|[5]| Det er min Hensigt i Englands Poesi fra de første Aartier af dette Aarhundrede at forfølge den stærke, dybt begrundede og følgerige Strømning i engelsk Aandsliv, der frigjort fra de klassiske Former og Vaner frembringer en den hele Litteratur beherskende Naturalisme, fra Naturalismen fører til Radicalisme, fra Opstand mod nedarvet litterær Convenients stiger til mægtig Revolte mod religiøs og politisk Reaction og som i sig bærer Spirer til alle frisindede Ideer og alle frigjørende Bedrifter, som den europæiske Cultur siden da har virkeliggjort.
Den Periode af skjøn Litteratur, jeg vil skildre, er en blomstrende rig, med høist forskjelligartede, hyppigt hverandre fremmede eller hverandre fjendske Aander og Skoler, hvis indbyrdes Sammenhæng ikke umiddelbart opdages, men først viser sig for det kritiske Blik; og dog har Perioden sin Enhed, og det Billede, den afgiver, er af Historien selv sammenhængende componeret, hvor broget og bevæget det end er.
højresiderne i kapitel 1 har i førsteudgaven klummetitlen »Fælles Træk af Tidsalderen.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Naturalismen i England.«.
tysk navn for krig i 1813, hvor en koalition af Frankrigs fjender i fællesskab drev de franske besættelsestropper ud af Tyskland.
der sigtes til Napoleon 1.s invasion af Rusland, der blev påbegyndt i juni 1812 og samme efterår førte til erobringen af Moskva. Byen viste sig dog at være rømmet, og den blev kort efter ramt af omfattende brande, der gjorde voldsom skade.
henviser til to slag under Revolutions- og Napoleonskrigene (1792-1815). I 1798 landede Napoleon 1. i Egypten, og det kom 1.8.1798 til et sammenstød i Abu Qir-bugten tæt ved Nilen, hvor en britisk flåde ledet af Horatio Nelson besejrede en fransk flåde. Slaget ved Waterloo fandt sted 18.6.1815, og her led Napoleon 1. det endelige nederlag til en koalition bestående af bl.a. Storbritannien, Rusland og Preussen.
søslag under Revolutions- og Napoleonskrigene (1792-1815). Slaget fandt sted 2.4.1801 i Kongedybet ud for København og stod mellem en britisk flåde og en dansk defensionslinje. Englænderne angreb med det formål at få Danmark til at udtræde af et væbnet neutralitetsforbund med Sverige og Rusland - eller som et alternativ at ødelægge den danske flåde. Danskerne forsvarede sig indændt, men den britiske overmagt var for stor, og defensionslinjen blev nedkæmpet. Herefter indledtes fra dansk side forhandlinger, der førte til udtrædelse af neutralitetsforbundet.
der sigtes til en i 1815 indgået alliance mellem Rusland, Preussen og Østrig (kaldet: Den Hellige Alliance) med det formål at bidrage til at regulere de europæiske staters indbyrdes magtforhold i kølvandet på Napoleon 1.s endelige fald. Initiativet til alliancen kom fra den russiske kejser Aleksander 1.
af den reviderede 1823-udgave af Adam Oehlenschlägers digt »Gibs-Billedet«, 1805 Oehlenschläger 1823, 1:310.
henviser til den påvirkning af dansk åndsliv, der skete gennem Henrich Steffens' forelæsninger på Elers' Kollegium i København i 1802. De omhandlede den (tyske) romantiske naturfilosofi, som den bl.a. kommer til udtryk hos Schelling.
der sigtes til Thomas Moores epokegørende digte i Irish Melodies, 1808-1834. Moore fandt og brugte i vid udstrækning melodierne til digtene i Edward Buntings musikalske værker, bl.a. Buntings A General Collection of the Ancient Irish Music, 1796.
der sigtes til en række udgivelser, der 1760-1763 blev udsendt af James Macpherson (samlede, reviderede udgaver 1765 og 1773). Værkerne blev af Macpherson, der selv stod som oversætter, tilskrevet den gæliske digter (skjald) Ossian. Værkerne blev hurtigt voldsomt populære, men der blev dog allerede i samtiden sat spørgsmålstegn ved værkets autenticitet (og kvaliteter), og i dag tilskrives størsteparten Macpherson selv.
af Jens Baggesens Labyrinten eller Reise giennem Tydskland, Schweitz og Frankerig, 1792-1793 Baggesen 2016, 2:38.
der sigtes til Walter Scotts anonymt udgivne The Chase, and William and Helen, 1796. Værket består af Scotts oversættelser til engelsk af Gottfried August Bürgers ballade »Lenore«, 1774 (»William and Helen«), og »Der wilde Jäger«, 1786 (»The Chase«).
der sigtes til den oversættelse til engelsk af Goethes Götz von Berlichingen mit der eisernen Hand, 1773, som Walter Scott i 1799 udsendte med titlen Goetz of Berlichingen, With the Iron Hand.
højresiderne i kapitel 2 har i førsteudgaven klummetitlen »Fælles Træk af Folkecharacteren.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Naturalismen i England.«.
omhyggeligt, nøjagtig.
af Ralph Waldo Emersons English Traits, 1856 Emerson 1856:144.
af Thomas Moores pseudonymt udgivne Intercepted Letters; Or, The Twopenny Post-Bag, 1813 Moore 1813:35.
