Et vist Indbegreb af Ideer og Værker, Personligheder, Handlinger, Følelser og Stemninger, som opstaae eller virke i Frankrig i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, danner for mit Øie en naturligt sammenhørende Gruppe af sociale og litterære Phænomener, der alle ordne sig om Gjenoprettelsen af en falden Storhed. Denne faldne Storhed er Autoritetsprincipet.
Ved Autoritetsprincipet forstaaer jeg det Princip, i Kraft af hvilket det enkelte Menneskes og Folkenes Liv hviler paa Respect for Traditionen. Autoriteten er en Magt og virker som Magt ved sin blotte Existents, ikke ved Grunde. Den anvender som Virkemiddel Tvang og Frygt. Den beroer paa Sindenes frivillige eller ufrivillige Underkastelse under det Givne.
Autoritetsprincipet kan hævdes i Kirke og i Stat, i Samfundet og i Familien, ja i den menneskelige Erkjendelse som Erkjendelsens og Vishedens Princip. Det blev paa den Tid, hvis Aandsliv jeg vil skildre, hævdet paa alle disse |6| Omraader. Det var paa den Tid, hvis Aandsliv jeg vil skildre, styrtet og kuldkastet paa dem alle. Det er for at forstaae, hvorledes det paany blev fremdraget og fastslaaet, hvorledes det blev befæstet og hvorledes det endnu en Gang blev sprængt, nødvendigt at see, hvorledes og i Kraft af hvilke Principer det under Revolutionen blev fældet.
Det var ikke paa een Gang blevet angrebet paa alle aandelige Omraader; men det havde vist sig, at dets Bestaaen i alle de forskjellige Livssphærer afhang af dets Bestaaen i den Sphære, der blev anseet for den høieste: Kirkens. Thi det var Kirken, der som Autoritet meddelte Autoriteten paa alle de øvrige Omraader (f. Ex. til Kongedømmet af Guds Naade, til Ægteskabet som Sacramente o. s. v.). Med Kirkens Autoritet stod og faldt derfor Autoritetsprincipet i alle de afledede Autoriteter. Da den kirkelige Autoritet var undergravet, drog den alle de andre Autoriteter efter sig i sit Fald.
Ikke at den enkelte Mand, som i det 18de Aarhundrede kraftigere og med mere Held end nogen anden havde virket for Tankens Emancipation fra Kirke og Dogmer, havde forudseet en saadan Virkning af sin Stræben. Langtfra! Voltaire[I] vilde ingen ydre Omvæltning. I hans lille Fortælling »Le monde comme il va[0001]« bliver den vise Babouc[ii] vel først meget oprørt ved Skuet af |7| Fordærvelsen i den store By Persepolis[a] og seer meget klart, hvor langt Alting er fra at være som det burde, men lidt efter lidt faaer han ogsaa Øie for de slette Forholds gode Sider, og da det afhænger af hans Rapport til Engelen Ituriel[iii], om Byen skal tilintetgjøres eller skaanes, er han absolut imod dens Ødelæggelse, ja der tænkes tilsidst end ikke af Engelen paa nogen Reform af Persepolis’s[b] Sæder, da »om Alt end ikke er godt, det dog i ethvert Fald er taaleligt«. Man kan neppe kalde dette Raisonnement revolutionært, og Voltaire[IV] er, idetmindste til Tider, af samme Mening som Babouc[v]. Man erindrer ogsaa, at Voltaire[VI] bestandig søgte til Fyrsterne, ikke til Folkene for at faae sine Ideer omsatte i Handling og ofte nok erklærede, at Kongernes og Philosophernes Sag var een. Da derfor Holbach[VII] og hans Medarbeidere lode sig forlyde med, at der »blandt hine Magthavere af Guds Naade, hine Guddommens Repræsentanter neppe engang hvert tusinde Aar fandtes en, der besad den mest almindelige Retfærdigheds- eller Medlidenhedsfølelse eller de simpleste Talenter og Dyder«, kunde Voltaire[VIII] ikke styre sin Harme. Hans Brevvexling med Kongen af Preussen[IX] indeholder ogsaa de heftigste Vredesudbrud over »Système de la nature[0002]«. Han kjendte ikke sig selv igjen i disse Disciple og i disse Consequentser.
