Et vist Indbegreb af Ideer og Værker, Personligheder, Handlinger, Følelser og Stemninger,
som opstaae eller virke i Frankrig i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, danner for mit
Øie en naturligt sammenhørende Gruppe af sociale og litterære Phænomener, der alle ordne
sig om Gjenoprettelsen af en falden Storhed. Denne faldne Storhed er
Autoritetsprincipet.
Ved Autoritetsprincipet forstaaer jeg det Princip, i Kraft af hvilket det enkelte
Menneskes og Folkenes Liv hviler paa Respect for Traditionen. Autoriteten er en Magt og
virker som Magt ved sin blotte Existents, ikke ved Grunde. Den anvender som Virkemiddel
Tvang og Frygt. Den beroer paa Sindenes frivillige eller ufrivillige Underkastelse under
det Givne.
Autoritetsprincipet kan hævdes i Kirke og i Stat, i Samfundet og i Familien, ja i den
menneskelige Erkjendelse som Erkjendelsens og Vishedens Princip. Det blev paa den Tid,
hvis Aandsliv jeg vil skildre, hævdet paa alle disse |6| Omraader. Det var paa den
Tid, hvis Aandsliv jeg vil skildre, styrtet og kuldkastet paa dem alle. Det er for at
forstaae, hvorledes det paany blev fremdraget og fastslaaet, hvorledes det blev befæstet
og hvorledes det endnu en Gang blev sprængt, nødvendigt at see, hvorledes og i Kraft af
hvilke Principer det under ⁕Revolutionen blev fældet.
Det var ikke paa een Gang blevet angrebet paa alle aandelige Omraader; men det havde vist
sig, at dets Bestaaen i alle de forskjellige Livssphærer afhang af dets Bestaaen i den
Sphære, der blev anseet for den høieste: Kirkens. Thi det var Kirken, der som Autoritet
meddelte Autoriteten paa alle de øvrige Omraader (f. Ex. til Kongedømmet af Guds Naade,
til Ægteskabet som Sacramente o. s. v.). Med Kirkens Autoritet stod og faldt derfor
Autoritetsprincipet i alle de afledede Autoriteter. Da den kirkelige Autoritet var
undergravet, drog den alle de andre Autoriteter efter sig i sit Fald.
Ikke at den enkelte Mand, som i det 18de Aarhundrede kraftigere og med mere Held end
nogen anden havde virket for Tankens Emancipation fra Kirke og Dogmer, havde forudseet en
saadan Virkning af sin Stræben. Langtfra! Voltaire[I] vilde ingen ydre Omvæltning. I hans lille Fortælling »Le monde comme il va[0001]« bliver den vise Babouc[ii] vel først meget oprørt ved Skuet af |7| Fordærvelsen i den store By Persepolis[a]
og seer meget klart, hvor langt Alting er fra at være som det burde, men lidt efter lidt
faaer han ogsaa Øie for de slette Forholds gode Sider, og da det afhænger af hans Rapport
til Engelen Ituriel[iii], om Byen skal
tilintetgjøres eller skaanes, er han absolut imod dens Ødelæggelse, ja der tænkes tilsidst
end ikke af Engelen paa nogen Reform af Persepolis’s[b] Sæder, da ⁕»om Alt end ikke er godt, det
dog i ethvert Fald er taaleligt«. Man kan neppe kalde dette Raisonnement revolutionært, og
Voltaire[IV] er, idetmindste til Tider, af
samme Mening som Babouc[v]. Man erindrer
ogsaa, at Voltaire[VI] bestandig søgte til
Fyrsterne, ikke til Folkene for at faae sine Ideer omsatte i Handling og ofte nok
erklærede, at ⁕Kongernes og Philosophernes Sag var een. Da derfor
Holbach[VII] og hans Medarbeidere lode sig
forlyde med, at der ⁕»blandt hine Magthavere af Guds Naade, hine
Guddommens Repræsentanter neppe engang hvert tusinde Aar fandtes en, der besad den mest
almindelige Retfærdigheds- eller Medlidenhedsfølelse eller de simpleste Talenter og
Dyder«, kunde Voltaire[VIII] ikke styre sin Harme.
Hans ⁕Brevvexling med Kongen af
Preussen[IX] indeholder ogsaa de heftigste Vredesudbrud over »Système de la nature[0002]«. Han kjendte ikke sig
selv igjen i disse Disciple og i disse Consequentser.
Ikke desmindre er det Voltaire[X], der udgjør
|8| det nedbrydende Princip under hele Revolutionen, ligesom Rousseau[XI] er den forenende og samlende Aand. Thi
Voltaire[XII] havde knækket Autoritetsprincipet
i Kraft af den individuelle Tankes Frihed, Rousseau[XIII] havde fortrængt og erstattet det ved den almindelige Følelse af
Broderskab og Solidaritet. Revolutionen satte Punkt for Punkt Alt i Værk hvad disse to
store Aander havde forberedt; den exequerede deres Testamente; den individuelle Tanke blev
til nedbrydende Bedrift og den sociale Følelse til samlende Constitution. Voltaire[XIV] var Indignationen, Rousseau[XV] Begeistringen.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
»om Alt end … taaleligt« citat fra François de Voltaires filosofiske fortælling Le monde comme il va, 1748
Voltaire 2004, 30B:63.
»blandt hine Magthavere … Dyder let omskrevet citat fra Paul Henri Thiry d’Holbachs værk Système social, ou principes naturels de la morale et de la politique, 1773
Holbach 1822, 2:64.
Brevvexling med Kongen af Preussen korrespondancen mellem François de Voltaire og Frederik 2. den Store af Preussen fra årene 1746-1757, udgivet som Lettres inédites de Voltaire, à Frédéric-le-Grande, roi du Prusse, 1802.
I. højresiderne i kapitel 1 har i førsteudgaven klummetitlen »Revolutionen.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
On accuse la génération … Bastille citat fra Camille Desmoulins' pamflet Discours de la lanterne aux Parisiens, 1789
Desmoulins 1789:34-36.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
skulle præsens pluralis.
Rigsstænderne blive sammenkaldte henviser til Ludvig 16. af Frankrigs opløsning af parlamentet, hvorefter han 5.5.1789 måtte sammenkalde generalstænderne, som ikke havde været samlet i 175 år. Generalstænderne bestod af repræsentanter fra førstestand (291 gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgere).
katholske, apostoliske og romerske Religion den katolske kirke, der har hovedsæde i Rom og i sin tradition bygger på en ubrudt række af efterfølgere af de første apostle.
Inquisitionen pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri.
Bastillens Indtagelse udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
Nationalgarden(s) fransk borgervæbning oprettet i 1789 i Paris under Joseph La Fayettes kommando.
»den almindelige Tolerantisme« udtryk af abbed Claude Fauchet, som i bogen De la religion nationale, 1789, taler for lige rettigheder og tolerance over for ikke-katolikker, men samtidig hævder, at ikke-katolikker ikke kan tilkendes universel tolerance og dermed en rolle i det kristne samfund, da det ville skade den nationale ånd og lade samfundet forfalde i anarki og korruption
Fauchet 1789:181-183.
»da man ikke … Ord« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:380.
Nationalforsamling den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Udtryk … et borgerligt Selvmord udtrykket findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, der citerer fra avisen Le moniteur universel, 13.2.1790
Blanc 1852, 3:346.
Jakobiner medlem af den radikale politiske gruppering, Jakobinerne, under Den Franske Revolution i 1789-1799.
Apostrophe i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 11): »Hentydning«.
»det samme … Bartholomæusnatten« citat fra tale i Nationalforsamlingen af Honoré-Gabriel Riquetti de Mirabeau 13.4.1790, citeret i Discours et opinions de Mirabeau, vol. 1-3, 1820
Mirabeau 1825, 8:131.
Bartholomæusnatten massakre i Paris på de franske protestanter, huguenotterne, natten til den 24.8.1572 (ifølge den katolske kalender Bartholomæusdag).
Høire de anti-revolutionære; egentlig en senere betegnelse for dem af Nationalforsamlingens medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne', og som sad til højre for præsidenten i salen, modsat patrioterne, som sad til venstre.
det Nantiske Edict forordning udstedt i 1598 af Henrik 4. af Frankrig og navngivet efter byen Nantes, hvor den blev udstedt. Forordningen fastslog de protestantiske huguenotters borgerlige rettigheder og ret til at udøve deres religion, dog med visse begrænsninger. Ediktet blev ophævet af Ludvig 14. af Frankrig i 1685.
jansenistisk vedrørende jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologien bør bygge alene på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
Erklæringen af Menneskerettighederne (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
»en monstruøs … Fornuften« citatet fra et officielt brev fra pave Pius 6. til de franske biskopper findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:385.
»Gudsdyrkelsen hører … anden« citat fra en tale af Honoré-Gabriel Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789; forslaget berøres desuden i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:392.
»Jeg vil ikke præke … Frihed.« citatet af Honoré-Gabriel Mirabeau findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 21.8.1789
Laurent 1868, 14:391.
»Man har talt om … binde« citat fra tale af Honoré-Gabriel de Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789, findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870.
Laurent 1868, 14:392.
tredie Stand den uprivilegerede tredjestand omfattede borgere og bønder. De privilegerede første- og andenstænder bestod af de gejstlige og adelen.
i Salens høire Side til højre for præsidenten i Nationalforsamlingens sal sad de medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne'; til venstre sad patrioterne.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Nationalforsamlingen(s) den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
»Høibaarne Forsamling« … Værk!« citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, og er dateret 14.10.1789
Laurent 1868, 14:397.
Clermont-Tonnerre … Bønskrift omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:398.
»Til Lygtepælen … det.« (fr.) op i lygtepælen med NN!, hæng ham!; citatet er ikke identificeret.
»Hvem vil endnu … Jord.« let ændret citat fra tale af abbed Jean-Siffrein Maury i Nationalforsamlingen 23.12.1789, citeret i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:399.
flau flov.
priviligerede Stænder første og anden stand: de gejstlige og adelen.
»Jødernes Laster … det.« citatet fra Maximilien Robespierres tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 23.-25.12.1789
Laurent 1868, 14:401.
»Hvis der var … Halv-Retfærdighed.« citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel 16.6.1791
Laurent 1868, 14:402-403.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
»I Herrer … over« citatet er ikke identificeret.
»at knuse den infame« (fr.: »Écrasez l’infâme«) udtryk fra François de Voltaires breve: Knus den afskyelige, dvs. kirken (eller overtroen).
»Aldrig har Christi … Universet« sammensat citat fra Jacques-François Lefrancs Conjuration contre la religion catholique et les souverains, 1792
Lefranc 1792:5 og 113-114.
»at Franskmændene ... Konger.« citatet fra pave Pius 6.s tale til kardinalerne findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:408.
Archimedes … Punkt det arkimediske punkt, fast holdepunkt eller sikkert grundlag; efter den græske matematiker og fysiker Archimedes, der vha. sin matematiske formel for ligevægt på en løftestang hævdede, at han ud fra et enkelt punkt kunne bevæge verden.
Nationalforsamlingen den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Jansenister tilhængere af jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologi alene bør bygge på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
Bernardinerne cistercienserne, fransk klosterorden grundlagt 1098 og især udbredt af Bernhard af Clairvaux.
Constitutionen forfatningen, der gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
Judas's Blodpenge de 30 sølvmønter, som Judas fik for at forråde Kristus (Matthæusevangeliet 27,6, Det Nye Testamente).
Rousseaus »civile Religion« Jean-Jacques Rousseaus begreb om en samfundsreligion defineret ved en række dogmer, han anså for at være universelle, og som han mente, at en stat bør hævde over for sine borgere med det formål at fremme deres evne til at omgås andre mennesker og føle kærlighed til sine borgerlige forpligtelser; beskrevet i Du contrat social, ou principes du droit politique, 1762
Rousseau 1964, 3:460-469.
»Existentsen af … Love« citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762
Rousseau 1964, 3:468.
humoristisk Skildring … Sogn gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til Camille Desmoulins' tidsskrift Les révolutions de France et de Brabant, 1791, nr. 61
Blanc 1853, 5:162-163.
ubeedigede som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
den civile Constitution forfatningen, som gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
constitutionel Præst præst, som havde aflagt ed på forfatningen vedtaget i Nationalforsamlingen i 1791 og derved mht. religionsudøvelse underordnet sig det franske styre og ikke kun paven som hidtil.
Nationalforsamlingen den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Præsterne ikke forstyrre … dem gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 22.10.1791
Blanc 1854, 6:206.
da ingen Religion … Forbrydelse citeret i Louis Blancs Histoire de la révolution française
Blanc 1854, 6:215.
Girondinerne(s) tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
»Oprørske Præster … Scepter.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 130, 31.12.1791
Laurent 1868, 14:412.
»Oprørske og hyklerske … Sværd.« citat fra brev skrevet af justits- og indenrigsminister Jean-Marie Roland til »MM. les présidents, juges et commisaires du roi près les tribunaux criminels de départements et de districts«, 5.4.1792, trykt i avisen Le moniteur universel, 16.4.1792.
»I Almindelighed … selv« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792
Laurent 1868, 14:418.
»at Paven … Lettroenhed.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792
Laurent 1868, 14:419.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske Republik.
»Lad os sende … Lazarether.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 17.11.1791
Laurent 1868, 14:419.
»Der behøves ingen Beviser.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der i en fodnote er angivet: »Discours d'Isnard, séance du 6 novembre 1794«.
Blanc 1854, 6:211.
»Enhver veed, … Valplads.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 15.11.1791
Laurent 1868, 14:420.
»Vi kunne kun … derom.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:420.
»Jeg vilde ønske … Gang.« citat fra Bertrand de Mollevilles erindringer Mémoires particuliers, 1816
Molleville 1816, 1:287-288.
»Du den romerske … forbi.« citat fra Madame Rolands brev til pave Pius 6. trykt i Oeuvres de J.-M. Ph. Roland
Roland 1799-1800, 1:214.
Cordeliererne Cordeliersklubben, en revolutionær politisk sammenslutning, bestående af bl.a. Jean-Paul Marat, Georges Danton og Camille Desmoulins.
Chateaubriand … Memoirer der sigtes til François-René de Chateaubriands erindringsværk Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt 1849-1850
Chateaubriand 1951, 1:295-296.
Rosen rosevindue; et stort, rundt vindue med sprosser arrangeret i et mønster, der minder om bladene i en rose, som regel udfyldt med glasmalerier og placeret i vestfacaden af gotiske katedraler.
Revolutionstribunalet en af det franske styre oprettet domstol, der dømte i sager vedrørende politisk forræderi, og som blev hyppigt anvendt under Nationalkonventets såkaldte Rædselsherredømme i 1793-1794.
Sansculotte(n) medlem af sansculotterne; en gruppe bestående af de revolutionært politisk aktive blandt håndværkere, småhandlende og lønarbejdere.
en Bladartikel gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, hvor der citeres fra pamfletten Histoire des événements arrivés sur la paroisse Saint-Sulpice, 1792
Blanc 1847, 1:630.
»Man har sluttet … huître««. sammensat citat fra Camille Desmoulins Le vieux Cordelier, nr. 2, 1793
Desmoulins 1834, 32-24.
jo her i betydningen: ikke.
»que l'on gobait ... huître« GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 20): »at man kan synke en Gud, som man sluger en Østers«.
»Paa den Tid … Harlekiner?« størstedelen af citatet findes gengivet i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris nr. 144, 7.4.1792. Begyndelsen af citatet er fra avisen Les révolutions de Paris, nr. 143, 31.3.1792, s. 24
Laurent 1868, 14:430.
den stille Uge sidste uge før påskedag, med skærtorsdag og langfredag.
»Man bør indelukke … Befolkningen.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris, nr. 151, 26.5.1791
Laurent 1868, 14:432.
Jacobinerne(s) radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
»De have skabt Lyset … Bevægelsen,« citat fra Joseph-Antoine Ceruttis tale
Cerutti 1791:3.
Nationalforsamlingen den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Republikens Constitution den franske forfatning vedtaget i Nationalkonventet i 1792. Forfatningen afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget i Nationalforsamlingen 1791, og dannede den første franske republik.
Erklæringen af Menneskerettighederne (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
»Sublime Rousseau! … Haand.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen La bouche de fer, nr. 15, 22.11.1790, s. 34
Blanc 1853, 5:126.
Billigheden(s) her i betydningen: rimeligheden, den sunde fornuft.
»Samfundspagten er … indgaaet.« citatet er fra Louis Antoine de Saint-Justs tale trykt som »Opinion concernant le jugement de Louis XVI«, 1792
Saint-Just 1834:5.
nøiet med her i betydningen: tilfreds med.
Girondinerne(s) tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
Adresse her i betydningen: åbent brev.
»Dette Væsen, … Gud.« citat fra Jean-Jacques Rousseaus Émile, ou de l'éducation, 1762
Rousseau 1969, 4:581.
»Jeg afskyer … Gud!« stykket er hentet fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792
Robespierre 1840, 1:305-306.
(Selv-)Ostracisme (af gr. ostrakon: potteskår) landsforvisning; egentlig en procedure i oldtidens Athen, hvorved folkeforsamlingen ved hjælp af potteskår kunne stemme om, hvorvidt en politisk leder skulle udvises fra bystaten i en periode på ti år.
»Hvor skulde jeg … Sværmeri« citat fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792
Robespierre 1840, 1:294.
ubeediget som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
Septembermyrderierne massakre i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
»Kjæltringer, Mordere … Altrene« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Augustin Barruels Histoire du clergé pendant la révolution française, 1793
Laurent 1868, 14:422.
Carmeliter(fængslet) medlem af den katolske munke- og nonneorden, karmeliterordenen, stiftet i 1100-tallet.
»Vi sendte fra Tid … Hovedet.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1855, 7:173.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Slaget ved Moskau slaget om Moskva, der fandt sted 7.9.1812 ved landsbyen Borodino, var det blodigste endagsslag under Napoleonskrigene i 1804-1815.