Newstead Abbey; Byronfamiliens gods beliggende i Nottinghamshire.
Walter Scotts herregård beliggende i Scottish Borders i det sydlige Skotland.
fransk form af det engelske peer, der betegner et (kommende) medlem af det engelske overhus og højadelen.
Walter Scotts herregård beliggende i Scottish Borders i det sydlige Skotland.
der sigtes (især) til Byrons berømte svømmetur 3.5.1810, hvor han krydsede Hellespont (Dardanellerne) - det smalle stræde mellem Europa og Asien i det nordvestlige Tyrkiet.
Newstead Abbey; Byronfamiliens gods beliggende i Nottinghamshire.
Walter Scotts herregård beliggende i Scottish Borders i det sydlige Skotland.
Newstead Abbey; Byronfamiliens gods beliggende i Nottinghamshire.
skovområdet Sherwood Forest i Midtengland nord for Nottingham er særlig knyttet til fortællingerne om sagnfiguren Robin Hood, der med sine lystige svende holdt til her. Robin Hood-figuren, der har rod i middelalderen, fik meget af sin 'moderne' form i Walter Scotts Ivanhoe, 1819.
ifølge sagnet var Hengist og Horsa to brødre, der anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde Kent. Brødrenes bedrifter kendes bl.a. fra Bedas Historia ecclesiastica gentis anglorum fra 700-tallet.
der sigtes til et brev fra Charles Skinner Matthews, dateret 22.5.1809, til en vis »Miss I.M.« Byron 1833, 1:247-251.
af Thomas Medwins Journal of the Conversations of Lord Byron, 1824 Medwin 1824:9.
sammensat citat fra et brev fra Walter Scott, dateret 25.5.1812, til Lady Alvanley. Brevet er gengivet i John Gibson Lockharts Memoirs of The Life of Sir Walter Scott, 1837-1838 Lockhart 1837, 3:21.
Walter Scotts herregård beliggende i Scottish Borders i det sydlige Skotland.
der sigtes til digtet »Epitaph to a Dog«, som Byron skrev i slutningen af 1808, da hans hund Boatswain døde. Digtet står på Boatswains grav på Byrons gods Newstead Abbey. Digtet blev i 1809 i en ændret form og under titlen »Inscription on The Monument of a Favorite Dog« trykt i J.C. Hobhouses Imitations and Translations from the Ancient and Modern Classics.
beskrivelsen af, hvordan Walter Scott med sin familie i 1809 begravede hunden Camp, findes i John Gibson Lockharts Memoirs of The Life of Sir Walter Scott, 1837-1838 Lockhart 1837, 2:205.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 279): »To Stemmer klinger; en fra Bjergene lyder, / fra Havet en, mægtige Stemmer begge. / Dig Frihed! nu som altid begge fryder, / din Yndlingssang, der ypperst dig kan ægge«; af William Wordsworths digt »Thought of a Briton on the Subjugation of Switzerland«, 1807. Digtet blev først trykt i Poems, 1807, hvor det i bd. 1 indgår som nr. 12 i en række af sonetter samlet under titlen »Sonnets Dedicated to Liberty« Wordsworth 1968, 3:115.
af Ralph Waldo Emersons English Traits, 1856 Emerson 1856:92.
en i 1815 indgået alliance mellem Rusland, Preussen og Østrig med det formål at bidrage til at regulere de europæiske staters indbyrdes magtforhold i kølvandet på Napoleon 1.s endelige fald.
af Ralph Waldo Emersons English Traits, 1856 Emerson 1856:60.
(fr.) kunst for kunstens egen skyld.
(komisk) urealistisk drømmeri, fanatisme præget af misforstået idealisme. Betegnelsen er dannet efter hovedpersonen, den 'vandrende ridder' Don Quixote, i Miguel de Cervantes Saavedras El ingenioso Hidalgo Don Quixote de la Mancha, 1605-1615.
skovområdet Sherwood Forest i Midtengland nord for Nottingham er særlig knyttet til fortællingerne om sagnfiguren Robin Hood, der med sine lystige svende holdt til her. Robin Hood-figuren, der har rod i middelalderen, fik meget af sin 'moderne' form i Walter Scotts Ivanhoe, 1819.
historien om, hvorfor Coleridge og Southey udvalgte floden Susquehanna på den amerikanske østkyst, kendes fra James Gillmans The Life of Samuel Taylor Coleridge, 1838. Ifølge Gillman skyldtes valget, at navnet var »pretty and metrical« Gillman 1838:69.