Ikke desmindre er det Voltaire[X], der udgjør |8| det nedbrydende Princip under hele Revolutionen, ligesom Rousseau[XI] er den forenende og samlende Aand. Thi Voltaire[XII] havde knækket Autoritetsprincipet i Kraft af den individuelle Tankes Frihed, Rousseau[XIII] havde fortrængt og erstattet det ved den almindelige Følelse af Broderskab og Solidaritet. Revolutionen satte Punkt for Punkt Alt i Værk hvad disse to store Aander havde forberedt; den exequerede deres Testamente; den individuelle Tanke blev til nedbrydende Bedrift og den sociale Følelse til samlende Constitution. Voltaire[XIV] var Indignationen, Rousseau[XV] Begeistringen.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citat fra François de Voltaires filosofiske fortælling Le monde comme il va, 1748 Voltaire 2004, 30B:63.
let omskrevet citat fra Paul Henri Thiry d’Holbachs værk Système social, ou principes naturels de la morale et de la politique, 1773 Holbach 1822, 2:64.
korrespondancen mellem François de Voltaire og Frederik 2. den Store af Preussen fra årene 1746-1757, udgivet som Lettres inédites de Voltaire, à Frédéric-le-Grande, roi du Prusse, 1802.
højresiderne i kapitel 1 har i førsteudgaven klummetitlen »Revolutionen.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Reactionen i Frankrig.«.
citat fra Camille Desmoulins' pamflet Discours de la lanterne aux Parisiens, 1789 Desmoulins 1789:34-36.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
præsens pluralis.
henviser til Ludvig 16. af Frankrigs opløsning af parlamentet, hvorefter han 5.5.1789 måtte sammenkalde generalstænderne, som ikke havde været samlet i 175 år. Generalstænderne bestod af repræsentanter fra førstestand (291 gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgere).
den katolske kirke, der har hovedsæde i Rom og i sin tradition bygger på en ubrudt række af efterfølgere af de første apostle.
pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri.
udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
fransk borgervæbning oprettet i 1789 i Paris under Joseph La Fayettes kommando.
udtryk af abbed Claude Fauchet, som i bogen De la religion nationale, 1789, taler for lige rettigheder og tolerance over for ikke-katolikker, men samtidig hævder, at ikke-katolikker ikke kan tilkendes universel tolerance og dermed en rolle i det kristne samfund, da det ville skade den nationale ånd og lade samfundet forfalde i anarki og korruption Fauchet 1789:181-183.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:380.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
udtrykket findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, der citerer fra avisen Le moniteur universel, 13.2.1790 Blanc 1852, 3:346.
medlem af den radikale politiske gruppering, Jakobinerne, under Den Franske Revolution i 1789-1799.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 11): »Hentydning«.
citat fra tale i Nationalforsamlingen af Honoré-Gabriel Riquetti de Mirabeau 13.4.1790, citeret i Discours et opinions de Mirabeau, vol. 1-3, 1820 Mirabeau 1825, 8:131.
massakre i Paris på de franske protestanter, huguenotterne, natten til den 24.8.1572 (ifølge den katolske kalender Bartholomæusdag).
de anti-revolutionære; egentlig en senere betegnelse for dem af Nationalforsamlingens medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne', og som sad til højre for præsidenten i salen, modsat patrioterne, som sad til venstre.
forordning udstedt i 1598 af Henrik 4. af Frankrig og navngivet efter byen Nantes, hvor den blev udstedt. Forordningen fastslog de protestantiske huguenotters borgerlige rettigheder og ret til at udøve deres religion, dog med visse begrænsninger. Ediktet blev ophævet af Ludvig 14. af Frankrig i 1685.
vedrørende jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologien bør bygge alene på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
(fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
citatet fra et officielt brev fra pave Pius 6. til de franske biskopper findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:385.