Septemberdagene der sigtes til septembermyrderierne i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
»Religionen er en … Tømme.« citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792
Lequinio 1792:43.
»Naar de ere … Mordere.« citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792
Lequinio 1792:5-6.
»Naar man ved … Indskriden.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 181, 22.12.1792, s. 45
Laurent 1868, 14:433.
Dauphin('en) fransk kongelig titel og betegnelse for kronprinsen, i denne sammenhæng enten Louis-Joseph eller Louis 17., sønner af Ludvig 16. og Marie-Antoinette.
»Man hengav sig … Iagttageren.« citat fra Louis-Sébastien Merciers kulturhistorie Le nouveau Paris, 1797
Mercier 1797, 4:131.
saturnalsk saturnisk, dvs. løssluppen.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
»I Nièvre-Departementet … Convoi.« citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:436.
»Man har anklaget … Mynten« citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:436.
»I, som … Mynten!« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:437.
Marche i Mynten omskrivning af 'gå i mønten', dvs. blive smeltet om til penge.
»deres philosophiske … Vildfarelser.« citatet fra rapporten om det filosofiske apostolat findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:440.
Decade 10 dage, svarende til en uge i den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
»64 ubeedigede Præster … Skuespillere.« citatet fra rapporten findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:439.
ubeedigede som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
Loven om Religionsfrihed .
3 ventôse Aar III datoangivelse ifølge den franske revolutionskalender, som blev indført i oktober 1793, svarende til 21.2.1795; ventôse er revolutionskalenderens 6. måned.
Conventet(s) Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
Rædselsregjeringen en fase fra 1793 til 1794 under Den Franske Revolution, hvor det republikanske styres Nationalkonvent ledet af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
»Den 18de og 25de … dette.« citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:446.
Mirabeau … »dekatholisere« Frankrig Mirabeaus udsagn findes gengivet i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:408.
Saint-Denis kommunen er opkaldt efter Dionysius af Paris (fr. Saint-Denis), en katolsk helgen fra 200-tallet, der led martyrdøden ved halshugning.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Velfærdsudvalget udvalg i Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Velfærdsudvalget blev ledet af Maximilien Robespierre og havde som opgave at arbejde for folkets sikkerhed.
Ampulla med den himmelske Salvingsolie … Kroning den hellige olie, som blev brugt ved salvingen af de franske konger siden Ludvig 7., blev ifølge overleveringen fundet i frankerkongen Klodevig 1.'s (fr. Clovis) sarkofag i Reims. Klodevig 1. var den første frankerkonge, der omvendte sig til katolicismen, og ifølge legenden var den hellige olie under Klodevigs dåb blevet fragtet til ham i en glasampul sendt af Helligånden med en due.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Frihed, Lighed og Broderskab slagordene, hvorunder de revolutionære bekæmpede privilegiesamfundet under Den Franske Revolution i 1789-1799. Louis Blanc tilskriver i Histoire de la révolution française, 1847, vol. 2, s. 103, den franske filosof Louis-Claude de Saint-Martin de berømte ord.
»Man har gjort … slaaes« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:471.
nye Erklæring af Menneskerettighederne den første Menneskerettighedserklæring (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789) blev vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling og indeholdt 17 artikler, der definerede en række individuelle rettigheder som bl.a. meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen. Ved udarbejdelsen af republikkens forfatningen i 1793 formuleredes erklæringen påny.
Jacobinerne radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
Bastillens Indtagelse udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
VIII. højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Hugo og Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
Girondinerne(s) tilhængere af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
»les franchises de la pensée« (fr.) tankens frihed.
Jacobinerne radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
»Frihed bestaaer … Beskytter.« de to udkast, undertegnet af lederne Nicolas de Condorcet og Maximilien Robespierre, er i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, stillet op over for hinanden i to spalter ved hjælp af en række citater
Blanc 1856, 8:260-261.
»Jeg vil først … Chimære.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1856, 8:269.
»Der finder … undertrykt.« citaterne findes oplistet over for hinanden i to spalter i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1856, 8:265.
»Menneskene fra … Briganter.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1856, 8:266.
Menneskerettighederne der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
Menneskerettighederne der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
»Franskmand er enhver … Olding.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:5.
underholder her i betydningen: forsørger, skaffer det til livets ophold nødvendige.
»Følelse af Sociabilitet« Jean-Jacques Rousseaus citat fra Du contrat social, 1762, findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1852, 4:282.
»som uformelige Stene i et Stenbrud« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:475.
»Min kjære … ham.« brevcitatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:9.
Nationalforsamlingen den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
»Citoyens représentants! … o. s. v.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:476.
Notre-Dame … »Dyrkelsen af Fornuften« under Den Franske Revolution i 1789-1799 forsøgte det franske styre at erstatte kristendommen med en ateistisk fornuftsdyrkelse. Mange kirker blev omdannet til templer for fornuften, bl.a. Notre-Dame 10.11.1793.
»A la Philosophie« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 28): »Til Fornuften«.
Hymne til Friheden hymnen nævnes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:480.
»Han er død, den store Mand er død!« det anførte er en løs gengivelse fra major William Parrys The Last Days of Lord Byron, 1825. GB følger Thomas Moores »Notices of the Life of Lord Byron«, 1830
Byron 1833, 6:213.
çi-devant GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »fordums«.
hellige Geneviève(s) katolsk helgen (ca. 420-ca. 500) og Paris' skytshelgen.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
høieste Væsen et guddommeligt princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, der var inspireret af Jean-Jacques Rousseau, og som Maximillien Robespierre gjorde til centrum for religiøs og moralsk dyrkelse i 1794 under Den Franske Revolution.
Adresse her i betydningen: åbent brev.
»Den, siger han, … Corps.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:494-495.
Encyclopædisterne(s) medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, vol. 1-28, Paris 1751-1772.
Ideerne Forsyn … Idee udsagnet gengives i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:495.
»Atheismen er aristokratisk.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:497.
Festen for det høieste Væsen moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
»Fanatikere, haaber … Medicinen.« det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862; »haaber« er imperativ pluralis
Blanc 1857, 9:9 og 1858, 10:444.
»Præsterne have gjort … Dyden.« det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:9.
»Det er Jer, … Viraken.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1858, 10: 445.
Virak(en) her i betydningen: (falsk, overdreven) smiger.
Conventets Manifest debatindlæg fra december 1793 fremlagt af Maximilien Robespierre, der var leder af Nationalkonventet, Frankrigs parlamentariske styre i 1792-1795, bl.a. trykt i avisen Journal des débats et de la correspondance de la Société des Jacobins, amis de la constitution de 93, séante aux Jacobins a Paris, nr. 319, 17e jour du 3e mois du l'an second.
Conventet(s) Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
»Philosophismens Extravagancer … Forbrydelser« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:503.
»Eders Herrer … deraf.« citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:502.
»Du skal skjænke … Love.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:507.
Festen for det høieste Væsen moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
da Robespierre faldt Maximilien Robespierre blev 27.7.1794 arresteret af sine politiske modstandere og guillotineret dagen efter.
Den republikanske Kalender den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
»Løgnens, Bedrageriets … Tid« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:512.
»Frihed, du … Triumph.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:519.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konsulatet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
Directoriet det franske republikanske styre i 1795-1799 bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
»Enhver … Ødelæggelse.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:447.
»imbecile« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »aandssvage«; omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:447.
Aar 6 det sjette år (22.9.1797-21.9.1798) i den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
»de ulykkelige … Fødder.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:447.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Krig i Vendée Vendéekrigen i 1793-1796 i departementet Vendée ved Frankrigs vestkyst, syd for Bretagne, hvor bønder og småadelige godsejere kæmpede imod det revolutionære styre og for den katolske kirke og monarkiet.
Rædselsregimentet en fase under Den Franske Revolution, fra 1793 til 1794, hvor det republikanske styre, Nationalkonventet under ledelse af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
den lovgivende Forsamling der sigtes til Nationalforsamlingen, som var den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
»at tilintetgjøre alle Sekter« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:458.
Jefferson … Jupiters Hoved gengivelse af et brevcitat skrevet af Thomas Jefferson til vennen og efterfølgeren som amerikansk præsident John Adams, 11.4.1823, udgivet i The Writings of Thomas Jefferson, vol. 7, 1855, citat s. 284.
Minervas underfulde Undfangelse den romerske mytologiske gudinde Minerva var datter af titanen Metis og guden Jupiter. Jupiter havde slugt Metis, og Minerva blev derfor undfanget inde i hans hoved. Ved sin fødsel sprang hun ud af hans pande i fuld rustning.
Conventet Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske Republik.
»Snart vil … Verdens.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:459.
»Med den Fart … det.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:543.
»Vor Religionsrevolution … Magt.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1869, 16:27.
Concordatet den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
II. højresiderne i kapitel 2 har i førsteudgaven klummetitlen »Concordatet.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
Concordatet med Rom den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat. Konkordatet trådte i kraft i påsken 1802.
28 germinal Aar 10 datoangivelse ifølge den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
Freden til Amiens fredstraktaten i Amiens blev underskrevet 25.3.1802 og endte Anden Koalitionskrig, 1798-1802, mellem Frankrig på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland på den anden side.
Toilette her i betydningen: stort skrud, galla.
Privilegiernes Gjenopstaaen de gejstlige og adelige begyndte under konsulatet, Frankrigs styre i 1799-1804, at genvinde de privilegier, som de havde mistet under Den Franske Revolution i 1789-1799.
Senatet, det lovgivende Corps og Tribunatet det franske republikanske styre i 1799-1804, konsulatet, var inddelt i et senat, en lovgivende forsamling og et tribunat, der henholdsvis godkendte, stemte om og drøftede de lovforslag, der var fremsat af statsrådet. Den udøvende magt lå hos tre konsuler, hvoraf Napoelon Bonaparte var førstekonsul og reelt enerådende.
»mere lydige end omvendte« citat fra Adolphe Thiers Histore du consulat et de l'empire, 1845-1862
Thiers 1845, 1:372.
»Regenten« diamant på 140,64 karat (28,2 g), der anses for at være den smukkeste og klareste i verden, fundet i Indien i 1698.
Anmeldelse … »Le génie du christianisme« anmeldelsen af andenudgaven stod under rubrikken »Littérature« i avisen Gazette nationale, ou Le moniteur universel, 18.4.1802.
Artiklen … Mercure Louis Fontanes anmeldelse blev bragt i avisen Le mercure de France, 15.4.1802.
»pour les circonstances« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 39): »for denne Lejligheds Skyld«; citat af brev fra Joseph Joubert til Pauline de Beaumont, dateret 12.9.1801
Joubert 1850, 2:296.
»det var til … Sæderne« citatet findes i François Mignets Histoire de la révolution française, 1824
Mignet 1824, 2:661.
Festen for det høieste Væsen moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
»Det var en … gjenopfører« citatet findes i François Mignets Histoire de la révolution française, 1824
Mignet 1824, 2:661.
Statsraadet den enhed under konsulatet, der fremsatte lovforslag for senatet, den lovgivende forsamling og tribunatet.
»Medlemmerne sadde … Mening.« citat fra Adolphe Thiers Histoire du cosulat et de l'empire, 1845-1862
Thiers 1845, 3:207.
lille Piece af Vinet GB sigter til den franske matematiker og fysiker Jean-Baptiste Pérès' pamflet Comme quoi Napoléon n’a jamais existé, ou Grand erratum source d’un nombre infini d’errata, à noter dans l’histoire du XIXe siècle, 1827. I pamfletten, der er skrevet som et polemisk modsvar til Charles François Dupuis, foreslår Pérès humoristisk, at Napoleon 1. kunne være en manifestation af oldtidens solgud; GB har i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 42) ændret piecens forfatter »Vinet« til »Monod« og ikke til den rette: »Pérès«.
det lovgivende Corps den lovgivende forsamling i konsulatet, det franske styre i 1799-1804. Forsamlingen stemte om de lovforslag, som var fremsat af statsrådet og godkendt af senatet.
de saakaldte organiske Love selvstændige tillægslove til Konkordatet af 1801, der gav den franske regering en række beføjelser over den katolske og protestantiske kirke.
Tribunatet under Konsulatet, det franske styre i 1799-1804, var tribunatet den enhed, der drøftede de lovforslag, som var fremsat af statsrådet og godkendt af senatet.
Reduction af dets Medlemsantal til 80 tribunatet bestod oprindelig af 100 medlemmer, men blev 4.8.1802 halveret.
Bisper … aflagt Ed paa Republikens Constitution ifølge Nationalforsamlingen, det franske styre i 1789-1792, skulle bisper og præster fra 1790 aflægge troskabsed på den franske forfatning for at kunne blive indsat i et kirkeembede.
Hans gamle Vaabenbrødre … Fod gengivelse af et citat fra Adolphe Thiers Histoire du cosulat et de l'empire, 1845-1862
Thiers 1845, 3:162.
oplyst(e) Deisme den forestilling i oplysningstiden, at Gud har skabt verden og indrettet den ud fra en fornuftsorden, som han efterfølgende ikke griber ind i.
»Min Religion … gode.« det sammensatte citat findes i Adolphe Thiers' Histoire du consulat et de l'empire, 1845-1884.
»I Ægypten … Gud.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Louis Pierre Édouard Bignons Histoire de France, depuis le 18 brumaire, vol. 1-6, 1829-1830
Laurent 1868, 14:562.
I Ægypten der sigtes til Frankrigs felttog i Egypten i 1798-1801 ledet af Napoleon Bonaparte.
Directoriet(s) det franske republikanske styre i 1795-1799, bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
»de Fordomme … overvinde« talen holdt i Luxembourg i december 1797 er citeret i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:338.
»Ogsaa … Muselmændene?« proklamationen fra 28.6.1798 er citeret i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:338.
»den gamle … Vrøvlehoveder« citater fra Napoleon Bonapartes breve til François Cacault 26.9.1796 (»den gamle Ræv«) og Barthélemy Catherine Joubert 18.2.1797 (»la prêtraille« og »imbecile Vrøvlehoveder«), gengivet i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:338.
la prêtraille (fr.) nedsættende betegnelse for præstestanden, præsepakket.
Consalvi … Privatbrev kardinal Ercole Consalvis fortrolige brev til ministeren sir John Acton nævnes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:353.
Odins Ravn ifølge nordisk mytologi har guden Odin to ravne, Hugin og Munin, der fortæller ham alt, hvad de ser og hører.
»Jeg veed … forbi.« citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:354.
»Hvis Henrik den 8de … forsilde.« citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:357.
Henrik den 8de … forandre Religionen Henrik 8. af England brød i 1534 med paven og den katolske kirke og grundlagde i stedet den anglikanske kirke, der fik regenten selv som overhoved.
Julianus Apostata … lignende Forsøg den romerske kejser Julian den Frafaldne (Julianus Apostata) var oprindelig kristen, men blev nyplatoniker. Han forsøgte i sin regeringsperiode at afskaffe kristendommen og indføre fuld tolerance over for ikke-kristne religioner som fx den traditionelle græsk-romerske religion.
Statsraadet den enhed under konsulatet, det franske styre i 1799-1804, der fremsatte lovforslag for senatet, den lovgivende forsamling og tribunatet.
Pius den 7des … Talleyrand« citatet fra brevet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:362.
Den dag … Concordatet episoden med kardinalen, der overrakte Napoleon Bonaparte afskriften af aftalen fra 1801 (konkordatet) mellem den katolske kirke og Frankrig, gengives i Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2: 362.
Paven i 1804 … Keiser med kroningen af Napoleon 1. ved pavens tilstedeværelse 2.12.1804 var afskaffelsen af konsulatet, 1799-1804, og indførelsen af kejserdømmet, 1804-1814/1815, en kendsgerning.
Carl d. 10de … salvet Karl 10. af Frankrig var bror til Ludvig 16. og Ludvig 18. af Frankrig og var af den adelige Bourbon-slægt.
Keiserdømmet(s) det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
»en lystig … Befolkning« citat fra Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818
Pradt 1818, 2:212.
Man havde kunnet … Besøg der sigtes til Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818
Pradt 1818, 2:210.
geistlige Keiser ... verdslige Keiser nævnes i Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818
Pradt 1818, 1:53.
Republikens Ordning af Forholdet mellem Stat og Kirke under den første franske republik i 1792-1804 blev kirken underlagt staten og båndet til den katolske kirke og paven brudt. Præsterne skulle for at få embede aflægge troskabsed på republikkens statsforfatning.
Republiken Dødsstødet den første franske republik, dannet af Nationalkonventet i 1792, blev afskaffet i 1804 ved Napoleon 1.s kroning og oprettelsen af kejserdømmet.
den monarchiske Autoritet … styrtet der sigtes til enevældens fald ved oprettelsen af Nationalforsamlingen i 1789, til ophævelsen af det konstitutionelle monarki ved dannelsen af Nationalkonventet og republikken i 1792 og til guillotineringen af Ludvig 16. af Frankrig i 1793.
Man har betegnet … haanet der henvises til François Guizots artikel »La génération de 1789« trykt i tidsskriftet Revue de deux mondes, 15.2.1863.
»Ja min kjære … mange.« citatet er fx gengivet i det indledende essay i Mélanges littéraires, politiques, et morceaux inédits de C.M. Wieland, 1824
Wieland 1824:20.
»Keiseren … Orden.« citat fra et brev skrevet af historikeren Johannes Müller til broderen Johan Georg Müller efter en privataudiens hos Napoleon 1., dateret 20.11.1806
Müller 1812, 7:244.
Jacobinerne radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
Robespierres Bestræbelser … Følelse der sigtes bl.a. til Maximilien Robespierres moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen«, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen.
uindskrænkede Tolerance(s) der sigtes til François de Voltaires begreb om universel tolerance, hvor tolerancen er uindskrænket og gælder for alle religioner, således at ingen enkeltreligion, fx katolicismen, tildeles nogen særstatus.
