulle være modelleret efter den østrigske kansler Klemens von Metternich introduceredes af Honoré de Balzac i hans essay »Étude sur M. Beyle«, først trykt i tidsskriftet Revue parisienne, 25.9.1840, optrykt som forord til La chartreuse de Parme i Stendhals samlede værker, 1853 Stendhal 1853:17.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:151.
let omskrevet citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:330.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:550-551.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:318.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:410.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:155.
GB's henvisning gælder andenudgaven fra 1847 af Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:362-363.
sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:512.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Honoré de Balzac, 30.10.1840 Stendhal 1855, 1:299.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:439.
her i betydningen: ordspil, (bevidst dårlig) ordvittighed.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Honoré de Balzac, 30.10.1840 Stendhal 1855, 1:293.
der hentydes til en formulering i Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman La chartreuse de Parme, 1839 Stendhal 1952, 2:95.
dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:526.
der hentydes til et brev fra Paul-Louis Courier til M. et Madame Thomassin, 25.8.1809 Courier 1834:257.
slag ved den græske bystat Farsalos (Farsala), hvor Julius Cæsar i 48 f.Kr. besejrede Pompejus.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Honoré de Balzac, 30.10.1840 Stendhal 1855, 1:295.
fransk civillovbog, udarbejdet efter Napoleons ordre, udgivet 21.3.1804 under titlen Code civil des Français.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejseessay Mémoires d’un touriste, 1838. Der hentydes antagelig til en formulering i begyndelsen af Honoré de Balzacs roman Le lys dans la vallée, 1836: »Une seconde tombée de neige retarda la floraison des germes semés en mon âme« Stendhal 1992:35.
sammensat citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:661.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:661.
Marie-Henri Beyles (Stendhals) udsagn er citeret i Auguste Bussières essay »Poètes et romanciers modernes de la France XLVIII. Henri Beyle (M. de Stendhal)«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1843, s. 270.
der hentydes til Honoré de Balzacs essay »Étude sur M. Beyle«, først trykt i tidsskriftet Revue parisienne, 25.9.1840, optrykt som forord til La chartreuse de Parme i Stendhals samlede værker, 1853; Hippolyte Taines »Étude sur Stendhal«, først trykt i tidsskriftet La nouvelle revue de Paris, 1.3.1864, optrykt i andenudgaven af Essais de critique et d'histoire, 1866; Prosper Mérimées »Notes et souvenirs«, trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855, samt omarbejdet i Portraits historiques et littéraires, 1874; Romain Colombs biografi Mon cousin Stendhal, 1845; Charles-Augustin Sainte-Beuves »M de Stendhal«, først trykt i avisen Le moniteur, 2. og 9.1.1854, optrykt i Causeries du lundi, bd. 9, 1854; Auguste Bussières »Poètes et romanciers modernes de la France XLVIII. Henri Beyle (M. de Stendhal)«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1843; Émile Zolas »Stendhal«, trykt i Les romanciers naturalistes, 1881; Paul Bourgets »Stendhal (Henri Beyle)«, først trykt i tidsskriftet La nouvelle revue, 15.8.1882, optrykt i Essais de psychologie contemporaine, 1883.
højresiderne i kapitel 21 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der hentydes til Victor Hugos essay om Napoleon 3.s erobring af magten i Frankrig, Histoire d’un crime, 1877-1878, tredje del, kap. 4.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
historien om Prosper Mérimée, som hjalp med at tilberede makaroni, er citeret i Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, bd. 2, 1863, s.132. Historien om, hvordan Victor Hugo dannede det nævnte anagram er citeret i Eugène de Mirecourts (Charles Jean Baptiste Jacquots) Les contemporains. Mérimée, 1857, s. 33.
citeret i Henri Blaze de Burys forord til Prosper Mérimées breve til grevinde Lise Przezdziecka, udgivet i andenudgaven af Lettres à une autre inconnue, 1875 Mérimée 1875:XXXIX.
der hentydes til den tyske oplysningsdigter Gotthold Ephraim Lessings teoretiske værk Laokoon, oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie, 1766. Litteraturen fremstiller ifølge Lessing sine ord efter hinanden i tid og udgør derfor en handlingsorienterede struktur, hvorimod maleriets lader sine farver og former optræde side om side og skildrer derved øjeblikkets spænding som samtidighed.
(fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
her i betydningen: skildvagt.
citat fra Jule Sandeaus tale til Louis de Loménie, holdt i Det Franske Akademi, 8.1.1874 Recueil des discours 1876, 1:496.
der hentydes til Prosper Mérimées fire beretninger fra tjenesterejser som inspektør for historiske mindesmærker: Notes d'un voyage dans la midi de la France, 1835, Notes d'un voyage dans l'ouest de la France, 1836, Notes d'un voyage en Auvergne, 1838, og Notes d'un voyage en Corse, 1840.
Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, fransk lærd selskab, stiftet 1663 med den opgave at varetage humanvidenskaberne, særligt historie og arkæologi. Prosper Mérimée indvalgtes som medlem 17.11.1843.
(fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
der hentydes til det andet franske kejserriges fald med Napoleon 3.s nederlag i 1870 under Den Fransk-tyske Krig.
Othenin d'Haussonvilles artikel »Prosper Mérimée. A propos de lettres inédites«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1879.
citat fra et brev fra Prosper Mérimée til Jenny Dacquin, udgivet i hans Lettres à une inconnue, 1874 Mérimée 1874, 1:8.
der hentydes til Prosper Mérimées åbne brev »Le Procès de M. Libri«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.4.1852. Retssagen fik det udfald, at Libri, der i mellemtiden var flygtet til England, blev idømt 10 års fængsel in absentia, mens Mérimée for sit forsvar af ham blev idømt en fængselsstraf på 15 dage.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
citat fra et brev fra Prosper Mérimée til Jenny Dacquin, 20.7.1859, udgivet i hans Lettres à une inconnue, 1874 Merimée 1874, 2:59.
de tre højeste værdier i den sokratiske tradition.
citat fra Prosper Mérimées novelle »Le vase étrusque«, 1830 Mérimée 1951:251.
højresiderne i kapitel 22 har i førsteudgaven klummetitlen »Beyle og Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der hentydes til en formulering i Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt som forord til hans brevudgave Correspondance inédite de Stendhal, 1855 Stendhal 1855, 1:V.
der hentydes til en formulering i forordet til Prosper Mérimées roman Chronique du règne de Charles IX, 1829 Mérimée 1951:1.
citat fra den tyske forfatter Paul Heyses novelle »Frau von F.«, Frau von F. und römische Novellen, 1881 Heyse 2015:10.
her i betydningen: type.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
citatet stammer ikke fra Prosper Mérimées essay om Don Quixote, men fra hans anmeldelse af George Ticknors monografi History of Spanish Literature, først trykt som »De la littérature espagnole« i tidsskriftet Revue des deux monde, 15.4.1851, optrykt i Mélanges historiques et littéraires, 1855 Mérimée 1855:253.
sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Don Quichotte«, trykt i serien Nouveaux lundis i avisen Le moniteur universel, 16.5.1864 Sainte-Beuve 1867, 8:37.
let omskrivning af citat fra Johan Ludvig Heibergs essay »Lyrisk Poesie«, Intelligensblade, nr. 26-27, 15.4.1843 Heiberg 1861, 4:419.
der hentydes til George Sands romaner La mare au diable, 1846, François le champi, 1848, La petite Fadette, 1849, og Les beaux messieurs Bois-Doré, 1857.
citat fra et brev fra Marie-Henri Beyle (Stendhal) til Monsieur P… M…, 26.12.1829 Stendhal 1855, 2:80.
der hentydes til Marie-Henri Beyles (Stendhals) beskrivelse af Napoleon 1.s slag ved Waterloo i det tredje kapitel af romanen La chartreuse de Parme, 1839.
citat fra Prosper Mérimées novelle La double méprise, 1833 Mérimée 1951:315.
citat fra Prosper Mérimées novelle »Arsène Guillot«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.3.1844.
medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, 1751-1772, heriblandt Denis Diderot, François de Voltaire og Jean-Jacques Rousseau.
livsfilosofi med udgangspunkt i Epikurs lære om opnåelsen af lyst og undgåelse af ulyst som målet for et lykkeligt liv.
der hentydes til Prosper Mérimées anmeldelse af George Grotes historiske værk History of Greece, 1846-1856, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.4.1847 (bind 1-2), 1.8.1848 (bind 3-4), 1.6.1849 (bind 5-6), 15.5.1850 (bind 7-8), 15.5.1853 (bind 9-10) og 15.7.1856 (bind 11-12).
slag ved det græske bjergpas Thermopylæ, hvor den græske hær i 480 f.Kr. blev besejret af perserne.
let omskrevet citat fra Prosper Mérimées anmeldelse af George Grotes historiske værk History of Greece, 1846-1856, bd. 5-6, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.6.1849, s. 848.
her i betydningen udlænding, dvs. ikke-græsk.
citat fra Prosper Mérimées anmeldelse af George Grotes historiske værk History of Greece, 1846-1856, bd. 5-6, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.6.1849, s. 849.
indbygger i den norditalienske region Piemonte.
der hentydes til Marie-Henri Beyles (Stendhals) novelle Les Cenci, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.7.1837, optrykt i Chroniques italiennes, 1855. Historien handler om den unge Beatrix, som for at undgå, at hendes far skal begå incest mod hende, får ham myrdet, hvorefter hun selv bliver henrettet for sit fadermord.
citat fra forordet til førsteudgaven af Victor Hugos digtsamling Les orientales, 1829 Hugo 1912, 24:618.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 223): »de livligt Forfængelige«. Begrebet bruges i Marie-Henri Beyles (Stendhals) kunsthistoriske værk Histoire de la peinture en Italie, 1817 Stendhal 1854:226.
let omskrevet citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) roman Le rouge et le noir, 1830 Stendhal 1952, 1:521.
citat fra Marie-Henri Beyles (Stendhals) rejsedagbog Promenades dans Rome, 1829 Stendhal 1973:599.