Samuel Taylor Coleridges betegnelse for det 'lighedssamfund', som han og Robert Southey i midten af 1790'erne planlagde at etablere i USA. Forestillingen var, at alle skulle være lige i rang og social stilling, og at alle skulle være med til at styre samfundet.
Walter Savage Landor tog i 1808 til Spanien for at kæmpe på spansk side mod Napoleon 1.s besættelsestropper. Opholdet blev kortvarigt, og Landor var snart tilbage i England.
litterær genre med fokus på skildringen af det rolige, jævne og og ukomplicerede liv. Arkadien var i antikken og siden renæssancen navnet på et idyllisk sted, hvor livet leves enkelt og lykkeligt. Mere konkret er Arkadien et landskab på Peloponnes i Grækenland.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 281): »Jeg, der er som en Nerve, der fornemmer / hvert ellers ufølt Uretstryk paa Jorden«; af Percy Bysshe Shelleys »Julian and Maddalo«, der posthumt blev trykt i 1824 Shelley 1824:20.
Representation of the People Act 1867 (Parliamentary Reform Act); engelsk lov, der bl.a. ændrede på det forhold, at kun de, der ejede deres bolig, kunne stemme. Fra 1867 fik også de, der lejede deres bolig (og opfyldte en række andre krav), stemmeret.
der er ikke tale om et citat, men om et koncentrat af 8. sang (»Canto«) i Percy Bysshe Shelleys Queen Mab, 1813.
en slags selvforsynende landbrugsfællesskaber udtænkt og beskrevet af Charles Fourier. Hver falanstère skulle ifølge Fourier bestå af 800-2000 individer. Inden for hver enkelt falanstère skulle arbejdsopgaverne rotere medlemmerne imellem, og hver enkelt aflønnes efter det samlede produktionsresultat. Ad denne vej skulle lighed, frihed og velstand opnås.
Charles Fouriers vidtgående forestillinger om et nyt samfund og en forandret verden findes i den anonymt udgivne Théorie des quatre mouvements et des destinées générales, 1808.
af Percy Bysshe Shelleys posthumt udgivne essay »Speculations on Morals«, 1840 Shelley 1840, 1:264-265.
højresiderne i kapitel 3 har i førsteudgaven klummetitlen »Den politiske Baggrund.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Naturalismen i England.«.
Hippolyte Taines betragtning over de franske partier findes i hans Histoire de la littérature anglaise, 1863-1864 Taine 1863, 3:196.
Revolutions- og Napoleonskrigene (1792-1815). Storbritannien gik ind i krigen i 1793 og var fra da en del af skiftende koalitioner af Frankrigs modstandere.
GB henviser til sin egen Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur. Den romantiske Skole i Tydskland, 1873 Brandes 1873:291.
krig i 1813, hvor en koalition af Frankrigs fjender efter Napoleon 1.s nederlag i Rusland i 1812 i fællesskab drev de franske besættelsestropper ud af Tyskland.
Den Franske Revolution; revolution i Frankrig 1789-1799, hvor det gamle privilegiesamfund blev styrtet i kampen for frihed, lighed og broderskab, revolutionens tre slagord.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 284) oversætter GB »sunbeamproof« med »uigennemtrængelige for Solen«; af Percy Bysshe Shelleys digt »The Cloud«, 1820 Shelley 1820:199.
Storbritannien gik i 1793 ind i kampen mod Frankrig og var frem til Napoleon 1.s endelige nederlag i Slaget ved Waterloo i 1815 en helt central og aktiv deltager i en række koalitioner.
skinhellighed, hykleri.
sammensat citat fra Ralph Waldo Emersons English Traits, 1856 Emerson 1856:125-129.
der alluderes til 2. Mosebogs fortælling om åbenbaringen på Sinaj, hvor Gud under lyn og torden stiger ned på Sinaj-bjerget i en tung sky (kap. 19).
i begyndelsen af 1800-tallet var det i England kun medlemmerne af den rigeste klasse, der var stemmeberettigede, og det kun hvis en række krav til bl.a. alder, ejendom og formue var opfyldt.
af Ralph Waldo Emersons English Traits, 1856. Emerson har dog en let afvigende ordlyd, da han taler om »this Gibraltar of propriety« Emerson 1856:68.
lord Waldegraves portræt af den unge prins findes i hans Memoirs from 1754 to 1758, 1821 Waldegrave 1821:8-10.
engelsk kongelig slægtsgren af tysk oprindelse. Huset havde seks på hinanden følgende monarker i perioden 1714-1901, hvor det blev efterfulgt af huset Sachsen-Coburg-Gotha (fra 1917 under navnet House of Windsor).
Storbritannien mistede i 1783 13 kolonier på det nordamerikanske kontinent. Kolonierne havde allerede i 1776 erklæret deres selvstændighed gennem Uafhængighedserklæringen (Declaration of Independence), men Storbritannien ville ikke acceptere dette, og årelange krigshandlinger fulgte. Først i 1783 anerkendte Storbritannien koloniernes selvstændighed.