citat fra en tale af Honoré-Gabriel Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789; forslaget berøres desuden i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:392.
citatet af Honoré-Gabriel Mirabeau findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 21.8.1789 Laurent 1868, 14:391.
citat fra tale af Honoré-Gabriel de Mirabeau i Nationalforsamlingen 23.8.1789, findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870. Laurent 1868, 14:392.
den uprivilegerede tredjestand omfattede borgere og bønder. De privilegerede første- og andenstænder bestod af de gejstlige og adelen.
til højre for præsidenten i Nationalforsamlingens sal sad de medlemmer, der blev kaldt 'aristokraterne'; til venstre sad patrioterne.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, og er dateret 14.10.1789 Laurent 1868, 14:397.
omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:398.
(fr.) op i lygtepælen med NN!, hæng ham!; citatet er ikke identificeret.
let ændret citat fra tale af abbed Jean-Siffrein Maury i Nationalforsamlingen 23.12.1789, citeret i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:399.
flov.
første og anden stand: de gejstlige og adelen.
citatet fra Maximilien Robespierres tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 23.-25.12.1789 Laurent 1868, 14:401.
citatet fra jødernes tale i Nationalforsamlingen findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel 16.6.1791 Laurent 1868, 14:402-403.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
citatet er ikke identificeret.
(fr.: »Écrasez l’infâme«) udtryk fra François de Voltaires breve: Knus den afskyelige, dvs. kirken (eller overtroen).
sammensat citat fra Jacques-François Lefrancs Conjuration contre la religion catholique et les souverains, 1792 Lefranc 1792:5 og 113-114.
citatet fra pave Pius 6.s tale til kardinalerne findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:408.
det arkimediske punkt, fast holdepunkt eller sikkert grundlag; efter den græske matematiker og fysiker Archimedes, der vha. sin matematiske formel for ligevægt på en løftestang hævdede, at han ud fra et enkelt punkt kunne bevæge verden.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
tilhængere af jansenismen, en retning inden for den katolske kirke, opkaldt efter den hollandske biskop Cornelius Jansen, som fordrede en tilbagevenden til kirkefædrenes teologi og mente, at teologi alene bør bygge på Bibelens ord og ikke støtte sig til menneskelig filosofi.
cistercienserne, fransk klosterorden grundlagt 1098 og især udbredt af Bernhard af Clairvaux.
forfatningen, der gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
de 30 sølvmønter, som Judas fik for at forråde Kristus (Matthæusevangeliet 27,6, Det Nye Testamente).
Jean-Jacques Rousseaus begreb om en samfundsreligion defineret ved en række dogmer, han anså for at være universelle, og som han mente, at en stat bør hævde over for sine borgere med det formål at fremme deres evne til at omgås andre mennesker og føle kærlighed til sine borgerlige forpligtelser; beskrevet i Du contrat social, ou principes du droit politique, 1762 Rousseau 1964, 3:460-469.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus afhandling om samfundspagten Du contrat social, 1762 Rousseau 1964, 3:468.
gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til Camille Desmoulins' tidsskrift Les révolutions de France et de Brabant, 1791, nr. 61 Blanc 1853, 5:162-163.
som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
forfatningen, som gjorde Frankrig til et konstitutionelt monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791.
præst, som havde aflagt ed på forfatningen vedtaget i Nationalforsamlingen i 1791 og derved mht. religionsudøvelse underordnet sig det franske styre og ikke kun paven som hidtil.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
gengivelse af citat fra Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 22.10.1791 Blanc 1854, 6:206.
citeret i Louis Blancs Histoire de la révolution française Blanc 1854, 6:215.
tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 130, 31.12.1791 Laurent 1868, 14:412.