(fr.) sladderen (egentlig: hvad vil man synes om det?).
citat fra et brev fra Prosper Mérimée til Madame de Beaulaincourt, 13.9.1870; citeret i den franske historiker Othenin d'Haussonvilles artikel »Prosper Mérimée. A propos de lettres inédites«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1879, s. 768.
citat fra Prosper Mérimées essay om Marie-Henri Beyle (Stendhal), trykt i pamfletten »H.B.«, 1850 Mérimée 1998:25-26.
der hentydes til en beskrivelse i et brev fra Prosper Mérimée til Jenny Dacquin, 27.8.1842, udgivet i hans Lettres à une inconnue, 1874 Merimée 1874, 1:72.
citat tillagt den græske førsokratiske filosof og retoriker Gorgias, ifølge Plutarchs Moralia 348c.
Det Franske Akademi, fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
af Marie-Henri Beyles (Stendhals) papirer, citeret i hans fætter og biograf Romain Colombs bog Mon cousin Stendhal, 1845 Colomb 1997:79-80.
egentlig: ingen dag uden et penselstrøg (lat.: Nulla dies sine linea), talemåde med oprindelse hos Plinius d.æ., desuden kendt ikke som Marie-Henri Beyles (Stendhals), men Émile Zolas motto.
der hentydes antagelig til Prosper Mérimées beskrivelser af historiske mindesmærker i sine beretninger fra tjenesterejser: Notes d'un voyage dans la midi de la France, 1835, Notes d'un voyage dans l'ouest de la France, 1836, Notes d'un voyage en Auvergne, 1838, og Notes d'un voyage en Corse, 1840.
der hentydes til Prosper Mérimées oversættelser af bl.a. Alexander Pushkins fortællinger »La dame de pique«, 1849, »Les bohémiens«, 1852, »Le hussard«, 1852, og »Le coup de pistolet«, 1856; af Nikolaj Gogols »L'inspecteur général«, 1853; og af Ivan Turgenevs »Apparitions«, 1869, »Le juif«, 1869, »Pétouchkof«, 1869, »Le chien, 1869«, og »Étrange histoire«, 1870.
der hentydes til Prosper Mérimées historiske værker bl.a. Essai sur la guerre sociale, 1841, Études sur l'histoire romaine, 1844, Histoire de Don Pèdre Ier, roi de Castille, 1848, og Épisode de l'histoire de Russie, les faux Démétrius, 1853.
Marie-Henri Beyles (Stendhals) beskrivelse af Zacharias Werners tragedie Martin Luther, oder die Weihe der Kraft, 1807, er trykt i afhandlingen Racine et Shakspeare, 1823/1825 Stendhal 1854:91-96.
højresiderne i kapitel 23 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
sammensat citat fra Prosper Mérimées drama La famille Carvajal, 1828 Mérimée 1865:410.
let omskrevet citat fra Friedrich Schillers epigram »Der Genius mit der umgekehrten Fackel«, 1796 Schiller 1871, 11:186.
(fr.) død uden frase (dvs. uden omsvøb); talemåde oprindeligt som kommentar til den franske politiker Emmanuel-Joseph Sieyès' lakoniske votum: 'la mort', da han i Nationalkonventet i 1792 uden yderligere begrundelse stemte for kong Ludvig 16.s henrettelse.
citat fra Prosper Mérimées forord til brevudgaven Correspondance inédite de Victor Jacquemont avec sa famille et ses amis, 1867, optrykt i Portraits historiques et littéraires, 1874 Merimée 1928, 4:104.
der hentydes til Prosper Mérimées første samling korte, satiriske dramaer Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825, udgivet under pseudonymet Clara Gazul, en fiktiv spansk skuespillerinde.
der hentydes til Prosper Mérimées to dramaer »Inès Mendo, ou Le préjugé vaincu« og »Inès Mendo, ou Le triomphe du préjugé«, begge trykt i Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825.
citat fra prologen til Prosper Mérimées drama »Une femme est un diable«, Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825 Mérimée 1978:77.
citat fra Prosper Mérimées drama »L’occasion«, først trykt i tidsskriftet Revue de Paris, november 1829, optrykt i 1830-udgaven af Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole Mérimée 1978:215.
der hentydes til Alfred de Mussets fire breve til tidsskriftet Revue des deux mondes direktør skrevet under dobbeltpseudonymet Dupuis og Cotonet, trykt i Revue des deux mondes, 15.9.1836, 1.12.1836, 15.3.1837 og 15.5.1837.
citat fra Alfred de Museets første brev til tidsskriftet Revue des deux mondes direktør skrevet under dobbeltpseudonymet Dupuis og Cotonet, trykt i Revue des deux mondes, 15.9.1836 Musset 1960:827.
castilianer, person fra Castilien i det centrale Spanien.
kvinde fra den sydspanske region Andalusien.
der hentydes til Robert Southeys negativt ladede benævnelse af George Gordon Byrons (Lord Byrons) litterære retning, første gang anvendt i forordet til Southeys digt A Vision of Judgement, 1821.
tiden efter Napoleons magtovertagelse i 1799 præget af en modstand mod Den Franske Revolution og de sociale, moralske og religiøse forandringer, som den havde medført.
af Immanuel (hebr.: Gud med os), et drengebarn, hvis fødsel profeteres i Esajas' Bog 7,14 i Det Gamle Testamente, som et tegn på, at Gud vil beskytte Davids slægt; i Matthæusevangeliet 1,22-23 i Det Nye Testamente udlagt som en forudsigelse af Jesu fødsel.
der hentydes til Prosper Mérimées noveller, fx »La Vénus d'Ille«, 1837, og særligt »Lokis«, 1868-1869.
der hentydes til Louis-Léonard Loménies tale ved sin optagelse i Det Franske Akademi, 8.1.1874 Recueil des discours 1876, 1:451-492.
der hentydes til Louis-Léonard Loménies tale ved sin optagelse i Det Franske Akademi, 8.1.1874 Recueil des discours 1876, 1:451-492.
citat fra Louis-Léonard Loménies tale ved sin optagelse i Det Franske Akademi, 8.1.1874 Recueil des discours 1876, 1:490.
højresiderne i kapitel 24 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der hentydes til Prosper Mérimées første samling korte, satiriske dramaer Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825, udgivet under pseudonymet Clara Gazul, en fiktiv spansk skuespillerinde.
Klytaimnestra, græsk mytologisk dronning i Mykene, gift med Agamemnon.
en fiktiv spansk skuespillerinde under hvis pseudonym Prosper Mérimée udgav sin debut, en række korte satiriske dramaer med titlen Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825.
et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:35.
indbygger i Illyrien (Illyricum), antik betegnelse for de dele af Balkanhalvøen, som strækker sig ned langs Adriaterhavskysten, dvs. det nuværende Slovenien, Kroatien, Serbien, Montenegro og Albanien.
der hentydes til Prosper Mérimées blodige beskrivelse af massakren på de protestantiske huguenotter natten mellem 24.8. og 25.8.1572 i den historiske roman Chronique du règne de Charles IX, 1829.
den romerske feltherre portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Études sur l'histoire romaine, 1844.
den romerske politiker portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Études sur l'histoire romaine, 1844.
den portugisiske konge portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Histoire de Don Pédre Ier, roi de Castille, 1848.
russisk bedrager, som kortvarigt vandt magten ved at hævde at være Ivan 4. af Ruslands yngste søn. Han portrætteres i Prosper Mérimées historiske værk Épisode de l'histoire de Russie, les faux Démétrius, 1853.
citat fra Molières komedie Les précieuses ridicules (9. scene), 1660 Molière 1971, 1:275.
efter den danske romantiske digter B.S. Ingemann.
der hentydes til Friedrich Schillers ufuldendte drama Demetrius oder Die Bluthochzeit zu Moskau, 1804-1805.
der hentydes til Prosper Mérimées roman Chronique du règne de Charles IX, 1829.
citat fra Prosper Mérimées novelle La double méprise, 1833 Mérimée 1951:339.