Danmark havde siden 1807 været allieret med Napoleon 1.s Frankrig og blev derfor også ramt af Frankrigs tilbagegang og endelige nederlag. I 1813 blev Holsten invaderet af svenske og russiske styrker, og Danmark blev mødt af et svensk krav om afståelse af Norge. Frederik 6. modsatte sig længe, men da kravet støttedes af samtlige allierede stormagter, måtte han i januar 1814 efterkomme det.
af William Makepeace Thackerays The Four Georges. Sketches of Manners, Morals, Court and Town Life, 1860 Thackeray 1860:162.
(fr.) i familien, som familie.
af Orla Lehmanns erindringer, der blev trykt i Efterladte Skrifter, 1872-1874 Lehmann 1872, 1:227.
stik af James Gillray med titlen »The King of Brobdingnag and Gulliver«, 1803.
der sigtes til Jonathan Swifts Travels into Several Remote Nations of the World. By Lemuel Gulliver, 1726, hvor hovedpersonen Gulliver i værkets anden del kommer til landet Brobdingnag, hvor alting er meget stort (størrelsesforholdet er ca. 12:1).
en i samtiden anvendt betegnelse for Frederik 6., dronning Maria og deres døtre. Der sigtes formentlig til Johannes Senns udbredte kobberstik med titlen »Den höje elskede Familie«.
af Frances Burneys (gift d'Arblay) Diary and Letters of Madame d'Arblay, 1842-1846 Burney 1843, 3:62.
omtrentlig gengivelse fra William Makepeace Thackerays The Four Georges. Sketches of Manners, Morals, Court and Town Life, 1860 Thackeray 1860:173.
revolution i Frankrig 1789-1799, hvor det gamle privilegiesamfund blev styrtet i kampen for frihed, lighed og broderskab, revolutionens tre slagord.
af et brev fra Thomas Moore, dateret 21.6.1811, til Anastasia Moore. GB's sidehenvisning er ukorrekt Moore 1853, 1:255.
der sigtes til et brev fra Byron, dateret 6.7.1812, til Walter Scott. Byron havde i sin satiriske English Bards, and Scotch Reviewers, 1809, bl.a. angrebet Scott for at være levebrødsforfatter, hvad der faldt Scott for brystet. Få år efter havde Byron dog skiftet mening, og han skrev et brev til Scott, hvori han viderebragte royal ros til Scott og fortalte, at han følte sig »haunted by the ghosts« af sin ubetænksomme kritik Byron 1833, 2:155.
historien om, hvordan George Bryan Brummel, formentlig i 1813, fornærmede prinsen af Wales, den senere George 4., kendes i en række versioner, der involverer forskellige personer (ud over prinsen og Brummel) og foregår forskellige steder. Sikkert er det dog, at sagen skadede Brummel, der i 1816 forgældet måtte flygte til Frankrig.
medlemmer af den franske adelsslægt Bourbons kongelige linje sad på den franske trone fra 1589 til 1792, hvor Ludvig 16. under Den Franske Revolution blev afsat og kort efter henrettet. Ludvig 16.s bror, den senere Ludvig 18., flygtede fra Frankrig i 1791. Under sit eksil opholdt han sig 1807-1814 i England, hvor han blev behandlet særdeles godt, og da Napoleon 1. i 1814 havde abdiceret, vendte han med engelsk støtte tilbage til Frankrig, hvor han kronedes til konge.
af William Wordsworths digt »My heart leaps up when I behold«, 1807 Wordsworth 1967, 1:226.
GB følger her (og til dels i det følgende afsnit) William Makepeace Thackerays The Four Georges. Sketches of Manners, Morals, Court and Town Life, 1860 Thackeray 1860:192-193.
betegnelse for poesi med et muntert indhold, der som regel handler om vin og kærlighed. Efter den oldgræske digter Anakreon.
af en tale i House of Commons (Underhuset) af Henry Peter Brougham 20.3.1816 Hansard (red.) 1816:497.
historien fortælles i Memoirs of The Life of Sir Walter Scott, 1837-1838, hvor George 3. citerer to vers fra Thomas Moores pseudonymt udgivne Intercepted Letters; Or, The Twopenny Post-Bag, 1813. Det er uklart, hvilken udgave af Memoirs GB henviser til Lockhart 1837, 3:249.
det citerede - der af Thomas Moore blev brugt som indledning til digtet »The Insurrection of the Papers« fra hans pseudonymt udgivne Intercepted Letters; Or, The Twopenny Post-Bag, 1813 - stammer fra et indlæg i House of Commons (Underhuset) af Robert Stewart Castlereagh 14.4.1812. Hansard (red.) 1812:341.
