Kjære Hr. Professor!
Det er en Selvfølge, at dette Bind lige saa fuldt som det foregaaende er tilegnet Dem. Det indeholder med mine Universitetsforelæsninger som Grundlag Adskilligt, som ikke kunde finde Plads eller ikke vilde være paa sin Plads i det mundtlige Foredrag. Det har været mit Haab under Udarbeidelsen, at Mænd, som De, vilde finde Behag i denne Bog. En Bog er for mig en Handling. De vil bedømme den som saadan.
De kjender Heines[II] Ord, Hr. Professor!: »Sonderbar! und immer ist es die Religion, und immer die Moral, und immer der Patriotismus, womit alle schlechten Subjecte ihre Angriffe beschönigen! sie greifen uns an, nicht aus schäbigen Privatinteressen, nicht aus Schriftstellerneid, nicht aus angeborenem Knechtsinn, sondern um den lieben Gott, um die guten Sitten und das Vaterland zu retten.« – Lykkeligvis opveies for mig en hel Pakke af anonyme Artikler og Brochurer af et Ord fra Dem.
Kjøbenhavn, April 1873.
Deres
G. B.
af Heinrich Heines Ueber den Denunzianten, 1837 Heine 1978, 11:158.
GB sigter til rækken af (smæde)skrifter, der fremkom i tiden efter udgivelsen af Emigrantlitteraturen, 1872.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.