citat fra brev skrevet af justits- og indenrigsminister Jean-Marie Roland til »MM. les présidents, juges et commisaires du roi près les tribunaux criminels de départements et de districts«, 5.4.1792, trykt i avisen Le moniteur universel, 16.4.1792.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792 Laurent 1868, 14:418.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 18.5.1792 Laurent 1868, 14:419.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske Republik.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 17.11.1791 Laurent 1868, 14:419.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der i en fodnote er angivet: »Discours d'Isnard, séance du 6 novembre 1794«. Blanc 1854, 6:211.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Le moniteur universel, 15.11.1791 Laurent 1868, 14:420.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:420.
citat fra Bertrand de Mollevilles erindringer Mémoires particuliers, 1816 Molleville 1816, 1:287-288.
citat fra Madame Rolands brev til pave Pius 6. trykt i Oeuvres de J.-M. Ph. Roland Roland 1799-1800, 1:214.
Cordeliersklubben, en revolutionær politisk sammenslutning, bestående af bl.a. Jean-Paul Marat, Georges Danton og Camille Desmoulins.
der sigtes til François-René de Chateaubriands erindringsværk Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt 1849-1850 Chateaubriand 1951, 1:295-296.
rosevindue; et stort, rundt vindue med sprosser arrangeret i et mønster, der minder om bladene i en rose, som regel udfyldt med glasmalerier og placeret i vestfacaden af gotiske katedraler.
en af det franske styre oprettet domstol, der dømte i sager vedrørende politisk forræderi, og som blev hyppigt anvendt under Nationalkonventets såkaldte Rædselsherredømme i 1793-1794.
medlem af sansculotterne; en gruppe bestående af de revolutionært politisk aktive blandt håndværkere, småhandlende og lønarbejdere.
gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, hvor der citeres fra pamfletten Histoire des événements arrivés sur la paroisse Saint-Sulpice, 1792 Blanc 1847, 1:630.
sammensat citat fra Camille Desmoulins Le vieux Cordelier, nr. 2, 1793 Desmoulins 1834, 32-24.
her i betydningen: ikke.
GB’s oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 20): »at man kan synke en Gud, som man sluger en Østers«.
størstedelen af citatet findes gengivet i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris nr. 144, 7.4.1792. Begyndelsen af citatet er fra avisen Les révolutions de Paris, nr. 143, 31.3.1792, s. 24 Laurent 1868, 14:430.
sidste uge før påskedag, med skærtorsdag og langfredag.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Les révolutions de Paris, nr. 151, 26.5.1791 Laurent 1868, 14:432.
radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
citat fra Joseph-Antoine Ceruttis tale Cerutti 1791:3.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
den franske forfatning vedtaget i Nationalkonventet i 1792. Forfatningen afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget i Nationalforsamlingen 1791, og dannede den første franske republik.
(fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. I erklæringen defineres bl.a. en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, hvor der henvises til avisen La bouche de fer, nr. 15, 22.11.1790, s. 34 Blanc 1853, 5:126.
her i betydningen: rimeligheden, den sunde fornuft.
citatet er fra Louis Antoine de Saint-Justs tale trykt som »Opinion concernant le jugement de Louis XVI«, 1792 Saint-Just 1834:5.
her i betydningen: tilfreds med.
tilhængerne af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
her i betydningen: åbent brev.
citat fra Jean-Jacques Rousseaus Émile, ou de l'éducation, 1762 Rousseau 1969, 4:581.
stykket er hentet fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792 Robespierre 1840, 1:305-306.
(af gr. ostrakon: potteskår) landsforvisning; egentlig en procedure i oldtidens Athen, hvorved folkeforsamlingen ved hjælp af potteskår kunne stemme om, hvorvidt en politisk leder skulle udvises fra bystaten i en periode på ti år.
citat fra Maximilien Robespierres afhandling Défense de Robespierre prononcée à la Société des Amis de la Constitution, en réponse aux deux discours de Brissot et de Guade, 1792 Robespierre 1840, 1:294.
som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
massakre i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til Augustin Barruels Histoire du clergé pendant la révolution française, 1793 Laurent 1868, 14:422.
medlem af den katolske munke- og nonneorden, karmeliterordenen, stiftet i 1100-tallet.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1855, 7:173.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
slaget om Moskva, der fandt sted 7.9.1812 ved landsbyen Borodino, var det blodigste endagsslag under Napoleonskrigene i 1804-1815.