GB's oversættelse i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 292): »Til Højre ulæste Bønskrifter laa / til Venstre fem Lægers Recepter man saa. / Her Kræmmerregninger - Statspapirer, / Kærestebreve og Kraft-Eliksirer / mod Kvalme, Planer til nye Sadler, / Te, ristet Brød med Skinke og Ost, / Dødsdomme i Mængde og Morning Post«; af Thomas Moores pseudonymt udgivne Intercepted Letters; Or, The Twopenny Post-Bag, 1813 Moore 1813:46.
af et brev fra William Wilberforce, dateret 19.8.1818, til James Stephen Wilberforce 1838, 5:2-3.
betegnelse, der ved en række lejligheder anvendtes om Robert Stewart Castlereagh. Det blå bånd er et særligt hæderstegn fx Hansard 1817 (red):1039.
lov, der foreskriver, at en arresteret person inden en vis frist skal stilles for en dommer, som afgør, hvorvidt der er grundlag for fængslingen. Loven kendes i engelsk ret fra 1679.
revolution i Frankrig 1789-1799, hvor det gamle privilegiesamfund blev styrtet i kampen for frihed, lighed og broderskab, revolutionens tre slagord.
forkæmpere for slaveriets ophævelse.
fra forordet til første bind af Thomas Moores Poetical Works, 1840-1841 Moore 1840, 1:XV-XVI.
GB hentyder til Gajus Julius Cæsars krydsning af floden Rubicon i 49 f.Kr. Mod loven forlod Cæsar dermed sin provins med en hær og blev efterfølgende erklæret for fjende af Rom. Thomas Moore nævner i sine erindringer, som omtalen af Robert Emmet stammer fra, ikke Rubicon, men taler om »the story of Cæsar carrying with him across the river only his sword and his Commentaries« Moore 1853, 1:47.
af Thomas Moores Memoirs, Journal, and Correspondence, 1853-1856 Moore 1853, 1:47.
af Thomas Moores Memoirs, Journal, and Correspondence, 1853-1856 Moore 1853, 1:47-48.
der sigtes til Byrons Don Juan, 1819-1824 Byron 1833, 15:106.
af William Makepeace Thackerays The Four Georges. Sketches of Manners, Morals, Court and Town Life, 1860 Thackeray 1860:122.
betegnelse for krige mellem (primært) Frankrig under ledelse af Napoleon 1. og de europæiske stormagter i perioden 1803-1815.
lov, der foreskriver, at en arresteret person inden en vis frist skal stilles for en dommer. Herefter afgøres det, hvorvidt der er grundlag for fængslingen. Loven kendes i engelsk ret fra 1679.
der sigtes til den såkaldte Treason Act af 1351, indført under Edward 3. Loven skelnede bl.a. mellem forskellige slags forræderi. Højforræderi, dvs. forræderi mod kronen, skulle ifølge loven straffes med døden gennem langtrukken tortur.
talen blev holdt i The House of Lords (Overhuset) 27.2.1812. Byron overdrog senere manuskriptet til talen til sin ven Charles Robert Dallas, der lod den trykke i sin Recollections of the Life of Lord Byron, 1824, s. 205-218. I en samtidig udgave af Byrons taler bærer talen titlen »Debate on the Frame Work Bill« Byron 1824:5-16.
af Samuel Romillys Memoirs of The Life of Sir Samuel Romilly, 1840 Romilly 1840, 2:247.
beskrivelsen af, hvordan Walter Scott med sin familie i 1809 begravede hunden Camp, findes i John Gibson Lockharts Memoirs of The Life of Sir Walter Scott, 1837-1838 Lockhart 1837, 2:205.
i 1699 blev det i England ved lov (den såkaldte Shoplifting Act) indført, at butikstyveri svarende til en værdi over 5 shilling kunne straffes med døden ved hængning.
af et indlæg i House of Lords (Overhuset) af lord Ellenborough 24.5.1811 Hansard (red.) 1812:299.
af Samuel Romillys Memoirs of The Life of Sir Samuel Romilly, 1840 Romilly 1840, 2:247-248.
der sigtes til tre separate retssager mod forfatteren og udgiveren William Hone afholdt i december 1817. Hone stod bl.a. anklaget for blasfemi, men på trods af ihærdige forsøg på at få ham dømt, blev han frikendt i alle tre tilfælde.
der sigtes til et blodigt sammenstød på St. Peter's Field i Manchester 16.8.1819 (almindeligvis kaldet Peterloo Massacre). En stor demonstration for ændringer i det parlamentariske system og mod den udbredte fattigdom blev her angrebet og spredt af kavaleri og soldater. Adskillige blev dræbt og mange hundrede såret.
Robert Southey blev i 1813 udnævnt til Poet Laureate, dvs. officiel hofdigter, hvilket sikrede ham et årligt beløb.
da George 4. i 1820 var blevet konge, anlagde han en skilsmissesag mod sin hustru Caroline. Sagen vakte skandale, men sagen blev ikke behandlet, da hun døde året efter.
Robert Stewart Castlereagh begik i 1822 selvmord. GB henviser til Byrons anonymt udgivne The Age of Bronze; or, Carmen seculare et annus haud mirabilis, 1823 Byron 1833, 14:288.