Seierherre i Italien Napoleon Bonaparte var leder af Frankrigs felttog i Italien i 1796-1797 under Første Koalitionskrig, 1792-1797, hvor han slog den østrigske hær og blev hyldet som sejrherre.
Lærdomme … 18de Aarhundredes Philosopher der sigtes til 1700-tallets oplysningsfilosoffer som Voltaire, Rousseau, Diderot, Holbach m.fl., der forholdt sig kritisk til de traditionelle religioner og argumenterede for religionens underordnede rolle i forhold til staten.
»Med mine Præfecter … vil.« citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:201.
Concordatet den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
bourbonske Dynasti de franske monarker siden 1589, bl.a. Ludvig 16., der blev guillotineret under Den Franske Revolution, 1789-1799, var af den adelige Bourbon-slægt.
»Men … Sæder.« citatet findes i Adolphe Thiers' Histoire du consulat et de l'empire, 1845-1884
Thiers 1845, 1:366.
»Desuden … Præsidenter.« det sammensatte citat findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoleón 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:340.
»I helt gamle … skimtes.« citatet findes i Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802
Portalis 1802:17.
»Fornuftreligion« som Rousseaus og Robespierres Jean-Jacques Rousseau argumenterede for en samfundsreligion baseret på en tro på et styrende fornuftsprincip og et fællesskab om den gode sag. Maximilien Robespierre videreførte Rousseaus religionsbegreb under sit lederskab af det franske Nationalkonvent i 1792-1794 ved at arrangere en kult omkring gudsbegrebet Det højeste Væsen inspireret af Rousseaus principper.
»som en Retfærdighed uden Domstole« citat fra Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802
Portalis 1802:5.
»Spørgsmaalet om … overskride.« citat fra Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802
Portalis 1802:10.
Restaurationen dvs. genoprettelsen af den katolske kirke i Frankrig efter indgåelsen af konkordatet i 1801 mellem det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke om forholdet mellem kirke og stat.
Constantins og Karl den Stores Fortjenester af Kirken Constantin den Store var den første kristne romerske kejser, og Karl den Store, der var konge over Frankerriget og romersk kejser, udbredte kristendommen i sit rige og blev kronet af paven i Rom.
»Det er en Vaccine … Frankrig.« citatet findes i Madame de Staëls essay Considérations sur les principaux événemens de la révolution françoise, 1818 (udgivet posthumt)
Staël 1818, 2:275-276.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
»Concordatet var hans Regjerings største Feil« citatet findes i Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818
Pradt 1818, 2:91.
Hertugen af Enghiens Justitsmord den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
III. højresiderne i kapitel 3 har i førsteudgaven klummetitlen »Autoritetsprincipet.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
ny Anskuelse af den ydre Verden Isaac Newtons opdagelser, der bl.a. resulterede i formuleringen af lovene om tyngdekraften og legemers bevægelse, førte til en mekanisk beskrivelse af verdens indretning ud fra universelle love og væk fra en organisk beskrivelse, hvor verden tillagdes sjæl og formål. Hans opdagelser bevirkede, at verden nu kunne beskrives uden henvisning til Gud.
Bossuet … absolute Lydighed Jacques Bénigne Bossuet var ivrig fortaler for enevælden og argumenterede for enevældens guddommelige autoritet og folkets absolutte lydighed over for ham, fx i essayet Politique tirée de l'écriture sainte, 1679, publiceret i 1709.
Pascal … absolute Absurditet Blaise Pascal forlod i sine sene år matematikken og naturvidenskaben til fordel for katolicismen. I 1670 udkom (posthumt) hans Pensées, hvori han argumenterer for fornuftens begrænsninger og forsvarer kristendommen. Værket er skrevet, efter at Pascal i 1654 havde et guddommeligt syn, som han beskrev som en fremtrædelse af ild.
som Aanden i Eventyret i et Jernskrin der sigtes formentlig til »Fortællingen om fiskeren og trolden« i den arabiske samling af folkeeventyr Tusind og én nat. I fortællingen fanger en fisker en flaskeformet messingkrukke i sit net. Krukken er lukket med kong Salomons segl og i den holdes en oprørsk ånd fanget.
Monsieur le curé (fr.) hr. pastor.
Communion i den katolske kirke bruges betegnelsen kommunion om nadveren under messen, hvor den troende bekræfter sin tro. Den første kommunion er den troendes fulde indtræden i menighedsfællesskabet, omtrent svarende til den protestantiske konfirmation.
Decade ti dage, svarende til en uge i den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
Restaurationen dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og den væbnede folkelige opstand i juli 1830, også kaldet Julirevolutionen. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Rædselsperioden en fase under Den Franske Revolution fra 1793 til 1794, hvor Nationalkonventet, det franske republikanske styre ledet af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen, var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
Proscription offentlig fredløs-erklæring.
Berøvelsen af Kirkegodset Nationalforsamlingen, det franske parlamentariske styre i 1789-1792, inddrog i november 1789 den katolske kirkes værdigenstande for at løse landets finanskrise.
Barante fortæller det om det 18de Aarhundredes Geistlighed der sigtes til Guillaume Prosper de Barantes litteraturhistorie Tableau de la littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809.
»Den Religion … tilbage.« citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875
Lanfrey 1869, 2:344.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
hørte Krokodillen græde sætningen spiller på ordsproget 'Når krodillen ynksomst græder, den allersnarest folk opæder', jf. Edvard Maus Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3220
Mau 1879, 1:357.
Jesuiterordenen … paany blev oprettet jesuiterordenen blev i 1773 ophævet af paven, der var underlagt et politisk pres fra bl.a. Frankrig. Ordenen blev genoprettet i 1814.
»Da denne Artikel … den.« citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1869, 16:539.
Lamennais i 1832 … pavelig Bulle der sigtes til pave Gregor 16.'s encyklika (rundskrivelse) »Mirari vos« (lat., I undrer jer) fra 15.8.1832 sendt ud mod liberalisme og religiøs ligegyldighed. »Mirari vos« blev 25.6.1834 suppleret af encyklikaen »Singulari nos« (lat., xxxxxx), der havde undertitlen »Om Lamennais' fejltagelser«.
banlyste … indignerede Buller der sigtes formentlig til encyklikaen (rundskrivelsen) »Etsi multa« fra 21.11.1873, der bl.a. fordømte Schweiz' nye liberale forbundsstat.
Consulatet Frankrigs republikanske styre i 1799-1804 med Napoleon Bonaparte som førstekonsul.
brutale Behandling … udsat for under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
Keiserdømmet det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
Bourbonske Restauration under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte den bourbonske fyrsteslægt med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
»Scrupuleer ikke … Tro!« citat fra Ludvig Holbergs Moralske Fabler, 1751; scrupuleer er imperativ af scrupulere, dvs. gøre sig skrupler
Holberg 1751:153.
Concordatet den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
ville pluralis præsens.
første Skrift der sigtes til Louis de Bonalds Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile fra 1796.
Bourbonerne under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte medlemmerne af fyrsteslægten Bourbon med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
aaben Krig mellem Paven og ham under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
legitimistisk vedrørende legitimisme, et statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
Hertugen af Enghiens Domsfældelse den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig på i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
Fortalen til sine »Meditationer« der sigtes til »Préface« i bind 1 af Oeuvres de M.A. Lamartine, 1849
Lamartine 1849, 1:20.
Revolutionen 1830 Julirevolutionen i 1830, en væbnet folkelig opstand i Frankrig rettet mod det efter Den Franske Revolution i 1789-1799 genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte borgerkongen Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
Stuart Mill's Afhandling om De Vigny John Stuart Mills essay »Writings of Alfred de Vigny«, 1838, udgivet i Dissertations and Discussions, vol. 1-2, 1859
Mill 1963, 1:465-501.
»vendéenne« (fr.) kvinde, som støttede den kontrarevolutionære Vendéekrig i 1793-1796; GB's oversættelse i andenudgaven fra 1892 (s. 96): »Kvinde fra Vendée«, og i Samlede Skrifter (bind 5, a. 57): »Bretagnerinde«.
»Moi catholique entêté« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bind 5, s. 58): »Jeg der er haardnakket Katolik«; let omskrevet citat fra François-René de Chateaubriands Mémoires d’outre-tombe, vol. 1-2, 1849-1850 (posthumt).
Chateaubriand 1951, 2:931.
causa victrix (lat.) den sejrende sag.
Bourbonske Restauration under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte den bourbonske fyrsteslægt med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
»En meget udpræget … Aarhundrede.« citat fra Sylvain Maréchals Pour et contre la Bible, 1801
Maréchal 1801:xix.
Revolutionen(s) Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
»Mennesket kan ikke … skreven.« citat fra Joseph de Maistres Essai sur le principe générateur des constitutions politiques et des autres institutions humaines, 1809
Maistre 1814:44.
»det er Sædvanen … Noget;« citat fra Joseph de Maistres Du pape, 1819
Maistre 1821, 1:321.
»Det er Næsvished … Autoritet.« citatet findes i Charles de Rémusats artikel om Joseph de Maistre »Du traditionalisme«, udgivet i Revue des deux mondes, 1.5.1857
Rémusat 1857:251.
Ingen er forpligtet … samtykt omskrevet sætning fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762
Rousseau 1964, 3:440.
Souverainiteten ligger hos Folket Jean-Jacques Rousseaus princip om folkesuverænitet blev fremlagt i Du contrat sociale, 1762, og indbefatter, at den lovgivende magt bør udøves af folket.
»alle Mennesker ere lige« citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762
Rousseau 1964, 3:351.
»Et Folk har … deri.« citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762, s. 118, gengivet i Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:viii.
»Mennesket er født … det« citat fra Jean-Jacques Rousseaus essay Discours sur l'origine et les fondemens de l'inégalité, 1755, gengivet i Louis Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xiii.
»Det menneske, som … Dyr.« citat fra Jean-Jacques Rousseaus essay Discours sur l’origine et les fondemens de l’inégalité, 1755, gengivet i Louis Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xiii.
»Samfundet følger ikke … Øvrige.« sidste del af citatet findes i Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762
Rousseau 1964, 3:431.
»Samfundet! … Samfundet.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xiv.
Broderskab og Lighed der sigtes til de revolutionæres parole om »frihed, lighed og broderskab« under Den Franske Revolution i 1789-1799.
legitime Kongedømme kongedømme, hvis magt er grundet på arvelige rettigheder; i Frankrig princippet om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt.
»hvis Indhold var selve Tanken« let omskrevet citat fra Georg Wilhelm Friedrich Hegels Grundlinien der Philosophie des Rechts, oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, 1820
Hegel 1833, 8:314.
»die weiteren … Konsequenzen.« citat fra Georg Wilhelm Friedrich Hegels afhandling Grundlinien der Philosophie des Rechts, oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, 1820.
»Jeg har aldrig … Samfundet.« citat fra Charles-Louis de Secondat Montesquieus brevroman Lettres persanes, 1721
Montesquieu 1949, 1:269.
rationelle Princip princip udledt ved deduktion, dvs. ved logisk slutning (og altså ikke erfaringsbaseret).
»Gud er den … absolut.« omformuleret citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802
Bonald 1802, 1:337.
»den indre, uskrevne Lov«, hvorom Antigone taler der sigtes til Sofokles' tragedie Antigone, 442 f.Kr., hvori der skelnes mellem nomos og physis, dvs. de skrevne (samfundsbestemte) og uskrevne (naturbestemte) love.
»Hvad Gud vil … Dyb.« citat fra Jean-Jacques Rousseaus Émile, ou de l'éducation, 1762
Rousseau 1869, 4:491.
»Dersom Mennesket … dem.« omformuleret citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xix.
»Rousseau … øieblikkeligt.« sammensat citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xxxi-xxxii.
»une langue bien faite« citat fra Étienne Bonnot de Condillacs afhandling La langue des calculs, udgivet posthumt i 1798
Condillac 1798, 23:7.
»Naar Chimène … Ynde.« citat fra Guillaume Prosper de Barantes litteraturhistorie De la littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809
Barante 1809:153.
beskrivende Skole der sigtes til de digtere, bl.a. Jacques Delille, der anvendte genren deskriptive digte, hvor især naturen beskrives detaljeret gennem digterens omhyggelige betragtning deraf.
Digt i fire Sange der sigtes til den franske digter Antoine de Cournands digtsamling Les styles, 1781.
»le style c'est l'homme même« citat fra Georges-Louis Leclerc de Buffons tale i Académie française, »Discours sur le style«, 1753
Buffon 2007: 427.
»Løsningen af … Ordet« citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802
Bonald 1802, 1:40.
at det selvfølgelig … Sproget sætningen findes i en fodnote i Begrebet Angest, 1844
Kierkegaard 1997, 4:353.
»75 Børn … Politiretten« omskrevet citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802
Bonald 1802, 3:23.
»Vi behøve … Ensformighed.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802
Bonald 1802, 3:63.
»thi hvis de … Disciplin.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802
Bonald 1802, 3:65.
Race(eiendommeligheden) her i betydningen: nationalkulturelt tilhørsforhold.
»Ak, dette er ikke … Speil de Andres« i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 452) er GB's oversættelse på vers: »Ak, dette er ej hvad mig Livet syntes! / Vel troede jeg paa Brøde, Ondskab, Had, / jeg haabed heller ej for Kval at slippe, / men i mit eget Hjerte som i Spejl / saa jeg de Andres«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af et fragment uden titel af Percy Bysshe Shelley. Fragmentet, der har førstelinjen »Alas! this is not what I thought life was«, blev posthumt trykt i 1839 af Mary Shelley
Shelley 1839:52.
»saa at … Autoritet« citat fra Félicité de Lamennais' Essai sur l'indifference en matiere de religion, 1817-1824
Lammenais 1836, 2:186.
»Religionen … Baand. citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:35.
religare (lat.) fortøje, binde.
- Religionen bringer … stamme. citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xliv.
- Religionen vil triumphere … Lov.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:li-lii.
- Religionen vil triumphere … Lov.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:li-lii.
»Allerede see … Hæder.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
ville pluralis præsens.
ville præsens pluralis.
»Uden Pave … Tro.« omskrevet citat fra »Lettre a une dame russe, sur la nature et les effets du schisme, et sur l'unité catholique«, dateret 8.2.1810, udgivet i i Lettres et opuscules inédits de comte Joseph de Maistre, 1851
Maistre 1851, 2:296.
Inquisitionen pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri.
»ved Presbyterianismen« se fx Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:117.
Presbyterianisme en form for kristen protestantisme og særlig kirkestyreform, der ledes af kirkesamfundets ældre menighed (gr. presbyteros) i modsætning til den episkopale kirke, der ledes af biskopper og paven,.
Lillierne liljer prydede det franske kongevåben og blev derfor bl.a. symbol på monarkiet.
IV. højresiderne i kapitel 4 har i førsteudgaven klummetitlen »Traditionen i Religion, Stat og Familie.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
I en ham tilhørende Bog … derpaa.« randbemærkningerne findes beskrevet i Charles-Augustin Sainte-Beuves Causeries du lundi, 1851-1862
Sainte-Beuve 1855, 10:66.
»Jeg græd og troede« citatet findes i forordet til førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1802, 1:vii.
i Bøger … opdrive GB gengiver her et citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802
Bonald 1802, 1:310.
jeg gav mine … Sukker citatet gengives i Charles-Augustin Sainte-Beuves afhandling Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'empire, 1861
Sainte-Beuve 1861, 1:272.
»Der gives … Mysterier?« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1978:472.
Dedicationen af Digtet »Le printemps d'un proscrit« 1803 der sigtes til de tre brevformede essays »Lettres a M. Delille sur la sentiment de la pitié«, som findes afslutningsvis i udgivelsen af Joseph-François Michauds langdigt Le printemps d'un proscrit, 1803.
»Samfundet bør … handle.« citatet findes i Joseph-François Michauds langdigt Le printemps d'un proscrit, 1803
Michaud 1803:193.
Episoder »Atala« og »René« François-René de Chateaubriands romaner Atala, 1801, og René, 1802, er episoder, der tjener som eksempler for fremstillingen i hovedværket Génie du christianisme, 1802.
Communion(en) i den katolske kirke bruges betegnelsen kommunion om nadveren under messen, hvor den troende bekræfter sin tro. Den første kommunion er den troendes fulde indtræden i menighedsfællesskabet, omtrent svarende til den protestantiske konfirmation.
»Vi vide ikke … Menneskene.« citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1802, 1:52.
»Saaledes seer … (célibataire).« citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1802, 1:70.
»De Christnes … Indbyggerantallet.« citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1978:500.
Malthus udkomme som Facit der sigtes til den engelske økonom Thomas Malthus, der i An Essay on the Principle of Population, 1798, argumenterer for, at jordens befolkningstal vokser eksponentielt i forhold til fødevareressourcerne, og at væksten i befolkningstallet derfor bør begrænses.
»Tallet 3 … Tal.« citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1978:477.
»I Almindelighed … Grave.« citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1978:492.
Theodike teodicé; redegørelse for det teologiske og filosofiske problem: Hvorfor findes det onde, når Gud er algod og almægtig?.
»Er en Krokodille … Godhed!« sammensat citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1802, 1:213.
Chateaubriands Anmeldelse af Bonalds »Législation primitive« … Pattedyr GB refererer til anmeldelsen »Sur la législation primitive«, december 1802
Chateaubriand 1859-1861, 6:444.
at den hele Chemi … Brint Joseph de Maistre er fx inde på forholdet i Examen de la philosophie Bacon, ou l'on traite différentes questions de philosophie rationnelle, vol. 1-2, udgivet posthumt i 1836.
at Fuglene … Mænd der sigtes til Joseph de Maistres dialog Les soirées de Saint-Pétersbourg, 1821
Maistre 1821, 2:69.