græsk sagnkonge, som på vej til krigen i Troja blev tvunget af jagtgudinden Artemis til at ofre sin yndlingsdatter Ifigenia mod at få god vind. Efter sin hjemkomst blev han myrdet af sin kone, Klytaimnestra, og hendes elsker, Aigisthos, men blev senere hævnet af de overlevende børn, Orestes og Elektra. Sagnet optræder i Homers Iliaden og har siden givet stof til tragedier af Aischylos, Sofokles og Euripides.
ifølge græsk mytologi datter af Agamemnon og Klytaimnestra, har hovedrollen i en række klassiske tragedier bl.a. Sofokles' Elektra, ca. 410 f.Kr.
efter den græske tragediedigter Sofokles.
græske sagnprinsesser, Antigone og Ifigenia kendes særligt i fransk klassisk dramatik fra Jean Racines tragedie La thébaïde, opført 1664, og Iphigénie, opført 1674.
et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:35.
den franske ø Korsika, hvor Napoleon Bonaparte blev født i byen Ajaccio i 1769.
der hentydes til retssagen mod Prosper Mérimées ven den italienske matematiker og professor i Paris Guglielmo Libri-Carucci dalla Sommaja, som flygtede til England og i 1850 blev dømt in absentia for tyveri af titusinder af bøger og manuskripter fra de franske biblioteker. Mérimée, der troede på Libris uskyld, offentliggjorde til hans forsvar et åbent brev, »Le Procès de M. Libri«, i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.4.1852, men blev selv idømt en fængselsstraf på 15 dage for fornærmelse mod magistraten.
efter Illyrien (Illyricum), antik betegnelse for de dele af Balkanhalvøen, som strækker sig ned langs Adriaterhavskysten, dvs. det nuværende Slovenien, Kroatien, Serbien, Montenegro og Albanien.
citatet og den følgende karakteristik stammer fra forordet til andenudgaven af Prosper Mérimées digtsamling La Guzla, 1842 Mérimée 1842:347.
citat fra forordet til andenudgaven af Prosper Mérimées digtsamling La Guzla, 1842. Den omtalte rejsebog angives her at være den venetianske forfatter Alberto Fortis' Viaggio in Dalmazia, 1774 Mérimée 1842:348.
der hentydes til et brev fra Prosper Mérimée til vennen Albert Stapfer, citeret i Louis-Léonard Loménies tale, da han overtog pladsen efter Mérimée i Det Franske Akademi, 8.1.1874 Recueil des discours 1876, 1:467-468.
citat fra Johann Wolfgang von Goethes artikel »La Guzla, poésies illyriques«, trykt i hans tidsskrift Über Kunst und Altertum, 1828, hæfte 2. Prosper Mérimées digtsamling La Guzla blev oprindeligt udgivet under pseudonymet Hyacinth Maglanovich, men ifølge Goethe røber titlen sin forfatter ved sit slægtskab med det tidligere pseudonym 'Gazul' fra Mérimées debutbog Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825 Goethe 1999, 22:454.
der hentydes til Wilhelm Gerhards digtoversættelser Wila. Serbische Volkslieder und Heldenmärchen, 1828.
højresiderne i kapitel 25 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Prosper Mérimée besad stillingen som øverste ansvarlig for de franske historiske monumenter i 1834-1860.
der hentydes til Prosper Mérimées to første, pseudonyme bogudgivelser Théâtre de Clara Gazul, comédienne espagnole, 1825, en række korte satiriske dramaer udgivet under navn af den spanske skuespillerinde Clara Gazul, samt La Guzla, ou Choix de poesies illyriques, 1827, en samling påståede slaviske folkeviser oversat af gusle-spilleren (et slavisk strengeinstrument) Hyacinthe Maglanović.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
citat fra Prosper Mérimées novelle »Le vase étrusque«, 1830 Mérimée 1951:254.
citat fra Prosper Mérimées novelle »Le vase étrusque«, 1830 Mérimée 1951:254.
citat fra Prosper Mérimées novelle »Le vase étrusque«, 1830 Mérimée 1951:271-272.
citat fra Prosper Mérimées novelle »L’enlèvement de la redoute«, 1829 Mérimée 1951:218.
citat fra Prosper Mérimées novelle »Tamango«, 1829 Mérimée 1951:225.
citat fra Prosper Mérimées novelle »Tamango«, 1829 Mérimée 1951:231.
slutordene af Prosper Mérimées novelle »Arsène Guillot«, 1844 Mérimée 1951:608.
Eugénie de Montijo (1826-1920), gift med Napoleon 3., kejserinde 1853-1870. Prosper Mérimées novelle »La chambre bleue« er dedikeret til »Madame de La Rhune«, som han kaldte kejserinden.
citeret i den franske historiker Othenin d'Haussonvilles artikel »Prosper Mérimée. A propos de lettres inédites«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.8.1879, s. 771.
højresiderne i kapitel 26 har i førsteudgaven klummetitlen »Mérimée og Gautier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
citat fra et brev fra Prosper Mérimées far, Léonor Mérimée, til vennen baron François-Xavier Fabre, citeret i Maurice Tourneux' biografi Prosper Mérimée, ses portraits, ses dessins, sa bibliothèque, 1879 Tourneux 1879:44.
er i betydningen: lysende, glansfuld.
her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
(ital.: San Giorgio), Donatellos marmorstatue, ca. 1415-1417, oprindeligt lavet til kirken Orsanmichele i Firenze (nu i Museo Nazionale del Bargello).
de franske forfattere Edmond de Goncourt (1822-1896) og Jules de Goncourt (1830-1870).
citat fra Émile Zolas litteraturkritiske værk Les romanciers naturalistes, 1881 Zola 1881:374-375.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 249): »En helder som Calderon eller Mérimée smeltet Bly over Virkeligheden … tager Form over Menneskeskikkelsen og kaster sin Afstøbning af Livet i dets Nøgenhed op paa Skuepladsen. Intet Mejselslag paa den mørke Afbildning. Intet uden en Broncemaske, saaledes som Gud selv har støbt den«; citat fra Alfred de Mussets digt »La coupe et les lèvres«, Un spectacle dans un fauteuil, 1833 Musset 1957:158.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 250): »Naar Cromwell tager over til Irland, angiver Guizot Tallet paa de Nedsablede og nævner, hvad Stand de tilhørte, og det er Alt. Og dog hvilke smukke Blodbade! Hvilken Lejlighed til at gennemtrænge Læseren med det kolde Raseri, der førte Fanatikernes Kaarder!«; citat fra Hippolyte Taines essay »M. Guizot. Histoire de la révolution d'Angleterre«, trykt i tidsskriftet Revue de l’instruction publique, 1856 Taine 1858:132.
der hentydes til Robert Southeys negativt ladede benævnelse af George Gordon Byrons (Lord Byrons) litterære retning, første gang anvendt i forordet til Southeys digt A Vision of Judgement, 1821.
højresiderne i kapitel 27 har i førsteudgaven klummetitlen »Th. Gautier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
efter landskabet Castilien i det centrale Spanien.
Føbus (gr. Foibos) betyder 'strålende' og brugtes som tilnavn til Apollon som lysets gud.
her formentlig i betydningen: plaget, lammet.
(sp.) jern (her i betydningen: sværd). Ordet var trykt på teaterbilletterne til førsteopførslen af Victor Hugos drama Hernani, 1830, og henviser til et spansk middelalderligt krigsråb anvendt som motto for Hugos digt »Cri de guerre du mufti«, Les orientales, 1829: »Hierro, despierta te ! / Cri de guerre des Almogavares. / Fer, réveille-toi !« Hugo 1912, 24:661.
sammensat citat fra Théophile Gautiers litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874 Gautier 1874:94-95.
(fr:: l'art pour l'art), litterært slagord, som udtrykker den æstetiske holdning, at kunsten ikke skal tjene religiøse, moralske el. andre ydre formål. Populariseret af Théophile Gautier (under lidt andre formuleringer) i forordet til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836.
forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
et centralt begreb inden for den franske romantisme, som angår det at skildre det særlige og fremmedartede ved et bestemt sted, fx en egn eller et land; kendt fra fortalen til Victor Hugos drama Cromwell, 1827 Hugo 1912, 23:35.
gengivet efter fortalen til Alexandre Dumas d.y.s komedie Le fils naturel, 1858 Dumas d.y. 1869, 3:19.
det mislykkede britiske angreb på de franske tropper i den hollandske by Bergen op Zoom under Napoleonskrigene 8.3.1814.
citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879 Bergerat 1879:47.
tilhørende fyrsteslægten Bourbon, som regerede Frankrig fra 1589 til 1792 og igen 1814/1815-1830.
der hentydes antagelig til Désiré Nisards begreb om den dekadente latinske litteratur efter den latinske guldalder, særligt Lucan og Martial, i afhandlingen Études de moeurs et de critique sur les poètes latins de la décadence, 1834.
(fr.: le grand siècle), betegnelse for 1600-tallet, særligt om Ludvig 14. og hans tid.
den romerske forfatter Lucius Apulejus var født i Madaura i Numidien i det nuværende Algeriet.