Parlamentet i London anerkendte i 1825 på foranledning af udenrigsminister George Canning de sydamerikanske koloniers selvstændighed - bl.a. på grund af britiske handelsinteresser.
søslag under Den Græske Frihedskrig (1821-1829). Slaget fandt sted 20.10.1827 ud for Navarino på den sydvestgræske kyst og stod mellem en osmannisk flåde og en flåde bestående af russiske, franske og britiske skibe. Slagets udgang blev, at koalitionen sænkede den osmanniske flåde.
et internationalt møde afholdt i Verona oktober-december 1822. Her drøftede repræsentanter for Østrig, Preussen, Rusland og England aktuelle europæiske konflikter.
søslag under Den Græske Frihedskrig (1821-1829). Slaget fandt sted 20.10.1827 ud for Navarino på den sydvestgræske kyst og stod mellem en osmannisk flåde og en flåde bestående af russiske, franske og britiske skibe. Slagets udgang blev, at koalitionen sænkede den osmanniske flåde.
højresiderne i kapitel 4 har i førsteudgaven klummetitlen »Naturalismen indvarsles.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Naturalismen i England.«.
bemærkelsesværdig.
Den Franske Revolution (1789-1799), hvor det gamle privilegiesamfund blev styrtet i kampen for frihed, lighed og broderskab, revolutionens tre slagord.
komisk figur i flere af Shakespeares skuespil. Han er bl.a. karakteriseret ved en fremtrædende rød næse og et hyppigt blussende ansigt.
af Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817 Coleridge 1983, 7/1:195.
af Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817 Coleridge 1983, 7/1:10.
dvs. hørende hjemme i 1700-tallet med dets forkærlighed for det kunstfærdige, prangende og snørklede.
af Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817 Coleridge 1983, 7/1:18.
i græsk mytologi er Echo en bjergnymfe, hvoraf kun stemmen er tilbage, mens Sfinksen i Theben er et gådestillende og menneskeædende uhyre. Sammenstillingen stammer fra Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817 Coleridge 1983, 7/2:30.
det citerede er ikke af John Donne, men derimod af William Lipscomb. I andenudgaven af Naturalismen i England, 1892, nævner GB ikke Donne, men anfører i stedet, at det citerede er fra »en Oxforder-Ode« (s. 57). Dette stemmer overens med GB's kilde, Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817, hvor det anføres, at verset stammer fra »an Oxford copy of verses« Coleridge 1983, 7/2:85.
lettere upræcist citat fra William Lipscombs »Beneficial Effects of Inoculation«, 1783 Lipscomb 1783:869.
lettere upræcist citat fra William Lipscombs »Beneficial Effects of Inoculation«, 1783 Lipscomb 1783:869.
af William Wordsworths digt »Resolution and Independence«, 1807 Wordsworth 1969, 2:236.
der alluderes til Adam Oehlenschlägers »Aladdin, eller Den forunderlige Lampe«, 1805. Heri skildres den umiddelbare og intuitive Aladdin, naturens muntre søn, i skarp kontrast til den grublende og forskende troldmand Noureddin.
højresiderne i kapitel 5 har i førsteudgaven klummetitlen »Naturfølelsens Dybde og Sandhed.«. Kapitlets venstresider har klummetitlen »Naturalismen i England.«.
prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »The World is too Much with Us«, 1807 Wordsworth 1968, 3:19.
havmænd i græsk mytologi. Proteus er sælernes beskytter, mens Triton er søn af havguden Poseidon.
bemærkelsesværdige.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 304) er GB's oversættelse på vers: »En Søvn forseglede mit Sind; / det glemte Jordens Kummer / og mærked ikke Livets Svind, / ej Sorg, som Aarene rummer. / Min Sjæl laa blind og døv i Svøb, / for Drift og Attraa ren, / og rulled kun med Jordens Løb / som Klipper, Træ'r og Sten«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af William Wordsworths digt »A Slumber did my Spirit Seal«, 1800 Wordsworth 1969, 2:216.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 305) er GB's oversættelse på vers: »Mit Hjerte jubler, naar jeg ser / Regnbuen over Land og Sø. / Saa var det i min Ungdoms Vaar, / saa er det nu i Manddoms Aar, / saa være det med Aldren mer! / Hvis ikke, lad mig dø! / Barnet er Fader til Manden. / Gid mine Dage knyttes maa / naturfromt til hinanden!«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af William Wordsworths digt »My heart leaps up when I behold«, 1807.
af »H. C. Andersen som Eventyrdigter« fra GB's egen Kritiker og Portraiter, 1870 Brandes 1870:326-327.
af William Wordsworths digt »It is a Beauteous Evening«, 1807 Wordsworth 1968, 3:17.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 305) er GB's oversættelse på vers: »Mit Barn! min kære Tøs, som gaar her med mig! / Hvis du af Andagt synes uberørt, / guddommeligt er ligefuldt dit Væsen. / Du ligger Aaret rundt i Abrahams Skød / i Bøn ved Templets Allerhelligste. / Os ubevidst er altid Gud med dig«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »It is a Beauteous Evening«, 1807 Wordsworth 1968, 3:17.
i himmelsk salighed, i fuldstændig tryghed. Udtrykket har rod i Det Nye Testamente (Lukasevangeliet 16,22).