»af alle Religioner … o. s. v.« citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1978:469-470.
første Oversættelser af klassiske Oldtidspoesier de franske dramatikere Pierre Corneille og Jean Racine anvendte i deres dramaer stof fra den romerske historie, men udfordrede samtidig normerne for den klassiske tragediedigtning, bl.a. ved en mere sammensat karaktertegning. Deres forfatterskaber førte i 1600-tallet til en større akademisk diskussion af tragediedigtningens regler, der havde Aristoteles' skrift Om digtekunsten, ca. 300 f.Kr. som ideal, og af hvorvidt de burde overholdes. Diskussionen, der på franske refereres til som La querelle des Anciens et des Modernes, førte til formuleringen af et nyt moderne sæt regler for det franske drama,.
Han sammenligner … Helvede der sigtes til François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1978:754.
»Torturernes Poesi og Kjødets og Blodets Hymner.« citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802
Chateaubriand 1978:755.
afspændte her i betydningen: blaserte.
Toilettegjenstand her i betydningen: genstand til at pynte en overklassedames fine kjole med.
Constant … Bog om Religionerne … Mme de Charrière der sigtes til Benjamin Constants afhandling De la religion, considérée dans sa source, ses formes et son développement, vol. 1-5, 1824-1831. Afhandlingen blev udgivet i årene før Constants død i 1830, men påbegyndt under forfatterens eksil, der indledtes i 1802 som en konsekvens af hans modstand mod Napoleon Bonapartes styre.
»den ydmyge Levit« citatet er ikke identificeret; der sigtes formentlig til, at levitter flere steder i Det Gamle Testamente på Guds ordre udgjorde en kategori af tempeltjenere, der passede de dagligdags sysler i en helligdom.
deistisk vedrørende deismen, dvs. forestillingen om, at Gud har skabt verden og indrettet den ud fra en fornuftsorden, som han efterfølgende ikke griber ind i.
»en Intelligents, betjent af Organer« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xxiii.
»dette første Middel … Bevarelse« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xxxvi.
»den pludselige … Philanthropien« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xxxvi.
De saakaldte Naturvidenskaber … »høie Metaphysik« GB gengiver et tekststykke fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xxxviii-xxxix.
»som mest … Hjerter« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xxxii.
»De engelske … Anlæg.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xl.
»Religionen … Voltaires« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:xlv.
42 sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
Libertiner af en Munk … Nonne der sigtes til ægteskabet mellem munken og den protestantiske reformator Martin Luther og nonnen Katharina von Bora. Giftermålet gav præsteægteskaber legitimitet inden for den kristne tradition.
»En hidsig … Polygami.« sammensat citat fra Louis de Bonalds Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile fra 1796
Bonald 1796, 2:305 og 308.
»Han giftede sig … Nonne.« citat fra François-René Chateaubriands Essai sur la littérature anglaise et considérations sur le génie des hommes, des temps et des révolutions, vol. 1-2, 1836
Chateaubriand 1859-1861, 11:554.
hvorfor her i betydningen: for hvilken.
»Man har nu … Autoriteten.« citat fra Félicité de Lamennais' Essai sur l'indifférence en matière de religion, vol. 1-4, 1817-1824
Lamennais 1836-1837, 1:xxiii.
maa man saavidt … Menneskelivet. GB gengiver et citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:16-17.
Manden og Kvinden … Lige GB gengiver et citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:10.
5te Udg. 71 citatet findes s. 71 i andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801, som også er den udgave, GB henviser til i det forrige.
»I denne Gradation … Skilsmisse« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:15.
Bourbonernes Tilbagevenden under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte medlemmerne af fyrsteslægten Bourbon med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
IV bog 4 vers 299.
»Det huslige Samfund … Pligten.« lettere ændret citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:6.
Fornødenheder her i betydningen: behov.
Paulus's Lære … Kvindens Frigørelse i Paulus' Første brev til Korintherne 14,33-35, i Det Nye Testamente skriver Paulus: »Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.« Med »Fremskridt i Retning af Kvindens Frigjørelse« sigter GB formentlig til, at det hos Paulus var noget nyt, at kvinder overhovedet måtte deltage i menighedens sammenkomster og forventedes at profetere.
det vittige Ord af Condorcet … Existents GB sigter til Louis de Bonalds kritiske gengivelse i Du Divorce, 1801, af et citat fra oplysningfilosoffen Nicolas de Condorcets hovedværk Esquisse d'un tableau historique des progrès de l'esprit humain, udgivet posthumt i 1795
Bonald 1801:44.
»Ægteskabets Formaal … Lykke.« citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:46.
Samfundets Formaal er dets egen Bevarelse citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:53.
S. 107 sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
Nyttephilosophien nyttefilosofien (utilitarismen) er en etisk teori, der især blev forsvaret af filosofferne Jeremy Bentham og John Stuart Mill, og ifølge hvilken den etisk bedste handling er den, der frembringer mest almen velfærd.
p. 195 sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
Han anfører England som Exempel der sigtes til en passage i Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:130.
bête noire (fr.) sorte dyr, vildsvin; i overført betydning: yndlingsaversion.
»Skilsmissen blev … Blodhævn.« delvis sammensat og frit gengivet citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:6, 177 og 125.
legitimistiske Statsprincip statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
Conventets Project til en Civilret Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795, som afskaffede det konstitutionelle monarki og dannede den første franske republik, formulerede under udarbejdelsen af den nye forfatning i 1793 love til en civilret bl.a. angående skilsmisse.
Ægteskabet … skilles ikke identificeret.
»Da den ægteskabelige …Opløselighed.« sammensat og frit gengivet citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801
Bonald 1801:11 og 34.
socialistiske Theorier … Saint-Simonisterne Saint-Simonisterne var tilhængere af Saint-Simonismen, en politisk og social bevægelse i Frankrig i begyndelsen af 1800-tallet, anført af Henri de Saint-Simon. Saint-Simonisterne ønskede at løse fattigdomsproblemerne gennem industrialisering og ophævelse af ejendomsret og kapitalistisk udbytning.
Conventet(s) Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
den legitimiske Theori vedrørende legitimisme, et statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
pinligt her i betydningen: pinagtigt eller pinefuldt.
Eumeniderne(s) ifølge græsk mytologi de hævnende og straffende skæbnegudinder (identiske med erinyerne).
Ludvig den 16de … Geistlighedens civile Constitution under Nationalforsamlingen, det franske parlamentariske styre i 1789-1792, vedtoges 12.7.1790 en ny forordning for gejstligheden, der indskrænkede den katolske kirkes selvstændighed og bestemte, at biskopper og præster skulle aflægge ed til den franske forfatning. Trods modstand i begyndelsen stadfæstede Louis 16. den nye forordning, idet han i 1791 accepterede landets nye forfatning. Med forfatningen indførtes konstitutionelt monarki, og kongens magt indskrænkedes.
Directoriet(s) det franske republikanske styre i 1795-1799 bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
Emigrantlisten en liste over de franskmænd, der af politiske eller religiøse grunde under Den Franske Revolution og konsulatet var emigreret til nabolandene, og som udgjorde en trussel mod det nye republikanske styre. Listerne blev indført i foråret 1792 og indeholdt især navne på royalister. Kom man på listen, blev man erklæret fredløs og kunne straffes med døden.
Erklæringen af Menneskerettighederne (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
Concordatet den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
Bourbonerne medlemmerne af den franske fyrsteslægt Bourbon, hvoraf flere efterkommere havde siddet på den franske trone. Fyrsteslægten var centrum for royalisternes politiske bestræbelser på at genindføre monarkiet.
conseiller tutélaire (fr.) rådgiver.
Chateaubriand anmelder hans Bøger med dyb Beundring der sigtes til anmeldelsen »Sur la législation primitive« fra december 1802
Chateaubriand 1859-1861, 6:444.
»Er det fatteligt … forandret.« citatet fra brevet fra Joseph de Maistre til Louis de Bonald findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853, hvor det dateres 1818
Nettement 1853, 1:43.
»Efter at have … Søn.« citatet fra brevet fra Napoleon 1.s broder, Ludvig af Holland, til Louis de Bonald findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853, hvor det dateres 7.7.1810
Nettement 1853, 1:179.
Billet her i betydningen: lille brev.
Keiserdømmet det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
Taler mod Jødernes … Nationalforsamlingen Jean Siffrein Maurys tale mod jøderne i Nationalforsamlingen 23.12.1789 omtales i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870
Laurent 1868, 14:399.
»Jeg tilstaaer … Rom.« citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la Restauration, 1853
Nettement 1853, 1:180.
Restaurationen dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og den væbnede folkelige opstand i juli 1830, også kaldet Julirevolutionen. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
Han endte … Censuren under sig i 1923 blev Louis de Bonald medlem af det højeste kammer i den franske regering (med titlen pair de France) og i de samme år leder af censurkommissionen.
V. højresiderne i kapitel 5 har i førsteudgaven klummetitlen »En Pilgrim og hans seraphiske Epopee.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
Keiserdømmet det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
Iliade der sigtes til Homers Iliaden fra ca. 700 f. Kr.. Iliaden er et længere græsk epos (fortællende digt) om grækernes belejring af Troja.
Felttoget i Rusland Napoleon 1.s felttog i Rusland forløb fra 24.6.1812 til 14.12.1812 og kulminerede i Slaget ved Borodino 7.9.1812, der var uhyre blodigt og medførte store tab for både de franske og de russiske styrker.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af Konsulatet og kejserdømmet.
Voltaires philosofiske Tragoedie François de Voltaire skrev en række tragedier med filosofisk indhold, som fik stor succes i hans samtid, fx Oedipe, 1718, Brutus, 1730, Zaïre, 1732, Mérope, 1743, og Sémiramis, 1748.
Roms og Grækenlands Republiker der sigtes til republikken under Romerriget i 509-27 f.Kr. og det athenske demokrati i 507-322 f.Kr.
nye franske Republik den første franske republik blev 22.9.1792 oprettet af Nationalkonventet (det franske parlamentariske styre i 1792-1795).
Sansculotter en gruppering under Den Franske Revolution, 1789-1799, der udgjorde en samling af politisk aktive håndværkere, lønarbejdere og småhandlende og især gjorde sig gældende under det republikanske styre, Nationalkonventet, i 1792-1795. Ordet sansculot anvendes også som øgenavn for de yderligtgående revolutionære.
Nationalforsamlingen(s) den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Conventet(s) Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki og dannede den første franske republik.
Melpomenes Dolk i græsk mytologi er Melpomene tragediedigternes muse, der som en af sine attributter har en maske og en blodig dolk. GB sigter formentlig til Johan Ludvig Heibergs udtalelse om William Shakespeares tragedie Richard 3. Heiberg tvivlede på, at vi »nogensinde kunne vænne os til at se Melpomenes Dolk forvandlet til en Slagterkniv«, fra et brev til skuespilleren Frederik Høedt dateret 26.11.1852, genoptrykt i Prosaiske Skrifter, vol. 7, 1861, s. 394.
Kongens og Dronningens Anklagelse, Domfældelse og Død Ludvig 16. af Frankrig blev af Nationalkonventet, det republikanske styre i 1792-1795, dømt til døden for landsforræderi efter at være blevet anklaget for at have samarbejdet med europæiske fyrstehuse om en intervention af Frankrig. Han blev guillotineret 21.1.1793. Hans dronning Marie-Antoinette, der var Østriger og også havde øvet indflydelse på den udenlandske modstand mod revolutionen, blev guillotineret 16.10.1793.
Robespierres og Dantons mod Vergniaud og Gironden under Nationalkonventet, det franske republikanske styre i 1792-1794, kæmpede Maximilien Robespierre og Georges-Jacques Danton, der var tilhængere af den politiske gruppering Jakobinerne, mod den anden gruppering, Gironden, og Pierre Victurnien Vergniaud, der var girondiner. Den politiske kamp førte til, at girondinerne mistede magten og 21 deputerede girondinere, bl.a. Vergniaud, 31.10.1793 blev henrettet.
Contrarevolutionen(s) mod Robespierre i 1794 udstedte Nationalkonventets velfærdsudvalg, der blev ledet af Maximilien Robespierre, og som havde til opgave at arbejde for folkets sikkerhed, en lov (Loi de la Grand Terreur) mod de kontrarevolutionære, dvs. dem, der modarbejdede revolutionen, bl.a. royalisterne. Anledningen var et politisk motiveret mordforsøg på Robespierre. Loven forkortede revolutionsdomstolens juridiske proces mod de anklagede og førte til mange henrettelser. På grund af interne stridigheder i konventet førte loven imidlertid også til Robespierres henrettelse.
»Hvad taler Du … Anklerne.« citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853
Nettement 1853, 2:448.
Brev fra Chaumette brevet gengives i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862
Blanc 1857, 9:469.
Under Napoleon Napoleon regerede Frankrig først som førstekonsul i 1799-1804 og derefter som kejser i 1804-1814/1815.
Invalidehotellet det gamle invalidehotel i Paris, Hôtel des Invalides, der i 1670-1677 blev bygget som hjem for invalide krigsveteraner, blev af Napoleon udvidet væsentligt og kom til at rumme 5000 boliger.
Et Par Anekdoter anekdoterne gengives i Alfred Nettements Historie de la littérature française sous la restauration, 1853
Nettement 1853, 1:80-81.
Slaget ved Austerlitz François Gérards oliemaleri Bataille d’Austerlitz, 1810 (Château de Versailles). Maleriet skildrer slaget ved Austerlitz 2.12.1805, hvor Napoleon 1. besejrede koalitionen af russiske og østrigske styrker.
Gros de Pestbefængte i Jaffa Antoine-Jean Gros' oliemalerie Bonaparte visitant les pestiférés de Jaffa, 1804 (Louvre). Maleriet skildrer den pest, der udbrød i Jaffa efter slaget 3.-7.3.1799, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de osmanniske og albanske styrker.
Slagene ved Abukir og ved Pyramiderne Antoine-Jean Gros' oliemalerier Bataille d'Aboukir, 1806 (Château de Versailles), og Bonaparte haranguant l'armée avant la bataille des Pyramides, 21 juillet 1798, 1810 (Château de Versailles). Malerierne skildrer slagene i Egypten 25.7.1799 og 21.7.1798, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de osmanniske styrker.
Førerne for Girondinernes Parti blandt lederne af Girondinerne, tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799, var bl.a Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
»Jeg har dem … gal.« citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853
Nettement 1853, 2:469.
»Hver Gang … Rossbach« citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853
Nettement 1853, 1:93.
Seirherren ved Jena der sigtes til Napoleon 1., der i slaget ved den tyske by Jena 14.10.1806 besejrede de preussiske og sachsiske tropper.
»Naar jeg … Politik.« citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853
Nettement 1853, 1:94.
»Tag dig iagt … Besiddelse.« citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853.
Delille … var i Unaade Jacques Delille faldt i unåde hos Napoleon 1. på grund af sit antirevolutionære digt »La pitie«, 1803.
siden Hertugen af Enghiens Drab indtog en fjendtlig Holdning den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske. François-René de Chateaubriand var stærk modstander af henrettelsen og fratrådte som en reaktion derpå sin stilling som højtstående funktionær i Napoleon 1.s regering.
»Hr. de Lavalette … Blad.« citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853
Nettement 1853, 1:100.
Bourbonerne medlemmerne af den franske fyrsteslægt Bourbon, hvoraf flere efterkommere havde siddet på den franske trone. Fyrsteslægten var centrum for royalisternes politiske bestræbelser på at genindføre monarkiet og derfor Napoleon 1.s modstandere.
Paven besøger Napoleon pave Pius 7. rejste til Paris i 1804 og deltog i Napoleon 1.s kroning.
Paven Fange under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
Concordatet den 5.7.1801 indgik det republikanske styre i Frankrig og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
»en vue« (fr.) påskønnede; GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 126): »paaagtede«.
første Værk der sigtes til François-René de Chateaubriands første værker Atala, 1801, og René, 1802, der udgjorde episoder af fremstillingen i hovedværket Génie du christianisme, 1802. Bøgerne gengiver myten om det ædle vilde menneske, som endnu ikke er blevet korrumperet af civilisationen.
Marengo og Austerlitz der sigtes til slaget ved Marengo 14.6.1800, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de østrigske styrker, og til slaget ved Austerlitz 2.12.1805, hvor Napoleon 1. besejrede koalitionen af russiske og østrigske styrker.
Keiserdømmet(s) det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
tilbagevendte Emigranter(s) i løbet af Napoleon 1.s kejserdømme i 1804-1814/1815 vendte mange af de franskmænd, især royalister, der var emigreret under Den Franske Revolution, 1789-1799, tilbage til Frankrig.
Septemberdagene der sigtes til septembermyrderierne i Paris 2.-6.9.1792, en massakre, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
lidt Døden i Vendée i det franske departement Vendée indledtes i marts 1793 en stor opstand mod revolutionen. Opstanden blev anført af royalister og katolske klerikale, men blev i 1794 brutalt slået ned af det franske styre.
i Verdun der sigtes til slaget ved den franske by Verdun 20.8.1792, hvor de preussiske styrker besejrede de franske.
Revolutionen Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af Konsulatet og kejserdømmet.
Enghien i den seneste Tid den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
»Jeg har ikke … Alt.« citat fra François-René de Chateaubriands rejsebeskrivelse Itinéraire de Paris à Jérusalem, 1811
Chateaubriand 1969, 2:701.
»Det kan synes … egne.« citat fra François-René de Chateaubriands rejsebeskrivelse Itinéraire de Paris à Jérusalem, 1811
Chateaubriand 1969, 2:769-770.
»Men har jeg … Dage.« sammensat citat fra manuskriptet fra 1834 til Mémoires d'outre-tombe, der udkom posthumt 1849-1850
Chateaubriand 1951, 2:1007.