(efter den romerske kejser Augustus), tiden 31 f.Kr.-14 e.Kr. præget af de tre store digtere Virgil, Horats og Ovid.
perioden efter den latinske guldalder, dvs. 14-180 e.Kr.
de normative krav for digterkunsten formuleret i Aristoteles' Poetikken, ca. 325 f.Kr., bl.a. reglen om handlingens, tidens og stedets enhed.
GB tilføjer en prosaoversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 257): »Hun havde i sin pirrende Grimhed et Gran af Salt fra det Hav, op af hvilket nøgen og udæskende det bitre Svælgs Venus steg«; citat fra Théophile Gautiers digt »Carmen«, Émaux et Camées, 4. udg., i et fællesbind med titlen Poesies nouvelles, 1863 Gautier 1863:117.
der hentydes til slutningen af femte og sidste akt af Victor Hugos drama Hernani, 1830, hvor en hornblæsning langt borte forkynder hovedpersonens nær forestående død; her vel blot med den betydning, at Hugos drama fik Théophile Gautier til at blive digter i stedet for maler og kunstner, som han ellers var gået i gang med at uddanne sig til.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
her i betydningen: ufolkelig, elitær.
livsfilosofi med udgangspunkt i Epikurs lære om opnåelsen af lyst og undgåelse af ulyst som målet for et lykkeligt liv.
citat fra Théophile Gautiers digt »Sonnet V«, Albertus, ou L’âme et le péché, 1833 Gautier 1833:233.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 258): »Jeg er ung; i mine Aarer det rige Purpur ruller. / Mit Haar er kulsort og mine Blikke Ild. / Og mit Bryst uden Slim som uden Hostebulder / aander i dybe Drag Himlens Luft, ren og mild. // Til den lunefulde Vind, der bær Zigøjnerlandets Grøde, / utalte jeg kaster mine Døgn, al Livets Gøgl; / og tit, mellem Flasker, har den blege Morgenrøde / overrasket mig løsende en Maske af Fløjl«; citat fra Théophile Gautiers digt »Fatuité«, Poesies diverses, 1838-1845 Gautier 1845:305.
citat fra Théophile Gautiers digt »L’art«, Émaux et Camées, 2. udg., 1858 Gautier 1858:215.
højresiderne i kapitel 28 har i førsteudgaven klummetitlen »Th. Gautier.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Théophile Gautier er forfatter eller medforfatter til librettoer til seks balletter: Giselle, ou Les Willis, opført 1841, La Péri, opført 1843, Pâquerette, opført 1851, Gemma, opført 1854, Yanko le bandit, opført 1858, og Sacountala, opført 1858. Alle er udgivet i samlingen Théâtre. Mystères, comédies et ballets, 1872.
Judith Gautiers passion for Kina og Japan ses afspejlet i hendes romankunst, dramatik og lyrik, fx i hendes tidlige oversættelser og gendigtninger af klassisk kinesisk poesi udgivet under pseudonymet Judith Walter som Le livre de jade, 1867.
let omskrevet citat fra Algernon Charles Swinburnes digt »Sonnet (with a copy of Mademoiselle de Maupin)«, trykt i Alphonse Lemerre (red.): Le tombeau de Théophile Gautier, 1873 Swinburne 1878:97.
citat fra Théophile Gautiers selvbiografiske artikel »Autobiographie«, trykt i tidsskriftet L'illustration, 9.3.1867 Gautier 1874:11.
citeret i forordet til Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879 Bergerat 1879:IX.
sammensat citat fra Théophile Gautiers roman Mademoiselle de Maupin, 1835-1836 Gautier 1866:193-195.
citeret i forordet til Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879 Bergerat 1879:VII-VIII.
GB oversætter i Samlede Skrifters udgave af Den romantiske skole i Tydskland (bd. 4, s. 300): »Elskov tænker sødt i Toner. / Den er Tanker altfor fjerne …«; digtet findes i beskåret form i Ludwig Tiecks Phantasus (bd. 3, 1816, s. 523). I sin fulde form fremkom det – der i senere udgaver fik titlen »Liebe« – første gang i Tiecks udgave af Wilhelm Heinrich Wackenroders Phantasien über die Kunst, für Freunde der Kunst, 1799 Wackenroder 1799:245-246.
(fr.) kunst for kunstens skyld, litterært slagord, som udtrykker den æstetiske holdning, at kunsten ikke skal tjene religiøse, moralske el. andre ydre formål. Udtrykket blev populariseret af Théophile Gautier (under lidt andre formuleringer) i forordet til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836.
sammensat citat fra Théophile Gautiers forord til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836 Gautier 1866:18.
sammensat citat fra Théophile Gautiers forord til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836 Gautier 1866:2.
sammensat citat fra Théophile Gautiers forord til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836 Gautier 1866:4-5.
der hentydes til den tyske oplysningsdigter Gotthold Ephraim Lessings teoretiske værk Laokoon, oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie, 1766. Litteraturen fremstiller ifølge Lessing sine ord efter hinanden i tid og udgør derfor en handlingsorienterede struktur, hvorimod maleriets lader sine farver og former optræde side om side og skildrer derved øjeblikkets spænding som samtidighed.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Théophile Gautier«, trykt i serien Nouveaux lundis i avisen Le moniteur universel, 30.11.1863 Sainte-Beuve 1866, 6:329.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 264): »Ak, de følende Hjerter! En Fusker formaar dem at røre. / Lykken, jeg attraar, det er, dig at berøre, Natur!«; citat fra Johann Wolfgang von Goethes Venetianische Epigramme, nr. 31, trykt i Friedrich Schillers Musen-Almanach für das Jahr 1796 Goethe 2000:181.
antagelig sammenblander GB her to malerier af den hollandske maler Rembrandt Harmenszoon van Rijns: De bruiloft van Simson (Samsons Bryllup), 1638, som er udstillet på Staatliche Kunstsammlungen i Dresden og Ahasveros en Haman aan het feestmaal van Esther (Ahasverus og Haman til gilde hos Ester), 1660, der siden midten af 1700-tallet har befundet sig i Moskva.
citeret i Ernest Feydeaus portrætbog Théophile Gautier. Souvenirs intimes, 1874 Feydeau 1874:211.
sammensat og noget omskrevet citat fra Théophile Gautiers roman Le capitaine Fracasse, 1863 Gautier 2002, 1:777-778.
citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879 Bergerat 1879:124.
citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879 Bergerat 1879:128-129.
citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879 Bergerat 1879:131.
kunsten for kunstens skyld, litterært slagord, som udtrykker den æstetiske holdning, at kunsten ikke skal tjene fx religiøse, moralske el. andre ydre formål; populariseret af Théophile Gautier (under lidt andre formuleringer) i bl.a.forordet til romanen Mademoiselle de Maupin, 1835-1836.
populært navn givet til den figur af idealkvinden, som den cypriotiske Pygmalion ifølge græsk mytologi i sin foragt for virkelige kvinders laster skar af elfenben (senere udlagt som marmor). Ifølge Ovids Metamorfoser, ca. år 8, forelskede Pygmalion sig så meget i figuren, at han bad kærlighedsgudinden Afrodite gøre den levende, og de fik sammen datteren Pafos.
citeret i Théophile Gautiers svigersøn og sekretærs, Émile Bergerats, udgave Théophile Gautier. Entretiens, souvenirs et correspondance, 1879 Bergerat 1879:132-133.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
tilnavn til den franske digter Charles Baudelaire, hvis digte ofte kredser om Satan og det onde, fx »Les litanies de Satan«, Les fleurs du mal, 1857.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
parnassisterne, en gruppe franske digtere inspireret af bl.a. Théophile Gautier og Leconte de Lisle, centreret omkring tidsskriftet Le parnasse contemporain, som reagerede mod romantikken gennem en bevidst dyrkelse af formen og den såkaldte l'art pour l'art (kunsten for kunstens egen skyld).
der hentydes til den aldrende Théophile Gautiers ræsonnement over de omfattende protester i forbindelse med førsteopførslen af Victor Hugos nybrydende romantiske drama Hernani i 1830, »Première représentation d’Hernani«, trykt posthumt i det litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874.
højresiderne i kapitel 29 har i førsteudgaven klummetitlen »Sainte-Beuve.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der sigtes muligvis til Karl Hillebrands benævnelse af Charles-Augustin Sainte-Beuve som »Unser aller Meister« i det historiske værk Aus dem Jahrhundert der Revolution, 1881 Hillebrand 1881:354.
Charles-Augustin Sainte-Beuve begyndte at skrive for avisen Le globe allerede i 1823. Her hentydes dog til første del af hans anmeldelse af Victor Hugos digtsamling Odes et ballades, 2.1.1827, som Johann Wolfgang Goethe ifølge Johann Peter Eckermann fandt meget talentfuld Eckermann 1837, 1:278.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
(eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
filosofisk lære om, at al erkendelse stammer fra sansning og angår sanseindtryk.
her i betydningen: nøjsom, beskeden.
her i betydningen: prostitueret.
der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Victor Hugos digtsamling Odes et ballades i avisen Le globe 2.1. og 9.1.1827. Anmeldelsen førte Sainte-Beuve ind i kredsen omkring Hugo og hans litterære gruppe La Cénacle.
fremstillingen fremgår af 1. udg. s. 77 ff.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
tolvstavelsesverset blev i 1400-tallet med Charles d'Orléans kendt som Aleksandrinere (efter et gammelfransk digt om Alexander den Store) og udvikledes senere i 1500-tallet af digterne omkring gruppen La Pléiade med bl.a. Pierre de Ronsard.
(eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
Le Cénacle, litterært selskab grundlagt i 1827 med Victor Hugo som hovedskikkelse. Andre medlemmer var Alphonse de Lamartine, Alfred de Vigny, Alfred de Musset, Théophile Gautier og Charles-Augustin Sainte-Beuve.
citeret i et efterord til 1861-udgaven af Charles-Augustin Sainte-Beuves skønlitterære værk Vie, poésies et pensées de Joseph Delorme Sainte-Beuve 1861:299.
Charles-Augustin Sainte-Beuves digtsamling Les consolations, 1830.
citat fra brev af Charles-Augustin Sainte-Beuve, 12.7.1863 Sainte-Beuve 1877, 1:322.
filosofisk lære, der bestemmer ånden som den sande virkelighed og det materielt-stoflige som ytringsformer af det åndelige; i Frankrig især ført an af Théodore Jouffroy og Victor Cousin.
filosoffen Théodore Jouffroy måtte på grund af helbredsproblemer afbryde sin undervisning i 1820 og blev i 1822 midlertidigt afsat fra sin stilling som docent ved Collège de Bourbon, men afholdt herefter private forelæsninger i sit hjem for en række fremtrædende personer i tiden.
filosofisk lære om, at al erkendelse stammer fra sansning og angår sanseindtryk.
det 23. kapitel af Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté er angiveligt komponeret på baggrund af et langt brev fra Henri Lacordaire, daværende elev på præsteseminariet Saint-Sulpice i Issy-les-Moulineaux nær Paris, i hvilket han beretter om sine oplevelser. Forholdet er beskrevet i et brev fra Charles-Augustin Sainte-Beuves dateret 25.1.1863, trykt i et appendiks til 8. udg. af Volupté Sainte-Beuve 1874:405-406.
citatet har ikke kunnet identificeres.
her i betydningen: overskue.
sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834 Sainte-Beuve 1834, 1:156-157.
sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834 Sainte-Beuve 1834, 1:160.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834 Sainte-Beuve 1834, 1:166-167.
sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834 Sainte-Beuve 1834, 1:235.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves roman Volupté, 1834 Sainte-Beuve 1834, 1:254-255.
(eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
efter Novemberopstanden i den russiske del af Polen i 1830 rykkede Rusland ind over grænsen og indtog 6.9.1831 Warszawa, hvorefter en stor del af den polske hær flygtede, ligesom mange af de politiske ledere emigrerede, især til Frankrig.
GB's prosaoversættelse af citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves digt »À Madame la C. de T.«, Pensées d’août, 1837 Sainte-Beuve 1840:363.
GB's prosaoversættelse af sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves digt »À Madame la C. de T.«, Pensées d’août, 1837 Sainte-Beuve 1840:363-364.
GB's prosaoversættelse af sammensat citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves digt »À Madame la C. de T.«, Pensées d’août, 1837 Sainte-Beuve 1840:364.
her i betydningen: forhåne, afvise hånligt.
højresiderne i kapitel 30 har i førsteudgaven klummetitlen »Sainte-Beuve.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Le Cénacle, litterært selskab grundlagt i 1827 med Victor Hugo som hovedskikkelse. Andre medlemmer var Alphonse de Lamartine, Alfred de Vigny, Alfred de Musset, Théophile Gautier og Charles-Augustin Sainte-Beuve.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Alphonse de Lamartine foretog i 1832-1833 en længere rejse til bl.a. Grækenland, Libanon og Syrien, skildret i rejseberetningen Voyage en orient, 1835.
tilhængere af saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 280): »Enhver bør lønnes efter sit Kald, ethvert Kald lønnes efter hvad det frembringer«.
kort efter at avisen Le globe var erhvervet af saint-simonisten Pierre Leroux, skrev Charles-Augustin Sainte-Beuve en artikel, signeret af Leroux, som hyldede den franske socialist Saint-Simon, trykt 18.1.1831.
der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves tredelte artikel »Armand Carrel«, først trykt i avisen Le moniteur, 3.5., 10.5. og 17.5.1852, optrykt i Causeries du lundi, bd. 6, 1853 Sainte-Beuve 1853, 6:69-85.
Charles-Augustin Sainte-Beuve skrev i 1832-1834 for den liberale, republikanske avis Le national, grundlagt i 1830 af Adolphe Thiers, Armand Carrel, François-Auguste Mignet og Auguste Sautelet.
det gamle Bernardinerkloster i Paris var i 1819-1849 hjemsted for den franske selskabsdame Juliette Récamier, der blev kendt for sine storslåede litterære saloner, som hun holdt i det nedlagte kloster sammen med François-René de Chateaubriand.
der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Poètes et philosophes modernes de la France. XV. M Ballanche«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.9.1834.
forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Félicité de Lamennais' »Affaires de Rome«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.11.1836. Efter Julirevolutionen i 1830 helligede den tidligere kirketro Lamennais sig kampen for ytrings- og trosfrihed samt for adskillelsen af kirke og stat og blev som følge heraf fordømt af pave Gregor 16.
der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »Réception de M. le comte Alfred de Vigny à l'Académie française«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.2.1846.
Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
der henvises til Delphine de Girardins Lettres parisiennes, 1843; Lettre II, dateret 25.2.1845 Girardin 1857, 4:170.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
tilhængere af saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
tilhænger af det konstitutionelle monarki anført af en nyere gren af den bourbonske fyrsteslægt, Huset Orléans, særligt af Ludvig-Filip, som var konge fra 1830 til 1848.
tilhængere af den såkaldte legitimisme, forestillingen om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt. De oprindelige Bourboneres sidste repræsentant, Karl 10., blev styrtet ved Julirevolutionen i 1830, hvor Ludvig-Filip af Orléans, som var af en yngre gren af slægten Bourbon, satte sig på tronen.
historien om artiklen er beskrevet i den franske journalist Pierre Vésiniers Étude critique sur l'histoire de Jules César de Napoléon III, 1865 Vésinier 1865:6-7.
det andet franske kejserrige fra 1852 til 1870, under ledelse af Napoleon 3.
let omskrevet citat, gengivet af Charles-Augustin Sainte-Beuve i artiklen »Franklin«, først trykt i avisen Le constitutionel, 15.11.1852, optrykt i Causeries du lundi, bd. 7, 1853 Sainte-Beuve 1853, 7:110.
højresiderne i kapitel 31 har i førsteudgaven klummetitlen »Sainte-Beuve og den moderne Kritik.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
dvs. reformatoren Martin Luther, som i opgør mod det katolske pavedømme grundlagde den evangelisk-lutherske kirke.
citat fra Louis Ulbachs (Ferragus') biografi Nos contemporains. Sainte-Beuve, 1869 Ferragus 1869:72.
der hentydes navnlig til Honoré de Balzacs kritiske anmeldelse »Sur M. Sainte-Beuve à propos de Port-Royal«, trykt i tidsskriftet Revue parisienne, 25.8.1840.
citeret i Louis Ulbachs (Ferragus') biografi Nos contemporains. Sainte-Beuve, 1869 Ferragus 1869:68.
her i den oprindelige betydning: følelsesfuld, højtidelig.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »M. de Rémusat, passé et présent«, først trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.10.1847, optrykt i Derniers portraits littéraires, 1858 Sainte-Beuve 1858:320.
beskrivelsen angår den franske teolog abbed Saint-Cyran (Jean Duvergier de Hauranne) og fremgår af Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840 Sainte-Beuve 1953, 1:305.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840. Der hentydes til synet af den brændende tornebusk i Anden Mosebog 3,2-24 i Det Gamle Testamente, hvor Moses blev udpeget af Gud til at lede israeliterne ud af Egypten til Kanaan Sainte-Beuve 1953, 1:370.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artikel »M. Nisard«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 1.11.1836 Sainte-Beuve 1870, 3:349.
her i betydningen: medlem af Det Franske Akademi.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves nekrolog over Victor Cousin, trykt i avisen Le constitutionnel, 14.1.1867 Sainte-Beuve 1868, 10:452.
citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves artkel »M. Alfred de Musset«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.1.1833 Sainte-Beuve 1870, 2:188.
Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
sammensat citat fra sidste del af Charles-Augustin Sainte-Beuves anmeldelse af Hippolyte Taines litteraturhistorie Histoire de La litterature anglaise, trykt i avisen Le constitutionnel, 13.6.1864. Taines værk var indstillet til Det Franske Akademis pris Prix Bordin, men to af akademiets medlemmer, Félix Dupanloup og Frédéric-Alfred de Falloux, nedlagde protest, hvorfor det endte med, at prisen slet ikke blev udddelt dette år Sainte-Beuve 1867, 8:136-137.
her iden oprindelige betydning: (overdreven) smiger.
der hentydes til Charles-Augustin Sainte-Beuves kritiske værk Chateaubriand et son groupe littéraire sous l’Empire. Cours professé à Liége en 1848-1849, 1861.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 291): »Vi er selv omskiftelige og vi bedømmer omskiftelige Væsener«. Citatet står som motto til 1870-udgaven af Charles-Augustin Sainte-Beuves essaysamling Portraits contemporains og stammer fra den franske forfatter Gabriel Sénac de Meilhans fortælling Les deux cousins, 1790 Meilhan 1790:39-40.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 292): »Det er til Hr. de Saint-Cyran, som han var i sin modne og fuldtfærdige Skikkelse, at jeg nu gaar over; det er om ham, at det Følgende er sandt. Hvis noget af det Foregaaende ikke mere passer paa ham, saa forkaste man det blot, som han selv under sin Udviklingsgang har forkastet det«; citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840 Sainte-Beuve 1953, 1:361.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 292): »Man kan ganske vist skære en Calvinist ud af Hr. de Saint-Cyran, men paa den Betingelse, at man skærer mangt et Stykke levende Liv bort af hans Skikkelse«; citat fra Charles-Augustin Sainte-Beuves værk om jansenismen, Port-Royal, 1840 Sainte-Beuve 1953, 1:363.
sammensat citat fra et brev fra Charles-Augustin Sainte-Beuve til den franske moralfilosof Ernest Bersot, 9.5.1863 Sainte-Beuve 1877 1:1315-316.
sammensat citat fra Émile Montéguts artikel »La nouvelle littérature française. Les romans de M. Victor Cherbuliez«, trykt i tidsskriftet Revue des deux mondes, 15.5.1867, s. 486-487. Udtrykket »den tiende Muse« sigter til muse nr. 10 i forhold til de traditionelle 9 muser i græsk mytologi.
højresiderne i kapitel 32 har i førsteudgaven klummetitlen »Dramaet: Vitet, Dumas, Vigny, Hugo.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
(fr.) behersket bifald.
der hentydes til Louis (Ludovic) Vitets dramaer: Les Barricades, scènes historiques, 1826, Les états de Blois, 1827, og La mort de Henri III, 1829. Udgivet samlet som La Ligue, 1844.
École normale de l'an III, fransk eliteuniversitet, grundlagt i 1794 (siden 1845: École Normale Supérieure).
(fr.) hjælp dig selv, så vil himlen hjælpe dig, forening på den politiske venstrefløj i opposition til den bourbonske restauration, grundlagt af Ludovic Vitet, ca. 1824-1832.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
offentligt embede med ansvar for den franske kulturarv, især de historiske monumenter. Ludovic Vitet besad stillingen 25.11.1830-27.5.1834.
det franske parlaments andetkammer, 1814-1848.
(fr.: Conseil d'État), Frankrigs øverste forvaltningsdomstol og rådgivende organ for regeringen i lovgivningsspørgsmål, oprettet i 1799.
Det Franske Akademi (fr.: Académie française), fransk litterært-videnskabeligt selskab, stiftet 1635 med den særlige opgave at varetage det franske sprog.
der hentydes til Louis Vitets biografi over Charles Tanneguy Duchâtel, Le Comte Duchâtel, 1875.
der hentydes til Paul Delaroches maleri L'assassinat du duc de Guise, 1834 (nu på Musée Condé i Chantilly).
(fr.: Les Mignons), polemisk betegnelse for en gruppe unge mænd, som Henrik 3. holdt ved sit hof og angiveligt havde et seksuelt forhold til.
citat fra Ludovic Vitets drama Les états de Blois, 1827 Vitet 1827:302.
citat fra Ludovic Vitets drama Les états de Blois, 1827 Vitet 1827:303.
Revolutionskrigene, 1792-1802, mellem det revolutionære Frankrig på den ene side og bl.a. Østrig, Prøjsen, Storbritannien og siden Rusland på den anden. Thomas-Alexandre Dumas var general i revolutionshæren og blev øverstkommanderende for den såkaldte Alpehær i 1793.
(fr.: Les Mignons), polemisk betegnelse for en gruppe unge mænd, som Henrik 3. holdt ved sit hof og angiveligt havde et seksuelt forhold til.
formynderregentskabet, i fransk historie perioden mellem den 5-årige Ludvig 15.s tronbestigelse i 1715 og hans myndighedsalder i 1723. I perioden blev landet styret af hertug Philippe d'Orléans.
sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831 Dumas d.æ. 1831:20.
sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831 Dumas d.æ. 1831:11.
citat fra Alexandre Dumas d.æ. drama Antony, 1831 Dumas d.æ. 1831:11.
sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831 Dumas d.æ. 1831:11.
sammensat citat fra Alexandre Dumas d.æ.s drama Antony, 1831 Dumas d.æ. 1831:26.
anekdoten fortælles i Alexandre Dumas d.æ.s erindringer Mes mémoires, 1852-1855 Dumas d.æ. 1884, 8:114.
efter den engelske forfatter George Gordon Byron (Lord Byron).
citeret i Alexandre Dumas d.æ.s erindringer Mes mémoires, 1852-1855 Dumas d.æ. 1884, 8:116.
GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 334): »Bjergboer, kort for Hovedet og god. Nidkær og besjælet af Blodhævnstanken som af en anden Sjæl; ledet af den som af Skæbnen. En kraftig, sørgmodig og dybt følsom Karakter. Hadende og elskende med Voldsomhed. Vild af Natur og civiliseret som mod sin Vilje af Hoffet og hans Tids Velopdragenhed«; citat fra Alfred de Vignys drama La maréchale d'Ancre, 1831 Vigny 1986, 1:[627].
let omskrevet citat fra Alfred de Vignys forord »Dernière nuit de travail du 29 au 30 juin 1834« til dramaet Chatterton, 1835 Vigny 1986, 1:753.
citat fra Alfred de Vignys forord »Dernière nuit de travail du 29 au 30 juin 1834« til dramaet Chatterton, 1835 Vigny 1986, 1:753.
citat fra Alfred de Vignys drama Chatterton, 1835 Vigny 1986, 1:807.
der hentydes til det kontrarevolutionære oprør under Vendéekrigen, organiseret af den overvejende katolsksindede bondebefolkning i departementet Vendée i Vestfrankrig, 1793-1796.
situation er beskrevet i et brev fra Delphine de Girardin dateret 30.11.1838.
der hentydes til Victor Hugos digt »À Louis B«, Les chants du crépuscule, 1835.
citat fra Victor Hugos drama Les burgraves, 1843 Hugo 1905, 2:533.
citeret i Théophile Gautiers litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874 Gautier 1874:59.
citat fra Victor Hugos digt »Dans l’église de ***«, Les chants du crépuscule, 1835 Hugo 1909, 17:287.
citat fra Victor Hugos digt »Dans l’église de ***«, Les chants du crépuscule, 1835 Hugo 1909, 17:289.
citat fra Victor Hugos digt »Il n’avait pas vingt ans…«, trykt som nr. XIII i Les chants du crépuscule, 1835 Hugo 1909, 17:234.
let omskrevet citat fra Alexandre Rodolphe Vinets artikel, »Ponsard. Lucréce. Tragédie«trykt i Études sur la littérature française au dix-neuvième siècle, 1849-1851 Vinet 1851, 2:610.
(fr.) fornuftens skole; nyklassicistisk bevægelse centreret omkring dramatikerne François Ponsard og Émile Augier med det formål at berige dramaet med almindelige typer hentet fra det virkelige samfundsliv frem for romantikkens helte.
Théophile Gautiers anmeldelse af François Ponsards drama Lucrèce, 1843, er først trykt i avisen La presse, 2.5.1843, optrykt i hans Histoire de l'art dramatique en France depuis vingt-cinq ans, bd. 3, 1859, s. 47-53; Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) anmeldelse af en genopførelse af stykket er først trykt i avisen Le courrier français, 2.10.1843, optrykt i hans Oeuvres en prose. Romans et contes, critique théatrale, lettres, 1878, s. 190-194.
den franske skuespillerinde Elisabeth Félix (Rachel) spillede på Théâtre-Français bl.a. Ériphile i Jean Racines drama Iphigénie, 1674 (1838), Émilie i Pierre Corneilles Cinna ou la Clémence d'Auguste, 1641 (1838), Chimene i Pierre Corneilles Le cid, 1636 (1842), og titelrollen i Jean Racines Phèdre, 1677 (1843).
en evt. skriftlig kilde til citatet har ikke kunnet identificeres.
(fr:) rejs dig, Laodice!; åbningsreplikken af François Ponsards drama Lucrèce, 1843 Ponsard 1843:3.
højresiderne i kapitel 33 har i førsteudgaven klummetitlen » Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Glemselens flod, ifølge græsk mytologi den flod i underverdenen, som de døde må drikke af, før de kan genfødes.
