3.

Jeg havde ikke dyrket Jurisprudensen stort mer end et Aar, før Studiet begyndte at trykke mig haardt. Blot den lange Række af Schou’s Forordninger, der fyldte Rygsiden af mit Skrivebord i hele dets Længde, var en daglig Kilde til Forstemthed. Jeg følte det tit, som kunde jeg ikke blive glad, før Forordningerne var fejede ned af mit Bord. Og Forelæsningerne var stadigt saa kedsommelige, at de formelig fik Tanken paa Selvmord til at dukke op hos mig, den livstørstige, som sidste Udvej til at slippe ud af Kvalen. Saa lidet følte jeg mig egnet til Juraen, at jeg stadigt spildte Tid med Hamletske Overvejelser over, hvorledes jeg vel skulde kunne opgive Studiet uden at fremkalde mine Forældres Misbilligelse og uden at staa ganske udsigtsløs overfor |133| min Fremtid. Og disse Grublerier red efterhaanden et godt Aar igennem mit Sind som en Mare.

Jeg havde læsset vel meget Arbejde paa mig; jeg gav dagligt Undervisningstimer for at have lidt Indtægt, tog selv Undervisning i flere Fag, og fordybede mig ikke sjældent i filosofiske Fortidsarbejder, der i Virkeligheden var for vanskelige for mig, saaledes Hovedværker af Kant^[I]Immanuel Kant (1724-1804): tysk filosof. Bosat og virksom i Königsberg, Østpreussen.. Under disse Omstændigheder begyndte jeg, kun nitten Aar gammel, at føle mig svækket. Jeg led af Ildebefindender, blev nervøs, havde en Fornemmelse som kunde jeg ikke aande dybt, og da jeg var fyldt tyve Aar, reagerede min Natur heftigt mod Overanstrengelsen. Under Studiet af Kants^[II]Immanuel Kant (1724-1804): tysk filosof. Bosat og virksom i Königsberg, Østpreussen. Kritik der Urtheilskraft^[0001] følte jeg mig en Dag saa svag, at jeg maatte søge Læge. Denne anbefalede Legemsøvelser og Brug af kolde Doucher.

Badene gjorde mig godt, og jeg vænnede mig saaledes til dem, at jeg vedblev at tage dem hele Resten af mit Liv. Gymnastiske Øvelser gjorde jeg hos en Svensker ved Navn Nycander^[III]Carl Magnus Nycander (1831-1909): svensk officer og gymnastikpædagog. Bosat 1861-1871 i København., der havde oprettet en Anstalt for svensk Gymnastik i Kjøbenhavn.

Hos ham traf jeg blandt andre den bekendte islandske Digter og Diplomat Grimur Thomsen^[IV]Grimur Thomsen (1820-1896): islandsk digter og departementschef i det danske udenrigsministerium. , der førte Titlen Legationsraad. Hans Landsmænd var stolte af ham. Islandske Studenter paastod, at »Grimurr ejede tolv Mánsjetskjorter, tre Par lákrede Støvler og havde favnet en Márquise i Páris«. Ved Gymnastiken viste Grimur Thomsen^[V]Grimur Thomsen (1820-1896): islandsk digter og departementschef i det danske udenrigsministerium. sig djærv, ikke sjældent raa i hvad han sagde og antydede. Rigtignok var jeg paa Grund af min store Ungdom let saarbar, og tog Anstød af Ting, en Ældre havde hørt uden at forarges.