»Peter Eremita … hellige Grav« der sigtes til den franske munk Peter Eremit, der drog på pilgrimsfærd til Jerusalem og besøgte Jesu grav på Golgata. Her modtog han ifølge legenden åbenbaringer. Peter Eremit vendte senere tilbage til Jerusalem som leder af korstogene.
»Affairen blev … Aarhundrede.« citat fra François-René de Chateaubriands erindringsværk Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt 1849-1850
Chateaubriand 1951, 1:287.
»Hvorledes … Engel?« replikker fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:114.
»Min Gjæst …Dyden.« citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:127.
»I hvilken Havn … Gjæstevenner« citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:114.
Intet vilde … Hus citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:109.
»fille de roi … grandeur« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 131-132): »Kongemø har ringere Skønhed, Adel og Værdighed«; citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:261.
»En Tid maaskee … Aanderne.« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:135.
Scener … græske Familie ankommer i Besøg scenen findes i François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:125.
Episoder som Velledas død episoden findes i François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:274.
Enhver kjender Dantes der sigtes til den florentinske forfatter Dante Alighieris beskrivelse af helvede (inferno) i hovedværket Divina Commedia, ca. 1307.
Milton … hans Satan der sigtes til John Miltons beskrivelse af Satan som en oprører mod Gud i det episke langdigt Paradise Lost, 1667.
franske Revolution Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
»I Nationernes Guder … kommet.« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:238.
Magnanimes enfants … største digter François-René de Chateaubriand parafraserer i Satan-figurens replik de to første verslinjer af den franske revolutionssang La marseillaise, 1792. Sangens verslinjer lyder: »Allons enfants de la Patrie / Le jour de gloire est arrivé!«.
»Hurtigere end … Helvede.« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:233-234.
»Et Spøgelse … Kys.« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:234-235.
»Bundet med … »Kuk«.« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:235 og 237.
»Man vilde … Taushed« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:241.
»Han dadlede … Døden.« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:240.
»Hans Stemmes … Grundvold.« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:240-241.
»Disse en tom … Sværd.« sammensat og ændret citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:166-168.
Bist Du … Atheist citat fra den tyske digter Paul von Heyses digt »Sprüche« udgivet i Gedichte, første bind af Gesammelte Werke, 1872-1914
Heyse 1872, 1:67.
»on manque des renseignements« GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 136): »Man mangler Oplysninger«. Citatet findes i Charles-Augustin Sainte-Beuves afhandling Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'empire, 1861
Sainte-Beuve, 1861, 1:7.
(Fløiels-)Breughels Maneer den flamske maler Jan Brueghel den ældre fik tilnavnet Fløjls-Brueghel pga. hans maleriers bløde udtryk og motiver.
»I Centrum … Rum [...]« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:139.
glimrende her i betydningen: lysende, glansfuld.
O honte … purpurines citat fra Évariste de Parnys La guerre des dieux, 1799
Parny 1799:167.
»Nogle bevogte … Armee.« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:141.
Viennent après … tapisserie citat fra Évariste de Parnys La guerre des dieux, 1799
Parny 1799:19.
»Da disse Kirkens … yeux).« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:149.
glimrende her i betydningen: lysende, glansfuld.
»De Udkaarnes … Du!« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:142.
»Langtfra Englenes … Løb.« sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:145.
»Anraabt af … vide.« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:146.
»Naar Folkenes … Sidste.« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:145.
»Naar Folkenes … Sidste.« citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:145.
Lammet som hos Parny der sigtes til lammet i Évariste de Parnys La Guerre des dieux, 1799
Parny 1799:8.
hvidnede i Lammets Blod der sigtes til François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809
Chateaubriand 1969, 2:149.
VI. højresiderne i kapitel 6 har i førsteudgaven klummetitlen »En Prophetinde og hendes hellige Værk.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
VII. højresiderne i kapitel 7 har i førsteudgaven klummetitlen »Lyrik og Erotik.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
VIII. højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Det formelle Autoritetsprincips Opløsning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
IX. højresiderne i kapitel 9 har i førsteudgaven klummetitlen »Det reelle Autoritetsprincips Opløsning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
1 kommentarer er ikke tilknyttet databasen
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
Litteratur
François-Marie Arouet Voltaire: Les œuvres completes de Voltaire, vol. 1-, Theodore Besterman et al. (red.), 1968 (under udgivelse).
.
Litteratur
Paul Henri Thiry d’ Holbach: Systême social, ou Principes naturels de la morale et de la politique, vol. 1-3, 1822.
.
Litteratur
Camille Desmoulins: Le Discours de la lanterne aux Parisiens, 1789.
.
Litteratur
Claude Fauchet: De la religion nationale, 1789.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau: Œuvres de Mirabeau, vol. 1-9, M. Mérilhou (red.), 1825-1827.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Jacques-François Lefranc: Conjuration contre la religion catholique et les souverains, 1792.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
.
Litteratur
Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Antoine Francois Bertrand de Molleville: Mémoires particuliers, pour servir à l'histoire de la fin du règne de Louis XVI, vol. 1-2, 1816.
.
Litteratur
Jeanne Manon Roland: Œuvres de J.-M. Ph. Roland, femme de l'ex-ministre de l'intérieur, vol. 1-3, L.A. Champagneux (red.), 1799-1800.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Camille Desmoulins: Le Vieux Cordelier de Camille Desmoulins, Seule Edition Complete, M. Matton (red.), 1834.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Joseph-Antoine Cerutti: Eloge funèbre de M. de Mirabeau, prononcé le 4 avril 1791, 1791.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Antoine de Saint-Just: Œuvres de Saint-Just, represéntant du peuple à la Convention nationale, 1834.
.
Litteratur
Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
.
Litteratur
François Marie Isidore de Robespierre: Œuvres complètes de Maximilien Robespierre, vol. 1-3, A. Laponneraye & A. Carrel (red.), 1840.
.
Litteratur
François Marie Isidore de Robespierre: Œuvres complètes de Maximilien Robespierre, vol. 1-3, A. Laponneraye & A. Carrel (red.), 1840.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Joseph-Marie Lequinio: Les préjugés détruits, 1792.
.
Litteratur
Joseph-Marie Lequinio: Les préjugés détruits, 1792.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Louis-Sébastien Mercier: Le nouveau Paris, vol. 1-6, 1797.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
George Gordon, lord Byron: The Works of Lord Byron: With his Letters and Journals, vol. 1-17, Thomas Moore (red.), 1833.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
.
Litteratur
Joseph Joubert: Pensées, essais, maximes et correspondance de J. Joubert, vol. 1-2, 1850.
.
Litteratur
François Auguste Marie Mignet: Histoire de la révolution française, depuis 1789 jusqu'en 1814, vol. 1-2, 1824.
.
Litteratur
François Auguste Marie Mignet: Histoire de la révolution française, depuis 1789 jusqu'en 1814, vol. 1-2, 1824.
.
Litteratur
Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
.
Litteratur
Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
.
Litteratur
Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
.
Litteratur
Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
.
Litteratur
Christoph Martin Wieland: Mélanges littéraires, politiques, et morceaux inédits de C.M. Wieland, A. Loève-Veimars & Saint-Maurice (red.), 1824.
.
Litteratur
Johannes von Müller: Sämmtliche Werke, vol. 1-27, Johann Georg Müller (red.), 1810-1819.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Adolphe Thiers: Histoire du consulat et de l'empire, vol. 1-20, 1845-1862.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Jean Étienne Marie Portalis: Discours et rapports du citoyen Portalis, conseillers d'État, sur l'organisation des cultes, 1802.
.
Litteratur
Jean Étienne Marie Portalis: Discours et rapports du citoyen Portalis, conseillers d'État, sur l'organisation des cultes, 1802.
.
Litteratur
Jean Étienne Marie Portalis: Discours et rapports du citoyen Portalis, conseillers d'État, sur l'organisation des cultes, 1802.
.
Litteratur
Madame de Staël: Considérations sur les principaux événemens de la révolution françoise, vol. 1-3, M. le duc de Broglie et M. le baron de Staël (red.), 1818 (posthumt).
.
Litteratur
Dominique de Pradt: Les Quatre concordats: suivis de considerations sur le gouvernement de l'église en général, et sur l'église de France en particulier, depuis 1515, vol. 1-3, 1818.
.
Litteratur
Pierre Lanfrey: Histoire de Napoléon 1er, vol. 1-5, 1867-1875.
.
Litteratur
Edvard Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, eller Ordsprog, Skjæmtesprog, Rimsprog, Mundheld, Talemaader, Tankesprog, samt et lille Udvalg af Bibelsteder : efter trykte og utrykte Kilder samlede og ordnede, tillige med nogle Varianter, Oplysninger og Henvisninger, vol. 1-2, 1879.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Ludvig Holberg: Moralske Fabler, 1751.
.
Litteratur
Alphonse de Lamartine: Oeuvres de M.A. Lamartine, vol. 1-8, 1849-1850.
.
Litteratur
John Stuart Mill: Collected Works, vol. 1-33, J.M. Robson (red.), 1963-1991.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
.
Litteratur
Pierre Sylvain Maréchal: Pour et contra la Bible, 1801.
.
Litteratur
Joseph de Maistre: Essai sur le principe générateur des constitutions politiques et des autres institutions humaines, 1914.
.
Litteratur
Joseph de Maistre: Du pape, vol. 1-2, 1821 (»Seconde édition. Augmentée et corrigée par l'auteur«; udkom som førsteudgaven (1819) anonymt).
.
Litteratur
Charles de Rémusat: »Du traditionalisme«, Revue des deux mondes, 1857 (1.5.1857).
.
Litteratur
Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
.
Litteratur
Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
G.W.F. Hegel: Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke, vol. 1-19, Karl Ludwig Michelet et al. (red.), 1832-1887.
.
Litteratur
Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Œuvres complètes, vol. 1-2, Roger Caillois (red.), 1949-1951.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
.
Litteratur
Jean-Jacques Rousseau: Œuvres complètes, vol. 1-5, Bernard Gagnebin & Marcel Raymond (red.), 1959-1995.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Étienne Bonnot de Condillac: Oeuvres complètes de Condillac. Revues, corrigées par l’auteur, vol. 1-23, 1798.
.
Litteratur
Guillaume Prosper de Barante: De La littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809.
.
Litteratur
Georges-Louis Leclerc de Buffon: Oeuvres, Stéphane Schmitt, Cédric Crémière & Michel Delon (red.), 2007.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
.
Litteratur
Percy Bysshe Shelley: The Poetical Works of Percy Bysshe Shelley, vol. 1-4, Mary W. Shelley (red.), 1839.
.
Litteratur
Félicité de Lamennais: Œuvres complètes de F. de la Mennais, vol. 1-12, 1836-1837.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Joseph de Maistre: Lettres et opuscules inédits du comte Joseph de Maistre, vol. 1-2, Rodolphe de Maistre (red.), 1851.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
C.A. Sainte-Beuve: Causeries du lundi, vol. 1-15, 1851-1862.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Législation primitive, considérée dans les derniers temps par les seules lumières de la raison, suivie de plusieurs traités et discours politique, vol. 1-3, 1802.
.
Litteratur
C.A. Sainte-Beuve: Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'Empire, vol. 1-2, 1861.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
.
Litteratur
Joseph-François Michaud: Le printemps d'un proscrit, poëme en III chants, précédé d'une dissertation sur la poésie discriptive et de trois lettres à M. Delille sur la sentiment de la pitié, 1803.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Génie du christianisme, ou, Beautés de la religion chrétienne, vol. 1-4, 1802.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres complètes de Chateaubriand, vol. 1-19, M. Sainte-Beuve (red.), 1859-1861.
.
Litteratur
Joseph de Maistre: Les soirées de Saint-Pétersbourg, vol. 1-2, 1821.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Essai sur les révolutions - Génie du christianisme, Maurice Regard (red.), 1978.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile, vol. 1-3, 1796.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres complètes de Chateaubriand, vol. 1-19, M. Sainte-Beuve (red.), 1859-1861.
.
Litteratur
Félicité de Lamennais: Œuvres complètes de F. de la Mennais, vol. 1-12, 1836-1837.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
Louis de Bonald: Du divorce, considéré au xix siècle relativement à l'état domestique et à l'état public de société, 1801.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres complètes de Chateaubriand, vol. 1-19, M. Sainte-Beuve (red.), 1859-1861.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
François Laurent: Histoire du droit des gens et des relations internationales, vol. 1-18, 1850-1870.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
Louis Blanc: Histoire de la révolution française, vol. 1-12, 1847-1862.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
Alfred Nettement: Histoire de la littérature française sous la Restauration, vol. 1-2, 1853.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Mémoires d'Outre-Tombe, vol. 1-2, Maurice Levaillant & Georges Moulinier (red.), 1951.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
Paul Heyse: Gesammelte Werke, vol. 1-38, 1872-1914.
.
Litteratur
C.A. Sainte-Beuve: Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'Empire, vol. 1-2, 1861.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
Évariste de Parny: La Guerre des dieux, 1799.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
Évariste de Parny: La Guerre des dieux, 1799.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Litteratur
Évariste de Parny: La Guerre des dieux, 1799.
.
Litteratur
François-René de Chateaubriand: Oeuvres romanesques et voyages, vol. 1-2, Maurice Regard (red.), 1969.
.
Kommentar
Revolutionen] Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Kommentar
»om Alt end … taaleligt«] citat fra François de Voltaires filosofiske fortælling Le monde comme il va, 1748 (Voltaire 2004, 30B:63).
Kommentar
n340
Kommentar
»blandt hine Magthavere … Dyder] let omskrevet citat fra Paul Henri Thiry d’Holbachs værk Système social, ou principes naturels de la morale et de la politique, 1773 (Holbach 1822, 2:64).
Kommentar
Brevvexling med Kongen af Preussen] korrespondancen mellem François de Voltaire og Frederik 2. den Store af Preussen fra årene 1746-1757, udgivet som Lettres inédites de Voltaire, à Frédéric-le-Grande, roi du Prusse, 1802.
Person
François de Voltaire (1694-1778): fransk forfatter, skribent, historiker og filosof.
Person
François de Voltaire (1694-1778): fransk forfatter, skribent, historiker og filosof.
Person
François de Voltaire (1694-1778): fransk forfatter, skribent, historiker og filosof.
Person
Paul Henri Thiry d’ Holbach (1723-1789): fransk baron, materialistisk filosof.
Person
François de Voltaire (1694-1778): fransk forfatter, skribent, historiker og filosof.
Person
Frederik 2. den Store (1712-1786): konge af Preussen fra 1740.
Person
François de Voltaire (1694-1778): fransk forfatter, skribent, historiker og filosof.
Person
Jean-Jacques Rousseau (1712-1778): schweizisk skribent og filosof.
Person
François de Voltaire (1694-1778): fransk forfatter, skribent, historiker og filosof.
Person
Jean-Jacques Rousseau (1712-1778): schweizisk skribent og filosof.
Person
François de Voltaire (1694-1778): fransk forfatter, skribent, historiker og filosof.
Person
Jean-Jacques Rousseau (1712-1778): schweizisk skribent og filosof.
Litterær figur
Babouc (François de Voltaire: Le Monde comme il va. Vision de Babouc écrite par lui-même, fortælling, 1748).: hovedperson sendt på mission af engelen Ituriel
Litterær figur
Ituriel (François de Voltaire: Le Monde comme il va. Vision de Babouc écrite par lui-même, fortælling, 1748).: engel og medlem af verdensherredømmet
Litterær figur
Babouc (François de Voltaire: Le Monde comme il va. Vision de Babouc écrite par lui-même, fortælling, 1748).: hovedperson sendt på mission af engelen Ituriel
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citat fra François de Voltaires filosofiske fortælling Le monde comme il va, 1748 Voltaire 2004, 30B:63.
let omskrevet citat fra Paul Henri Thiry d’Holbachs værk Système social, ou principes naturels de la morale et de la politique, 1773 Holbach 1822, 2:64.
korrespondancen mellem François de Voltaire og Frederik 2. den Store af Preussen fra årene 1746-1757, udgivet som Lettres inédites de Voltaire, à Frédéric-le-Grande, roi du Prusse, 1802.
højresiderne i kapitel 1 har i førsteudgaven klummetitlen »Revolutionen.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
citat fra Camille Desmoulins' pamflet Discours de la lanterne aux Parisiens, 1789 Desmoulins 1789:34-36.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
præsens pluralis.
henviser til Ludvig 16. af Frankrigs opløsning af parlamentet, hvorefter han 5.5.1789 måtte sammenkalde generalstænderne, som ikke havde været samlet i 175 år. Generalstænderne bestod af repræsentanter fra førstestand (291 gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgere).
den katolske kirke, der har hovedsæde i Rom og i sin tradition bygger på en ubrudt række af efterfølgere af de første apostle.
pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri.
udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
fransk borgervæbning oprettet i 1789 i Paris under Joseph La Fayettes kommando.
udtryk af abbed Claude Fauchet, som i bogen De la religion nationale, 1789, taler for lige rettigheder og tolerance over for ikke-katolikker, men samtidig hævder, at ikke-katolikker ikke kan tilkendes universel tolerance og dermed en rolle i det kristne samfund, da det ville skade den nationale ånd og lade samfundet forfalde i anarki og korruption Fauchet 1789:181-183.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:380.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
udtrykket findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, der citerer fra avisen Le moniteur universel, 13.2.1790 Blanc 1852, 3:346.
medlem af den radikale politiske gruppering, Jakobinerne, under Den Franske Revolution i 1789-1799.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 11): »Hentydning«.
citat fra tale i Nationalforsamlingen af Honoré-Gabriel Riquetti de Mirabeau 13.4.1790, citeret i Discours et opinions de Mirabeau, vol. 1-3, 1820 Mirabeau 1825, 8:131.
massakre i Paris på de franske protestanter, huguenotterne, natten til den 24.8.1572 (ifølge den katolske kalender Bartholomæusdag).
de anti-revolutionære; egentlig en senere betegnelse for dem af Nationalforsamlingens medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne', og som sad til højre for præsidenten i salen, modsat patrioterne, som sad til venstre.
forordning udstedt i 1598 af Henrik 4. af Frankrig og navngivet efter byen Nantes, hvor den blev udstedt. Forordningen fastslog de protestantiske huguenotters borgerlige rettigheder og ret til at udøve deres religion, dog med visse begrænsninger. Ediktet blev ophævet af Ludvig 14. af Frankrig i 1685.
vedrørende jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologien bør bygge alene på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
(fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
citatet fra et officielt brev fra pave Pius 6. til de franske biskopper findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:385.
citat fra en tale af Honoré-Gabriel Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789; forslaget berøres desuden i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:392.
citatet af Honoré-Gabriel Mirabeau findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 21.8.1789 Laurent 1868, 14:391.
citat fra tale af Honoré-Gabriel de Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789, findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870. Laurent 1868, 14:392.
den uprivilegerede tredjestand omfattede borgere og bønder. De privilegerede første- og andenstænder bestod af de gejstlige og adelen.
til højre for præsidenten i Nationalforsamlingens sal sad de medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne'; til venstre sad patrioterne.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, og er dateret 14.10.1789 Laurent 1868, 14:397.
omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:398.
