Det unge Tyskland (1890)

|[i]|

Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Forelæsninger holdte ved Kjøbenhavns Universitet i Aarene 1883 og 1887
af

G. Brandes.

Det unge Tyskland.

Kjøbenhavn.

Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).

Græbes Bogtrykkeri.

1890.

Forbemærkninger

Generelt

Georg Brandes’ tekster, ikke mindst Hovedstrømningers seks bind, er levende størrelser, der ændrede sig fra udgave til udgave i kraft af forfatterens revisioner. Disse havde med stilistik og ortografi at gøre, men også med substansen. Forfatteren blev klogere og mere indlæst i sine emner, ligesom han fik nye æstetiske og ideologiske impulser.

Dette variantapparat er selektivt, idet der er anlagt et kvantitativt defineret væsentlighedskriterium ved bedømmelsen af, hvilke varianter der skal medtages, nemlig: 2 linjers ændret tekst i form af udeladelser, tilføjelser eller omarbejdelser i forhold til førsteudgaven. Samme pragmatiske begreb om varians er lagt til grund i Jens Kr. Andersen og Chr. Jacksons »Georg Brandes: Emigrantlitteraturen« (Danske Studier, 1971) og i Per Dahls forarbejder til en bibliografi over Brandes’ forfatterskab. Udpegningen af varianter er foretaget ved hjælp af både digitale kollationeringsværktøjer og analog kontrollæsning. Straks nedenfor i en indledende prosaredegørelse til hvert bind af Hovedstrømninger, er den varians, der falder uden for perspektivet, karakteriseret og eksemplificeret.

Det, der sammenlignes, er i alle tilfælde 1.- og 2.-udgaven af de enkelte bind af Hovedstrømninger. I nogle tilfælde af udgivelseshistorien er der indimellem disse udgaver skudt en tysk udgave, som var det egentlige grundlag for revisionen. De tyske varianter er ikke medtaget i apparatet. For udgivelses- og oversættelseshistorien til de enkelte bind henvises til redegørelsen for Udgaveforhold. Her findes også i kort form en beskrivelse af de større ændringer, der forekommer i senere udgaver af de enkelte bind.

Om 2.-udgaven af Det unge Tyskland (1898)

1. 1898-udgavens udgivelseshistorie

1.-udgaven af Det unge Tyskland udkom i 1890 som det sjette bind af Georg Brandes’ Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur. 2.-udgaven udkom i 1898. På titelbladet er angivet, at der er tale om ”Anden gjennemsete Udgave” – ligesom det er tilfældet med 2.-udgaverne af Hovedstrømningers fjerde og femte bind. Det signalerer, at der i denne udgave er tale om få ændringer i forhold til 1.-udgaven.

1890-udgaven har to indledende mottoer af Th. de Banville og Friedrich von Schiller og består ifølge indholdsfortegnelsen af 25 unummererede kapitler, der i teksten er opdelt i 30 nummererede afsnit (I-XXXV). De tyske 1.-, 2.- og 3.-udgaver med titlen Die Hauptströmungen der Literatur des neunzehnten Jahrhunderts. Das junge Deutschland, der udkom i 1896, 1896 og 1897 og er oversat af A. v.d. Linden, følger den danske 1890-udgave. Det samme gælde Die Literatur des neunzehnten Jahrhunderts in ihren Hauptströmungen dargestellt. Das junge Deutschland fra 1891. Den danske gennemsete 2.-udgave fra 1898 følger nøje 1890-udgavens overordnede struktur og er sidemæssigt identisk. De får ændringer, der er foretaget i 1898-udgaven, findes ikke i de efterfølgende tyske A. v.d. Linden-udgaver (4. udgave: 1899??? - ikke verificeret).

2. Sproglige ændringer i 1898-udgaven

Mange af de gennemgående ændringer, som registreres af varianterne mellem 1.- og 2.-udgaven i de fem første bind af Hovedstrømninger, er indarbejdet allerede i 1890-udgaven af femte bind. Det drejer sig om tekstens retoriske stilskifte væk fra forelæsningerne og fordanskning af fremmedord. Antallet af ændringer i 1898-udgaven af sjette bind er derfor begrænset sammenlignet med de øvrige bind.

I det følgende redegøres for de ændringer, som forekommer så gennemført i 1898, at der kan tales om en generel bestræbelse hos forfatteren. Det drejer sig alle steder om ændringer, der falder uden for det ovennævnte princip for, hvornår en tekstændring optages i variantlisten: 2 linjers ændret tekst i form af udeladelser, tilføjelser eller omarbejdelser i forhold til førsteudgaven.

Modernisering

GB har i 1898-udgaven ret nøje gennemført en række ændringer på bogstavniveau. Det drejer sig i høj grad om bestemte bogstaver, der erstattes af andre, men også til en vis grad af enkelt-bogstaver, der glider ud. I det følgende gives en række grupperede eksempler. Det skal bemærkes, at en del af ændringerne er i overensstemmelse med de samtidige retstavningsreformer, jf. Henrik Galberg Jacobsens Ret og skrift. Officiel dansk retstavning 1739-2005, 2010.

e udelades:

forstaaes > forstaas

troer > tror

-e udelades:

ere > er

vare > var

-d- slettes:

Rundkreds > Rundkres

Omarbejdelse

Til fodnote

[...] det sysselsatte. (»Preussen und Frankreich zur Zeit der Julirevolution. Vertraute Briefe des Generals von Rochow« herausgegeben von E. Kelchner und K. Mendelssohn-Bartholdy.)
I litterær Henseende [...] (1890:16)

>

[...]det sysselsatte.**) [**) Preussen und Frankreich zur Zeit der Julirevolution. Vertraute Briefe des Generals von Rochow herausgegeben von E. Kelchner und K. Mendelssohn-Bartholdy.]
I litterær Henseende [...] (1898:16)