Jesu-ord citeret i Det Nye Testamente, Paulus' Andet Brev til Korintherne 3,17.
poesi, som tjener andre formål end det digteriske, fx politiske eller religiøse.
myten om den trolddomskyndige intellektuelle, som sælger sin sjæl til djævelen, kendes oprindeligt fra den tyske folkebog Historia von D. Johann Fausten, 1587. Historien er fortolket og genfortalt i romaner, digte, skuespil, operaer og musik og kendes især fra Johann Wolfgang von Goethes drama fra 1790/1808 og 1832.
i femte og sidst akt af Johann Wolfgang von Goethes Faust. Der Tragödie zweiter Teil, 1832, bygger Faust som gammel mand sit slot på et inddæmmet landområde i havet og udkaster samtidig en vision om at tørlægge en større sump, hvor millioner af mennesker skal kunne bo. Henri de Saint-Simon rejste i 1778 som attenårig til Amerika for at kæmpe i Den amerikanske uafhængighedskrig, men forlod desillusioneret hæren, hvorefter han kastede sig over forskellige ingeniørprojekter bl.a. med en idé om at etablere en Panamakanal.
en arvelig titel inden for den franske adelsstand, som bl.a. gav sæde i Pairskammeret, det franske parlaments aristokratiske førstekammer i 1815-1848.
titel tilhørende den højeste adel i Spanien.
(fr.: Le mont-de-piété) offentligt lånekontor beliggende rue des Blancs-Manteaux i Paris.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
i andet brev af Henri de Saint-Simons Lettres d'un habitant de Genève à ses contemporains, 1803, udfoldes tanken om en sådan subskriptionsordning, hvor hver subskribent mod en pengedonation får lov til at nominere tre videnskabsmænd eller kunstnere, som skal indtræde i et 'Newtons råd', der har til hensigt at følge verdens fremskridt.
titel givet til overhovederne for de nærmeste sidelinjer til det franske kongehus.
Henri de Saint-Simon blev i februar 1820 indklaget for den såkaldte domstol cour d'assises for sin regeringskritiske tekst Parabole, 1820, men sagen endte med fuld frifindelse.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
(fr.) enhver [bør lønnes] efter sin evne; citeret i det af saint-simonisterne kollektivt udgivne skrift Doctrine de Saint-Simon. Exposition, 1829-1830 Doctrine de Saint-Simon: 41.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
notitsen optræder på et udateret dagbogsblad gengivet i Victor Hugos Littérature et philosophie mêlées, 1834 Hugo 1934, 45:107.
den socialistiske tænker Charles Fourier gjorde sig til talsmand for et samfund baseret på selvforsynende landbrugskooperativer, såkaldte falanstères. Hans teorier er bl.a. udgivet som Théorie des quatre mouvements et des destinées générales, 1808, Traité de l’association agricole domestique, 1822, og Le nouveau monde industriel, 1829-1830.
efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
formuleringen trækker på argumentet i Alphonse de Lamartines artikel »Explications données par M. de Lamartine sur ses opinions religieuses«, først trykt i det katolske tidsskrift Annales de philosophie chrétienne, bd. 13, 1836, s. 425-428, optrykt som »Post-Scriptum« til udgaven af digtet Jocelyn i Oeuvres complètes, bd. 4, 1860.
citat fra Alphonse de Lamartines episke digt Jocelyn, 1836 Lamartine 1963:724-725.
efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
(fr.) demokratisk konservativ.
Februarrevolutionen, væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
efter den tyske filosof Friedrich von Schelling.
herj i betydningen: skulle ikke, måtte ikke.
her i betydningen: holde i gang, vedligeholde.
en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
de besiddelsesløse håndværkere og landarbejdere.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
(fr.: Les Bousingot) matroshattene; betegnelse (ofte nedsættende) for politisk og litterær oprører af republikansk observans i tiden efter Julirevolutionen i 1830.
(fr.) den gyldne middelvej, betegnelse for den moderat-liberale politik under kong Ludvig-Filip, der balancerede mellem reaktion og radikalisme.
citat fra George Sands roman Horace, 1841 Sand 1847:62.
Juniopstanden 5.-6.6.1832, hvor republikanske oprørere forgæves forsøgte at udnytte den politiske situation efter statsminister Casimir Périers død 16.5. til at afsætte kong Ludvig-Filip.
(fr.: Folkets venner), republikansk sammenslutning centreret omkring bl.a. Godefroy Cavaignac, dannet efter Julirevolutionen i 1830 med det formål at forsøge at forhindre Ludvig-Filips indsættelse på tronen.
sammensat citat fra George Sands roman Horace, 1841 Sand 1847:202-203.
dvs. genoprettelsestiden. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
en socialistisk utopisk doktrin opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
citat fra George Sands roman Horace, 1841 Sand 1847:145.
formuleringerne optræder i George Sands roman Le compagnon du tour de France, 1840, kap. XXVII Sand 1869, 2:77.
der hentydes til George Sands artikel »Lettre à propos des ouvriers boulangers«, trykt i avisen L'éclaireur de l'Indre, 28.9.1844.
der hentydes til George Sands artikel »Lettre d'un paysan de la Vallée Noire« (signeret Blaise Bonnin), trykt i avisen L'éclaireur de l'Indre, 5. og 12.10.1844.
Februarrevolutionen, væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 316): »Folkets enstemmige Røst kender og føler nu sin Magt. Den vil bringe Jer til Tavshed; den vil fare hen over Jere Hoveder som Pustet fra Gud; den vil omgive Jer Nationalforsamling, og hvad den vil sige til den, er dette: »Hidtil var du ikke ukrænkelig; men her er vi med Vaaben, der er pyntede med Blomster, og vi erklærer dig for ukrænkelig. Arbejd og virk; vi omgiver dig med fire hundredtusind Bajonetter, med en Million Viljer. Intet Parti, ingen Rænker vil naa til dig. Saml dig og handl!««; citat fra George Sands artikel »La majorité et l’unanimité«, trykt i avisen La cause du peuple, 23.4.1848 Sand 1879:286.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
sammensat citat fra Victor Hugos dagbogsoptegnelser, trykt som »Journal des idées et des opinions d'un révolutionnaire de 1830«, Littérature et philosophie mêlées, 1834 Hugo 1934, 45:91.
citeret efter Victor Hugos hustrus, Adèle Hugos, biografi Victor Hugo raconté par un témoin de sa vie, 1863 Hugo 1863, 2:343.
Polen blev i 1700-tallet over flere omgange delt mellem Prøjsen, Rusland og Østrig, men blev af Napoleon 1. delvist genoprettet som Hertugdømmet Warszawa i 1807. Efter Napoleon 1.s fald fik flere landsdele selvstyre, om end dette varede kort. Landsdelene Kongeriget Polen og Republikken Krakow blev annekteret af henholdsvis Rusland i 1832 og Østrig i 1846.
Italien var i begyndelsen af 1800-tallet delt i en række mindre kongeriger og fyrstedømmer, der var under fremmed overherredømme. Flere gange kom det til opstande, fx de mislykkede oprør mod østrigerne i bl.a. Palermo og Napoli i 1820-1821 samt i Modena, Parma og Pavestaten i 1831.
Felicité de Lamennais blev som konsekvens af udgivelsen af det kristen-kommuniske debatskrift Le pays et le gouvernement, 1840, anholdt og efter en spektakulær retssag idømt et års fængsel.
væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
citat fra Felicité de Lamennais' religiøse skrift Paroles d'un croyant, 1834 Lamennais 1836-1837, 11:75-76.
citat fra Felicité de Lamennais' religiøse skrift Paroles d'un croyant, 1834 Lamennais 1836-1837, 11:149-150.
sammensat citat fra Felicité de Lamennais' religiøse skrift Paroles d'un croyant, 1834 Lamennais 1836-1837, 11:137-140.
en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
Den Franske Revolution i 1789-1799, perioden fra enevælden og det gamle privilegiesamfund blev styrtet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
(ital.: Scappino), fast karakter med oprindelse i den italienske maskekomedie commedia dell'arte, kendes navnlig fra Molière's komedie Les fourberies de Scapin, 1661.
fast karakter i Pierre Beaumarchais dramaer bl.a. Le barbier de Séville, 1775, og Le mariage de Figaro, 1784.
der hentydes til Victor Hugos digt til forsvar for Armand Barbès: »Au roi Louis Philippe«, Les rayons et les ombres, 1840. Barbès blev dømt til døden efter det mislykkede republikanske kupforsøg mod kong Ludvig-Filip 12.-13.5.1839, men dommen blev efter bl.a. Hugos intervention omstødt til livsvarig fængsel Hugo 1909, 17:555.
sammensat citat fra Victor Hugos digt »En marche«, Les contemplations, 1856 Hugo 1905, 3:264.
efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
Februarrevolutionen, væbnet opstand i Frankrig 22.2.-26.6.1848, som afskaffede Julimonarkiet under Ludvig-Filip og indførte Den Anden Republik.
højresiderne i kapitel 34 har i førsteudgaven klummetitlen »De Oversete og Glemte.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
der hentydes til George Sands selvbiografi Histoire de ma vie, 1854-1855.
der hentydes til Félix Arvers sonet »Un secret«, berømmet under titlen »Le sonnet d'Arvers«, Mes heures perdues, 1833.
den polsk-russisk-franske diplomat og forfatter Ksaverij Ksaverijevitj Labenskij blev i samtiden især kendt for de to digtsamlinger udgivet under pseudonymet Jean Polonius: Poésies, 1827, og Empédocle, vision poétique, 1829, samt for langdigtet udgivet under eget navn: Erostrate, 1840.
der hentydes til en berømt folio-udgave af Pierre de Ronsards digte fra 1609, som Charles-Augustin Sainte-Beuves forærede Victor Hugo, med digte skrevet i marginen af tidens romantiske digtere. Udgaven er beskrevet i Oeuvres inédites de P. de Ronsard, bd. 1, 1855, s. 11-12.