(fr.) op i lygtepælen med NN!, hæng ham!; citatet er ikke identificeret.
let ændret citat fra tale af abbed Jean-Siffrein Maury i Nationalforsamlingen 23.12.1789, citeret i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:399.
flov.
første og anden stand: de gejstlige og adelen.
citatet fra Maximilien Robespierres tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 23.-25.12.1789 Laurent 1868, 14:401.
citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel 16.6.1791 Laurent 1868, 14:402-403.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citatet er ikke identificeret.
(fr.: »Écrasez l’infâme«) udtryk fra François de Voltaires breve: Knus den afskyelige, dvs. kirken (eller overtroen).
sammensat citat fra Jacques-François Lefrancs Conjuration contre la religion catholique et les souverains, 1792 Lefranc 1792:5 og 113-114.
citatet fra pave Pius 6.s tale til kardinalerne findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:408.
det arkimediske punkt, fast holdepunkt eller sikkert grundlag; efter den græske matematiker og fysiker Archimedes, der vha. sin matematiske formel for ligevægt på en løftestang hævdede, at han ud fra et enkelt punkt kunne bevæge verden.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
tilhængere af jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologi alene bør bygge på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
cistercienserne, fransk klosterorden grundlagt 1098 og især udbredt af Bernhard af Clairvaux.
forfatningen, der gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
de 30 sølvmønter, som Judas fik for at forråde Kristus (Matthæusevangeliet 27,6, Det Nye Testamente).
Jean-Jacques Rousseaus begreb om en samfundsreligion defineret ved en række dogmer, han anså for at være universelle, og som han mente, at en stat bør hævde over for sine borgere med det formål at fremme deres evne til at omgås andre mennesker og føle kærlighed til sine borgerlige forpligtelser; beskrevet i Du contrat social, ou principes du droit politique, 1762 Rousseau 1964, 3:460-469.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:468.
gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til Camille Desmoulins' tidsskrift Les révolutions de France et de Brabant, 1791, nr. 61 Blanc 1853, 5:162-163.
som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
forfatningen, som gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
præst, som havde aflagt ed på forfatningen vedtaget i Nationalforsamlingen i 1791 og derved mht. religionsudøvelse underordnet sig det franske styre og ikke kun paven som hidtil.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 22.10.1791 Blanc 1854, 6:206.
citeret i Louis Blancs Histoire de la révolution française Blanc 1854, 6:215.
tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 130, 31.12.1791 Laurent 1868, 14:412.
citat fra brev skrevet af justits- og indenrigsminister Jean-Marie Roland til »MM. les présidents, juges et commisaires du roi près les tribunaux criminels de départements et de districts«, 5.4.1792, trykt i avisen Le moniteur universel, 16.4.1792.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792 Laurent 1868, 14:418.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792 Laurent 1868, 14:419.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske Republik.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 17.11.1791 Laurent 1868, 14:419.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der i en fodnote er angivet: »Discours d'Isnard, séance du 6 novembre 1794«. Blanc 1854, 6:211.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 15.11.1791 Laurent 1868, 14:420.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:420.
citat fra Bertrand de Mollevilles erindringer Mémoires particuliers, 1816 Molleville 1816, 1:287-288.
citat fra Madame Rolands brev til pave Pius 6. trykt i Oeuvres de J.-M. Ph. Roland Roland 1799-1800, 1:214.
Cordeliersklubben, en revolutionær politisk sammenslutning, bestående af bl.a. Jean-Paul Marat, Georges Danton og Camille Desmoulins.
der sigtes til François-René de Chateaubriands erindringsværk Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt 1849-1850 Chateaubriand 1951, 1:295-296.
rosevindue; et stort, rundt vindue med sprosser arrangeret i et mønster, der minder om bladene i en rose, som regel udfyldt med glasmalerier og placeret i vestfacaden af gotiske katedraler.
en af det franske styre oprettet domstol, der dømte i sager vedrørende politisk forræderi, og som blev hyppigt anvendt under Nationalkonventets såkaldte Rædselsherredømme i 1793-1794.
medlem af sansculotterne; en gruppe bestående af de revolutionært politisk aktive blandt håndværkere, småhandlende og lønarbejdere.
gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, hvor der citeres fra pamfletten Histoire des événements arrivés sur la paroisse Saint-Sulpice, 1792 Blanc 1847, 1:630.
sammensat citat fra Camille Desmoulins Le vieux Cordelier, nr. 2, 1793 Desmoulins 1834, 32-24.
her i betydningen: ikke.
GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 20): »at man kan synke en Gud, som man sluger en Østers«.
størstedelen af citatet findes gengivet i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris nr. 144, 7.4.1792. Begyndelsen af citatet er fra avisen Les révolutions de Paris, nr. 143, 31.3.1792, s. 24 Laurent 1868, 14:430.
sidste uge før påskedag, med skærtorsdag og langfredag.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris, nr. 151, 26.5.1791 Laurent 1868, 14:432.
radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
citat fra Joseph-Antoine Ceruttis tale Cerutti 1791:3.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
den franske forfatning vedtaget i Nationalkonventet i 1792. Forfatningen afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget i Nationalforsamlingen 1791, og dannede den første franske republik.
(fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen La bouche de fer, nr. 15, 22.11.1790, s. 34 Blanc 1853, 5:126.
her i betydningen: rimeligheden, den sunde fornuft.
citatet er fra Louis Antoine de Saint-Justs tale trykt som »Opinion concernant le jugement de Louis XVI«, 1792 Saint-Just 1834:5.
her i betydningen: tilfreds med.
tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
her i betydningen: åbent brev.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus Émile, ou de l'éducation, 1762 Rousseau 1969, 4:581.
stykket er hentet fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792 Robespierre 1840, 1:305-306.
(af gr. ostrakon: potteskår) landsforvisning; egentlig en procedure i oldtidens Athen, hvorved folkeforsamlingen ved hjælp af potteskår kunne stemme om, hvorvidt en politisk leder skulle udvises fra bystaten i en periode på ti år.
citat fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792 Robespierre 1840, 1:294.
som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
massakre i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Augustin Barruels Histoire du clergé pendant la révolution française, 1793 Laurent 1868, 14:422.
medlem af den katolske munke- og nonneorden, karmeliterordenen, stiftet i 1100-tallet.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1855, 7:173.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
slaget om Moskva, der fandt sted 7.9.1812 ved landsbyen Borodino, var det blodigste endagsslag under Napoleonskrigene i 1804-1815.
der sigtes til septembermyrderierne i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792 Lequinio 1792:43.
citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792 Lequinio 1792:5-6.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 181, 22.12.1792, s. 45 Laurent 1868, 14:433.
fransk kongelig titel og betegnelse for kronprinsen, i denne sammenhæng enten Louis-Joseph eller Louis 17., sønner af Ludvig 16. og Marie-Antoinette.
citat fra Louis-Sébastien Merciers kulturhistorie Le nouveau Paris, 1797 Mercier 1797, 4:131.
saturnisk, dvs. løssluppen.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:436.
citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:436.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:437.
omskrivning af 'gå i mønten', dvs. blive smeltet om til penge.
citatet fra rapporten om det filosofiske apostolat findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:440.
10 dage, svarende til en uge i den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
citatet fra rapporten findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:439.
som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
.
datoangivelse ifølge den franske revolutionskalender, som blev indført i oktober 1793, svarende til 21.2.1795; ventôse er revolutionskalenderens 6. måned.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
en fase fra 1793 til 1794 under Den Franske Revolution, hvor det republikanske styres Nationalkonvent ledet af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:446.
Mirabeaus udsagn findes gengivet i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:408.
kommunen er opkaldt efter Dionysius af Paris (fr. Saint-Denis), en katolsk helgen fra 200-tallet, der led martyrdøden ved halshugning.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
udvalg i Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Velfærdsudvalget blev ledet af Maximilien Robespierre og havde som opgave at arbejde for folkets sikkerhed.
den hellige olie, som blev brugt ved salvingen af de franske konger siden Ludvig 7., blev ifølge overleveringen fundet i frankerkongen Klodevig 1.'s (fr. Clovis) sarkofag i Reims. Klodevig 1. var den første frankerkonge, der omvendte sig til katolicismen, og ifølge legenden var den hellige olie under Klodevigs dåb blevet fragtet til ham i en glasampul sendt af Helligånden med en due.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
slagordene, hvorunder de revolutionære bekæmpede privilegiesamfundet under Den Franske Revolution i 1789-1799. Louis Blanc tilskriver i Histoire de la révolution française, 1847, vol. 2, s. 103, den franske filosof Louis-Claude de Saint-Martin de berømte ord.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:471.
den første Menneskerettighedserklæring (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789) blev vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling og indeholdt 17 artikler, der definerede en række individuelle rettigheder som bl.a. meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen. Ved udarbejdelsen af republikkens forfatningen i 1793 formuleredes erklæringen påny.
radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Hugo og Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
tilhængere af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
(fr.) tankens frihed.
radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
de to udkast, undertegnet af lederne Nicolas de Condorcet og Maximilien Robespierre, er i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, stillet op over for hinanden i to spalter ved hjælp af en række citater Blanc 1856, 8:260-261.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:269.
citaterne findes oplistet over for hinanden i to spalter i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:265.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:266.
der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:5.
her i betydningen: forsørger, skaffer det til livets ophold nødvendige.
Jean-Jacques Rousseaus citat fra Du contrat social, 1762, findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1852, 4:282.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:475.
brevcitatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:9.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:476.
under Den Franske Revolution i 1789-1799 forsøgte det franske styre at erstatte kristendommen med en ateistisk fornuftsdyrkelse. Mange kirker blev omdannet til templer for fornuften, bl.a. Notre-Dame 10.11.1793.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 28): »Til Fornuften«.
hymnen nævnes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:480.
det anførte er en løs gengivelse fra major William Parrys The Last Days of Lord Byron, 1825. GB følger Thomas Moores »Notices of the Life of Lord Byron«, 1830 Byron 1833, 6:213.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »fordums«.
katolsk helgen (ca. 420-ca. 500) og Paris' skytshelgen.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
et guddommeligt princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, der var inspireret af Jean-Jacques Rousseau, og som Maximillien Robespierre gjorde til centrum for religiøs og moralsk dyrkelse i 1794 under Den Franske Revolution.
her i betydningen: åbent brev.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:494-495.
medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, vol. 1-28, Paris 1751-1772.
udsagnet gengives i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:495.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:497.
moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862; »haaber« er imperativ pluralis Blanc 1857, 9:9 og 1858, 10:444.
det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:9.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1858, 10: 445.
her i betydningen: (falsk, overdreven) smiger.
debatindlæg fra december 1793 fremlagt af Maximilien Robespierre, der var leder af Nationalkonventet, Frankrigs parlamentariske styre i 1792-1795, bl.a. trykt i avisen Journal des débats et de la correspondance de la Société des Jacobins, amis de la constitution de 93, séante aux Jacobins a Paris, nr. 319, 17e jour du 3e mois du l'an second.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:503.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:502.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:507.
moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
Maximilien Robespierre blev 27.7.1794 arresteret af sine politiske modstandere og guillotineret dagen efter.
den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:512.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:519.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konsulatet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
det franske republikanske styre i 1795-1799 bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »aandssvage«; omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
det sjette år (22.9.1797-21.9.1798) i den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
Vendéekrigen i 1793-1796 i departementet Vendée ved Frankrigs vestkyst, syd for Bretagne, hvor bønder og småadelige godsejere kæmpede imod det revolutionære styre og for den katolske kirke og monarkiet.
en fase under Den Franske Revolution, fra 1793 til 1794, hvor det republikanske styre, Nationalkonventet under ledelse af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
der sigtes til Nationalforsamlingen, som var den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:458.
gengivelse af et brevcitat skrevet af Thomas Jefferson til vennen og efterfølgeren som amerikansk præsident John Adams, 11.4.1823, udgivet i The Writings of Thomas Jefferson, vol. 7, 1855, citat s. 284.
den romerske mytologiske gudinde Minerva var datter af titanen Metis og guden Jupiter. Jupiter havde slugt Metis, og Minerva blev derfor undfanget inde i hans hoved. Ved sin fødsel sprang hun ud af hans pande i fuld rustning.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske Republik.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:459.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:543.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1869, 16:27.
den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
højresiderne i kapitel 2 har i førsteudgaven klummetitlen »Concordatet.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat. Konkordatet trådte i kraft i påsken 1802.
datoangivelse ifølge den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
fredstraktaten i Amiens blev underskrevet 25.3.1802 og endte Anden Koalitionskrig, 1798-1802, mellem Frankrig på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland på den anden side.
her i betydningen: stort skrud, galla.
de gejstlige og adelige begyndte under konsulatet, Frankrigs styre i 1799-1804, at genvinde de privilegier, som de havde mistet under Den Franske Revolution i 1789-1799.
det franske republikanske styre i 1799-1804, konsulatet, var inddelt i et senat, en lovgivende forsamling og et tribunat, der henholdsvis godkendte, stemte om og drøftede de lovforslag, der var fremsat af statsrådet. Den udøvende magt lå hos tre konsuler, hvoraf Napoelon Bonaparte var førstekonsul og reelt enerådende.
citat fra Adolphe Thiers Histore du consulat et de l'empire, 1845-1862 Thiers 1845, 1:372.
diamant på 140,64 karat (28,2 g), der anses for at være den smukkeste og klareste i verden, fundet i Indien i 1698.
anmeldelsen af andenudgaven stod under rubrikken »Littérature« i avisen Gazette nationale, ou Le moniteur universel, 18.4.1802.
Louis Fontanes anmeldelse blev bragt i avisen Le mercure de France, 15.4.1802.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 39): »for denne Lejligheds Skyld«; citat af brev fra Joseph Joubert til Pauline de Beaumont, dateret 12.9.1801 Joubert 1850, 2:296.
citatet findes i François Mignets Histoire de la révolution française, 1824 Mignet 1824, 2:661.
moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
citatet findes i François Mignets Histoire de la révolution française, 1824 Mignet 1824, 2:661.
den enhed under konsulatet, der fremsatte lovforslag for senatet, den lovgivende forsamling og tribunatet.
citat fra Adolphe Thiers Histoire du cosulat et de l'empire, 1845-1862 Thiers 1845, 3:207.
GB sigter til den franske matematiker og fysiker Jean-Baptiste Pérès' pamflet Comme quoi Napoléon n’a jamais existé, ou Grand erratum source d’un nombre infini d’errata, à noter dans l’histoire du XIXe siècle, 1827. I pamfletten, der er skrevet som et polemisk modsvar til Charles François Dupuis, foreslår Pérès humoristisk, at Napoleon 1. kunne være en manifestation af oldtidens solgud; GB har i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 42) ændret piecens forfatter »Vinet« til »Monod« og ikke til den rette: »Pérès«.
den lovgivende forsamling i konsulatet, det franske styre i 1799-1804. Forsamlingen stemte om de lovforslag, som var fremsat af statsrådet og godkendt af senatet.
selvstændige tillægslove til Konkordatet af 1801, der gav den franske regering en række beføjelser over den katolske og protestantiske kirke.
under Konsulatet, det franske styre i 1799-1804, var tribunatet den enhed, der drøftede de lovforslag, som var fremsat af statsrådet og godkendt af senatet.
tribunatet bestod oprindelig af 100 medlemmer, men blev 4.8.1802 halveret.
ifølge Nationalforsamlingen, det franske styre i 1789-1792, skulle bisper og præster fra 1790 aflægge troskabsed på den franske forfatning for at kunne blive indsat i et kirkeembede.
gengivelse af et citat fra Adolphe Thiers Histoire du cosulat et de l'empire, 1845-1862 Thiers 1845, 3:162.
den forestilling i oplysningstiden, at Gud har skabt verden og indrettet den ud fra en fornuftsorden, som han efterfølgende ikke griber ind i.
det sammensatte citat findes i Adolphe Thiers' Histoire du consulat et de l'empire, 1845-1884.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Louis Pierre Édouard Bignons Histoire de France, depuis le 18 brumaire, vol. 1-6, 1829-1830 Laurent 1868, 14:562.
der sigtes til Frankrigs felttog i Egypten i 1798-1801 ledet af Napoleon Bonaparte.
det franske republikanske styre i 1795-1799, bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
talen holdt i Luxembourg i december 1797 er citeret i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:338.
proklamationen fra 28.6.1798 er citeret i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:338.
citater fra Napoleon Bonapartes breve til François Cacault 26.9.1796 (»den gamle Ræv«) og Barthélemy Catherine Joubert 18.2.1797 (»la prêtraille« og »imbecile Vrøvlehoveder«), gengivet i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:338.