Omarbejdelse

Til fodnote

[...] sat paa Tronen. (Haym: Hegel und seine Zeit S. 365 ff. R. Prutz: Vorlesungen über die deutsche Litteratur der Gegenwart S. 259 ff.).
Saa mange Fortolkninger [...] (1890:20)

>

[...] at paa Tronen.*) [*) Haym: Hegel und seine Zeit S. 365 ff. R. Prutz: Vorlesungen über die deutsche Litteratur der Gegenwart S. 259 ff.]
Saa mange Fortolkninger [...] (1898:20)

Omarbejdelse

Om Börne og Heinrich Heine

[...] Frigjørelses Tjeneste. Hvad Sladder der blev ham overbragt om Heine afviste han med en stor Naturs Kulde overfor Sligt. Uden smaalig Forfængelighed, som han var, rørte det ham ikke, at hans og Heines [...] (1890:144)

>

[...] Frigjørelses Tjeneste. Men hans Natur var Heines for ulig, til at han kunde se fordomsfrit paa ham. Fra 1831 forekommer hadefulde Brevsteder mod Heine. Skjønt Börne var uden smaalig Forfængelighed, nagede det ham, at hans og Heines [...] (1898:144)

Udeladelse

Om G.W.F. Hegel

[...] og historiske Synsmaader. Men her skulde Aanden som selvbevidst Aand have naaet sin Fuldendelse, idet den havde forstaaet al Virkelighed som Aandsvirkelighed. Menneskeheden stod efter [...] (1890:152 / 1898:152)

Tilføjelse

Om Heinrich Heine og politik

[...] dette saa højtideligt. Denne Misstemning og Mistro er forklarlig. Thi Frivoliteten i Heines Væsen medførte i hans Ungdom en afskrækkende politisk Holdningsløshed. For at opnaa et Professorat i München er han 1827 rede til at fornægte sin Fortid for Kong Ludvig, dog uden Resultat. Han tilbyder samtidigt at forsvare den usle Hertug af Brunsvig, Diamanthertugen, ifald han kan faa en brunsvigsk Orden derfor; ligeledes uden Resultat. Først fra 1830 af er hans politiske Karakter befæstet.
Sagen er [...] (1890:158 / 1898:158)

Udeladelse

Om Heinrich Heine og principfasthed

[...] den forklarer Intet. Han havde sine Svagheder, sin Forfængelighed, sin Ubefæstethed, der i yderste Kval kunde give sig tilkjende, men den har Intet hermed at gjøre. I alt Væsenligt er han fra først til sidst en sine Principer tro Sjæl. Det er [...] (1890:160 / 1898:160)

Overskrift

Nyt citat fra Heinrich Heines »Buch der Lieder«, 1827

[...] Strofe som denne:
Es hüpfen herbei und lauschen
Die frommen, klugen Gazell'n
Und in der Ferne rauschen
Des heiligen Stromes Well'n.

Tager man derimod [...] (1890:181)

>

[...] Strofe som denne:
Dort wollen wir niedersinken
Unter dem Palmenbaum,
Und Lieb' und Ruhe trinken
Und tråumen seligen Traum.

Tager man derimod [...] (1898:181)

Tilføjelse

Om J.W. von Goethes »Faust«

[...] et stort Syn.« I femte Akt af «Faust», hvor Hav og Sejlads berøres, ligger hele Vægten paa Gravning af Kanaler og Inddæmning af Land fra Søen. Det var Alt, [...] (1890:195 / 1998:195)

Omarbejdelse

Om Heinrich Heine og Clemens Brentano

[...] Digter, Clemens Brentano. Han synes særligt at have studeret Brentanos »Romanzen vom Rosenkranze«. Man sporer Indflydelsen af disse Poesier hos ham indtil hans allersidste Leveaar.
I den anden af [...] (1890:215)

>

[...] Digter, Clemens Brentano. Der findes i hans Romancero enkelte Overensstemmelser med Brentanos tidligere forfattede »Romanzen vom Rosenkranze«; men da disse først udkom 1853, er enhver Paavirkning udelukket.
I den anden af [...] (1898:215)

Omarbejdelse

Om Rahel Varnhagen von Ense

[...] altid Enheden, Helheden. Det var som om et Ekko af Verdenssjælen vibrerede i hendes Sjæl. Hun syntes at have profetisk Gave, saa rigtigt saa’ hun; der var noget [...] (1890:395)

>

[...] altid Enheden, Helheden. Der var noget [...] (1898:395)

Omarbejdelse

Om Rahel Varnhagen von Ense

[...] sagde hun.
For hende delte Menneskene sig ikke i dumme og kloge, ikke heller i gode og onde, men i dem, som var dem selv, og dem, som ikke var det. Derfor havde hun [...] (1890:401)

>

[...] sagde hun.
Vi have set, hvor stor hendes moralske Overbærenhed var; ogsaa i intellektuel Henseende var hun tolerant. Hun fordrede hverken sædelig Renhed eller store Evner af den, hun skulde sætte Pris paa; men hun fordrede Frihed for Affektation. Derfor havde hun [...] (1898:401)

Omarbejdelse

Om omarbejdelsen af »Hovedstrømninger«

/>

[...] det unge Tyskland.*)[*) Værkets anden Del er helt omarbejdet paa Tysk; den tredje Del behøver en Omarbejdelse.]
Forfatterens første Gjerning [...] (1890:571)

[...] det unge Tyskland. Alle Værkets sex Partier er i Aarenes Løb blevne omarbejdede eller dog gjennemarbejdede paany.
Forfatterens første Gjerning [...] (1898:571)

Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.