1.

Mit andet længere Ophold i Udlandet havde varet et Aar. Det Fjerdingaar, jeg indtil Højsommeren 1871 endnu tilbragte i Italien, var et af de rigeste, jeg har oplevet. Neppe en Dag var uden Udbytte af blivende Art, og neppe en er gaaet mig af Minde. Jeg levede først og fremmest gennem Synet, svælgede i Øjenlyst ved Skuet af Naturen, af Mennesker, af en Kunst, som svarede til denne Natur og til det Menneskeliv, der i Fortiden var levet i den. Jeg forøgede daglig min Kundskabs Sum, lærte nydende og nød det at lære. Den aandelige Næring, jeg optog i mig, var den, hvorefter jeg havde smægtet, og at det var den, hvortil jeg trængte, beviste den Lidenskab, hvormed jeg tilegnede mig den. Min Synskres udvidedes, idet jeg følte mig løftet til aandelige Højder, hvorpaa jeg ikke hidtil havde staaet. Min Livsglæde blussede op, idet jeg uafbrudt fornam, hvilken Rigdom af Skønhed den italienske Renæssance havde udbredt over de velsignede Egne, hvori den havde vokset sig stor og stærk. Det personlige Indtryk af sydlandsk Liv og sydlandsk Følemaade, sammenlignet med Nordens, røbede mig med stedse stigende Klarhed det blot Betingede i Grundsætninger, som i Norden gjaldt for uomtvistelige. De nye |2| Indtryk fremkaldte nye Stemninger og Følelser, og disse et Væld af nye Tanker, der bekræftede hvad dristige og oppositionelle Forestillinger jeg før min Rejse havde undfanget og næret.

Flere Gange senere i mit Liv har jeg havt Tidsrum, hvor jeg fornam en Indvinding af nye Egne, f. Eks. da jeg lærte det Tyskland, som fremgik af den store Krig, at kende, eller da jeg trængte ind i de slaviske Folkeslags Verden; men disse store Berigelser kan ikke sammenlignes med denne. Her følte jeg ikke med blot Interesse, at et Omraade blev levende Virkelighed for mig, som før kun havde været et kortlagt Omrids eller maaske endog været urigtigt kortlagt. Her elskede jeg, elskede indtil Sværmeri Landskaberne, Byerne, de historiske Mindesmærker, Oldtidens, Middelalderens og Renæssancens Frembringelser, endelig selve Menneskeracen. Det Ypperste her vakte ikke blot min Beundring, men stemte med mit Temperament.