(fr.) nedsættende betegnelse for præstestanden, præsepakket.
kardinal Ercole Consalvis fortrolige brev til ministeren sir John Acton nævnes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:353.
ifølge nordisk mytologi har guden Odin to ravne, Hugin og Munin, der fortæller ham alt, hvad de ser og hører.
citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:354.
citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:357.
Henrik 8. af England brød i 1534 med paven og den katolske kirke og grundlagde i stedet den anglikanske kirke, der fik regenten selv som overhoved.
den romerske kejser Julian den Frafaldne (Julianus Apostata) var oprindelig kristen, men blev nyplatoniker. Han forsøgte i sin regeringsperiode at afskaffe kristendommen og indføre fuld tolerance over for ikke-kristne religioner som fx den traditionelle græsk-romerske religion.
den enhed under konsulatet, det franske styre i 1799-1804, der fremsatte lovforslag for senatet, den lovgivende forsamling og tribunatet.
citatet fra brevet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:362.
episoden med kardinalen, der overrakte Napoleon Bonaparte afskriften af aftalen fra 1801 (konkordatet) mellem den katolske kirke og Frankrig, gengives i Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2: 362.
med kroningen af Napoleon 1. ved pavens tilstedeværelse 2.12.1804 var afskaffelsen af konsulatet, 1799-1804, og indførelsen af kejserdømmet, 1804-1814/1815, en kendsgerning.
Karl 10. af Frankrig var bror til Ludvig 16. og Ludvig 18. af Frankrig og var af den adelige Bourbon-slægt.
det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citat fra Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 2:212.
der sigtes til Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 2:210.
nævnes i Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 1:53.
under den første franske republik i 1792-1804 blev kirken underlagt staten og båndet til den katolske kirke og paven brudt. Præsterne skulle for at få embede aflægge troskabsed på republikkens statsforfatning.
den første franske republik, dannet af Nationalkonventet i 1792, blev afskaffet i 1804 ved Napoleon 1.s kroning og oprettelsen af kejserdømmet.
der sigtes til enevældens fald ved oprettelsen af Nationalforsamlingen i 1789, til ophævelsen af det konstitutionelle monarki ved dannelsen af Nationalkonventet og republikken i 1792 og til guillotineringen af Ludvig 16. af Frankrig i 1793.
der henvises til François Guizots artikel »La génération de 1789« trykt i tidsskriftet Revue de deux mondes, 15.2.1863.
citatet er fx gengivet i det indledende essay i Mélanges littéraires, politiques, et morceaux inédits de C.M. Wieland, 1824 Wieland 1824:20.
citat fra et brev skrevet af historikeren Johannes Müller til broderen Johan Georg Müller efter en privataudiens hos Napoleon 1., dateret 20.11.1806 Müller 1812, 7:244.
radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
der sigtes bl.a. til Maximilien Robespierres moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen«, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen.
der sigtes til François de Voltaires begreb om universel tolerance, hvor tolerancen er uindskrænket og gælder for alle religioner, således at ingen enkeltreligion, fx katolicismen, tildeles nogen særstatus.
Napoleon Bonaparte var leder af Frankrigs felttog i Italien i 1796-1797 under Første Koalitionskrig, 1792-1797, hvor han slog den østrigske hær og blev hyldet som sejrherre.
der sigtes til 1700-tallets oplysningsfilosoffer som Voltaire, Rousseau, Diderot, Holbach m.fl., der forholdt sig kritisk til de traditionelle religioner og argumenterede for religionens underordnede rolle i forhold til staten.
citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:201.
den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
de franske monarker siden 1589, bl.a. Ludvig 16., der blev guillotineret under Den Franske Revolution, 1789-1799, var af den adelige Bourbon-slægt.
citatet findes i Adolphe Thiers' Histoire du consulat et de l'empire, 1845-1884 Thiers 1845, 1:366.
det sammensatte citat findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoleón 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:340.
citatet findes i Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802 Portalis 1802:17.
Jean-Jacques Rousseau argumenterede for en samfundsreligion baseret på en tro på et styrende fornuftsprincip og et fællesskab om den gode sag. Maximilien Robespierre videreførte Rousseaus religionsbegreb under sit lederskab af det franske Nationalkonvent i 1792-1794 ved at arrangere en kult omkring gudsbegrebet Det højeste Væsen inspireret af Rousseaus principper.
citat fra Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802 Portalis 1802:5.
citat fra Jean-Étienne-Marie Portalis' afhandling Discours et rapports, 1802 Portalis 1802:10.
dvs. genoprettelsen af den katolske kirke i Frankrig efter indgåelsen af konkordatet i 1801 mellem det franske republikanske styre, konsulatet, og den katolske kirke om forholdet mellem kirke og stat.
Constantin den Store var den første kristne romerske kejser, og Karl den Store, der var konge over Frankerriget og romersk kejser, udbredte kristendommen i sit rige og blev kronet af paven i Rom.
citatet findes i Madame de Staëls essay Considérations sur les principaux événemens de la révolution françoise, 1818 (udgivet posthumt) Staël 1818, 2:275-276.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citatet findes i Dominique de Pradts kirkehistorie Les quatre concordats, 1818 Pradt 1818, 2:91.
den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
højresiderne i kapitel 3 har i førsteudgaven klummetitlen »Autoritetsprincipet.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
Isaac Newtons opdagelser, der bl.a. resulterede i formuleringen af lovene om tyngdekraften og legemers bevægelse, førte til en mekanisk beskrivelse af verdens indretning ud fra universelle love og væk fra en organisk beskrivelse, hvor verden tillagdes sjæl og formål. Hans opdagelser bevirkede, at verden nu kunne beskrives uden henvisning til Gud.
Jacques Bénigne Bossuet var ivrig fortaler for enevælden og argumenterede for enevældens guddommelige autoritet og folkets absolutte lydighed over for ham, fx i essayet Politique tirée de l'écriture sainte, 1679, publiceret i 1709.
Blaise Pascal forlod i sine sene år matematikken og naturvidenskaben til fordel for katolicismen. I 1670 udkom (posthumt) hans Pensées, hvori han argumenterer for fornuftens begrænsninger og forsvarer kristendommen. Værket er skrevet, efter at Pascal i 1654 havde et guddommeligt syn, som han beskrev som en fremtrædelse af ild.
der sigtes formentlig til »Fortællingen om fiskeren og trolden« i den arabiske samling af folkeeventyr Tusind og én nat. I fortællingen fanger en fisker en flaskeformet messingkrukke i sit net. Krukken er lukket med kong Salomons segl og i den holdes en oprørsk ånd fanget.
(fr.) hr. pastor.
i den katolske kirke bruges betegnelsen kommunion om nadveren under messen, hvor den troende bekræfter sin tro. Den første kommunion er den troendes fulde indtræden i menighedsfællesskabet, omtrent svarende til den protestantiske konfirmation.
ti dage, svarende til en uge i den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og den væbnede folkelige opstand i juli 1830, også kaldet Julirevolutionen. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
en fase under Den Franske Revolution fra 1793 til 1794, hvor Nationalkonventet, det franske republikanske styre ledet af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen, var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
offentlig fredløs-erklæring.
Nationalforsamlingen, det franske parlamentariske styre i 1789-1792, inddrog i november 1789 den katolske kirkes værdigenstande for at løse landets finanskrise.
der sigtes til Guillaume Prosper de Barantes litteraturhistorie Tableau de la littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809.
citatet findes i Pierre Lanfreys Histoire de Napoléon 1er, 1867-1875 Lanfrey 1869, 2:344.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
sætningen spiller på ordsproget 'Når krodillen ynksomst græder, den allersnarest folk opæder', jf. Edvard Maus Dansk Ordsprogs-Skat, 1879, nr. 3220 Mau 1879, 1:357.
jesuiterordenen blev i 1773 ophævet af paven, der var underlagt et politisk pres fra bl.a. Frankrig. Ordenen blev genoprettet i 1814.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1869, 16:539.
der sigtes til pave Gregor 16.'s encyklika (rundskrivelse) »Mirari vos« (lat., I undrer jer) fra 15.8.1832 sendt ud mod liberalisme og religiøs ligegyldighed. »Mirari vos« blev 25.6.1834 suppleret af encyklikaen »Singulari nos« (lat., xxxxxx), der havde undertitlen »Om Lamennais' fejltagelser«.
der sigtes formentlig til encyklikaen (rundskrivelsen) »Etsi multa« fra 21.11.1873, der bl.a. fordømte Schweiz' nye liberale forbundsstat.
Frankrigs republikanske styre i 1799-1804 med Napoleon Bonaparte som førstekonsul.
under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte den bourbonske fyrsteslægt med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
citat fra Ludvig Holbergs Moralske Fabler, 1751; scrupuleer er imperativ af scrupulere, dvs. gøre sig skrupler Holberg 1751:153.
den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
pluralis præsens.
der sigtes til Louis de Bonalds Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile fra 1796.
under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte medlemmerne af fyrsteslægten Bourbon med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
vedrørende legitimisme, et statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig på i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
der sigtes til »Préface« i bind 1 af Oeuvres de M.A. Lamartine, 1849 Lamartine 1849, 1:20.
Julirevolutionen i 1830, en væbnet folkelig opstand i Frankrig rettet mod det efter Den Franske Revolution i 1789-1799 genoprettede kongedømme under Ludvig 18. og Karl 10. Julirevolutionen bragte borgerkongen Ludvig-Filip på tronen, men hans magt var bundet af en forfatning, der i højere grad sikrede styret parlamentarisk.
John Stuart Mills essay »Writings of Alfred de Vigny«, 1838, udgivet i Dissertations and Discussions, vol. 1-2, 1859 Mill 1963, 1:465-501.
(fr.) kvinde, som støttede den kontrarevolutionære Vendéekrig i 1793-1796; GB's oversættelse i andenudgaven fra 1892 (s. 96): »Kvinde fra Vendée«, og i Samlede Skrifter (bind 5, a. 57): »Bretagnerinde«.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bind 5, s. 58): »Jeg der er haardnakket Katolik«; let omskrevet citat fra François-René de Chateaubriands Mémoires d’outre-tombe, vol. 1-2, 1849-1850 (posthumt). Chateaubriand 1951, 2:931.
(lat.) den sejrende sag.
under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte den bourbonske fyrsteslægt med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
citat fra Sylvain Maréchals Pour et contre la Bible, 1801 Maréchal 1801:xix.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citat fra Joseph de Maistres Essai sur le principe générateur des constitutions politiques et des autres institutions humaines, 1809 Maistre 1814:44.
citat fra Joseph de Maistres Du pape, 1819 Maistre 1821, 1:321.
citatet findes i Charles de Rémusats artikel om Joseph de Maistre »Du traditionalisme«, udgivet i Revue des deux mondes, 1.5.1857 Rémusat 1857:251.
omskrevet sætning fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:440.
Jean-Jacques Rousseaus princip om folkesuverænitet blev fremlagt i Du contrat sociale, 1762, og indbefatter, at den lovgivende magt bør udøves af folket.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:351.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762, s. 118, gengivet i Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:viii.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus essay Discours sur l'origine et les fondemens de l'inégalité, 1755, gengivet i Louis Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xiii.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus essay Discours sur l’origine et les fondemens de l’inégalité, 1755, gengivet i Louis Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xiii.
sidste del af citatet findes i Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:431.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xiv.
der sigtes til de revolutionæres parole om »frihed, lighed og broderskab« under Den Franske Revolution i 1789-1799.
kongedømme, hvis magt er grundet på arvelige rettigheder; i Frankrig princippet om, at den franske krone skulle besiddes af direkte efterkommere af den ældste gren af den bourbonske fyrsteslægt.
let omskrevet citat fra Georg Wilhelm Friedrich Hegels Grundlinien der Philosophie des Rechts, oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, 1820 Hegel 1833, 8:314.
citat fra Georg Wilhelm Friedrich Hegels afhandling Grundlinien der Philosophie des Rechts, oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, 1820.
citat fra Charles-Louis de Secondat Montesquieus brevroman Lettres persanes, 1721 Montesquieu 1949, 1:269.
princip udledt ved deduktion, dvs. ved logisk slutning (og altså ikke erfaringsbaseret).
omformuleret citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 1:337.
der sigtes til Sofokles' tragedie Antigone, 442 f.Kr., hvori der skelnes mellem nomos og physis, dvs. de skrevne (samfundsbestemte) og uskrevne (naturbestemte) love.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus Émile, ou de l'éducation, 1762 Rousseau 1869, 4:491.
omformuleret citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xix.
sammensat citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxi-xxxii.
citat fra Étienne Bonnot de Condillacs afhandling La langue des calculs, udgivet posthumt i 1798 Condillac 1798, 23:7.
citat fra Guillaume Prosper de Barantes litteraturhistorie De la littérature pendant le dix-huitième siècle, 1809 Barante 1809:153.
der sigtes til de digtere, bl.a. Jacques Delille, der anvendte genren deskriptive digte, hvor især naturen beskrives detaljeret gennem digterens omhyggelige betragtning deraf.
der sigtes til den franske digter Antoine de Cournands digtsamling Les styles, 1781.
citat fra Georges-Louis Leclerc de Buffons tale i Académie française, »Discours sur le style«, 1753 Buffon 2007: 427.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 1:40.
sætningen findes i en fodnote i Begrebet Angest, 1844 Kierkegaard 1997, 4:353.
omskrevet citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 3:23.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 3:63.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 3:65.
her i betydningen: nationalkulturelt tilhørsforhold.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 452) er GB's oversættelse på vers: »Ak, dette er ej hvad mig Livet syntes! / Vel troede jeg paa Brøde, Ondskab, Had, / jeg haabed heller ej for Kval at slippe, / men i mit eget Hjerte som i Spejl / saa jeg de Andres«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af et fragment uden titel af Percy Bysshe Shelley. Fragmentet, der har førstelinjen »Alas! this is not what I thought life was«, blev posthumt trykt i 1839 af Mary Shelley Shelley 1839:52.
citat fra Félicité de Lamennais' Essai sur l'indifference en matiere de religion, 1817-1824 Lammenais 1836, 2:186.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:35.
(lat.) fortøje, binde.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xliv.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:li-lii.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:li-lii.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
pluralis præsens.
præsens pluralis.
omskrevet citat fra »Lettre a une dame russe, sur la nature et les effets du schisme, et sur l'unité catholique«, dateret 8.2.1810, udgivet i i Lettres et opuscules inédits de comte Joseph de Maistre, 1851 Maistre 1851, 2:296.
pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri.
se fx Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:117.
en form for kristen protestantisme og særlig kirkestyreform, der ledes af kirkesamfundets ældre menighed (gr. presbyteros) i modsætning til den episkopale kirke, der ledes af biskopper og paven,.
liljer prydede det franske kongevåben og blev derfor bl.a. symbol på monarkiet.
højresiderne i kapitel 4 har i førsteudgaven klummetitlen »Traditionen i Religion, Stat og Familie.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
randbemærkningerne findes beskrevet i Charles-Augustin Sainte-Beuves Causeries du lundi, 1851-1862 Sainte-Beuve 1855, 10:66.
citatet findes i forordet til førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:vii.
GB gengiver her et citat fra Louis de Bonalds afhandling Législation primitive, 1802 Bonald 1802, 1:310.
citatet gengives i Charles-Augustin Sainte-Beuves afhandling Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'empire, 1861 Sainte-Beuve 1861, 1:272.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:472.
der sigtes til de tre brevformede essays »Lettres a M. Delille sur la sentiment de la pitié«, som findes afslutningsvis i udgivelsen af Joseph-François Michauds langdigt Le printemps d'un proscrit, 1803.
citatet findes i Joseph-François Michauds langdigt Le printemps d'un proscrit, 1803 Michaud 1803:193.
François-René de Chateaubriands romaner Atala, 1801, og René, 1802, er episoder, der tjener som eksempler for fremstillingen i hovedværket Génie du christianisme, 1802.
i den katolske kirke bruges betegnelsen kommunion om nadveren under messen, hvor den troende bekræfter sin tro. Den første kommunion er den troendes fulde indtræden i menighedsfællesskabet, omtrent svarende til den protestantiske konfirmation.
citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:52.
citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:70.
citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:500.
der sigtes til den engelske økonom Thomas Malthus, der i An Essay on the Principle of Population, 1798, argumenterer for, at jordens befolkningstal vokser eksponentielt i forhold til fødevareressourcerne, og at væksten i befolkningstallet derfor bør begrænses.
citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:477.
citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:492.
teodicé; redegørelse for det teologiske og filosofiske problem: Hvorfor findes det onde, når Gud er algod og almægtig?.
sammensat citat fra førsteudgaven af François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1802, 1:213.
GB refererer til anmeldelsen »Sur la législation primitive«, december 1802 Chateaubriand 1859-1861, 6:444.