(fr.) for at røgelsen dufter, må røgelsen brænde; citat fra Ernest Fouinets digt »La magie de la voix«, Les annales romantiques, 1832 Annales romantiques 1832:155.
efter saint-simonismen, en socialistisk utopisk doktrin, opkaldt efter den franske samfundstænker Henri de Saint-Simon.
Théophile de Ferrières fortælling »Lord Chatterton« ligger i parodisk forlængelse af Alfred de Vignys drama Chatterton, 1835.
der hentydes til Alfred de Mussets digt »À Ulric G.«, Poésies complètes, 1840. Musset 1958:79.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
sammensat citat fra Victor Hugos artikel »Ymbert Galloix«, først trykt i tidsskriftet Europe littéraire, 2.12.1833, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834 Hugo 1934, 45:168.
(eng.: Lake Poets), den engelske romantiks første generation hjemhørende i Lake District i Nordengland, bestående af William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey.
sammensat citat fra brev af Jacques-Imbert Galloix, dateret Paris, 11.12.1827; citeret i Victor Hugos artikel »Ymbert Galloix«, først trykt i tidsskriftet Europe littéraire, 2.12.1833, optrykt i Littérature et philosophie mêlées, 1834 Hugo 1934, 45:172-180.
titel på Louis (Aloysius) Bertrands digtsamling udgivet året efter forfatterens død af tuberkulose: Gaspard de la nuit. Fantaisies à la manière de Rembrandt et de Callot, 1842.
væbnet opstand i Frankrig i juli 1830 rettet mod det efter Den Franske Revolution genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte 'borgerkongen' Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
det første franske kejserrige under ledelse af Napoleon 1., 1804-1814 og marts-juli 1815.
citat fra et indlæg af Louis (Aloysius) Bertrand i tidsskriftet Le spectateur 7.8.1832, citeret i Charles Asselineaus forord til 1868-udgaven af Bertrands Gaspard de la nuit Bertrand 1868:XIX-XX.
(fr.) matroshattene; betegnelse (ofte nedsættende) for politiske og litterære oprørere af republikansk observans i tiden efter Julirevolutionen i 1830.
her i betydningen: bemærkelsesværdig.
GB's oversættelse af Louis (Aloysius) Bertrands digt: »Madame de Montbazon«, Gaspard de la nuit, 1842. Mottoet har ikke kunnet genfindes i Saint-Simons Mémoires complets et authentiques, 1829-1830 Bertrand 1868:179-180.
GB må mene det syttende århundrede.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 330): »Som Ulvinden, der slunken vender hjem fra sin Jagt / og skærende Tænder gaar i Dale, over Bakker, / saaledes jeg fortvivlet og dybt elendig flakker / alene med mig selv; ingen Haand i min blev lagt. / ingen Røst har »Paa Gensyn imorgen!« til mig sagt.«; citat fra Pétrus Borels digt »Désespoir«, Rhapsodies, 1832 Borel 1832:27.
sammensat citat fra Pétrus Borels fortale til digtsamlingen Rhapsodies, 1832 Borel 1832:IX-XIV.
caribier, indbygger i Caribien.
medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, 1751-1772, heriblandt Denis Diderot, François de Voltaire og Jean-Jacques Rousseau.
stormen på Bastille Saint-Antoine ved Den Franske Revolutions udbrud 14.7.1789. Den tidligere befæstning i Paris var opført i 1300-tallet og anvendtes som byens våbenarsenal og statsfængsel.
citat fra Pétrus Borels novelle »Dina, la belle juive«, Champavert. Contes immoraux, 1833 Borel 1833:286-287.
tilhænger af Jean Calvins protestantiske reformation i 1500- og 1600-tallets Frankrig.
Pétrus Borel blev december 1845 udnævnt til inspecteur de la colonisation i Fransk Algeriet, hvor han boede til sin død.
dvs. Algeriet, fransk koloni 1830-1962.
sammensat citat fra Théophile Gautiers litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874 Gautier 1874:69.
citat fra fortalen til Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digtsamling Feu et flamme, 1833 O’Neddy 1833:VIII-IX.
GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 334): »Jesus har, idet han led Martyriet, givet et stort Eksempel paa Selvmord«; citat fra et brev fra George Sand til François Rollinat, trykt som nr. 5 i hendes rejsebrevbog Lettres d’un voyageur, 1837 Sand 1971, 2:764.
GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 334): » Døden som Tilflugt kommer. / Gaa i Forløserens Spor! / Vær paa én Gang som Dommer, / Bøddel og Offer stor!«; citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Nuit quatrième. Nécropolis«, Feu et flamme, 1833 O’Neddy 1833:39.
her i betydningen: (forskønnende) baggrund.
citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Les deux lames«, Poésies posthumes, 1877 O’Neddy 1877:182.
citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Velléités philosophiques«, Poésies posthumes, 1877. Udtrykket spiller på René Descartes såkaldte første vished i værket Meditationes de prima philosophia, 1641, af eftertiden ofte formuleret »cogito ergo sum« (lat.) jeg tænker, altså er jeg O’Neddy 1877:476.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 6, s. 335): » Og hvad er saa det Sande? Livskvalen, der os rammer. / Et Pust - al Fryd er slukt; et Drømmesyn var Lykken. / Hver Attraa, hvert et Haab, naar Lykken vender Ryggen, / modner os stedse mere til Kval ved deres Flammer. // Uvished er det Sande, Uvidenhed det Sande, / en stadig Famlen om, der alle Veje prøver; / det er en Festconcert, der Rædsler overdøver, / det Haardhed er og Kulde og Glemslens stigende Vande.«; citat fra sonet af Théophile Dondey (Philothée O'Neddys), Poésies posthumes, 1877 O’Neddy 1877:488-489.
der hentydes til Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) anmeldelse af Victor Hugos drama »Les burgraves«, først trykt i avisen La patrie, 13.3.1843, optrykt i hans Oeuvres en prose. Romans et contes, critique théatrale, lettres, 1878, s. 215-224.
der hentydes til Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) anmeldelse af en genopførelse af François Ponsards drama Lucrèce, 1843, først trykt i avisen Le courrier français, 2.10.1843, optrykt i hans Oeuvres en prose. Romans et contes, critique théatrale, lettres, 1878, s. 190-194.
Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) artikel om Victor Hugos drama, »L'émeute aux burgraves«, blev udgivet posthumt i hans Oeuvres en prose, 1878.
citat fra Théophile Dondeys (Philothée O'Neddys) digt »Le cul-de-jatte«, nr. XXXIV, Poésies posthumes, 1877 O’Neddy 1877:283.
der hentydes til Théophile Gautiers kapitel »Autres médaillons. Philothée O'Neddy«, i det litteraturhistoriske værk Histoire du romantisme, 1874, s. 62-69.
(fr.) fortabte børn, et udtryk brugt i militært slangsprog om soldater, der i kamp sættes på en livsfarlig opgave eller post, som de sandsynligvis ikke kommer levende fra; samtidig en allusion til Heinrich Heines digt »Enfant perdü«, trykt i digtsamlingen Romanzero, 1851, som det sidste digt i digtcyklussen »Lazarus«.
højresiderne i kapitel 35 har i førsteudgaven klummetitlen »Slutning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
udtrykket stammer fra Alfred de Vignys dagbog fra 1835, udgivet i Journal d'un poète, 1867 De Vigny 1993, 2:1021.
her i betydningen: bemærkelsværdig.
her i betydningen: ulegemlig, antydende noget virkelighedsfjernt.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og Julirevolutionen i 1830. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
(fr.) den gyldne middelvej, betegnelse for den moderat-liberale politik under kong Ludvig-Filip, der balancerede mellem reaktion og radikalisme.
perioden efter Julirevolutionen i 1830, den væbnede opstand i Frankrig, hvor Karl 10. blev fordrevet og Ludvig-Filip indtog tronen, til Februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af Den Anden Republik. Ludvig-Filip, som bar tilnavnet 'borgerkongen', var bundet af en forfatning, der i højere grad end tidligere sikrede styret parlamentarisk.
her i betydningen: tilbøjelighed.
egentlig: l’école du bon sens (fr.) fornuftens skole; nyklassicistisk bevægelse centreret omkring dramatikerne François Ponsard og Émile Augier med det formål at berige dramaet med almindelige typer hentet fra det virkelige samfundsliv frem for romantikkens helte.