der sigtes til septembermyrderierne i Paris 2.-6.9.1792, hvor ca. 1400 fængslede royalister og klerikale blev myrdet af radikale revolutionære. Årsagen var, at de revolutionære frygtede, at Paris ville blive angrebet af udenlandske styrker, og at de fængslede i så fald ville blive befriet og tilslutte sig fjenden.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792 Lequinio 1792:43.
citat fra Joseph-Marie Lequinios Les préjugés détruits, 1792 Lequinio 1792:5-6.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870, hvor der henvises til avisen Les révolutions de Paris, nr. 181, 22.12.1792, s. 45 Laurent 1868, 14:433.
fransk kongelig titel og betegnelse for kronprinsen, i denne sammenhæng enten Louis-Joseph eller Louis 17., sønner af Ludvig 16. og Marie-Antoinette.
citat fra Louis-Sébastien Merciers kulturhistorie Le nouveau Paris, 1797 Mercier 1797, 4:131.
saturnisk, dvs. løssluppen.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:436.
citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:436.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:437.
omskrivning af 'gå i mønten', dvs. blive smeltet om til penge.
citatet fra rapporten om det filosofiske apostolat findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:440.
10 dage, svarende til en uge i den franske revolutionskalender fra oktober 1793.
citatet fra rapporten findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:439.
som ikke har aflagt ed (på forfatningen).
.
datoangivelse ifølge den franske revolutionskalender, som blev indført i oktober 1793, svarende til 21.2.1795; ventôse er revolutionskalenderens 6. måned.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
en fase fra 1793 til 1794 under Den Franske Revolution, hvor det republikanske styres Nationalkonvent ledet af Velfærdsudvalget med Maximilien Robespierre i spidsen var præget af voldsomme interne opgør og mange henrettelser.
citatet findes i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:446.
Mirabeaus udsagn findes gengivet i François Laurents Historie du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:408.
kommunen er opkaldt efter Dionysius af Paris (fr. Saint-Denis), en katolsk helgen fra 200-tallet, der led martyrdøden ved halshugning.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
udvalg i Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Velfærdsudvalget blev ledet af Maximilien Robespierre og havde som opgave at arbejde for folkets sikkerhed.
den hellige olie, som blev brugt ved salvingen af de franske konger siden Ludvig 7., blev ifølge overleveringen fundet i frankerkongen Klodevig 1.'s (fr. Clovis) sarkofag i Reims. Klodevig 1. var den første frankerkonge, der omvendte sig til katolicismen, og ifølge legenden var den hellige olie under Klodevigs dåb blevet fragtet til ham i en glasampul sendt af Helligånden med en due.
Den Franske Revolution i 1789-1799, fra enevældens fald under folkets kamp mod privilegiesamfundet til Napoleon Bonapartes erobring af magten og indførelse af konsulatet og kejserdømmet.
slagordene, hvorunder de revolutionære bekæmpede privilegiesamfundet under Den Franske Revolution i 1789-1799. Louis Blanc tilskriver i Histoire de la révolution française, 1847, vol. 2, s. 103, den franske filosof Louis-Claude de Saint-Martin de berømte ord.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:471.
den første Menneskerettighedserklæring (fr.: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789) blev vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling og indeholdt 17 artikler, der definerede en række individuelle rettigheder som bl.a. meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen. Ved udarbejdelsen af republikkens forfatningen i 1793 formuleredes erklæringen påny.
radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
udbruddet af Den Franske Revolution blev indvarslet 14.7.1789 af stormen på Bastillen, en tidligere befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført i 1300-tallet og anvendt som byens våbenarsenal og statsfængsel.
højresiderne i kapitel 8 har i førsteudgaven klummetitlen »Hugo og Musset.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Den romantiske Skole i Frankrig.«.
tilhængere af den radikale politiske gruppering Gironden under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Jacques-Pierre Brissot og Pierre Victurnien Vergniaud.