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 306) er GB's oversættelse på vers: »O du, hvis Legems ydre Rids / synes at nægte / din Sjæls Uendelighed, dog saa vis, / du bedste Filosof, som ej forvansker / din Arvelod, du Øje blandt de Blinde, / der døv og tavs de evige Dybder gransker, / oplyst af Aandens Vidnesbyrd, det ægte, / signede Seer, mægtige Profet! / du har den Sandhed inde, / hvorefter frugtesløst bestandig vi har ledt«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »Ode. Intimations of Immortality from Recollections of Early Childhood«, 1807 Wordsworth 1970, 4:282.
jf. Samuel Taylor Coleridges Biographia Literaria or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions, 1817, hvor digtet gennemgås kritisk Coleridge 1983, 7/2:138-141.
af William Wordsworths digt »Ode. Intimations of Immortality from Recollections of Early Childhood«, 1807 Wordsworth 1970, 4:281.
af William Wordsworths digt »Ode. Intimations of Immortality from Recollections of Early Childhood«, 1807 Wordsworth 1970, 4:281.
prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »Influence of Natural Objects in Calling Forth and Strengthening the Imagination in Boyhood and Early Youth«, 1809 Wordsworth 1968, 1:248.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 307-308) er GB's oversættelse på blankvers: »Og ikke var hint Samliv med Naturen / mig karrigt tilmaalt. I Novemberdage, / naar Taagen, rullende ned i Dalen, gør / en øde Egn mer øde, dybt i Skoven / ved Dag og under Sommernætters Ro, / naar jeg langs Bredden af den skælvende Sø / gik under mørke Høje ensomt hjem, / samlevende jeg dette Samkvem nød. / I Mark og Eng jeg Dag og Nat fornam det, / ved Vandet og, i hele Sommervarmen / og i den kolde Aarets Tid, naar Solen / var gaaet ned og Hyttens Vinduer / synlige milevidt Tusmørket splitted / med Glans. Jeg brød mig ej om deres Vinken. / Lyksalig for os alle var den Tid, / men mig lyksaligst. Landsbyklokken slog / højlydt sit sjette Slag. Ud styrted jeg / hoverende som en Hest, der ung og kraftfuld / ej tænker paa sit Hjem. Staalskoede fløj vi, / mens Skøjten hvisled mod den blanke Is, / i fælles Leg, der efterligned Jagtens / og Skovens Fryd: Skovhornets muntre Klang / og Koblets Gøen og det jagede Vildt. / Saa svæved gennem Mørket vi og Kulden, / og ingen Stemme tav, og stejle Brinker / kasted fra Bredden hver en Lyd tilbage. / Hvert løvtomt Træ og hver en isglat Klippe / da klirrede som Jern, mens ind i Larmen / en fremmed Tone klang fra fjerne Høje, / ej overhørt, tungsindig, og i Øst / gnistrende Stjerner stod og hist i Vest / Himlens Orangeskær sin Lysglans tabte. // Ej sjældent trak jeg mig da bort fra Sværmen / ind i en stille Bugt, hvad eller foer / ad Omvej bort fra mine Fællers Larmen / at krydse Genskinslyset fra en Stjerne, / et Billed, der bestandig flygted for mig / i Blinken langs den glatte Flades Glar. // Og tit, naar vi os drive lod af Vinden / og hver en skygget Skrænt paa begge Sider / igennem Mørket gled forbi, saa har / midt under Fartens Susen pludselig / tilbagelænet paa min Hæl jeg standset. / End fløj ensomme Klipper mig forbi; / det var som Jordens Klode synligt drejed / sig om sin Akse for mig. Bag min Ryg / højtideligt sig strakte Bjergenes Rækker / med stedse svagre Omrids, og jeg stod / fortabt i Synet, indtil Alt blev roligt / og laa saa stille som en Sø om Somren«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »Influence of Natural Objects in Calling Forth and Strengthening the Imagination in Boyhood and Early Youth«, 1809 Wordsworth 1967, 1:248-249.
det anførte synspunkt fremkom William Wordsworth med i en samtale med Thomas Moore, jf. Moores dagbog for 27.10.1820 Moore 1853, 3:161.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 308) er GB's oversættelse på blankvers: »Thi efterat / de plumpere Glæder fra min Drengealder, / dens Idræt og dens Lege var forbi, / blev mig Naturen Et og Alt. Jeg kan / ej skildre hvad jeg dengang var. En Fos, / der faldt og sang, greb som en Lidenskab mig. / Det høje Fjæld, den skyggefulde Skov / med deres Farver, deres Former var mig / dengang en Attraa og en Følelse, / en Kærlighed, der ikke trængte til / et Kryderi af Tanker over Skuet / saa lidet som til noget Pirringsmiddel / af anden Art end blot hvad Skuet bød«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey«, 1798 Wordsworth 1969, 2:261.