Joseph de Maistre er fx inde på forholdet i Examen de la philosophie Bacon, ou l'on traite différentes questions de philosophie rationnelle, vol. 1-2, udgivet posthumt i 1836.
der sigtes til Joseph de Maistres dialog Les soirées de Saint-Pétersbourg, 1821 Maistre 1821, 2:69.
citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:469-470.
de franske dramatikere Pierre Corneille og Jean Racine anvendte i deres dramaer stof fra den romerske historie, men udfordrede samtidig normerne for den klassiske tragediedigtning, bl.a. ved en mere sammensat karaktertegning. Deres forfatterskaber førte i 1600-tallet til en større akademisk diskussion af tragediedigtningens regler, der havde Aristoteles' skrift Om digtekunsten, ca. 300 f.Kr. som ideal, og af hvorvidt de burde overholdes. Diskussionen, der på franske refereres til som La querelle des Anciens et des Modernes, førte til formuleringen af et nyt moderne sæt regler for det franske drama,.
der sigtes til François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:754.
citat fra François-René de Chateaubriands afhandling Génie du christianisme, 1802 Chateaubriand 1978:755.
her i betydningen: blaserte.
her i betydningen: genstand til at pynte en overklassedames fine kjole med.
der sigtes til Benjamin Constants afhandling De la religion, considérée dans sa source, ses formes et son développement, vol. 1-5, 1824-1831. Afhandlingen blev udgivet i årene før Constants død i 1830, men påbegyndt under forfatterens eksil, der indledtes i 1802 som en konsekvens af hans modstand mod Napoleon Bonapartes styre.
citatet er ikke identificeret; der sigtes formentlig til, at levitter flere steder i Det Gamle Testamente på Guds ordre udgjorde en kategori af tempeltjenere, der passede de dagligdags sysler i en helligdom.
vedrørende deismen, dvs. forestillingen om, at Gud har skabt verden og indrettet den ud fra en fornuftsorden, som han efterfølgende ikke griber ind i.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxiii.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxvi.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxvi.
GB gengiver et tekststykke fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxviii-xxxix.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xxxii.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xl.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:xlv.
sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
der sigtes til ægteskabet mellem munken og den protestantiske reformator Martin Luther og nonnen Katharina von Bora. Giftermålet gav præsteægteskaber legitimitet inden for den kristne tradition.
sammensat citat fra Louis de Bonalds Théorie du pouvoir politique et religieux dans la société civile fra 1796 Bonald 1796, 2:305 og 308.
citat fra François-René Chateaubriands Essai sur la littérature anglaise et considérations sur le génie des hommes, des temps et des révolutions, vol. 1-2, 1836 Chateaubriand 1859-1861, 11:554.
her i betydningen: for hvilken.
citat fra Félicité de Lamennais' Essai sur l'indifférence en matière de religion, vol. 1-4, 1817-1824 Lamennais 1836-1837, 1:xxiii.
GB gengiver et citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:16-17.
GB gengiver et citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:10.
citatet findes s. 71 i andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801, som også er den udgave, GB henviser til i det forrige.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:15.
under restaurationsperioden i Frankrig i 1815-1830 vendte medlemmerne af fyrsteslægten Bourbon med Ludvig 18. og Karl 10. tilbage til magten efter at være blevet fortrængt under Den Franske Revolution, konsulatet og kejserdømmet.
bog 4 vers 299.
lettere ændret citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:6.
her i betydningen: behov.
i Paulus' Første brev til Korintherne 14,33-35, i Det Nye Testamente skriver Paulus: »Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.« Med »Fremskridt i Retning af Kvindens Frigjørelse« sigter GB formentlig til, at det hos Paulus var noget nyt, at kvinder overhovedet måtte deltage i menighedens sammenkomster og forventedes at profetere.
GB sigter til Louis de Bonalds kritiske gengivelse i Du Divorce, 1801, af et citat fra oplysningfilosoffen Nicolas de Condorcets hovedværk Esquisse d'un tableau historique des progrès de l'esprit humain, udgivet posthumt i 1795 Bonald 1801:44.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:46.
citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:53.
sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
nyttefilosofien (utilitarismen) er en etisk teori, der især blev forsvaret af filosofferne Jeremy Bentham og John Stuart Mill, og ifølge hvilken den etisk bedste handling er den, der frembringer mest almen velfærd.
sidetallet henviser til andenudgaven fra 1817 af Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801.
der sigtes til en passage i Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:130.
(fr.) sorte dyr, vildsvin; i overført betydning: yndlingsaversion.
delvis sammensat og frit gengivet citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:6, 177 og 125.
statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795, som afskaffede det konstitutionelle monarki og dannede den første franske republik, formulerede under udarbejdelsen af den nye forfatning i 1793 love til en civilret bl.a. angående skilsmisse.
ikke identificeret.
sammensat og frit gengivet citat fra Louis de Bonalds afhandling Du divorce, 1801 Bonald 1801:11 og 34.
Saint-Simonisterne var tilhængere af Saint-Simonismen, en politisk og social bevægelse i Frankrig i begyndelsen af 1800-tallet, anført af Henri de Saint-Simon. Saint-Simonisterne ønskede at løse fattigdomsproblemerne gennem industrialisering og ophævelse af ejendomsret og kapitalistisk udbytning.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
vedrørende legitimisme, et statsprincip, der bygger på antagelsen af, at kongemagten grundes på arvelige rettigheder.
her i betydningen: pinagtigt eller pinefuldt.
ifølge græsk mytologi de hævnende og straffende skæbnegudinder (identiske med erinyerne).
under Nationalforsamlingen, det franske parlamentariske styre i 1789-1792, vedtoges 12.7.1790 en ny forordning for gejstligheden, der indskrænkede den katolske kirkes selvstændighed og bestemte, at biskopper og præster skulle aflægge ed til den franske forfatning. Trods modstand i begyndelsen stadfæstede Louis 16. den nye forordning, idet han i 1791 accepterede landets nye forfatning. Med forfatningen indførtes konstitutionelt monarki, og kongens magt indskrænkedes.
det franske republikanske styre i 1795-1799 bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
en liste over de franskmænd, der af politiske eller religiøse grunde under Den Franske Revolution og konsulatet var emigreret til nabolandene, og som udgjorde en trussel mod det nye republikanske styre. Listerne blev indført i foråret 1792 og indeholdt især navne på royalister. Kom man på listen, blev man erklæret fredløs og kunne straffes med døden.
(fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
den 15.7.1801 indgik det franske republikanske styre og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
medlemmerne af den franske fyrsteslægt Bourbon, hvoraf flere efterkommere havde siddet på den franske trone. Fyrsteslægten var centrum for royalisternes politiske bestræbelser på at genindføre monarkiet.
(fr.) rådgiver.
der sigtes til anmeldelsen »Sur la législation primitive« fra december 1802 Chateaubriand 1859-1861, 6:444.
citatet fra brevet fra Joseph de Maistre til Louis de Bonald findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853, hvor det dateres 1818 Nettement 1853, 1:43.
citatet fra brevet fra Napoleon 1.s broder, Ludvig af Holland, til Louis de Bonald findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853, hvor det dateres 7.7.1810 Nettement 1853, 1:179.
her i betydningen: lille brev.
det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
Jean Siffrein Maurys tale mod jøderne i Nationalforsamlingen 23.12.1789 omtales i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:399.
citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la Restauration, 1853 Nettement 1853, 1:180.
dvs. genoprettelsen. I fransk historie en gængs betegnelse for perioden mellem kejser Napoleon 1.s fald i 1815 og den væbnede folkelige opstand i juli 1830, også kaldet Julirevolutionen. I perioden blev monarkiet genindført, og den katolske kirke genvandt sin magt.
i 1923 blev Louis de Bonald medlem af det højeste kammer i den franske regering (med titlen pair de France) og i de samme år leder af censurkommissionen.
højresiderne i kapitel 5 har i førsteudgaven klummetitlen »En Pilgrim og hans seraphiske Epopee.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
der sigtes til Homers Iliaden fra ca. 700 f. Kr.. Iliaden er et længere græsk epos (fortællende digt) om grækernes belejring af Troja.
Napoleon 1.s felttog i Rusland forløb fra 24.6.1812 til 14.12.1812 og kulminerede i Slaget ved Borodino 7.9.1812, der var uhyre blodigt og medførte store tab for både de franske og de russiske styrker.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af Konsulatet og kejserdømmet.
François de Voltaire skrev en række tragedier med filosofisk indhold, som fik stor succes i hans samtid, fx Oedipe, 1718, Brutus, 1730, Zaïre, 1732, Mérope, 1743, og Sémiramis, 1748.
der sigtes til republikken under Romerriget i 509-27 f.Kr. og det athenske demokrati i 507-322 f.Kr.
den første franske republik blev 22.9.1792 oprettet af Nationalkonventet (det franske parlamentariske styre i 1792-1795).
en gruppering under Den Franske Revolution, 1789-1799, der udgjorde en samling af politisk aktive håndværkere, lønarbejdere og småhandlende og især gjorde sig gældende under det republikanske styre, Nationalkonventet, i 1792-1795. Ordet sansculot anvendes også som øgenavn for de yderligtgående revolutionære.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki og dannede den første franske republik.
i græsk mytologi er Melpomene tragediedigternes muse, der som en af sine attributter har en maske og en blodig dolk. GB sigter formentlig til Johan Ludvig Heibergs udtalelse om William Shakespeares tragedie Richard 3. Heiberg tvivlede på, at vi »nogensinde kunne vænne os til at se Melpomenes Dolk forvandlet til en Slagterkniv«, fra et brev til skuespilleren Frederik Høedt dateret 26.11.1852, genoptrykt i Prosaiske Skrifter, vol. 7, 1861, s. 394.
Ludvig 16. af Frankrig blev af Nationalkonventet, det republikanske styre i 1792-1795, dømt til døden for landsforræderi efter at være blevet anklaget for at have samarbejdet med europæiske fyrstehuse om en intervention af Frankrig. Han blev guillotineret 21.1.1793. Hans dronning Marie-Antoinette, der var Østriger og også havde øvet indflydelse på den udenlandske modstand mod revolutionen, blev guillotineret 16.10.1793.
under Nationalkonventet, det franske republikanske styre i 1792-1794, kæmpede Maximilien Robespierre og Georges-Jacques Danton, der var tilhængere af den politiske gruppering Jakobinerne, mod den anden gruppering, Gironden, og Pierre Victurnien Vergniaud, der var girondiner. Den politiske kamp førte til, at girondinerne mistede magten og 21 deputerede girondinere, bl.a. Vergniaud, 31.10.1793 blev henrettet.
i 1794 udstedte Nationalkonventets velfærdsudvalg, der blev ledet af Maximilien Robespierre, og som havde til opgave at arbejde for folkets sikkerhed, en lov (Loi de la Grand Terreur) mod de kontrarevolutionære, dvs. dem, der modarbejdede revolutionen, bl.a. royalisterne. Anledningen var et politisk motiveret mordforsøg på Robespierre. Loven forkortede revolutionsdomstolens juridiske proces mod de anklagede og førte til mange henrettelser. På grund af interne stridigheder i konventet førte loven imidlertid også til Robespierres henrettelse.
citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 2:448.
brevet gengives i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:469.
Napoleon regerede Frankrig først som førstekonsul i 1799-1804 og derefter som kejser i 1804-1814/1815.
det gamle invalidehotel i Paris, Hôtel des Invalides, der i 1670-1677 blev bygget som hjem for invalide krigsveteraner, blev af Napoleon udvidet væsentligt og kom til at rumme 5000 boliger.
anekdoterne gengives i Alfred Nettements Historie de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:80-81.
François Gérards oliemaleri Bataille d’Austerlitz, 1810 (Château de Versailles). Maleriet skildrer slaget ved Austerlitz 2.12.1805, hvor Napoleon 1. besejrede koalitionen af russiske og østrigske styrker.
Antoine-Jean Gros' oliemalerie Bonaparte visitant les pestiférés de Jaffa, 1804 (Louvre). Maleriet skildrer den pest, der udbrød i Jaffa efter slaget 3.-7.3.1799, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de osmanniske og albanske styrker.
Antoine-Jean Gros' oliemalerier Bataille d'Aboukir, 1806 (Château de Versailles), og Bonaparte haranguant l'armée avant la bataille des Pyramides, 21 juillet 1798, 1810 (Château de Versailles). Malerierne skildrer slagene i Egypten 25.7.1799 og 21.7.1798, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de osmanniske styrker.
blandt lederne af Girondinerne, tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799, var bl.a Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 2:469.
citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:93.
der sigtes til Napoleon 1., der i slaget ved den tyske by Jena 14.10.1806 besejrede de preussiske og sachsiske tropper.
citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:94.
citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853.
Jacques Delille faldt i unåde hos Napoleon 1. på grund af sit antirevolutionære digt »La pitie«, 1803.
den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske. François-René de Chateaubriand var stærk modstander af henrettelsen og fratrådte som en reaktion derpå sin stilling som højtstående funktionær i Napoleon 1.s regering.
citatet findes i Alfred Nettements Histoire de la littérature française sous la restauration, 1853 Nettement 1853, 1:100.
medlemmerne af den franske fyrsteslægt Bourbon, hvoraf flere efterkommere havde siddet på den franske trone. Fyrsteslægten var centrum for royalisternes politiske bestræbelser på at genindføre monarkiet og derfor Napoleon 1.s modstandere.
pave Pius 7. rejste til Paris i 1804 og deltog i Napoleon 1.s kroning.
under erobringen af Rom tog Napoleon 1. i 1809 pave Pius 7. til fange og fragtede ham til Frankrig.
den 5.7.1801 indgik det republikanske styre i Frankrig og den katolske kirke en aftale (et konkordat) om forholdet mellem religion og stat.
(fr.) påskønnede; GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 126): »paaagtede«.
der sigtes til François-René de Chateaubriands første værker Atala, 1801, og René, 1802, der udgjorde episoder af fremstillingen i hovedværket Génie du christianisme, 1802. Bøgerne gengiver myten om det ædle vilde menneske, som endnu ikke er blevet korrumperet af civilisationen.
der sigtes til slaget ved Marengo 14.6.1800, hvor Napoleon Bonaparte besejrede de østrigske styrker, og til slaget ved Austerlitz 2.12.1805, hvor Napoleon 1. besejrede koalitionen af russiske og østrigske styrker.
det absolutte kejserdømme begyndte med Napoleon 1.s kroning i 1804 og sluttede i 1814/1815 med genindførelsen af monarkiet.
i løbet af Napoleon 1.s kejserdømme i 1804-1814/1815 vendte mange af de franskmænd, især royalister, der var emigreret under Den Franske Revolution, 1789-1799, tilbage til Frankrig.
der sigtes til septembermyrderierne i Paris 2.-6.9.1792, en massakre, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
i det franske departement Vendée indledtes i marts 1793 en stor opstand mod revolutionen. Opstanden blev anført af royalister og katolske klerikale, men blev i 1794 brutalt slået ned af det franske styre.
der sigtes til slaget ved den franske by Verdun 20.8.1792, hvor de preussiske styrker besejrede de franske.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af Konsulatet og kejserdømmet.
den franske hertug Louis-Antoine af Enghien var af den adelige Bourbon-slægt og kæmpede fra sit eksil imod republikken og for monarkiets genoprettelse. Selvom han befandt sig i det tyske grevskab Baden, blev han af Napoleon Bonaparte anklaget for landsforræderi, fanget og henrettet. Det viste sig senere, at Bonapartes anklager var falske.
citat fra François-René de Chateaubriands rejsebeskrivelse Itinéraire de Paris à Jérusalem, 1811 Chateaubriand 1969, 2:701.
citat fra François-René de Chateaubriands rejsebeskrivelse Itinéraire de Paris à Jérusalem, 1811 Chateaubriand 1969, 2:769-770.
sammensat citat fra manuskriptet fra 1834 til Mémoires d'outre-tombe, der udkom posthumt 1849-1850 Chateaubriand 1951, 2:1007.
der sigtes til den franske munk Peter Eremit, der drog på pilgrimsfærd til Jerusalem og besøgte Jesu grav på Golgata. Her modtog han ifølge legenden åbenbaringer. Peter Eremit vendte senere tilbage til Jerusalem som leder af korstogene.
citat fra François-René de Chateaubriands erindringsværk Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt 1849-1850 Chateaubriand 1951, 1:287.
replikker fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:114.
citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:127.
citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:114.
citat fra François-René Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:109.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 131-132): »Kongemø har ringere Skønhed, Adel og Værdighed«; citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:261.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:135.
scenen findes i François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:125.
episoden findes i François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:274.
der sigtes til den florentinske forfatter Dante Alighieris beskrivelse af helvede (inferno) i hovedværket Divina Commedia, ca. 1307.
der sigtes til John Miltons beskrivelse af Satan som en oprører mod Gud i det episke langdigt Paradise Lost, 1667.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:238.
François-René de Chateaubriand parafraserer i Satan-figurens replik de to første verslinjer af den franske revolutionssang La marseillaise, 1792. Sangens verslinjer lyder: »Allons enfants de la Patrie / Le jour de gloire est arrivé!«.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:233-234.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:234-235.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:235 og 237.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:241.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:240.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:240-241.
sammensat og ændret citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:166-168.
citat fra den tyske digter Paul von Heyses digt »Sprüche« udgivet i Gedichte, første bind af Gesammelte Werke, 1872-1914 Heyse 1872, 1:67.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 136): »Man mangler Oplysninger«. Citatet findes i Charles-Augustin Sainte-Beuves afhandling Chateaubriand et son groupe littéraire sous l'empire, 1861 Sainte-Beuve, 1861, 1:7.
den flamske maler Jan Brueghel den ældre fik tilnavnet Fløjls-Brueghel pga. hans maleriers bløde udtryk og motiver.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:139.
her i betydningen: lysende, glansfuld.
citat fra Évariste de Parnys La guerre des dieux, 1799 Parny 1799:167.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:141.
citat fra Évariste de Parnys La guerre des dieux, 1799 Parny 1799:19.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:149.
her i betydningen: lysende, glansfuld.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:142.
sammensat citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:145.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:146.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:145.
citat fra François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:145.
der sigtes til lammet i Évariste de Parnys La Guerre des dieux, 1799 Parny 1799:8.
der sigtes til François-René de Chateaubriands Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, 1809 Chateaubriand 1969, 2:149.
højresiderne i kapitel 6 har i førsteudgaven klummetitlen »En Prophetinde og hendes hellige Værk.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
højresiderne i kapitel 7 har i førsteudgaven klummetitlen »Lyrik og Erotik.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Det formelle Autoritetsprincips Opløsning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
højresiderne i kapitel 9 har i førsteudgaven klummetitlen »Det reelle Autoritetsprincips Opløsning.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.