(fr.) tankens frihed.
radikal politisk gruppering under Den Franske Revolution i 1789-1799 med bl.a. Maximilien Robespierre.
de to udkast, undertegnet af lederne Nicolas de Condorcet og Maximilien Robespierre, er i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862, stillet op over for hinanden i to spalter ved hjælp af en række citater Blanc 1856, 8:260-261.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:269.
citaterne findes oplistet over for hinanden i to spalter i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:265.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1856, 8:266.
der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
der sigtes til rettighederne fremlagt i Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen de 1789, også blot kaldet Menneskerettighedserklæringen, vedtaget 26.8.1789 af den franske Nationalforsamling. Menneskerettighederne består bl.a. af en række individuelle rettigheder, fx meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og ret til at deltage i lovgivningen.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:5.
her i betydningen: forsørger, skaffer det til livets ophold nødvendige.
Jean-Jacques Rousseaus citat fra Du contrat social, 1762, findes gengivet i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1852, 4:282.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:475.
brevcitatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:9.
den selvbestaltede lovgivende forsamling proklameret af generalstændernes tredjestand (borgerne) 17.6.1789.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:476.
under Den Franske Revolution i 1789-1799 forsøgte det franske styre at erstatte kristendommen med en ateistisk fornuftsdyrkelse. Mange kirker blev omdannet til templer for fornuften, bl.a. Notre-Dame 10.11.1793.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 28): »Til Fornuften«.
hymnen nævnes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:480.
det anførte er en løs gengivelse fra major William Parrys The Last Days of Lord Byron, 1825. GB følger Thomas Moores »Notices of the Life of Lord Byron«, 1830 Byron 1833, 6:213.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »fordums«.
katolsk helgen (ca. 420-ca. 500) og Paris' skytshelgen.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
et guddommeligt princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, der var inspireret af Jean-Jacques Rousseau, og som Maximillien Robespierre gjorde til centrum for religiøs og moralsk dyrkelse i 1794 under Den Franske Revolution.
her i betydningen: åbent brev.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:494-495.
medarbejderne ved oplysningstidens store franske leksikon Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, vol. 1-28, Paris 1751-1772.
udsagnet gengives i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:495.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:497.
moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862; »haaber« er imperativ pluralis Blanc 1857, 9:9 og 1858, 10:444.
det sammensatte citat findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:9.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1858, 10: 445.
her i betydningen: (falsk, overdreven) smiger.
debatindlæg fra december 1793 fremlagt af Maximilien Robespierre, der var leder af Nationalkonventet, Frankrigs parlamentariske styre i 1792-1795, bl.a. trykt i avisen Journal des débats et de la correspondance de la Société des Jacobins, amis de la constitution de 93, séante aux Jacobins a Paris, nr. 319, 17e jour du 3e mois du l'an second.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:503.
citatet findes i Louis Blancs Histoire de la révolution française, 1847-1862 Blanc 1857, 9:502.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:507.
moralsk-religiøs fejring af det guddommelige princip om »Det højeste Væsen« og sjælens udødelighed, som var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og skulle være en erstatning for kristendommen. Festen blev afholdt af Maximillien Robespierre som leder af Nationalkonventet 8.6.1794 på Champs de Mars i Paris.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konventet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
Maximilien Robespierre blev 27.7.1794 arresteret af sine politiske modstandere og guillotineret dagen efter.
den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:512.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:519.
Nationalkonventet, det franske parlamentariske styre i 1792-1795. Konsulatet afskaffede det konstitutionelle monarki, vedtaget af Nationalforsamlingen i 1791, og dannede den første franske republik.
det franske republikanske styre i 1795-1799 bestående af fem lovudøvende direktører og to lovgivende kamre: De Femhundredes Råd og De Gamles Råd.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 29): »aandssvage«; omtalt i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.
det sjette år (22.9.1797-21.9.1798) i den franske revolutionskalender indført i oktober 1793.
citatet findes i François Laurents Histoire du droit des gens, 1850-1870 Laurent 1868, 14:447.