det anførte synspunkt fremkom William Wordsworth med i en samtale med Thomas Moore, jf. Moores dagbog for 27.10.1820 Moore 1853, 3:161.
lord John Russel - udgiveren af Thomas Moores Memoirs, Journal, and Correspondence, 1853-1856 - anfører dette synspunkt i en fodnote til Moores dagbog af 27.10.1820 Moore 1853, 3:161.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 309) følger GB Adolf Hansens oversættelse Junker Harolds Pilgrimsfart, 1880, s. 311. Det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af et vers fra Byrons Childe Harold's Pilgrimage, 1812-1818 Byron 1833, 8:165.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 309) følger GB Adolf Hansens oversættelse Junker Harolds Pilgrimsfart, 1880, s. 112. Det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af fire vers fra Byrons Childe Harold's Pilgrimage, 1812-1818 Byron 1833, 8:166.
af digtet »Der Sänger« fra Goethes roman Wilhelm Meisters Lehrjahre, 1795-1796 Goethe 1987, 1:660.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 309-310) er GB's oversættelse på vers: »Hvor samme Dag min Vej mig førte, / den vilde Dues Sang jeg hørte. / Blandt Træ'r dens Røst begravet var, / dog hørtes den, naar Vinden bar. / Den kurred, kurred. Skovens Kroner / fornam tungsindigt tankefulde Toner, / hvormed den bejled uden Rast. / Den sang om Elskov, dyb og fast, / der langsomt opstod, aldrig endte, / i indre Glæde stille brændte / og aldrig veg fra Troskabs Vej. / Ja det var Sang, var Sang for mig«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »O nightingale! thou surely art«, 1807 Wordsworth 1969, 2:214.
af William Wordsworths digt »O Nightingale! Thou Surely Art«, 1807 Wordsworth 1969, 2:214.
af William Wordsworths forord til 1800-udgaven af Lyrical Ballads, 1798 Wordsworth 1969, 2:387-388.
af William Wordsworths forord til 1800-udgaven af Lyrical Ballads, 1798 Wordsworth 1969, 2:388.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 310-311) er GB's oversættelse på vers: »Hin Tid er svunden, og med den gik bort / den svimlende Henrykkelse og alle / dens smertefulde Glæder. Dog derfor / jeg klager ej og sørger ej. Thi dem / har andre Gaver fulgt, der er for Tabet / en rigelig Erstatning. Jeg har lært / at lytte til Naturen, ikke som / i sorgløs Ungdom, nej med Øre for / det Menneskeliges stille Mollmusik, / ej skurrende, ej barsk, stærk nok endda / til Sind og Sans at lutre og at ave. / Og jeg har noget følt, mig ganske nær, / der med den Glæde mig betog, som følger / med ædle Tanker - en Bevægelse, / et Pust, en Aand, der driver Alt, som tænker, / Alt, hvad der tænkes, og som strømmende kreser / igennem alle Ting«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey«, 1798 Wordsworth 1969, 2:261-262.
af William Wordsworths digt »Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey«, 1798 Wordsworth 1969, 2:261.
af Byrons Childe Harold's Pilgrimage, 1812-1818 Byron 1833, 8:244.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 311) er GB's oversættelse på vers: »Disse skønne Former har / i al den lange Tid, da jeg var borte, / ej været for mig hvad et Landskab er / for blind Mands Øje. Saare ofte har jeg, / alene i min Stue eller midt / i Byers Larm, i trætte Timer skyldt / dem søde Sanseindtryk, ogsaa Glæder, / jeg nu har glemt, men den Art Glæder dog, / der muligvis slet ikke virker lidt paa / den bedste Del af hver en god Mands Liv, / de smaa, navnløse, uerindrede / Bedrifter, som et kærligt Hjerte øver«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey«, 1798 Wordsworth 1969, 2:260.
af William Wordsworths digt »Lines Composed a Few Miles Above Tintern Abbey«, 1798 Wordsworth 1969, 2:261.
i Samlede Skrifter (bd. 5, s. 312) er GB's oversættelse på vers: »Jeg saa - men vidste ej at agte / den Vinding, dette Syn mig bragte. // Thi ofte, naar jeg tanketræt / en søvnløs Nats Besvær maa døje, / saa glimter disse Blomster tæt / og yppigt for mit indre Øje. / Mit Hjerte de til Glæde hidser; / det danser i mit Bryst som de Narcisser«; det i teksten anførte er GB's prosaoversættelse af en del af William Wordsworths digt »I Wandered Lonely as a Cloud«, 1807 Wordsworth 1969, 2:216-217.